L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 91: MFU spm. om at bekræfte, at tolkningsrummet for begrebet særkende ikke per definition kan isoleres til at dække over det forhold, at en undtagelse i sin ordlyd er personlig, men også kan tænkes at dække over andre forhold

Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt

9. december 2024

J.nr. 2024 - 7038

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om

forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 91 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).

Rasmus Stoklund

/ Jeanette Rose Hansen

L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 91: MFU spm. om at bekræfte, at tolkningsrummet for begrebet særkende ikke per definition kan isoleres til at dække over det forhold, at en undtagelse i sin ordlyd er personlig, men også kan tænkes at dække over andre forhold

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at

tolkningsrummet for begrebet ”særkende” ikke per definition

kan isoleres til at dække over det forhold, at en undtagelse i sin ordlyd er ”personlig”,

men også kan tænkes at dække over andre forhold, idet spørgeren bemærker, at EU-

Domstolen ikke har taget stilling til indholdet af begrebet og en række af undtagelserne

beskrevet i momsdirektivets bilag X, del B også inddrager særkender som f.eks. privat/of-

fentlig dikotomi, krav om ikke at ”medføre konkurrenceforvridning af betydning”, refe-

rencer til andre specifikke artikler i direktivet, geografisk afgrænsning, branchehenvisnin-

ger m.v.?

Svar

Som det fremgår af bl.a. mit svar på L 82

–

spm. 80, må spørgsmålet om, hvorvidt en

momsfritagelse har et ”særkende”, der indebærer, at den ikke kan anvendes af en formid-

ler, bero på, om momsfritagelsen efter sit indhold kan anvendes af formidlere. Når en

momsfritagelse efter sit indhold er personlig, og formidleren ikke tilhører den person-

kreds, der kan anvende fritagelsen, er det både Skatteministeriets og Justitsministeriets

opfattelse, at momsfritagelsen har et ”særkende”, der indebærer, at den ikke kan

anvendes

af den pågældende formidler.

Heri ligger selvsagt ikke, at der ikke også kan være yderligere tilfælde, hvor en momsfrita-

gelse efter sit indhold ikke kan anvendes af en formidler, fx som følge af en geografisk

begrænsning for bestemmelsens anvendelse. Den omstændighed, at der kan peges på

yderligere eksempler på, hvad der kan udgøre et ”særkende”, ændrer

således ikke på Skat-

teministeriets og Justitsministeriets ovennævnte fortolkning.

Side 2 af 2