S5
Spørgsmål nr. S 5
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
Udlændinge- og integrationsministeren
1. oktober 2024
Nick Zimmermann (DF)
Vil ministeren oplyse, om ministeren er indstillet på at udføre en
dybdegående undersøgelse af Iman Ali moskeen i Københavns Nordvest
kvarter, særligt set i det lys at moskeens søstermoske i Hamborg er blevet
lukket, og om ministeren gør sig tanker om at følge Tysklands eksempel og
dermed påtænker at lukke Iman Ali moskeen?
(Spm. nr. S 5).
Begrundelse
Spørgeren ønsker, at undersøgelsen bl.a. skal synliggøre, om moskeen har
tilknytning, direkte eller indirekte, til det iranske præstestyre, herunder hvilket
samarbejde der eventuelt måtte være, om der på nogen måder er økonomi
indblandet, om hvilke kontakter moskeen har til Irans ambassade i Danmark,
om hvilke samarbejde eller tilknytning moskeen har eller har haft til
søstermoskeen i Hamborg, herunder om der har været en eller anden form
for udveksling af imamer, gæstetalere osv., og om en kortlægning af hvem
der styrer moskeen, herunder om der er medlemmer af moskeen eller dem
som benytter sig af den, som er kendt for religiøs radikalisering, terror,
bandekriminalitet eller andet.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1