Skatteudvalget 2024-25
L 79
Offentligt
2948459_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2024 - 3678
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 79 - Forslag til lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum
m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for
små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter
for bogføring).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 28. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
L 79 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om muligheden for at afskaffe momsfritagelsen for personbefordring med fly
2948459_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for muligheden for at afskaffe momsfritagelsen for personbefor-
dring med fly og derigennem mindske konkurrenceforvridningen mellem de flyselskaber,
der primært flyver udenrigs og også har indenrigsflyvninger, og de selskaber der primært
flyver indenrigs?
Svar
Efter momsloven er al personbefordring (bortset fra turistbuskørsel) momsfritaget uanset
transportmiddel. Det vil sige, at der ikke skal betales moms af salget af billetter til befor-
dring med fx fly, tog og bus, og der er ikke fradrag for købsmoms.
Momsfritagelsen på personbefordring er en særlig dansk undtagelse (en såkaldt standstill-
bestemmelse) fra EU’s
momsdirektivs almindelige bestemmelser, da personbefordring i
henhold til direktivet er momspligtig.
Det følger af EU’s momsdirektiv, at flyselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik
(”udenrigsflyselskaber), har nulmoms for deres indenrigs-
og udenrigspersonbefordring.
Det betyder, at flyselskaberne ikke skal betale moms ved salg af flybilletter, men de kan
fradrage moms på indkøb af varer og ydelser knyttet til personbefordringen. Det er ikke
muligt at ændre reglerne for udenrigsflyselskaber nationalt.
For flyselskaber, der hovedsageligt flyver i indenrigstrafik
(”indenrigsflyselskaber”)
gæl-
der, at salget af flybilletter er momsfritaget. Det betyder, at der ikke er fradrag for moms
på indkøb af varer mv. til flyselskabernes indenrigspersonbefordring. Dog kan indenrigs-
flyselskaberne
ligesom udenrigsflyselskaberne
fradrage moms på indkøb, der vedrører
deres udenrigspersonbefordring.
De gældende momsregler betyder, at der er ulige konkurrence mellem indenrigsflyselska-
ber og udenrigsflyselskaber for så vidt angår indenrigspersonbefordring. Det forventes, at
reglerne kan have bidraget til, at flyselskaber indretter sig som udenrigsflyselskaber for at
være omfattet af nulmoms.
Derfor foreslår regeringen at indføre nulmoms på personbefordring med fly, så der ska-
bes lige konkurrencevilkår mellem flyselskaberne. Flyselskaberne vil dermed ikke længere
skulle indrette sig som udenrigsflyselskaber for at være omfattet nulmoms. Herudover
undgås, at danske flyselskaber må afholde sig fra eller opgive at overtage indenrigsruter på
grund af momsreglerne.
En ophævelse af den danske momsfritagelse på personbefordring med fly vil medføre, at
flyselskaberne bliver momspligtige af deres indenrigspersonbefordring med fuldt moms-
fradrag. Det vil
ligesom ved nulmoms
betyde en ligestilling af flyselskaberne for så
vidt angår deres fradrag for købsmoms.
En ophævelse af momsfritagelsen vil imidlertid være en stramning i forhold til de gæl-
dende regler, som vil øge prisen for private kunder. Prisen for erhvervsmæssige kunder
Side 2 af 3
L 79 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om muligheden for at afskaffe momsfritagelsen for personbefordring med fly
2948459_0003.png
med adgang til at fradrage momsen på flybilletten vil derimod være uændret i forhold til
nulmoms på indenrigspersonbefordring.
Endvidere vil en ophævelse af momsfritagelsen for al flytransport (dvs. at der lægges
moms på salg af flybilletter) ikke være muligt, da udenrigspersonbefordring er omfattet af
obligatorisk nulmoms iht. EU’s momsregler.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af SAU alm. del
spm. 436 (2023-24).
Side 3 af 3