S 579
Spørgsmål nr. S 579
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
Justitsministeren
28. januar 2025
Mikkel Bjørn (DF)
Vil ministeren på baggrund af den nylige sag, hvor en 42-årig kvinde blev
frifundet for terrorbilligelse, overveje at tage initiativ til en skærpelse af
lovgivningen?
(Spm. nr. S 579).
Begrundelse
Kvinden skrev på Facebook, at »ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var
at vågne op til den nyhed«, efterfulgt af emojis med V-tegn og det
palæstinensiske flag som kommentar til et opslag om Hamas’ missilangreb
på Israel den 7. oktober 2023. Trods det åbenlyse indhold vurderede retten,
at det ikke kunne bevises, at kvinden vidste, at angrebet var udført af en
terrororganisation. Når så klare udtalelser ikke fører til domfældelse, bør
lovgivningen skærpes for at lukke disse huller. Der henvises til berlingske.dk
den 27. januar 2025: »Kvinde frifundet for terrorbilligelse i sag om Facebook-
kommentar«.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1