Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2948946_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 20. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-24 fra FDA, Forenede Danske Antenneanlæg og Danske Mediedistributører
2948946_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2024 fra FDA, Forenede
Danske Antenneanlæg, om præsentation anvendt under foretræde den 20. november
2024, jf. L 82
bilag 8.
Svar
I henvendelsen anfører Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), at lovændringen ikke er
nødvendig. I tilknytning hertil anfører FDA bl.a., at GorrissenFederspiel og EU-Kom-
missionen har vurderet, at der ikke er behov for en lovændring på området. FDA kritise-
rer desuden processen vedrørende fremsættelsen af lovforslaget og det foreslåede ikraft-
trædelsestidspunkt i lovforslaget. FDA opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage eller
sættes i bero.
Hertil bemærkes
Lovforslag L 82 om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet
medfører, at forvaltningsorganisationer fremover skal lægge moms på, når de sælger li-
censer til forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker.
Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler på området i overensstemmelse
med EU-retten. Det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,
at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor skal æn-
dres.
Regeringen har derfor besluttet at fremsætte lovforslaget, der er en genfremsættelse af L
106 (2021-22) og L 13 (2022-23, 1. samling).
Jeg skal henvise til min besvarelse af SAU L 82 - spørgsmål 1, hvor den juridiske vurde-
ring er beskrevet nærmere, og hvor jeg tilkendegiver, at jeg har til hensigt at fremsætte et
ændringsforslag, der indebærer, at loven først får virkning for levering af licenser, der
vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025, så
branchen får ca. �½ år til at gennemføre de nødvendige systemændringer. For så vidt angår
lovgivningsprocessen, skal jeg henvise til min besvarelse af SAU L 82 - spørgsmål 2.
Side 2 af 2