Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2952611_0001.png
10. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 101 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 101: MFU spm. om, hvordan ministeren kan påstå, at forslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne, når forslaget indebærer, at arvinger, herunder arvinger der selv er momsfritagne kunstnere, selv skal holde øje med den såkaldte 50.000 kr. grænse
2952611_0002.png
Spørgsmål
Hvordan kan ministeren påstå, at forslaget ikke har administrative konsekvenser for bor-
gerne, når forslaget indebærer, at arvinger, herunder arvinger der selv er momsfritagne
kunstnere, selv skal holde øje med den såkaldte 50.000 kr. grænse?
Svar
I lovforslagets almindelige bemærkninger skelnes mellem administrative konsekvenser for
borgere og for erhvervslivet. Når man driver økonomisk virksomhed ved at modtage be-
taling for udnyttelse af ophavsretbelagte værker, anses man ikke for at falde i kategorien
”borgere”.
Arvinger vil fremover skulle momsregistreres og betale moms, hvis den årlige omsætning
overstiger momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr. Der vil i så fald ikke være tale om
”borgere” i lovforslagets forstand, og vurderingen af de administrative konsekvenser
for
disse arvinger indgår derfor i lovforslagets vurdering af konsekvenserne for erhvervslivet.
Side 2 af 2