Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949687_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne for
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 29. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Zenia Stampe (RV).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 72: MFU spm., hvorledes en organisation skal forholde sig i forhold til afregning inden for lovbundne frister, hvis ikke den er bekendt med, om en arving er momspligtig i det indeværende år eller ikke modtager nødvendig information herom
2949687_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren anerkende, at det kan være umuligt for både en forvaltningsorganisation og
en arving at vide, om vedkommende skal være momsregistreret, når vederlag udbetales
fra flere af hinanden uafhængige organisationer og vederlagets størrelse først kendes efter
udgangen af et kalenderår?
Svar
Jeg vil henvise til mit svar på SAU L 82
spm. 70. Det fremgår bl.a. af dette svar, at
momsregistrering skal foretages og pligten til at lægge moms på ydelserne indtræder på
det tidspunkt, hvor den momspligtige omsætning overstiger registreringsgrænsen på
50.000 kr. inden for et kalenderår, og altså ikke ved udgangen af et kalenderår.
Det er den afgiftspligtige person
her arvingen
der har ansvaret for overholdelse af
momsreglerne, herunder at lade sig momsregistrere. Derfor skal en ikke-momsregistreret
arving holde øje med hele sin omsætning/indtægt fra de arvede ophavsretsbelagte værker.
Det skal bemærkes, at fritagelsen fra registreringspligten ikke kan anvendes i en periode
svarende til et kalenderår, hvis grænsen for fritagelsen blev overskredet i det foregående
år.
Side 2 af 2