L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om at bekræfte, at det var skattemyndighedernes krav om ændring af teleselskaberne momspraksis og disses efterfølgende anke, der i 1996 førte til afgørelsen i Momsnævnet

Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt

Skatteudvalget 2024-25

L 82 - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

4. december 2024

J.nr. 2024 - 7038

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om

forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 12. november 2024.

Rasmus Stoklund

/ Jeanette Rose Hansen

L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om at bekræfte, at det var skattemyndighedernes krav om ændring af teleselskaberne momspraksis og disses efterfølgende anke, der i 1996 førte til afgørelsen i Momsnævnet

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. november 2024 fra Dansk Industri, jf.

L 82

–

bilag 2.

Svar

I henvendelsen anfører Dansk Industri (DI), at der grundlæggende er forskellige opfattel-

ser af, om lovforslaget er nødvendigt for, at Danmark overholder EU-reglerne på områ-

det. DI henviser til, at GorrissenFederspiel og Deloitte m.fl. har vurderet, at der ikke er

behov for lovændring på området. DI anfører endvidere, at EU-Kommissionen har til-

kendegivet, at det alene er et politisk spørgsmål, om Danmark ønsker at indføre moms.

Herudover anfører DI, at lovforslagets ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt allerede er

den 1. januar 2025, hvilket ikke giver de berørte virksomheder tilstrækkelig tid til at til-

passe diverse systemer til at kunne håndtere de nye regler rettidigt. I den forbindelse hen-

viser DI til, at det i bemærkningerne til begge de tidligere fremsatte lovforslag om æn-

dring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet

–

L 106 og L 13

–

blev

anført, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltningsorganisationerne, har behov for til-

pasning af deres IT-systemer.

DI påpeger, at der stadig er behov for tilpasninger, men at dette ikke nævnes i L 82. DI

kritiserer desuden, at forslaget ikke overholder punkt 3.5.2.2 i Vejledning om lovkvalitet,

hvorefter lovforslag som udgangspunkt skal være vedtaget mindst 4 uger før ikrafttrædel-

sestidspunktet, så virksomhederne har god tid til at omstille sig til de nye regler, og at lov-

forslaget ikke var adviseret i regeringens lovprogram.

DI foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes med et år til 1. januar 2026.

Hertil bemærkes

Lovforslag L 82 om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet

medfører, at forvaltningsorganisationer fremover skal lægge moms på, når de sælger li-

censer til forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker.

Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler på området i overensstemmelse

med EU-retten. Det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,

at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor skal æn-

dres.

Regeringen har derfor besluttet at fremsætte lovforslaget, der er en genfremsættelse af L

106 (2021-22) og L 13 (2022-23, 1. samling).

EU-Domstolen har i sag C-501/19, UMCR, afgjort, at det er økonomisk virksomhed, når

forvaltningsorganisationer leverer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte

værker mod vederlag. Det betyder, at denne ydelse som udgangspunkt er momspligtig.

Side 2 af 6

Danmark har en momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk virksomhed, som

betyder, at visse ydelser leveret af forfattere og kunstnere er momsfritaget. Fritagelsen er

en særregel, som afviger fra EU’s fælles momsregler i momssystemdirektivet,

og som kan

opretholdes pga. en stand still-bestemmelse i momssystemdirektivet. Fritagelsen gælder

efter sin ordlyd imidlertid kun for ydelser leveret af forfatterne og kunstnerne selv, dvs. at

den er personlig og derfor ikke kan anvendes af andre som fx forvaltningsorganisationer

og arvinger, når de leverer licenser vedrørende ophavsretsbelagte værker.

For så vidt angår den nævnte udtalelse fra advokatfirmaet GorrissenFederspiel, hvor ad-

vokatfirmaet anfører, at fx forvaltningsorganisationer, fordi de er formidlere af licenserne

på vegne af forfatterne og kunstnerne, kan anvende den såkaldte formidlingsregel og der-

ved også kan omfattes af momsfritagelsen for ydelser leveret af forfattere og kunstnere,

skal jeg henvise til min besvarelse af L 106 B - spørgsmål 87 (2021-2022), hvor Gorrissen-

Federspiels udtalelse kommenteres.

Som der er redegjort for i det nævnte svar, indebærer de særlige regler om formidling af

ydelser eller salg af varer for fremmed regning (kommissionssalg), at der i momsmæssig

henseende skal anses for at bestå to identiske leveringer, hvor samme vare eller ydelse

først leveres fra producenten/tjenesteyderen til formidleren og herefter fra formidleren til

den endelige kunde.

I EU-Domstolens dom af 14. juli 2011 i sag C-464/10,

Henfling,

præmis 36-37, er det om

sådanne formidlingssalg fastslået, at hvis leveringen af en tjenesteydelse fra den oprinde-

lige leverandør er momsfritaget, finder denne fritagelse ligeledes anvendelse på retsforhol-

det mellem formidleren og dennes kunde, medmindre den relevante momsfritagelse har

”særkende,

som kan begrunde en indskrænkning af anvendelsesområdet for” momsfri-

tagelsen, så den ikke kan anvendes af formidleren.

Det er Skatteministeriets og Justitsministeriets vurdering, at den omstændighed, at moms-

fritagelsen for kunstnere er personlig og således ikke omfatter ydelser leveret af andre end

den fastsatte personkreds (kunstnere m.fl.) er et sådant

”særkende”,

at momsfriheden

ikke kan udstrækkes til at gælde i forholdet mellem formidleren (forvaltningsorganisatio-

nen) og kunden (fx en tv-pakkeudbyder).

EU-Domstolen har således også i dom af 14. december 2005 i sag C-401/05, VDP Den-

tal Laboratory, fastslået, at en momsfritagelse, der var personafhængig (”levering af tjene-

steydelser præsteret af tandteknikere som et led i udøvelsen af deres erhverv samt tandlæ-

gers og tandteknikeres levering af tandproteser”)

ikke kunne finde anvendelse på leverin-

ger af tandproteser foretaget af en mellemhandler, der ikke var omfattet af den relevante

personkreds. Dette gjaldt også, selv om de i sagen omhandlede tandproteser af mellem-

handleren var erhvervet fra en tandtekniker, der i sig selv var omfattet af momsfritagel-

sen.

GorrissenFederspiel anfører i sin udtalelse, at det forhold, at momsfriheden for kunstneri-

ske ydelser er personlig, ikke udgør et sådant særkende som omtalt i Henfling-dommen,

Side 3 af 6

idet GorrissenFederspiel i øvrigt anfører, at dette er et særkende,

”som

Skatteministeriet

selv definerer indholdet af”, jf. redegørelsen s. 10 (pkt. 7.27) og s. 13 (pkt. 8.3).

Det er imidlertid i overensstemmelse med EU-Domstolens udtrykkelige udsagn i Henf-

ling-dommen nødvendigt at undersøge, om en given momsfritagelse har et særkende, der

indebærer, at den efter sit indhold ikke kan finde anvendelse på begge leveringer. Det er

efter Skatteministeriets og Justitsministeriets opfattelse netop tilfældet med hensyn til

momsfritagelsen for ydelser leveret fra kunstnere, der efter sin udtrykkelige ordlyd kun

finder anvendelse på leveringer fra netop kunstnere. Det er således Skatteministeriets og

Justitsministeriets vurdering, at forvaltningsorganisationerne ikke kan anvende momsfrita-

gelsen for kunstnere.

I forhold til EU-Kommissionens udtalelse bemærkes, at den har udtalt, at det er en poli-

tisk beslutning i Danmark, hvorvidt Danmark vil opretholde den særlige danske momsfri-

tagelse for forfattere og kunstnere. Med lovforslaget præciseres momsfritagelsen i over-

ensstemmelse med stand-still bestemmelsen, således at der ikke er tvivl om, at den kun

omfatter forfattere og kunstnere. Momsfritagelsen bevares dermed.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningsorganisationer i medfør af den særlige

formidlingsregel også kan være omfattet af momsfritagelsen for forfattere og kunstnere,

har EU-Kommissionen tilkendegivet, at den ikke kan afgive en udtalelse herom, da

spørgsmålet ikke har været afgjort ved EU-Domstolen, og at den ikke kan tage stilling til,

hvordan EU-Domstolen vil stille sig, hvis spørgsmålet forelægges Domstolen til afgø-

relse.

EU-Kommissionen er således ikke fremkommet med en udtalelse om spørgsmålet. Jeg

skal i den forbindelse i øvrigt henvise til den orientering af Folketinget, som blev over-

sendt den 12. maj 2023, jf. EUU alm. del - bilag 472 (2022-23), hvor hele korrespondan-

cen med EU-Kommissionen er vedlagt.

Det bemærkes, at det er det enkelte medlemslands forpligtelse at sikre, at landets lovgiv-

ning overholder EU-retten. Den omstændighed, at EU-Kommissionen ikke kan forven-

tes at ville anlægge en traktatkrænkelsessag, selv om den gældende retstilstand oprethol-

des, ændrer således ikke på Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,

hvorefter det er nødvendigt at ændre retstilstanden for at bringe den i overensstemmelse

med EU-retten.

For så vidt angår ikrafttrædelses-og virkningstidspunktet er det Skatteministeriets og

Justitsministeriets vurdering, at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med

EU-retten, og at det følger af EU-retten, at retstilstanden i sådanne tilfælde så hurtigt som

muligt bør bringes i overensstemmelse med EU-retten.

På baggrund af de oplysninger, der efter lovforslagets fremsættelse er fremkommet om de

systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten, vurderer jeg

imidlertid, at der bør ske en udskydelse af virkningstidspunktet. Jeg har derfor til hensigt

Side 4 af 6

at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at loven først får virkning for levering af

licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1.

juli 2025, så branchen får ca. �½ år til at gennemføre de nødvendige systemændringer.

Derimod vurderer Skatteministeriet og Justitsministeriet ikke, at det retligt kan begrundes,

at virkningstidspunktet udskydes helt til 1. januar 2026, således som DI foreslår.

Det skal for en ordens skyld tilføjes, at det under processen med lovforslaget er kommet

frem, at udbydere af tv-pakker i praksis ikke har lagt moms på den del af en tv-pakkes

pris, der har sammenhæng med prisen for de licenser, som udbyderne har erhvervet fra

forvaltningsorganisationerne. Denne praksis er baseret på en afgørelse fra det daværende

Momsnævn fra 1996 (TfS1996.847MNA).

I afgørelsen fastslog Momsnævnet, at en tv-udbyder kunne bruge den særlige momsretlige

udlægsregel i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, til at viderefakturere en forholdsmæssig andel

af licensbetalingerne til det daværende Copy-Dan til sine kunder uden at pålægge moms.

Nævnet lagde herved til grund, at der var tale om godtgørelse af

”en

omkostning, der reelt

afholdes for selskabets enkelte kunder i forhold til disses "træk" på ydelserne”.

Det er vurderingen, at Momsnævnets afgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten,

og at det derfor er nødvendigt at ændre praksis, således at tv-pakkeudbydere skal lægge

moms på hele tv-pakkeprisen, dvs. også den del af prisen, der har sammenhæng med beta-

ling til forvaltningsorganisationerne for erhvervelse af licenser til udnyttelse af ophavsrets-

belagte værker.

Det skyldes, at tv-pakkeudbyderes erhvervelse af licenser fra forvaltningsorganisationer

ikke kan anses for at være sket i aftagernes (seernes) navn og for deres regning, allerede

fordi aftagerne ikke erhverver licenser (visningsrettigheder), men derimod alene en ret til at

se de tv-programmer, der indgår i den tv-pakke, de køber.

Desuden følger det af EU-Domstolens praksis, at en udgift kun kan anses for at være af-

holdt i den endelige aftagers navn, når den endelige aftager hæfter direkte for betalingen i

forhold til leverandøren, således at leverandøren kan rette et krav direkte mod den endelige

aftager.

Skattestyrelsen har været i dialog med Kulturministeriet om forståelsen af ophavsretslovens

regler og på baggrund heraf har konkluderet, at aftalen om licensbetaling mellem en for-

valtningsorganisation og en tv-pakkeudbyder ikke indgås i slutkundens navn, og at forvalt-

ningsorganisationerne ikke kan rette et krav på betaling direkte mod slutkunden. Det er på

den baggrund vurderingen, at praksis for udbydere af tv-abonnementers anvendelse af ud-

lægsordningen er i strid med momsloven og den bagvedliggende bestemmelse i momssy-

stemdirektivet.

Det betyder, at det

–

selv hvis det blev antaget, at forvaltningsorganisationerne kan benytte

formidlingsreglen til at undlade at lægge moms på, når de meddeler licenser

–

vil være

Side 5 af 6

nødvendigt fremadrettet at ændre den forkerte praksis vedrørende udlægsreglen, så der

lægges moms på også den del af tv-pakkeprisen, der består af betaling for licenser.

En sådan praksisændring vil dog ikke være relevant, hvis lovforslaget vedtages, så der læg-

ges moms på forvaltningsorganisationernes levering af licenser til tv-pakkeudbyderne. Det

vil nemlig indebære, at der ikke vil være en momsfritagelse, som tv-pakkeudbyderne kan

”videreføre” til seerne ved brug af udlægsreglen.

Side 6 af 6