Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2952483_0001.png
9. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 97 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 97: MFU spm. om, hvordan Copydan Tekst & Node skal forholde sig til momslovforslaget i forhold til den aftale, de har med Nota
2952483_0002.png
Spørgsmål
Hvordan skal Copydan Tekst & Node forholde sig til momslovforslaget i forhold til den
aftale, de har med Nota? Efter ophavsretslovens §§ 17 a-d, er der givet særlige regler
om fremstilling og distribution af særligt tilrettelagte eksemplarer til brug for syns- og
læsehandicappede. Det er i Danmark Nota, der står for betjeningen af denne gruppe af
handicappede brugere. Reglerne indebærer, at Nota uden tilladelse fra rettighedshaverne
kan fremstille og distribuere lyd
og e-bøger til denne handicapgruppe. Til gengæld har
rettighedshaverne krav på en vis kompensation. Kompensationens størrelse er blevet
fastsat af Ophavsretslicensnævnet i en kendelse fra oktober 2021. Med henblik på at
administrere Notas betaling til rettighedshaverne er der efterfølgende blevet indgået en
administrationsaftale med Tekst & Node, hvor pengene betales til Tekst & Node, som så
fordeler pengene til de relevante rettighedshavere. Tekst & Node yder ikke en egentlig
licens (aftale) til Nota, men agerer mere som et slags ”postkontor” for fordelingen af
pengene, som Nota skal sende til de berørte rettighedshavere. Copydan Tekst & Node
handler således på vegne af Nota.
Svar
Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg som skatteminister ikke kan tage stilling til kon-
krete situationer som fx den konkrete aftale mellem Copydan Tekst & Node og Nota.
For så vidt angår en overordnet beskrivelse af momsreglerne skal jeg henvise til mit svar
på SAU L 82
spm. 7, hvor jeg også opfordrer til, at der rettes henvendelse til Skattefor-
valtningen, såfremt der ønskes en stillingtagen til den momsmæssige behandling i relation
til det konkrete forhold mellem Copydan Tekst & Node og Nota. Jeg kan dog generelt
oplyse, at administrationsydelser som udgangspunkt er momspligtige.
Side 2 af 2