Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949317_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattevirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 27. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/11-24 fra Roskilde Dampradio
2949317_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. november 2024 fra Roskilde Dampra-
dio, jf. L 82 - bilag 16.
Svar
Roskilde Dampradio anfører, at ikke-kommercielle lokalradioer efter lovforslaget vil
skulle betale moms af deres afgifter til Koda og Gramex. Fordi afgiften til disse organisa-
tioner betales efter en timesats, der skal ganges med det samlede antal ugentlige sendeti-
mer, herunder sendetimer med taleprogrammer, er det opfattelsen hos Roskilde Dampra-
dio, at indførelse af moms på licenser er ensbetydende med, at der lægges moms på yt-
ringsfriheden.
Videre anfører Roskilde Dampradio, at moms på vederlaget til Koda og Gramex vil være
en udgift for de ikke-kommercielle radiostationer, der normalt ikke er momsregistreret og
derfor ikke kan trække momsen fra i et momsregnskab, og at forslaget ikke på samme
måde rammer DR og TV 2´regionale stationer, der bliver fuldt kompenseret.
Roskilde Dampradio påpeger, at tv-distributører kan overvælte de øgede omkostninger til
moms på forbrugerne. Denne mulighed har ikke-kommercielle stationer ikke, da de ikke
opkræver betaling fra lytterne.
Hertil bemærkes
Jeg vil indledningsvis anføre, at EU-Domstolen i en dom (C-501, UMCR) har afsagt en
dom, der betyder, at det som udgangspunkt er momspligtigt, når forvaltningsorganisatio-
ner leverer licenser til kunstneres ophavsretbelagte værker. Lovforslaget er fremsat på
baggrund heraf. Med lovforslaget sikres, at de danske regler er i overensstemmelse EU-
retten samtidig med, at momsfritagelsen for kunstnerne bevares.
Der lægges således moms på licenser leveret af forvaltningsorganisationer, uanset om li-
censbetalingerne i praksis opgøres efter en timesats baseret på samlet sendetid eller på
grundlag af en anden opgørelsesmetode. Der lægges således ikke moms på ytringsfrihe-
den.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser for ikke-kommercielle radiostationer skal
jeg henvise til min besvarelse af SAU L 82
spørgsmål 51.
Side 2 af 2