1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til folketingsbeslutning om lavere momssats på frugt og grønt.
Af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholt (ALT).
(Fremsættelse 13.11.2024).
Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte den nuværende pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 pct. til 13 pct.
Af Mike Villa Fonseca (UFG).
(Fremsættelse 14.11.2024).
Forslag til folketingsbeslutning om at demokratisere olie- og gaspolitikken.
Af Theresa Scavenius (UFG).
(Fremsættelse 15.11.2024).
SPØRGSMÅL:
1) Til statsministeren af:
Alex Ahrendtsen
(DF):
Er statsministeren enig i, at diskussionen om grønlandsk selvstændighed skubber Grønland tættere på USA, og at både Grønland og Danmark dermed er bedst tjent ved, at regeringen hurtigst muligt afviser muligheden for grønlandsk selvstændighed?
(Spm. nr. S 475).
2) Til erhvervsministeren af:
Pernille Vermund
(LA):
Hvad har ministeren – i lyset af Draghirapportens konstatering af at EU’s konkurrencekraft er på retræte – i sinde at gøre for at sikre gode betingelser for det danske erhvervsliv?
(Spm. nr. S 471, skr. begr.).
3) Til miljøministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at Gribskov Kommune, selv om kommunen siden 2003 har været vidende om en lækket olietank på en grund i Helsinge, ikke har informeret husejer Anthony Hudson om dette, da han erhvervede en ejendom på nabogrunden i 2020?
(Spm. nr. S 468, skr. begr.).
4) Til beskæftigelsesministeren af:
Karsten Hønge
(SF):
Hvilke initiativer har ministeren tænkt sig at tage for at forhindre udbredelsen af falske uddannelsesbeviser og -certifikater vedrørende asbestarbejde?
(Spm. nr. S 441 (omtrykt)).
5) Til beskæftigelsesministeren af:
Charlotte Munch
(DD):
Hvad mener ministeren om, at ikkevestlige indvandrere ifølge en artikel på berlingske.dk langt sjældnere end personer med dansk oprindelse får deres førtidspension revurderet og frakendt?
(Spm. nr. S 462, skr. begr.).
6) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Susie Jessen
(DD):
Er ministeren tilfreds med, at regeringen for 3 måneder siden meldte ud, at den vil forbyde fætter-kusine-ægteskaber i Danmark, fordi disse ægteskaber er med til at undertrykke kvinder, men endnu ikke har handlet på det?
(Spm. nr. S 470, skr. begr.).
7) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn
(DF):
Hvor længe forestiller ministeren sig at danskerne, der bor i omegnen af det såkaldte Udrejsecenter Kærshovedgård, skal belemres med kriminelle udlændinges ageren i lokalområdet?
(Spm. nr. S 476).
8) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn
(DF):
Skal danskerne, der bor i omegnen af Kærshovedgård, fremover bare acceptere en fremtid, hvor de ikke kan leve i tryghed, fordi kriminelle udlændinge, som slet ikke bør være i Danmark, terroriserer lokalområdet?
(Spm. nr. S 477).
9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Kristian Bøgsted
(DD):
Mener ministeren, at det vil være rimeligt at finde en kompensationsordning for muslingefiskerne, så de kan forlade erhvervet uden risiko for konkurs nu, hvor de nye regler om dybdegrænser har fjernet en så stor del af deres eksistensgrundlag, at det ikke længere er økonomisk bæredygtigt at forrente de både og kvoter, de har investeret i?
(Spm. nr. S 461).
10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Sandra Elisabeth Skalvig
(LA):
Er det ministerens opfattelse, at den nye antichikanepolitik er tilstrækkelig til at sikre de studerendes tryghed på universiteterne, og tror ministeren, at denne tilgang er mere effektiv end at behandle overtrædelser med advarsler, bortvisning og politianmeldelse alt efter grovheden, som der er praksis for i dag på landets universiteter?
(Spm. nr. S 474).
11) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Susie Jessen
(DD):
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunerne kan opsætte solceller på egne tage uden at blive forhindret af bureaukratiske benspænd?
(Spm. nr. S 466, skr. begr. Medspørger: Dennis Flydtkjær (DD)).
12) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Dina Raabjerg
(KF):
Hvad agter ministeren, i tråd med sine gentagne fremhævelser af vigtigheden af den grønne omstilling, at gøre for at sikre hurtigere nettilslutning af vindparker og andre grønne projekter, sådan at der undgås situationer som den ved Vindpark Ulkær Mose i Ikast-Brande Kommune, der – efter at have ventet et årti på de nødvendige tilladelser – nu er klar til opførelse, men alligevel først kan forventes at blive tilsluttet elnettet i 2033, 23 år efter de første skridt blev taget?
(Spm. nr. S 473).
13) Til skatteministeren af:
Kristian Bøgsted
(DD):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at CO2-afgiften på fiskeriet betyder, at hver enkelt fisker vil få en lønnedgang?
(Spm. nr. S 463).