1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til lov om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense. (Godkendelse af den nye miljøkonsekvensvurdering af projektet og opdatering af lovens bestemmelser).
Af transportministeren (Thomas Danielsen).
(Fremsættelse 26.02.2025).
Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Revision af forsøgsordninger for selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder og obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgivere).
Af transportministeren (Thomas Danielsen).
(Fremsættelse 26.02.2025).
SPØRGSMÅL:
1) Til forsvarsministeren af:
Sascha Faxe
(ALT):
Mener ministeren, at det er et passende tidspunkt at indgå aftale med USA om amerikanske baser i Danmark, bl.a. set i lyset af den amerikanske præsidents udmeldinger om Grønland?
(Spm. nr. S 786).
2) Til udenrigsministeren af:
Sascha Faxe
(ALT):
Hvilke værdier mener ministeren at Danmark og USA deler, og hvordan vurderer regeringen at det påvirker vores strategiske partnerskab, set i lyset af USA’s seneste udenrigspolitiske ageren og præsident Donald Trumps nylige udmeldinger om at ville flytte næsten 2 mio. mennesker fra deres hjem i Gaza, at ville købe Grønland, at præsident Zelenskyj er en diktator og at det var Ukraine, der startede krigen?
(Spm. nr. S 760).
3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Mener ministeren, at det nuværende system, hvor retspsykiatriske patienter med voldsdomme placeres i almindelige psykiatriske afdelinger, er forsvarligt set i lyset af flere tilfælde, hvor dette har ført til alvorlige hændelser, herunder drabet på en patient på en lukket afdeling?
(Spm. nr. S 777, skr. begr.).
4) Til kulturministeren af:
Helena Artmann Andresen
(LA):
Mener ministeren, at det er et problem, at ordblinde studerende, der studerer på uddannelser, der ikke giver adgang til su, ikke længere har adgang til Nota, som er et bibliotek for blinde, ordblinde og andre med læsevanskeligheder, som stiller både studiebøger og skønlitteratur til rådighed i udgaver, der kan læses op?
(Spm. nr. S 729, skr. begr.).
5) Til kulturministeren af:
Katrine Daugaard
(LA):
Mener ministeren, at det er udtryk for god skik og ordentlighed, at Det Danske Filminstitut, DFI, har valgte at ansætte forhenværende direktør Claus Ladegaard som konsulent efter sin fratrædelse, taget i betragtning at han stod i spidsen for skandaleprojektet »Filmtaget«, der har efterladt DFI i store økonomiske vanskeligheder?
(Spm. nr. S 790).
6) Til kulturministeren af:
Katrine Daugaard
(LA):
Mener ministeren, at det er passende af Det Danske Filminstitut at bruge 62.492 kr. på en afskedsreception i kølvandet på skandaleprojektet »Filmtaget«, som har efterladt instituttet med stor gæld og behov for at afskedige medarbejdere og skære i aktiviteter?
(Spm. nr. S 791).
7) Til børne- og undervisningsministeren af:
Marlene Harpsøe
(DD):
Hvad mener ministeren om de mange bekymringer, der er rejst i forhold til de tusindvis af unge, der har brug for et afklarende år, men som fremover kommer i klemme som følge af den politiske aftale om at nedlægge den kommunale 10. klasse og i stedet tvinges over på regeringens nye ungdomsuddannelse?
(Spm. nr. S 705 (omtrykt)).
8) Til børne- og undervisningsministeren af:
Sigurd Agersnap
(SF):
Hvad er ministerens holdning til Trivselskommissionens forslag om at hæve klasseloftet for de mindste børn, og mener ministeren, at det er problematisk, at Trivselskommissionen er blevet nedsat med et opdrag om at være udgiftsneutral, sådan at den ikke samlet må foreslå, at man bruger flere penge på at løfte børn og unges trivsel?
(Spm. nr. S 742).
9) Til børne- og undervisningsministeren af:
Helena Artmann Andresen
(LA):
Mener ministeren, at det kan være rigtigt, at der skal være skoler i Danmark, f.eks. Munkevængets Skole i Kolding, hvor Koranen styrer klasseværelset, hvor knytnæver og flasker flyver gennem luften, hvis nogen eksempelvis har krænket en andens søster, og hvor muslimske elever udser sig andre ikkemuslimske elever og udsætter dem for nedværdigende behandling, vold og trusler?
(Spm. nr. S 795, skr. begr.).
10) Til justitsministeren af:
Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF):
Er ministeren klar til at gentage spørgeskemaundersøgelsen fra Gallup fra 2023 for at høre, om betjentene fortsat vasker sager?
(Spm. nr. S 638, skr. begr. (omtrykt)).
11) Til justitsministeren af:
Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF):
Ministrene har ved flere lejligheder i forbindelse med politiets vask af sager sagt, at politiets prioriteringer skal være kendte for borgerne, mener ministeren, at de er det?
(Spm. nr. S 639 (omtrykt)).
12) Til justitsministeren af:
Steffen Larsen
(LA):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at man i Danmark kan blive retsforfulgt for at fortælle vittigheder?
(Spm. nr. S 738, skr. begr.).
13) Til justitsministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Vil ministeren undersøge, om Henriette Aabenhuus’ død er et eksempel på, at politiet har arbejdet under pres for at lukke sager, hvorfor politiet konkluderede efter blot 3 timer, at der var tale om et selvmord?
(Spm. nr. S 794).
14) Til justitsministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Hvad mener ministeren om, at en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at det ville være usandsynligt, at Henriette Aabenhuus ville kunne blive stående i den position, som hun blev fundet i, hvis hun havde begået selvmord, og er ministeren tilfreds med sagsbehandlingen i denne tragiske sag?
(Spm. nr. S 796).
15) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Samira Nawa
(RV):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at unge danskere født i udlandet føler sig nødsaget til at søge om bevis for bevarelse af statsborgerskab inden det fyldte 22. år, selv om de ikke er omfattet af indfødsretslovens § 8?
(Spm. nr. S 781, skr. begr.).
16) Til ministeren for grøn trepart af:
Kim Edberg Andersen
(DD):
Hvordan mener ministeren at man »skræmmer« ulven væk fra de byer, som lige nu oplever stor usikkerhed på grund af ulve, som vandrer rundt om aftenen?
(Spm. nr. S 764, skr. begr.).
17) Til transportministeren af:
Torsten Gejl
(ALT):
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at et lægeligt kørselsforbud ikke er juridisk bindende?
(Spm. nr. S 736 (omtrykt)).
18) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Katrine Robsøe
(RV):
Hvordan forholder ministeren sig til, at mange studerende på og ansøgere til bacheloruddannelser, der i dag giver retskrav til en normal, 2-årig kandidatuddannelse, står til at få ændret deres retskrav med tilbagevirkende kraft til en afkortet kandidatuddannelse, og vil ministeren på den baggrund give kvote 2-ansøgere mulighed for at ændre deres ansøgningsprioriteter, hvis retskravet ændres efter ansøgningsfristen på den uddannelse, de søger?
(Spm. nr. S 788, skr. begr.).
19) Til ministeren for byer og landdistrikter af:
Peter Kofod
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at man ved Øster Starup i Vejle Kommune vil anlægge store vindmøller i umiddelbar nærhed af en skov, hvor danske krigsveteraner i dag har mulighed for at opholde sig og finde ro, og mener ministeren virkelig, at man skal prioritere vindmøller over hensynet til veteraner?
(Spm. nr. S 778).