Skatteudvalget 2024-25
L 79
Offentligt
2946697_0001.png
2. december 2024
J.nr. 2024-3678
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 79 - Forslag til Lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum
m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for
små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter
for bogføring).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 28. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Matilde Roi Fischer
L 79 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om lovforslaget forventes at medføre et øget antal indenrigsflyvninger i Danmark
2946697_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget forventes at medføre et øget antal
indenrigsflyvninger i Danmark? Ministeren bedes dertil redegøre for, om forslaget
forventes at medføre øget CO2-udledning.
Svar
Regeringen ønsker at indføre nulmoms for personbefordring med fly med henblik på at
sikre lige konkurrencevilkår for flyselskabers indenrigspersonbefordring, uanset om flysel-
skabet primært flyver i indenrigstrafik eller udenrigstrafik. De gældende regler indebærer,
at der er ulige konkurrence mellem flyselskaberne for så vidt angår indenrigspersonbefor-
dring, idet indenrigsflyselskaber
i modsætning til udenrigsflyselskaber
ikke kan fra-
drage moms på indkøb af varer og ydelser til deres indenrigspersonbefordring. De gæl-
dende regler forventes derfor at bidrage til, at flyselskaber indretter sig som udenrigsfly-
selskaber for at opnå fradragsret. Formålet med at indføre nulmoms for personbefordring
med fly er således at sikre lige vilkår for flyselskaber, når der bydes på indenrigsruter, og
derved undgå at danske flyselskaber må afholde sig fra eller opgive at overtage indenrigs-
ruter på grund af momsreglerne.
Lovforslaget vurderes at medføre en ikke-nævneværdig forøgelse af indenrigsflyvninger,
da det formodes, at de gældende momsregler har bidraget til, at flyselskaberne fortrinsvis
flyver i udenrigstrafik og dermed reelt allerede er omfattet af nulmoms for deres inden-
rigspersonbefordring. Dermed vurderes eventuelle CO2-effekter ved forslaget at være på
et ikke-nævneværdigt niveau.
Side 2 af 2