L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om EU-Domstolens dom i den senere sag C-224/11, BGZ Leasing, omtalt i redegørelsen fra Gorrissen Federspiel, kan tænkes at have præciseret retstilstanden, således at forvaltningsorganisationer kan videreføre kunstnernes momsfrihed, når de handler på kunstnerens regning

Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt

4. december 2024

J.nr. 2024 - 7038

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om

forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 59 af 28. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Peter Kofod (DF).

Rasmus Stoklund

/ Jeanette Rose Hansen

L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om EU-Domstolens dom i den senere sag C-224/11, BGZ Leasing, omtalt i redegørelsen fra Gorrissen Federspiel, kan tænkes at have præciseret retstilstanden, således at forvaltningsorganisationer kan videreføre kunstnernes momsfrihed, når de handler på kunstnerens regning

Spørgsmål

Skatteministeriet har tidligere - under behandlingen af L 106 - som begrundelse for plig-

ten til at indføre moms henvist til EU-Domstolens dom i sag C-464/10, Henfling, præ-

mis 37. Efter Skatteministeriets opfattelse skulle det være ”nødvendigt at

undersøge, om

en given momsfritagelse har et særkende, der indebærer, at den efter sit indhold ikke kan

finde anvendelse på begge leveringer”, dvs. også i det andet led som i spørgsmål 58. Efter

ministeriets opfattelse er ”[d]et … netop tilfældet med hensyn

til momsfritagelsen for

ydelser leveret fra kunstnere, der efter sin udtrykkelige ordlyd kun finder anvendelse på

leveringer fra netop kunstnere”, jf. besvarelsen af SAU L 106

- spørgsmål 87 (2021-2022).

• Hvad er baggrunden for, at dette ikke er medtaget

i L 82?

• Kan ministeren bekræfte, at Domstolen i sin senere retspraksis ikke har gentaget denne

begrænsning i muligheden for at anvende formidlingsreglen?

• Kan EU-Domstolens

dom i den senere sag C-224/11, BGZ Leasing, omtalt i redegørel-

sen fra Gorrissen Federspiel, tænkes at have præciseret retstilstanden, således at forvalt-

ningsorganisationer kan videreføre kunstnernes momsfrihed, når de handler på kunstne-

rens regning?

Svar

Der er i L 82 en udtrykkelig henvisning til, at formidlere ikke vurderes at kunne anvende

momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, og der henvises i den forbindelse også til det

af spørgeren omtalte svar på spørgsmål 87 til L 106 B i Folketingsåret 2021-2022.

I 2. afsnit i punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger til L 82 er det således anført:

”Det er således vurderingen, at formidlere ikke kan anvende momsfritagelsen for forfat-

tere og kunstnere, jf. svaret på spørgsmål 87 til L 106 B i Folketingsåret 2021-2022, hvor

Skatteministeriet kommenterer redegørelsen af 29. april 2022 fra advokatfirmaet Gorris-

sen og Federspiel (L 106 B

–

bilag 17), hvor der gives udtryk for den modsatte opfat-

telse.”

I EU-Domstolens dom af 14. juli 2011 i sag C-464/10,

Henfling,

præmis 36-37, er det om

såkaldte formidlingssalg fastslået, at hvis leveringen af en tjenesteydelse fra den oprinde-

lige leverandør er momsfritaget, finder denne fritagelse ligeledes anvendelse på retsforhol-

det mellem formidleren og dennes kunde, medmindre den relevante momsfritagelse har

”særkende,

som kan begrunde en indskrænkning af anvendelsesområdet for” momsfri-

tagelsen, så den ikke kan anvendes af formidleren.

Det er Skatteministeriets og Justitsministeriets vurdering, at den omstændighed, at moms-

fritagelsen for kunstnere er personlig og således ikke omfatter ydelser leveret af andre end

den fastsatte personkreds (kunstnere m.fl.) er et sådant

”særkende”,

at momsfriheden

ikke kan udstrækkes til at gælde i forholdet mellem formidleren (forvaltningsorganisatio-

nen) og kunden (fx en tv-pakkeudbyder).

Side 2 af 3

Det kan bekræftes, at EU-Domstolen ikke efter afsigelsen af dommen i sag C-464/10,

Henfling, har gentaget, at det er en betingelse for, at en formidler kan anvende en moms-

fritagelse, at denne momsfritagelse ikke har et særkende, der indebærer, at den efter sit

indhold ikke kan finde anvendelse på formidlerens levering til formidlerens kunde.

Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er grundlag for at mene, at det er udtryk for, at

Domstolen har ændret sin praksis. Domstolen har således i sin praksis hverken direkte el-

ler indirekte taget afstand fra udsagnene i præmis 36-37 i Henfling-dommen.

Om dommen i sag C-224/11, BGZ Leasing, henvises til min besvarelse af L 82

–

spørgs-

mål 58.

Side 3 af 3