Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949078_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 26. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, på et eventuelt kommende samråd at oplyse, om tidligere ministre eller embedsmænd kan drages til ansvar for de tab, som staten måtte have lidt ved ikke at udsende et styresignal vedrørende moms på kunstneriske afgifter umiddelbart efter EU-dommen fra 2012
2949078_0002.png
Spørgsmål
Med henblik på et eventuelt kommende samråd bedes ministeren redegøre for, hvorfor
Skattestyrelsen i perioden 2012-2024 ikke har grebet ind over for TV-udbydernes praksis
med anvendelse af udlægsreglen, hvor man har sendt momsfritagelsen for licenser videre
til TV-abonnenterne, idet spørgeren bemærker, at Skattestyrelsen i dag på baggrund af en
EU-dom fra 2012 vurderer, at denne praksis har været i strid med EU-retten, og at Skat-
testyrelsen har mulighed for at udsende et såkaldt styresignal?
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU L 82
spørgsmål 1, hvor det er
beskrevet, at problemstillingen vedrørende udlægsreglen er blevet nærmere afdækket un-
der processen vedrørende lovforslaget.
Som nævnt i punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Skatteforvaltningen
bl.a. på baggrund af EU-Domstolens dom af 28. juli 2011 i sag C-106/10, Lidl & Com-
panhia
vurderet, at tv-udbydernes anvendelse af udlægsreglen i momslovens § 27, stk. 3,
nr. 3, til at viderefakturere betalingen for licenser uden moms til tv-abonnenterne, ikke
kan opretholdes, jf. momssystemdirektivets artikel 79, stk. 1, litra c). Årsagen hertil er, at
tv-abonnenterne ikke køber licenser (de får f.eks. ikke ret til at fremvise film offentligt),
men derimod tv-pakker. Endvidere køber tv-udbyderne ikke licenserne i tv-abonnenter-
nes navn, hvilket efter EU-Domstolens praksis er en betingelse for at anvende udlægsreg-
len.
EU-Domstolens dom i sag C-106/10 vedrører en portugisisk sag om viderefakturering af
registreringsafgift på køretøjer. Domstolen konstaterede, at det var importøren af køretø-
jerne, der var forpligtet til at betale den portugisiske registreringsafgift, og at afgiften der-
for ikke kunne anses for betalt som et udlæg på vegne af køberne af køretøjerne.
Overordnet skal Skatteforvaltningen fortolke de danske momsregler i overensstemmelse
med de bagvedliggende direktivbestemmelser og EU-Domstolens praksis herom, med-
mindre en sådan fortolkning ikke kan rummes inden for de gældende danske regler.
Det er ikke muligt at fastslå, hvad der er årsagen til, at Skatteforvaltningen i det konkrete
tilfælde ikke på et tidligere tidspunkt er blevet opmærksom på, at den hidtidige danske
praksis om tv-pakkeudbydernes anvendelse af udlægsreglen ikke kan opretholdes i lyset af
de betingelser for reglens anvendelse, der er opstillet i EU-Domstolens dom.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen som omtalt i svaret på SAU L 82
spørgsmål 1 har væ-
ret i dialog med Kulturministeriet om forståelsen af ophavsretslovens regler, og at Skatte-
styrelsen på baggrund af denne dialog har konkluderet, at aftalen om licensbetaling mel-
lem en forvaltningsorganisation og en tv-pakkeudbyder ikke indgås i slutkundens navn,
og at udlægsreglen derfor ikke kan anvendes.
Side 2 af 2