Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2952435_0001.png
9. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: MFU spm. om at kontakte EU-Kommissionen med henblik på at få ændret gældende EU-regler
2952435_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kontakte EU-Kommissionen med henblik på at få ændret gældende
EU-regler således, at Danmark i fremtiden kan anvende en praksis, hvor forvaltningsor-
ganisationer kan anvende momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, og vi kan fritage
udbydere af flow-tv-pakker for at lægge moms på den del af en tv-pakkes pris, der består
af den indkøbte licens?
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU L 82 spørgsmål 1, hvoraf det
fremgår, at momsfritagelsen for kunstnere er personlig, og derfor ikke omfatter forvalt-
ningsorganisationer eller arvinger. Momsfritagelsen er en særlig undtagelse, som afviger
fra de almindelige momsregler i momssystemdirektivet, hvorefter levering af licenser til
ophavsretbelagte værker er momspligtige.
Som tidligere nævnt er bestemmelsen en stand-still bestemmelse, som ikke må udvides,
men gerne indskrænkes.
EU-Kommissionen har i forbindelse med dialogen om anvendelsen af momsfritagelsen
givet udtryk for, at det er op til Danmark, om Danmark vil fortsætte med at benytte
momsfritagelsen eller afskaffe den, jf. EUU alm. del bilag 472, hvor der er orienteret om
dialogen med EU-Kommissionen. Da stand still-bestemmelsen fraviger momsreglernes
udgangspunkt, vurderes det usandsynligt, at EU-Kommissionen vil være villig til at frem-
sætte forslag om en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde.
For så vidt angår formidlingsreglen og udlægsreglen bemærkes
idet jeg i øvrigt skal hen-
vise til den tekniske gennemgang i Skatteudvalget den 5. december 2024 (L 82 bilag 21)
at begge regler er generelle regler, der indeholder objektive betingelser for at kunne finde
anvendelse. Reglerne omtaler ikke specifikt forvaltningsorganisationer eller tv-udbydere.
Det vurderes ikke sandsynligt, at EU-Kommissionen vil være villig til at foreslå en udvi-
delse af disse to generelle momsregler.
Jeg finder derfor ikke anledning til at kontakte EU-Kommissionen om de nævnte pro-
blemstillinger.
Side 2 af 2