Skatteudvalget 2024-25
L 82
Offentligt
2948669_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 19. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Birgitte Bergman (KF).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 82 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om det er et krav fra EU, at reglerne implementeres, som det fremgår af lovforslaget
2948669_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at man med lovforslaget skal sikre, at dansk
lovgivning kommer i overensstemmelse med EU-retten. Vil ministeren oplyse, om det er
et krav fra EU, at reglerne implementeres, som det fremgår af lovforslaget?
Svar
Lovforslag L 82 om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet
medfører, at forvaltningsorganisationer fremover skal lægge moms på, når de sælger li-
censer til forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker.
Jeg skal henvise til min besvarelse af SAU L 82
spørgsmål 1, hvor dialogen med EU-
Kommissionen er beskrevet. Det fremgår heraf, at EU-Kommissionen har tilkendegivet,
at den ikke kan afgive en udtalelse om, hvorvidt forvaltningsorganisationer i medfør
af den særlige formidlingsregel også kan være omfattet af momsfritagelsen for forfattere
og kunstnere, da spørgsmålet ikke har været afgjort ved EU-Domstolen, og at EU-Kom-
missionen ikke kan tage stilling til, hvordan EU-Domstolen vil stille sig, hvis spørgsmålet
forelægges Domstolen til afgørelse.
Jeg vil gerne understrege, at det er de enkelte EU-landes eget ansvar at sikre, at deres lov-
givning er i overensstemmelse med EU-retten. Det er Skatteministeriets og Justitsministe-
riets vurdering, at den gældende danske retstilstand på området ikke er i overensstem-
melse med EU-retten.
Side 2 af 2