Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2952658_0001.png
10. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 109 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 109: MFU spm. om at oversende en udtømmende liste over hvem, der vil blive ramt direkte - eller indirekte mht. momspligt, hvis L 82 vedtages
2952658_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en udtømmende liste over hvem, der vil blive ramt direkte - el-
ler indirekte mht. momspligt, hvis L 82 vedtages?
Svar
Forslaget medfører, at forvaltningsorganisationer, medlemsorganisationer og arvinger
fremover skal lægge moms på, når de sælger licenser til forfattere og kunstneres ophavs-
retbelagte værker.
Det lægges til grund at spørger med ”ramt” mener, hvem der bliver belastet økonomisk.
Forslaget forventes ikke at belaste momspligtige virksomheder, der køber licenserne, idet
de har fradragsret for momsen af indkøbet. Det vil dog medføre højere priser især på tv-
abonnementer for private forbrugere, da den del af prisen på forbrugeres tv-abonnemen-
ter, der udgør betaling for licenserne, fremover vil være momspligtig.
Omvendt vil momsfritagne virksomheder og foreninger, der køber licenser, ikke have fra-
dragsret for momsen af indkøbet, og de vil derfor umiddelbart blive belastet af forslaget.
Det må dog forventes, at momsbetalingen for licenser med enkelte undtagelser vil blive
overvæltet som enhver anden omkostning og dermed i sidste ende blive betalt af forbru-
gerne.
Herudover må forslaget alt andet lige forventes at reducere efterspørgslen på kunstneres
ophavsretbelagte værker, når prisen på rettigheder stiger.
Allerede fordi det primært er forbrugerne, der vil blive økonomisk belastet af forslaget, er
det ikke muligt at oversende en udtømmende liste.
Side 2 af 2