Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2949037_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 26. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: MFU spm. om, på et eventuelt kommende samråd at redegøre for, hvad ministeren tror grunden er til, at EU-Kommissionen - der som bekendt er EU-rettens vogtere – på intet tidspunkt har reageret eller sendt en åbningsskrivelse til Danmark
2949037_0002.png
Spørgsmål
Med henblik på et eventuelt kommende samråd bedes ministeren oplyse, om det er kor-
rekt, at de danske skattemyndigheder siden 1978 til i dag
det vil sige over en periode på
46 år
har anvendt en forkert fortolkning af EU-retten, idet man har fortolket reglerne
sådan, at forvaltningsorganisationers meddelelse af licenser til kunstneres ophavsrettighe-
der ikke er blevet anset for at være levering mod vederlag? I bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for, hvordan denne graverende fejl har kunne opstå, hvem der har
været ansvarlig for fejlen, estimere hvad denne forkerte tolkning har kostet statskassen
i tabt provenuet over perioden samt oplyse, hvilke konsekvenser det har haft for de
ansvarlige.
Svar
Jeg skal henvise til min besvarelse af SAU L 82
spørgsmål 1, hvor jeg redegør for EU-
Domstolens dom i sag C-501/19, UMCR, der fastslog, at det er økonomisk virksomhed,
når forvaltningsorganisationer leverer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretbe-
lagte værker mod vederlag. I Danmark har man, ligesom i Rumænien, hidtil ikke anset
forvaltningsorganisationernes levering af sådanne licenser for økonomisk virksomhed.
Som det fremgår af svaret på SAU L 82
spørgsmål 24, fremgår det af et nabotjek af de
andre EU-landes regler og eventuelle konsekvenser på baggrund af EU-Domstolens dom,
at i hvert fald Estland har anlagt samme fortolkning.
Dommen fra EU-Domstolen er afsagt den 21. januar 2021, og der er både ved L 106 i
2021, som blev forkastet af et flertal i Folketinget, og L 13 i 2022, som faldt bort som
følge af det seneste folketingsvalg, fremsat lovforslag, der skulle bringe retstilstanden i
overensstemmelse med EU-retten.
Det er ikke umiddelbart muligt at redegøre for, hvornår den hidtidige fortolkning er ble-
vet fastlagt. Det bemærkes, at det siden 1978 har været lagt til grund, at forvaltningsorga-
nisationer ikke driver momspligtige aktiviteter, når de leverer licenser til ophavsretsbelagte
værker, men at fortolkningen ikke ses at være baseret på konkrete, offentliggjorte afgørel-
ser vedrørende forvaltningsorganisationer.
En opgørelse af, hvad der ville have været merprovenuet ved, at der i perioden siden 1978
var blevet pålagt moms på forvaltningsorganisationernes levering af licenser på ophavs-
retsbelagte værker, vurderes ikke mulig at udarbejde.
Side 2 af 2