1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til folketingsbeslutning om fritidshjem fra børnehaveklasse til 6. klasse.
Af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV).
(Fremsættelse 15.11.2024).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach (EL):
Hvad vil Danmark gøre for at sikre, at Israel ikke genoptager sine angreb på Gaza, efter at gidslerne er frigivet og de 6 uger, som den første fase af våbenhvilen er afgrænset til, er gået?
(Spm. nr. S 518 (omtrykt). Medspørger: Leila Stockmarr (EL)).
2) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach (EL):
I lyset af den indgåede våbenhvile mellem Israel og Hamas vil ministeren så redegøre for, hvad ministerens overvejelser er om faren for israelsk territorial ekspansion, og hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at Israel ikke udvider sit territorium igennem en besættelse af hele eller dele af Gaza?
(Spm. nr. S 519 (omtrykt). Medspørger: Leila Stockmarr (EL)).
3) Til udenrigsministeren af:
Leila Stockmarr (EL):
Hvad mener ministeren at Danmark skal gøre bilateralt, i FN’s Sikkerhedsråd og igennem EU for at igangsætte efterforskning og dokumentation af krigsforbrydelser og folkedrab, herunder at sikre fri og uhindret adgang for internationale efterforskere og journalister til Gaza?
(Spm. nr. S 521 (omtrykt). Medspørger: Trine Pertou Mach (EL)).
4) Til udenrigsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Mener ministeren, at den åbne støtte til præsident Trumps modkandidat under den amerikanske valgkamp i 2024 har enten styrket eller svækket Danmarks muligheder for at løse den samarbejdskrise, vi har med USA lige nu?
(Spm. nr. S 536).
5) Til justitsministeren af:
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Er det ministerens opfattelse, at politiet henlægger for mange sager?
(Spm. nr. S 562).
6) Til justitsministeren af:
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?
(Spm. nr. S 564, skr. begr.).
7) Til erhvervsministeren af:
Pernille Vermund (LA):
Hvad har ministeren – i lyset af Draghirapportens konstatering af at EU’s konkurrencekraft er på retræte – i sinde at gøre for at sikre gode betingelser for det danske erhvervsliv?
(Spm. nr. S 471, skr. begr. (omtrykt)).
8) Til erhvervsministeren af:
Pernille Vermund (LA):
Mener ministeren, at moskéer, der modtager store pengebeløb i anonyme donationer og har forbindelser til det iranske regime, skal underlægges mindre restriktive regler for hvidvask end danske erhvervsdrivende?
(Spm. nr. S 547, skr. begr.).
9) Til børne- og undervisningsministeren af:
Helena Artmann Andresen (LA):
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne fører tilsyn med deres egne dagtilbud?
(Spm. nr. S 496, skr. begr.).
10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Sandra Elisabeth Skalvig (LA):
Finder ministeren det rimeligt, at det er op til danske myndigheder at sandsynliggøre, at en statsløs ansøger til dansk indfødsret rent faktisk er statsløs, eller bør det være ansøgerens egen opgave at dokumentere sin statsløshed?
(Spm. nr. S 529).
11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn (DF):
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at Danmarks Statistik opgør børn, hvis bedsteforældre indvandrede til Danmark som fremmedarbejdere i starten af 1970´erne fra f.eks. Tyrkiet, som værende af dansk oprindelse, i så fald deres forældre har opnået dansk indfødsret?
(Spm. nr. S 541).
12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn (DF):
Mener ministeren, at Danmarks Statistiks opgørelse, i forhold til hvornår man regnes for at have dansk oprindelse, skal præciseres, så børn, hvis bedsteforældre kom til Danmark i starten af 1970`erne, ikke fremover regnes som værende af dansk oprindelse?
(Spm. nr. S 542).
13) Til ministeren for grøn trepart af:
Peter Kofod (DF):
Mener ministeren, det er rimeligt, at mange landmænd sidder med en usikkerhed om deres fremtid som følge af den grønne trepart, der kommer til at betyde mere bureaukrati, ringere konkurrencevilkår samt værditab for dem?
(Spm. nr. S 543, skr. begr.).
14) Til ministeren for grøn trepart af:
Kristian Bøgsted (DD):
Er ministeren enig i Anders Kronborgs udtalelse »Jeg er af den opfattelse, at vi er nødt til at gå helt til grænsen i reguleringen af ulve, og hvis det er noget med, at man skal have et vist antal i et land i forhold til EU-direktiver, så mener jeg ganske enkelt, at vi solidarisk i hele landet skal leve med den her plage, og så må vi sørge for at sprede ulvebestanden ud i hele Danmark«?
(Spm. nr. S 556, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Kim Edberg Andersen (DD)).
15) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Peter Kofod (DF):
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at modvirke de gentagne høje elpriser?
(Spm. nr. S 544, skr. begr.).
16) Til skatteministeren af:
Kim Edberg Andersen (DD):
Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hirtshals?
(Spm. nr. S 546, skr. begr. Medspørger: Kristian Bøgsted (DD)).
17) Til skatteministeren af:
Kristian Bøgsted (DD):
Hvordan forsvarer ministeren indførelsen af en CO2-afgift på fiskeri, når den risikerer at skade den danske fiskeforarbejdningssektor og svække branchens internationale konkurrenceevne?
(Spm. nr. S 557).
18) Til ministeren for digitalisering af:
Kim Edberg Andersen (DD):
Hvad mener ministeren at man bør gøre, for at demensramte ikke i fremtiden kan blive franarret deres penge af griske telefonsælgere, ligesom det skete for Kim Andersens demente mor, som omtalt i en artikel i Jyllands-Posten den 15. januar 2025?
(Spm. nr. S 524, skr. begr.).