Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2952600_0001.png
10. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om at oversende en oversigt over formuleringer i Den Juridiske vejledning for så vidt angår momsfritagelse på formidling af kunstneriske ydelser for perioden 1978 til 2024
2952600_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en oversigt over formuleringer i Den Juridiske vejledning for så
vidt angår momsfritagelse på formidling af kunstneriske ydelser for perioden 1978 til
2024?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet nedenstående bidrag fra Skatteforvaltningen,
som jeg kan henholde mig til:
”Det lægges til grund for besvarelsen, at der spørges til forvaltningsorganisationers brug
af formidlingsreglen ved leveringer af licenser.
For så vidt angår forvaltningsorganisationer, har det hidtil været lagt til grund i Skattefor-
valtningens praksis, at forvaltningsorganisationer i forbindelse med levering af licenser
ikke foretager levering mod vederlag og dermed ikke driver økonomisk virksomhed. For-
valtningsorganisationer er således ikke blevet anset som omfattet af momslovens anven-
delsesområde. Forvaltningsorganisationers brug af formidlingsreglen er derfor ikke nævnt
i Den juridiske vejledning.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at fra 1978 og frem til revisionen af momsloven i
1994 var det alene erhvervsmæssig virksomhed, som var momspligtig. Momsen fulgte så-
ledes skatten, sådan at det kun var virksomheder, der blev drevet med gevinst for øje, der
var momspligtige. Efter revisionen i 1994 omfattede momsloven virksomheder, der drev
selvstændig økonomisk virksomhed. Det var således ikke længere relevant at vurdere, om
virksomheden blev drevet med gevinst for øje. Det har derfor først fra 1994 og frem væ-
ret relevant at vurdere, om forvaltningsorganisationer drev økonomisk virksomhed i for-
bindelse med levering af licenser.
Den formidlingsbestemmelse, der i dag findes i momslovens § 4, stk. 4, blev oprindeligt
indsat som momslovens § 2, stk. 3, litra o, ved lov nr. 487 af 30. juni 1993 med virkning
fra 1. oktober 1993. Det var i overensstemmelse med EU-retten ikke at implementere
reglen tidligere, da sjette momsdirektivs artikel 28, stk. 3, litra e, tillod medlemsstaterne
ikke at implementere bestemmelsen. Ordlyden blev ændret til den nuværende ved lov nr.
375 af 18. maj 1994. Formidlingsreglen omtales derfor for første gang i Momsvejlednin-
gen 1995, som var den første vejledning efter de to lovændringer, idet der ikke blev udgi-
vet en vejledning i 1994.
Ændringen af den generelle beskrivelse i Den juridiske vejledning af formidlingsreglen i
momslovens § 4, stk. 4, der med en vedtagelse af lovforslaget vil få betydning for forvalt-
ningsorganisationer, skete i Den juridiske vejledning, version 2014-1. Det var således før-
ste gang, at Skattestyrelsen gav udtryk for, at bedømmelsen af, om den formidlede ydelse
er momsfri, skal ske selvstændigt/særskilt i hvert af de to led. Tidligere var praksis, at hvis
den underliggende ydelse var fritaget for moms, så var formidlerens ydelse også momsfri.
Side 2 af 3
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om at oversende en oversigt over formuleringer i Den Juridiske vejledning for så vidt angår momsfritagelse på formidling af kunstneriske ydelser for perioden 1978 til 2024
2952600_0003.png
Vedlagt besvarelsen er et bilag, hvor beskrivelsen af formidlingsreglen i henholdsvis
Momsvejledningen (1995-2011) og Den juridiske vejledning (2011-2024)
fremgår.”
Side 3 af 3