Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2952385_0001.png
9. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 83 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 83: MFU spm. om at bekræfte at en EU-regels ordlyd ikke kan betragtes isoleret, men må ses i lyset af versionerne på samtlige EU-sprog med henvisning til behovet for, at EU-reglerne uanset eventuelle sproglige variationer må have samme meningsindhold i alle EU-lande, hvorfor danske forvaltningsmyndigheder jf. CILFIT-sagen derfor må være varsomme med kun at holde sig til teksters danske ordlyd
2952385_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, 1) at en EU-regels ordlyd ikke kan betragtes isoleret, men må ses
i lyset af versionerne på samtlige EU-sprog med henvisning til behovet for, at EU-reg-
lerne uanset eventuelle sproglige variationer må have samme meningsindhold i alle EU-
lande, hvorfor danske forvaltningsmyndigheder jf. CILFIT-sagen derfor må være var-
somme med kun at holde sig til teksters danske ordlyd, og 2) at EU-Domstolen tidligere
har fastslået, at princippet om indskrænkende fortolkning af afgiftsfritagelser ikke kan an-
vendes til at udhule regelbestemmelser jf. Muys-dommen, CPP-dommen og The institute
of the Motor-industry-sagen?
Svar
Det kan bekræftes, at andre sproglige versioner af en EU-retsakt bør inddrages ved for-
tolkningen, når der er anledning hertil.
Det bemærkes, at EU-Domstolen har taget stilling til betydningen af andre sproglige ver-
sioner af en EU-retsakt, i bl.a. den af spørgeren omtalte dom i sag 283/81, CILFIT, hvor
EU-Domstolen tog stilling til, hvornår en domstol, der træffer afgørelse i sidste instans,
har pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål om fortolkning af EU-retten for EU-
Domstolen. I senere retspraksis har EU-Domstolen præciseret, at forpligtelsen ikke inde-
bærer, at sådanne domstole i sidste instans skal undersøge alle sprogversioner, men at de
”skal
tage hensyn til forskellene mellem de sprogversioner af denne bestemmelse, som
den er bekendt med, navnlig når parterne har fremført disse forskelle, og de er fastslået”,
jf. dommen i sag C-561/19, Consorzio Italian Management, præmis 44.
Der henvises i øvrigt til svar på L 82
spørgsmål 84 om andre sproglige versioner af
momssystemets stand still-bestemmelse for ydelser leveret af forfattere og kunstnere.
Hvad angår andet led i spørgsmålet bemærkes det, at det kan bekræftes, at det forhold, at
momsfritagelsesbestemmelserne efter EU-Domstolens faste retspraksis skal fortolkes ind-
skrænkende (eller strengt), ikke indebærer, at der kan anlægges en fortolkning, som frata-
ger fritagelserne deres indhold.
Det bemærkes, at den omstændighed, at fritagelsen for forfattere og kunstnere i overens-
stemmelse med bestemmelsens ordlyd anses for personlig, ikke indebærer, at fritagelsen
bliver uden indhold.
Side 2 af 2