L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt

-- AKT 3753185 -- BILAG 1 -- [ BEOF_Hørringsvar_3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren

78 - endeligt svar på spørgsmål 14

] --

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25

Offentligt

Bornholms Energi og Forsyning A/S

CVR · DK 34 72 22 93

Skansevej 2

3700 Rønne

Telefon · 56 900 000

www.beof.dk

[email protected]

Nordea ·

0658 4384645289

IBAN · DK 5020004384645289

BIC/SWIFT · NDEADKKK

Energistyrelsen

Att: Rune Kvols Rasmussen

Carsten Niebuhrs

Gade 43 1577 København

Bornholms Energi & Forsynings høringssvar til 3 bekendtgørelser vedr.

fjernvarmesektoren om uafhængighed i øverste ledelsesorgan, mulighed for

forlængede afskrivningsperioder og markedsmæssighed

Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens

høring af tre bekendtgørelser, der sammen med

Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om

planlægning

implementerer den

Opfølgende aftale ifm. klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 og

Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren

af 28. juni 2024.

BEOF støtter intentionerne i den politiske aftale af 28. juni 2024 om mere grøn varme og bedre

forbrugerbeskyttelse. Vi ser dog udfordringer ved et kommende prisloft på varme, hvis ikke der tages højde

for lokale forhold på Bornholm samt de mange faktorer, der kan påvirke forbrugerprisen på varmepumper.

Der henvises til BEOFs høringssvar af 17. september 2024 (J.nr. 2024-7178).

For så vidt angår de tre bekendtgørelser, ønsker BEOF i dette høringssvar at adressere muligheden for

forlængede afskrivningsperioder, jf. bekendtgørelsen om indregning af driftsmæssige afskrivninger mv.

Afskrivningsperiode på rør og ventiler

BEOF bakker op om, at afskrivningsperioden for rør og ventiler forlænges til 45 år, jf. § 2 stk. 2, så

afskrivningsperioden afspejler aktivernes reelle levetid. Det har i flere år været kendt, at fjernvarmens

ledningsnet holder i mere end 45 år. Tiltaget kan dermed være med til at reducere forbrugerpriserne på

varme, da afskrivningerne bliver fordelt over en længere periode, hvilket vi grundlæggende støtter.

Konsekvenser for eksisterende anlæg

Det er uklart, hvorvidt den forlængede afskrivningsperiode på 45 år også vil omfatte allerede eksisterende

anlæg, eller om ændringen udelukkende gælder for nye investeringer. For BEOF er dette særligt vigtigt, fordi

vi i 2010'erne har foretaget massive investeringer i vores fjernvarmeforsyning. En forlængelse af

afskrivningsperioden med tilbagevirkende kraft vil derfor have stor betydning for muligheden for at fordele

omkostningerne over en længere periode og vil i sidste ende komme de bornholmske forbrugere til gode.

Vi ønsker det derfor præciseret i bekendtgørelsen – eller på anden vis bekræftet af Energistyrelsen – at den

nye afskrivningsperiode på 45 år også gælder for allerede eksisterende rør og dertilhørende ventiler.

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser

Bornholms Energi og Forsyning A/S

CVR · DK 34 72 22 93

Skansevej 2

3700 Rønne

Telefon · 56 900 000

www.beof.dk

[email protected]

Nordea ·

0658 4384645289

IBAN · DK 5020004384645289

BIC/SWIFT · NDEADKKK

Lånefinansiering og likviditetshensyn

Det fremgår af den politiske aftale af 28. juni 2024, at det skal "undersøges ... om forlængelsen af

afskrivningsperioden for rørledninger giver anledning til en forlængelse af lånebekendtgørelses maksimale

løbetid på lån til den pågældende investering, så den passer med afskrivningsperioden."

BEOF bemærker hertil, at det er afgørende at afstemme afskrivningsperioden med vilkårene for

lånefinansiering for at sikre en hensigtsmæssig likviditetsbalance samt tage højde for forskydningen mellem

afskrivninger og afdrag. Vi opfordrer derfor til, at låneperioden for investeringer ligeledes forlænges til 45 år.

Opsummering

Opsummerende ser BEOF positivt på ændringerne i bekendtgørelsen om indregning af driftsmæssige

afskrivninger mv., forudsat at den nye afskrivningsperiode også gælder for det eksisterende ledningsnet. Vi

understreger desuden vigtigheden af, at perioder for finansiering og afskrivning af investeringer afstemmes.

-- AKT 3753185 -- BILAG 2 -- [ Dansk Fjernvarmes høringssvar 3 bkg ] --

Energistyrelsen (j.nr. 2024-10297)

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar til høring over be-

kendtgørelser om afskrivninger, uafhængige bestyrel-

sesmedlemmer og koncerninterne aftaler

Dansk Fjernvarme har følgende bemærkninger til høringen over de tre udkast til bekendt-

gørelser.

31. oktober 2024

Side 1/6

Hovedproblemstilling

Ændringer i reguleringen af fjernvarmesektoren bør indebære forbedringer. Ændringerne

bør resultere i forbedringer i fjernvarmeselskabernes rammebetingelser for at kunne le-

vere grøn varme til lave forbrugerpriser, forbedringer i varetagelsen af forbrugerhensyn

eller forbedringer i form af regelforenklinger og mindre bureaukrati.

Ændringen af afskrivningsbekendtgørelsen indebærer forbedringer i fjernvarmeselskaber-

nes rammebetingelser for at kunne levere grøn varme til lave forbrugerpriser. Vi bakker

op om denne ændring.

De nye regler om uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunale fjernvarmeselskaber

må antages at have til hensigt at forhindre dispositioner, der ikke er i fjernvarmeforbruger-

nes interesse. Det kan indebære forbedringer i varetagelsen af forbrugerhensyn, såfremt

der rent faktisk måtte være problemer herom i fjernvarmebranchen, og hvis det tilfører be-

styrelsernes forøgede kompetencer.

De nye regler om koncerninterne aftaler indebærer imidlertid ikke forbedringer i fjernvar-

meselskabernes rammebetingelser. De foreslåede regler er komplekse og vil derfor for-

øge selskabernes administrative byrder. Det indebærer ekstraomkostninger, der i sidste

ende skal betales af forbrugerne.

Vi opfordrer Energistyrelsen til at genoverveje, om der er et faktisk behov for ny regule-

ring heraf, og om en sådan ny regulering i givet fald kan udformes på en anden måde,

der dels vil indebære forbedringer i enten selskabernes rammebetingelser eller varetagel-

sen af forbrugerinteresser og dels vil kunne gennemføres uden at føre til administrative

byrder.

Justering af afskrivningsbekendtgørelsen

Vi bakker op om, at afskrivningsbekendtgørelsen nu bliver justeret, så den indeholder

den politisk aftalte udvidelse af afskrivningsperioden på op til 45 år for rørledninger, og at

dette træder i kraft 1. januar 2025.

Vi har herudover en enkelt bemærkning til bekendtgørelsens § 10, stk. 2 om, at ”Bekendt-

gørelsen har virkning for virksomhedernes regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar

2025 eller senere.”

Vi går ud fra, at denne ordlyd skal forstås således, at (i) det er fra og med regnskabsåret

2025, at der for første gang kan justeres i afskrivningsprofiler i henhold til de nye regler i

bekendtgørelsen, og at (ii) de nye regler om mulighed for afskrivning over en periode på

op til 45 år for rørledninger kan anvendes

både

i forhold til nye investeringer fra 2025 og

frem og i forhold til tidligere investeringer foretaget før 2025.

Hvis det modsat vores forventning måtte være hensigten, at ændringen kun skal kunne

anvendes for fremadrettede investeringer, vil det efter vores opfattelse både være i strid

med det politisk aftalte og de politiske ønsker om at forbedre rammebetingelser for udrul-

ning af fjernvarme i naturgasområder.

På denne baggrund opfordrer vi Energistyrelsen til at slette § 10, stk. 2, uanset hvad der

måtte have været hensigten og mhp. at sikre udmøntning i overensstemmelse med det

politisk aftalte.

Vi imødeser desuden fortsat, at der bliver sat fart på processerne om at gennemføre en

tilsvarende justering af lånebekendtgørelsen, sådan som der er lagt op til i den politiske

tillægsaftale fra 28. juni 2024. En stor del af fjernvarmeselskaberne vil først kunne an-

vende udvidelsen af afskrivningsperioden til 45 år, når det bliver muligt også at låne over

45 år, og hvis ændringen skal være en fordel for disse selskaber, skal der derfor så hur-

tigt som muligt gennemføres den tilsvarende justering af lånebekendtgørelsen.

Endeligt skal det nævnes, at der er i udkast til bekendtgørelsen er indsat ”§ 9” to gange.

Side 2/6

To uafhængige bestyrelsesmedlemmer

Som anført ovenfor er det vores opfattelse, at de nye regler om uafhængige bestyrelses-

medlemmer i kommunale fjernvarmeselskaber, vil kunne indebære forbedringer i vareta-

gelsen af forbrugerhensyn.

Det vil været tilfældet, hvis der i praksis måtte være problemer i kommunalt ejede fjern-

varmeselskaber om pres fra ejerne om at foretage dispositioner, der ikke er i fjernvarme-

forbrugernes interesse. Vi er dog ikke bekendt med, at der skulle være identificeret så-

danne problemer.

Det vil også være tilfældet, hvis de uafhængige bestyrelsesmedlemmer tilfører bestyrel-

sen kompetencer, som kan være med til at sikre en bedre varetagelse af forbrugernes in-

teresser.

Vi har desuden noteret os, at Klimaministeriet har oplyst forligskredsen om, at kravet om

to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunale fjernvarmeselskaber alene kommer

til at gælde for kommunale selskaber med selskabsformerne A/S, ApS og P/S. Vi foreslår,

at det kommer til at fremgå direkte af bekendtgørelsesteksten.

Ny regulering af koncerninterne aftaler

Efter vores opfattelse indebærer de nye regler om koncerninterne aftaler desværre ikke

forbedringer, hverken i fjernvarmeselskabernes rammebetingelser, i varetagelsen af for-

brugerhensyn eller i regelforenklinger og mindre bureaukrati.

Vi opfordrer derfor Energistyrelsen til at genoverveje, om der er et faktisk behov for ny re-

gulering heraf, og om en sådan ny regulering i givet fald kan udformes på en anden

måde, der vil indebære forbedringer.

Til det konkrete indhold i udkastet til bekendtgørelse har vi følgende bemærkninger:

Samspil med andre regler er uklart

Indførelse af nye krav om markedsmæssighed, hvor der kan/skal indregnes avancer, rej-

ser en række spørgsmål ift. samspillet med de øvrige regler i varmeforsyningsloven, som

er baseret på hvile-i-sig-selv-princippet om nødvendige omkostninger og non-profit.

På de andre områder, hvor der allerede er indført regler med krav om markedsmæssig-

hed, skal reglerne om markedsmæssighed ikke anvendes sammen med regler om non-

profit samt det de-facto forbud mod opbygning af finansiel egenkapital, som følger af kra-

vet om udligning af over/underdækninger i efterfølgende år, der gælder på fjernvarmeom-

rådet.

Det er på fjernvarmeområdet uklart, hvordan nye krav om markedsmæssighed skal for-

stås og anvendes i samspillet med:

•

Princippet om nødvendige omkostninger og non-profit,

jf. varmeforsyningslovens §

20, stk. 1. Vil reglerne om markedsmæssighed i praksis kunne underminere princip-

pet om nødvendige omkostninger og non-profit? Og vil selskaber fremover vha. sel-

skabsopdeling og selskabsinterne handler kunne tilsidesætte princippet om nødven-

dige omkostninger og non-profit?

Affaldsvarmeprisreglerne.

Indtil nu har der været krav om anvendelse af den laveste

pris efter en af tre metoder om nødvendige omkostninger, substitutionsprisprincippet

og affaldsvarmeprisloftet. Vil krav om markedsmæssighed indebære et fjerde ele-

ment i prisreglerne herom, når et selskab har aktiviteter relateret til både affalds-

energi og fjernvarme? Og hvordan skal reglerne herom i givet fald forstås?

Overskudsvarmeprisreglerne.

Vil overskudsvarme fra fx et CO2-fangstanlæg på et

koncerninternt affaldsenergi eller kraftvarmeanlæg skulle leveres iht. både reglerne

om markedsmæssighed og overskudsvarmeprisloftet? Og hvordan skal reglerne i gi-

vet fald forstås?

Side 3/6

•

Vi opfordrer desuden Energistyrelsen til at orientere forligskredsen om det, hvis de nye

krav om markedsmæssighed vil indebære ændringer ift. reglerne om nødvendige omkost-

ninger, non-profit, affaldsvarme og overskudsvarme, så det ikke ender i utilsigtede virk-

ninger.

Kompleksiteten er ikke proportional

De foreslåede regler stiller store krav til både fjernvarmeselskabernes viden om markeds-

mæssighedsregler og store krav til selskabernes dokumentation for markedsmæssighed.

Som eksempel kan nævnes, at der i bekendtgørelsen henvises til OECD’s Transfer Pri-

cing Guidelines samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning. Førstnævnte er på mere

end 600 siders engelsksproget læsning, og det er ikke proportionalt med formålet med de

nye regler, at selskaberne henvises til så omfattende et materiale, som de fremover skal

prissætte koncerninterne aftaler ud fra.

I bilag 2 stilles der desuden en meget lang række krav til dokumentation, hvor overvejel-

ser om at begrænse de administrative byrder ved reguleringen må have været fravæ-

rende. En forkortet sammenskrivning af kravene i bilag 2 omhandler således (1) kopi af

aftaler, beskrivelse af aftaler og aftalebeløb, (2) koncern- og organisationsdiagram, de

koncern- og interesseforbundne parter, relationen til disse samt detaljeret sammenligne-

lighedsanalyse og funktions- og risikoanalyse af parter i aftaler, (3) oplysninger om trans-

fer pricing-metode, begrundelse for valget af metode, angivelse af den testede part, be-

grundelse for valget, beskrivelse af de forudsætninger/antagelser, begrundelse for flerårig

analyser, (4) beskrivelse af udvalgte sammenlignelige aftaler, information om finansielle

indikatorer for anvendte uafhængige virksomheder samt beskrivelse af udsøgningspro-

cesser og kilder til anvendt information, (5) oplysninger om anvendte finansielle data,

regnskabsdata, allokeringsskemaer til afstemning med til årsregnskab for testede parter

og (6) redegørelser for eventuelle sammenlignelighedsjusteringer og konklusioner om

prisfastsættelse efter armslængde-princippet.

Det forekommer ikke proportionalt at indføre en så stor stigning i bureaukrati og admini-

strative byrder, når der ikke er identificeret faktiske udfordringer om udnyttelse af kon-

cerninterne aftaler til skade for forbrugerne på fjernvarmeområdet.

Det eneste argument har efter det oplyste været, at Forsyningstilsynet som svar på kritik

af tilsynet fra Rigsrevisionen har ønsket sig nye regler.

Det skal ses i lyset af, at Forsyningstilsynet allerede med de nuværende regler kan ind-

hente alle de oplysninger, som tilsynet har brug for til at kontrollere, at koncerninterne af-

taler og aftaler mellem interesseforbundne selskaber ikke påfører fjernvarmeforbrugerne

unødvendige omkostninger.

Det skal også ses i lyset af, at der er forskel på selskabernes incitamenter til at udnytte

koncerninterne aftaler til optimering af indtjeningen på områder, hvor selskaber agerer

kommercielt og mhp. optimering af indtjeningen, og på fjernvarmeområdet, hvor selska-

ber er forbrugerejede non-profit-selskaber, der er etableret og drives med fokus på vare-

tagelse af forbrugernes interesser, og hvor den løbende demokratiske kontrol i selska-

berne har hovedfokus på at sikre dette. Der er kun argumenter for regulering af koncern-

interne aftaler for selskaber med kommercielle incitamenter til at optimere indtjeningen.

Virkningen af forslaget er, at fjernvarmeselskaber pålægges betydelige administrative

byrder og dermed ekstraomkostninger, som i sidste ende vil skulle betales af fjernvarme-

forbrugerne. Det vil derfor også imod den politiske hensigt indebære stigende forbruger-

priser.

Såfremt Energistyrelsen mod vores anbefaling går videre med planerne om at indføre de

foreslåede regler, bør henvisningerne til såvel OECD’s guidelines og Skatteforvaltningens

juridiske vejledning udgå og erstattes med kortfattede og lettilgængeligt regler, der er til at

forstå og anvende.

Anvendelsesområdet for reglerne bør desuden begrænses til at omfatte selskaber, der ud

over fjernvarme har kommercielle aktiviteter på andre områder.

Forslaget bør desuden alene omhandle aftaler mellem fjernvarmeselskaber og direkte

koncernforbundne selskaber, som er omfattet af tilsynet. Der vil her kunne anvendes

samme model som i reguleringen af elsektoren, hvor de særlige regler om markedsmæs-

sighed som udgangspunkt alene gælder for kontrollerede transaktioner, mens øvrige

transaktioner reguleres efter de almindelige regler (dvs. for fjernvarmens vedkommende

reglerne om nødvendige omkostninger). Det er efter vores opfattelse ikke proportionalt at

omfatte aftaler med alle selskaber, hvor ejere har blot en uanseelig ejerandel, af regler

om markedsmæssighed.

Side 4/6

Side 5/6

Energistyrelsen foreslår i § 7 krav til fjernvarmeselskaberne om årlige offentliggørelser af

lister over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, som ikke ses i tilsva-

rende regler for el- og vandsektoren. Efter vores opfattelse er der ikke begrundelser for at

indføre mere indgribende regulering af fjernvarmen, og vi foreslår derfor, at dette krav ud-

går.

Endeligt skal vi anerkende, at det nu foreslås indsat en bagatelgrænse i bekendtgørel-

sen, ligesom der også er bagatelgrænser i reguleringer om markedsmæssig i el- og

vandsektoren samt i reglerne om beskatning.

Bagatelgrænse bør dog efter vores opfattelse fastsættes til mindst samme beløb på

300.000 kr., som anvendes i reguleringen af vandsektoren. En anden mulighed kunne

være også at anvende bagatelgrænsen ift. dokumentationspligten for skattepligtige, som

gælder for koncernforbundne virksomheder med færre end 250 ansatte, en årlig samlet

balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

Desuden bør bagatelgrænsen efter vores opfattelse ikke begrænses til at gælde ift. doku-

mentationspligten, men bør udvides til at gælde for reglerne om markedsmæssighed i sin

helhed.

Bødestraf

Det foreslås i udkastet, at fjernvarmeselskaber vil kunne pålægges bøde ved overtræ-

delse af reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3. En sådan bøde vil iht. Forsyningstil-

synets praksis skulle betales vha. eventuelle indtægter fra kommercielle aktiviteter, hvis

fjernvarmeselskabet har sådanne.

Fjernvarmeselskaber, der ikke har kommercielle aktiviteter, vil efter tilsynets nuværende

praksis ikke kunne betale en bøde, da det ikke betragtes som en nødvendig omkostning

og derfor ikke kan indregnes i fjernvarmeprisen.

Konsekvensen af tilsynets praksis er, at fjernvarmeselskaber, der uforvarende måtte

komme til at pådrage sig bødestraf, ikke kan betale bøden, og derfor kommer i store pro-

blemer, som kan føre til, at de i sidste ende må lukke. Sådanne virkninger må og skal

undgås, og det skal håndteres i bekendtgørelsen, så den ikke ender med at få helt utilsig-

tede negative virkninger for forbrugerne, som der ikke ses at være politisk opbakning til.

Såfremt Energistyrelsen agter at fastholde muligheden for bødestraf, må Energistyrelsen

samtidig sikre, at det bliver muligt for fjernvarmeselskaber uden kommercielle aktiviteter

at betale en sådan bøde, uden at det på nogen måde kan ende med risiko for lukning af

selskabet i direkte modstrid med både forbrugernes interesser og de politiske ønsker.

I forlængelse heraf er vi i øvrigt forundrede over, at bemærkningerne til lovudkastet på

side 43 fremgik, at evt. bøde ville omhandle manglende overholdelse af reglerne, mens

Klimaministeriets kommentarer herom i høringsnotatet alene omhandle

tvangsbøder

for

manglende opfyldelse af påbud.

Da det samtidig fremgår af udkast til bekendtgørelse, at bødestraffen kan pålægges for

tilsidesættelse af kravene i bekendtgørelsen § 5, stk. 2 og 3 om skriftlighed og ift. aftalebi-

lag, bedes Klimaministeriet oplyse, hvad der kan pålægges bøder for, hvorfor der er for-

skel på hvad der fremgår af bekendtgørelsesudkastet og høringsnotatet, og hvorfor risi-

koen for helt utilsigtede og politisk uønskede virkninger af bøder ikke har givet ministeriet

anledning til ændringer.

------

Side 6/6

Vi henviser desuden generelt til vores høringssvar til lovforslaget om ændringer af den

økonomiske regulering af fjernvarmen (Dansk

Fjernvarmes kommentarer til lovforslag om

ændringer i den økonomiske regulering af fjernvarmen

dateret 22. august 2024).

Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Rune Moesgaard

Politisk chef

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Mobil: 2490 4149

-- AKT 3753185 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Tre bekendtgørelser om varmeforsyning ] --

Rune Kvols Rasmussen ([email protected])

Dok. 316134

30. oktober 2024

Høringssvar – tre bekendtgørelser om

varmeforsyning

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring om følgende tre bekendtgørelser:

Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet

varmeforsyningsvirksomhed

Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern-

og interesseforbundne selskaber

Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og

med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital.

Forbrugerrådet Tænk bakker helt overordnet op om indholdet i de tre bekendtgørelser.

Uafhængighed i ledelsen

Mere specifikt støtter vi, at der nu stilles krav om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan

i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed. Vi mener, at det er et vigtigt led i en effektiv og stabil drift

af varmeselskaberne, at de personer, der indsættes i ledelsen, besidder den nødvendige viden og

erfaring.

Forbrugerrådet Tænk har igennem den seneste tid desværre set nogle kedelige eksempler på store

økonomiske uhensigtsmæssigheder hos nogle fjernvarmeselskaber, som det er vigtigt, at vi undgår i

fremtiden, hvis forbrugerne også fremover skal se en mening i at tilslutte sig fjernvarmenettet. Det er derfor

vigtigt at sikre de nødvendige kompetencer i ledelsen til at forhindre, at fjernvarmeselskaber drives

ineffektivt eller uprofessionelt, med risiko for, at forbrugerne ender med at betale prisen via

fjernvarmeregningen eller, i de mest grelle tilfælde, ender med at stå tilbage uden varmeforsyning. Vi

mener derfor også, at kravet om uafhængighed i ledelsen bør gælde alle varmeforsyningsselskaber,

uanset ejerform og at det overvejes, hvordan der kan foretages yderligere foranstaltninger med henblik på

at sikre en professionel og effektiv drift af fjernvarmeselskaberne.

Markedsmæssighed af aftaler

Forbrugerrådet Tænk støtter også, at de aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern-

og interesseforbundne selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet nu får

mulighed for at føre tilsyn hermed, så et højere niveau af forbrugerbeskyttelse sikres. I den forbindelse

læner vi os op ad Rigsrevisionens rapport fra 2023 om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren, hvor man

bl.a. har konkluderet, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været utilstrækkeligt og

netop med risiko for, at forbrugerne har betalt overpriser til følge. Vi er derfor også tilfredse med, at der nu

skabes en klar hjemmel.

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk Chef

Nikola Kiørboe

Seniorrådgiver

Side 2 / 2

-- AKT 3753185 -- BILAG 4 -- [ Forsyningstilsynets høringssvar til Energistyrelsen ] --

Til Energistyrelsen

(j.nr. 2024-10297)

Sendes pr. e-mail til

[email protected]

og c.c. til

[email protected]

Forsyningstilsynets høringssvar – høring over tre bekendtgø-

relser

Energistyrelser har den 26. september sendt udkast til høring over følgende bekendt-

gørelser:

bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders af-

taler med koncern- og interesseforbundne selskaber (ny bekendtgørelse)

bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i

en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed (ny bekendtgørelse)

bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til

nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskuds-

kapital (nyudstedelse af eksisterende bekendtgørelse)

30. oktober 2024

J.nr.: 24/02326

STRO

Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til høringen over udkast til bekendtgø-

relser:

Ad bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders

aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber

§2

§ 2, nr. 1

Forsyningstilsynet bemærker, at kontrollerede transaktioner er mere end koncernfor-

bindelse, jf. ligningslovens § 2. Bestemmelsen gengiver til dels ordlyden i ligningslo-

vens § 2. Forsyningstilsynet foreslår at dette udelades således, at henvisningen til lig-

ningsloven står alene for ikke at skabe forvirring. Som følge heraf bør bekendtgørelse i

lighed ned netvirksomhedsbekendtgørelsen således omhandle kontrollerede transakti-

oner frem for koncernforbundne, som kun er en del af ligningslovens § 2. Det samme

gør sig gældende i de andre bestemmelser i bekendtgørelsen, hvor udtrykket koncern

– og interesseforbundne selskaber anvendes.

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

Side 2/3

§ 2, nr. 2

Forsyningstilsynet bemærker, at enhver interesserelation der skaber en økonomisk in-

teresse for parterne i at aftale priser og vilkår, som indebærer overførsel af midler mel-

lem parterne i strid med formålet i loven, herunder prisreguleringens formål, bør være

omfattet af markedsmæssighedsreglerne for at hindre krydssubsidiering fuldt.

Forsyningstilsynet henviser til vores høringsbemærkninger til lovforslaget.

Det bør fremgå tydeligere, hvornår § 2, nr. 2 adskiller sig fra § 2, nr. 1. F.eks. kan der

efter sidste punktum tilføjes: ”når virksomheden ikke er omfattet af nr. 1” eller det kan

på anden vis præciseres, at der i nr. 2 er tale om kapitalandele på op til 50 pct.

§4

§ 4, stk. 3

Det bør overvejes, om der skal være hjemmel til at fastsætte prisen til 0 kr., såfremt

dokumentationen for transaktionen er åbenlys mangelfuld, således som der også er

hjemmel til i netvirksomhedsbekendtgørelsens § 46.

Forsyningstilsynet forstår det således, at § 4, stk. 3 også finder anvendelse på aftaler

under bagatelgrænsen (se Forsyningstilsynets bemærkning til § 5, stk. 1, jf. nedenfor),

så der skal her ikke kun henvises § 5 stk. 4, men også til § 5 stk. 1-3 og den foreslå-

ede § 21 b, stk. 2 i varmeforsyningsloven.

§5

§ 5, stk. 1

Forsyningstilsynet forudsætter, at bagatelgrænsen i stk. 8 ikke undtager fra, at alle de

aftaler, der er omfattet af den foreslåede § 21 b, stk. 1 i varmeforsyningsloven skal ind-

gås på markedsmæssige vilkår uanset beløbsstørrelse. I forlængelse heraf undtager

bagatelgrænsen heller ikke fra den dokumentationsforpligtelse, der følger af varmefor-

syningslovens § 21 b, stk. 2 og bekendtgørelsens § 5 stk. 1-3. Transaktioner under

den foreslåede bagatelgrænse kan således stadig efter Forsyningstilsynets konkrete

vurdering vurderes væsentlige og skal kunne dokumenteres. Stk. 5-7 forudsættes

også at gælde også for aftaler under bagatelgrænsen i stk. 8.

Såfremt dette ikke er intentionen, bemærker Forsyningstilsynet, at det ikke vil være

muligt at kontrollere markedsmæssigheden af sådanne aftaler, når der ikke gælder

krav til dokumentation for aftaler under bagatelgrænsen.

Henvisningen i § 5, stk. 1, i slutningen til stk. 8 bør derfor udelades, da stk. 8 kun hen-

viser til de specifikke krav i bilag 2. Forsyningstilsynet henviser også til ovenstående

kommentar.

Side 3/3

§6

§ 6, stk. 1

Forsyningstilsynet bemærker, at der med formuleringen i stk. 1, ”koncern- og interes-

seseforbundne selskaber” er en forskel til formuleringen i netvirksomhedsbekendtgø-

relsens § 2, nr. 11, om definitionen af ”forbundne foretagender”.

§7

§ 7, stk. 1

Forsyningstilsynet bemærker, at der med formuleringen i stk. 1, ”koncern- og interes-

seseforbundne selskaber” er en forskel til formuleringen i netvirksomhedsbekendtgø-

relsens § 2, nr. 11, om definitionen af ”forbundne foretagender”.

Ad bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan

i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed

Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke ses at være lagt op til, at Forsyningstilsynet

skal føre tilsyn med, om det øverste ledelsesorgan består af mindst 2 uafhængige

medlemmer. Forsyningstilsynet noterer sig samtidig, at der ikke lægges op til en udvi-

delse af Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter varmeforsyningslovens § 21, stk.

4. I lyset heraf har Forsyningstilsynet ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Sidsel Thastum Rosenberg

Fuldmægtig, persondataambassadør

Tlf +45 41 71 53 56

[email protected]

-- AKT 3753185 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar vedr. bekendtgørelsesændringer fra Green Power Denmark ] --

31. oktober 2024

Høringssvar over høring over ændringer i

bekendtgørelser

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til

Energistyrelsen vedr. høring af ændring af de tre fremsendte bekendtgørelser som

følge af tidligere høring over ændring af Lov om ændring af lov om

varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i

varmeforsyningsvirksomheder)

fremsendt

Klima-,

Energi-

Forsyningsministeriet.

Af de i denne høring tre fremsatte bekendtgørelser, har Green Power Denmark

imidlertid en række generelle bemærkninger til

bekendtgørelse om

markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og

interesseforbundne selskaber (ny bekendtgørelse),

som fremgår nedenfor.

Det er positivt, at markedsmæssighed på varmeområdet afstemmes med reglerne

om Transfer Pricing på skatteområdet. På denne måde kan de underlagte

virksomheder således henvise til, at Forsyningstilsynets praksis for vurdering af

aftalers markedsmæssighed skal være i overensstemmelse med Transfer Pricing

Guidelines samt i overensstemmelse med vejledning og praksis på skatteområdet

Green Power Denmark vil hertil gøre opmærksom på, at ændringer i Skatteloven i

2021 har medført, at transaktioner mellem danske parter som udgangspunkt er

undtaget fra dokumentationspligten i henhold til Transfer Price-reguleringen fra og

med indkomståret 2021. Dette betyder at størstedelen af varmevirksomheder ikke har

pligt til at udarbejde Transfer Price dokumentation, og derfor heller ikke gør det.

Det er væsentligt at sikre, at kravene til markedsmæssighed er proportionale i forhold

til hvad reglerne tilsiger. Bekendtgørelsen udmønter en række krav, som kan være en

væsentlig, og dermed omkostningsfuld, administrationsbyrde for mange

virksomheder, særligt mindre virksomheder. Da fjernvarmeselskaber er underlagt

hvile-i-sig-selv regulering er der således alt andet lige en risiko for, at reglerne kan

have konsekvenser for varmeprisen.

Green

Power

Denmark

vil

den

sammenhæng

fremhæve,

varmeproduktionsvirksomheder, herunder kraftvarmevirksomheder, er forpligtet til

at være selskabsmæssigt adskilt fra andre kommercielle aktiviteter, men alene skal

iagttage krav om regnskabsmæssig adskillelse i modsætning til de

monopolregulerede virksomheder på elnet- og gasområdet.

De gældende regler om markedsmæssighed på energiområdet tager således ikke

hensyn til de forhold, der gør sig gældende for virksomheder, der varetager både

varmeforsyningsvirksomhed og kommercielle aktiviteter, hvor der skal tages hensyn

til, at sidstnævnte er konkurrenceudsatte aktiviteter.

Derudover har Green Power Denmark følgende tekstnære bemærkninger:

•

Bekendtgørelsens § 2 præciserer, i overensstemmelse med bemyndigelsen,

hvornår aftaler mellem ”koncern- og interesseforbundne” selskaber gælder, jf.

lovforslagets § 21 b, stk. 1. Bekendtgørelsens § 2, nr. 1 følger ligningslovens

afgrænsning, mens § 2, nr. 2 går videre, idet den omfatter alle selskaber, som

varmevirksomheden eller dets moderselskab ejer kapitalandele i, uanset

andelens størrelse. Det kan være udfordrende at betragte parter som

”interesseforbundne”, når varmevirksomheden kun er minoritetsejer,

og dette

medfører betydelige administrative omkostninger. Der bør overvejes, om

denne regulering er nødvendig og, i så fald, om den kan præciseres, så den

ikke går ud over, hvad markedsmæssighedsreglerne kræver på

varmeområdet.

Det er positivt, at det præciseres i bekendtgørelsens § 3, der fastsætter, at både

metode og Forsyningstilsynets vurdering for at sikre markedsmæssighed skal

følge OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske

vejledning. For at sikre overensstemmelse med disse regler bør det også

fremgå, at praksis fra skatteområdet vedrørende disse regelsæt skal anvendes

ved markedsmæssighedsvurderingen på varmeområdet.

Ifølge lovbemærkningerne til § 21 b kan Energistyrelsen fastsætte regler om, at

oversigter over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber

offentliggøres på selskabets hjemmeside, hvis det vurderes nødvendigt og

forretningshensyn tillader det. Alligevel kræver bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at

varmeforsyningsvirksomheder skal offentliggøre en oversigt over aftalerne,

inklusive oplysninger om parter, genstand og kontraktsum. Der bør som

minimum tilføjes en bestemmelse om, at denne forpligtelse kun gælder, hvis

nødvendighed og forretningshensyn tilsiger det.

•

For bemærkninger til de øvrige bekendtgørelser i denne høring henvises til Green

Power Denmarks tidligere fremsendte høringssvar til Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vedr. høring over forslag til Lov om ændring af lov om

varmeforsyning

lov

planlægning

(Gennemsigtighed

varmeforsyningsvirksomheder).

Henvendelser vedr. ovenstående rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Akseli Stech Carlander

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 46

-- AKT 3753185 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar vedr 3 bekendtgørelser ift ny fjernvarmeregulering HOFOR ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att: Rune Kvols Rasmussen

Journalnummer: 2024-10297

Forsyningsstrategi Energi

Direkte tlf.

27952785

E-mail

[email protected]

Dato

31. oktober 2024

Høring over 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren om

uafhængighed i øverste ledelsesorgan, mulighed for forlængede

afskrivningsperioder og markedsmæssighed

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på de tre bekendtgørelser vedrørende

ny regulering af fjernvarmesektoren. Grundlæggende støtter HOFOR op om både

uafhængighed i bestyrelser i fjernvarmesektoren, mulighed for forlænget

afskrivningsperiode og generelt markedsmæssighed. HOFOR har dog en række

kommentarer, som i stor udstrækning skyldes uklarhed i lovgivningen og

omkostningerne ved denne regulering for fjernvarmeforbrugerne. Dette peger endnu en

gang på en proces, hvor der ikke er sikret den fornødne tid til at konsekvensberegninger

og klarhed i lovgivningen. Denne pointe fremførte HOFOR også i forbindelse med

høringen for selve loven.

Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til

nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af

indskudskapital

HOFOR har ikke umiddelbart nogen kommentarer til denne bekendtgørelse, men vil blot

understrege vigtigheden af, at der stadig er mulighed for henlæggelser til skrotning og

nedlukning af anlæg. Disse omkostninger skal optimalt set betales, af de kunder som får

varme fra anlægget, derfor bør der laves henlæggelser til netop disse omkostninger, så

det ikke skal finansieres de fremtidige kunder.

Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en

kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed

HOFOR støtter grundlæggende op om denne bekendtgørelse. Dog vil HOFOR foreslå,

at det fremgår tydeligere, hvilken bestyrelse der skal opfylde kravet, når der er tale om

en virksomhed med flere selskaber og dermed flere bestyrelser. Der er mange

forskellige selskabskonstruktioner i fjernvarmesektoren afhængig af størrelse og type af

selskab, det betyder, at det ikke nødvendigvis er entydigt, hvilken bestyrelse der skal

opfylde reglerne.

HOFOR er et multiforsyningsselskab og har en række underselskaber og dermed

bestyrelser. Bl.a. ejer HOFOR Forsyning Holding P/S (moderselskabet på energidelen

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

af HOFOR), det konkrete driftsselskab HOFOR Fjernvarme P/S, som er vores

fjernvarmeselskab som driver det kollektive fjernvarmenet. Hvor HOFOR Forsyning

Holding P/S allerede overholder reglerne for uafhængige bestyrelsesmedlemmer, så er

dette ikke tilfældet for HOFOR Fjernvarme P/S. Det skyldes at datterselskabet er et rent

driftsselskab, hvor der ikke træffes strategiske beslutninger, dette sker i

moderselskabets bestyrelse.

HOFOR læser dog bekendtgørelsen således, at det er selve fjernvarmeselskabet, som

skal have en bestyrelse, som overholder de nye regler om to uafhængige

bestyrelsesmedlemmer. Det er her uklart, om det er muligt at overtage bestyrelsen fra

HOFOR Forsyning Holding P/S eller om der er behov for en separat bestyrelse, som

også er uafhængig fra ejeren (HOFOR Forsyning Holding P/S). Det må myndighederne

meget gerne præcisere.

HOFOR uddyber meget gerne, hvis der er behov for det.

Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler

med koncern- og interesseforbundne selskaber

HOFOR støtter i udgangspunktet op om regler for markedsmæssighed, som man også

ser hos mange sammenlignelige brancher, fx elsektoren og vandsektoren. HOFOR

finder dog, at der her er tale om en stor administrativ opgave, som må forventes at føre

til omfattende administrative omkostninger, der skal finansieres af fjernvarmekunderne.

Her mener vi at det er vigtigt at myndighederne sikrer proportionalitet mellem mængden

af administration og værdien for kunderne.

Det er ikke i sig selv et argument, at det er omfattende arbejde, hvis det tilsvarende sikre

kunderne mod overvæltning af omkostninger fra kommercielle dele af forretningen til

monopolforsyningen. Dette er HOFOR meget opmærksomme på og derfor støtter vi

grundlæggende også op om reguleringen. Men HOFOR er uforstående overfor at

omfanget behøver at blive betydeligt mere omfattende end for fx vandsektoren og

elsektoren. Der er HOFOR bekendt, ikke tale om et problem, hvor der har været store

udfordringer i fjernvarmesektoren eller at fjernvarmesektoren skulle adskille sig fra de

øvrigt sammenlignelige sektorer. Derfor finder HOFOR det uproportinalt, at sende en

særlig stor regning til fjernvarmekunderne for at løse et problem, hvor omfanget må

forventes at være begrænset.

Derudover undrer det, at alle de koncern- og interesseforbundene aftaler skal

offentliggøres på vores hjemmeside. Det er ikke et krav i andre brancher og det er

uklart, hvad formålet med dette er. Det er med til at tegne et billede af, at der skal

reguleres særlig stramt i fjernvarmen, hvilket HOFOR som nævnt ikke ser en

begrundelse for.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 3

HOFOR har noteret sig, at der i bekendtgørelserne henvises til bl.a. OECD’s Transfer

Pricing Guidelines samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning. Det er meget

komplicerede regler som der henvises til og det bør stå helt klart, hvordan

myndighederne forventer de skal implementeres for at sikre, at alle kan opfylde dem på

en fornuftig måde og igen for at sikre proportionalitet ift. arbejdet. HOFOR anbefaler

derfor, at myndighederne laver en grundig vejledning af reglerne.

Derudover vil HOFOR gerne gentage vores appel til, at myndighederne forholder sig til,

hvordan en bøde skal betales af et monopolselskab, som er reguleret under hvile-i-sig-

selv. Det kan få uforholdsvis store konsekvenser, hvis bøden ikke kan betales eller det

kan risikere at lede til at det betales af andre dele af forretningen eller i sidste ende af

fjernvarmekunderne selv. Alle løsninger som ikke er rimelige.

Til sidst vil HOFOR igen appellere til mere præcisering. Det er i udkastet uklart, hvad der

menes med interesseforbundne. Her er kun beskrevet som følger:

”En

varmeforsyningsvirksomhed anses som interesseforbunden med et andet selskab,

når virksomhederne har samme ejere eller varmeforsyningsvirksomheden selv ejer

kapitalandele i den virksomhed, der indgås aftaler med, uanset størrelsen af

kapitalandelen.”,

§2 stk. 2

Heraf fremgår det fx ikke om det også inkluderer selskaber, som ejeren (ofte

kommunen) ejer en andel af, som det fx er tilfældet med en del af de selskaber HOFOR

har aftaler med i hovedstadsområdet. Det er som sådan fornuftigt, hvis det ikke gør, da

det vil gøre administrationen endnu mere omfattende, men der er behov for præcisering,

hvis reglerne skal efterleves.

Derudover har HOFOR også noteret, at der i indledningen af bekendtgørelsen henvises

til §21 b, stk. 6 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 02.02.2024. Der fremgår ikke en paragraf

med dette nummer i den relevante bekendtgørelse.

Slutligt, vil HOFOR gentage den pointe, som også blev bragt i høringen af lovforslaget.

Blot fordi det er svært at opgøre, hvor store administrative omkostninger, dette forslag vil

medføre, er det ikke en rimelig begrundelse for helt at se bort for disse omkostninger.

Der er 400 fjernvarmeselskaber og der er tale om meget komplekse regler, så det er

ikke et ubetydeligt beløb. HOFOR bidrager gerne til at sikre et rimeligt estimat af

omkostningerne.

Med venlig hilsen

Amalie Strømgård Ewens

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 3

-- AKT 3753185 -- BILAG 7 -- [ KL Høringssvar - 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren om uafhængighed i øv… --

NOTAT

Til: Energistyrelsen

Journalnummer: 2024-10297

Høringssvar - 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesek-

toren om uafhængighed i øverste ledelsesorgan, mu-

lighed for forlængede afskrivningsperioder og mar-

kedsmæssighed

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til de tre bekendtgørelser,

der omhandler uafhængighed i det øverste ledelsesorgan i kommunalt ejede

varmeforsyningsvirksomheder, markedsmæssighed i varmeforsyningsvirk-

somheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber samt reg-

ler for indregning af afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og for-

rentning af indskudskapital.

KL har i august 2024 afgivet høringssvar til udkastet til lov om ændring af lov

om varmeforsyning og lov om planlægning (gennemsigtighed i varmeforsy-

ningsvirksomheder), hvor KL udtrykte bekymring over de økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for kommunerne. Særligt advarede KL om, at det

foreslåede prisloft på fjernvarme kan belaste økonomien i de kommunalt

ejede selskaber og skabe en negativ prisspiral for de tilbageværende forbru-

gere.

I dette høringssvar ønsker KL at påpege en række punkter, som vurderes at

kunne have konsekvenser for kommunernes handlerum, økonomi og ledel-

sesansvar i forhold til de kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.

Uafhængighed i bestyrelserne for kommunalt ejede varmeforsynings-

virksomheder

Bekendtgørelsen om uafhængighed i bestyrelserne for kommunalt ejede

varmeforsyningsselskaber indfører et krav om, at mindst to medlemmer af

bestyrelsen skal være uafhængige. KL anerkender formålet med at sikre

transparens og upartiskhed i selskaberne, men vurderer også, at kravet kan

være unødigt restriktivt, særligt i interessentselskaber, hvor flere kommuner

samarbejder, og hvor der allerede findes mekanismer til at begrænse en-

kelte kommuners indflydelse over andre.

KL anbefaler derfor, at kravet om to uafhængige medlemmer alene bør

gælde for selskabsformerne A/S, ApS og P/S. Vi foreslår, at dette præcise-

res direkte i bekendtgørelsesteksten.

Markedsmæssighed i aftaler med koncern- og interesseforbundne sel-

skaber

Bekendtgørelsen om markedsmæssighed i aftaler mellem varmeforsynings-

virksomheder og koncern- eller interesseforbundne selskaber har til formål

at skabe større gennemsigtighed og sikre, at aftaler indgås på markeds-

mæssige vilkår. Ifølge udkastet skal varmeforsyningsvirksomheder anvende

en prisfastsættelsesmetode i overensstemmelse med OECD's Transfer Pri-

cing Guidelines samt følge krav til dokumentation, der omfatter detaljer som

Dato: 28. oktober 2024

Sags ID: SAG-2024-02494

Dok. ID: 3507559

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

NOTAT

koncernstruktur og prisfastsættelsesmetode, således at markedsmæssighe-

den kan dokumenteres overfor Forsyningstilsynet.

KL bakker op om intentionen, men vurderer også, at disse krav kan blive ad-

ministrativt byrdefulde, især for mindre forsyningsselskaber, som kan blive

nødt til at afholde udgifter til konsulenter og juridisk bistand for at udføre op-

gaven. Det vil i sidste ende skulle betales af forbrugerne, hvilket risikerer at

få forbrugerprisen på fjernvarmen til at stige. Derfor understreger KL, at det

bør overvejes grundigt, om der er proportionalitet mellem omkostningen ved

at indføre dette administrative arbejde for forsyningsselskaberne og det pro-

blem, som ønskes løst med lovforslaget. Hvis det vurderes, at der findes

problemer med at overholde markedsmæssigheden i praksis, anbefaler KL,

at selskabernes omkostninger ved at overholde kravene minimeres mest

muligt. Derfor anbefaler KL, at dokumentationskravene tilpasses efter virk-

somhedernes størrelse og kompleksitet, samt at reglerne begrænses til di-

rekte koncernforbundne selskaber.

Afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital

Bekendtgørelsen om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggel-

ser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital introducerer nye vil-

kår, der har potentiale til at styrke de kommunalt ejede varmeforsyningsvirk-

somheders økonomi. Forslaget muliggør afskrivning af anlæg, herunder rør-

ledninger, over en længere periode på op til 45 år, hvilket kan bidrage til

mere favorable økonomiske dispositioner for selskaberne.

KL ser positivt på dette forslag og understreger vigtigheden af klare retnings-

linjer for det. For at maksimere de økonomiske fordele for forbrugerne øn-

sker KL dog, at denne længere afskrivningsperiode også skal gælde for in-

vesteringer foretaget før 2025, da det vil kunne forbedre fjernvarmeselska-

bernes økonomiske rammebetingelser og sikre stabilitet i varmepriserne

uden unødige omkostninger for forbrugerne. KL påpeger desuden, at den

gældende lånebekendtgørelse begrænser kommunernes mulighed for at

stille garanti for lån ud over 30 år. KL opfordrer derfor Indenrigs- og

Sundhedsministeriet til at ændre reglerne, så tilbagebetalingen af lån kan til-

passes den samlede afskrivningsperiode.

Afsluttende bemærkninger

KL takker Energistyrelsen for at inddrage KL og kommunerne i forbindelse

med forslag til 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren om uafhængig-

hed i øverste ledelsesorgan, mulighed for forlængede afskrivningsperioder

og markedsmæssighed.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-

ringssvaret inden for høringsfristen. Vi tager derfor forbehold for den efterføl-

gende politiske behandling af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Isak Dyrløv Klindt

Specialkonsulent, KL

Dato: 28. oktober 2024

Sags ID: SAG-2024-02494

Dok. ID: 3507559

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

-- AKT 3753185 -- BILAG 8 -- [ Høring af bekendtgørelse om hhv markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomhe… --

ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)

Økonomiforvaltningen

Høringssvar

Til Energistyrelsen j.nr. 2024-10297

29-10-2024

Sagsnummer i F2

2024 - 19806

Høring vedr. bekendtgørelser om hhv. markedsmæs-

sighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler, uaf-

hængige bestyrelsesmedlemmer, samt forrentning af

indskudskapital og afskrivninger

•

Ad bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsy-

ningsvirksomheders aftaler med koncern- og interessefor-

bundne selskaber (ny bekendtgørelse)

Dokumentnummer i F2

6384833

Sagsnummer eDoc

2024-0346039

Sagsbehandler

Jesper Svensson

Af § 2 nr. 1 første punktum fremgår, at

”En

varmeforsyningsvirksomhed anses som koncernforbunden

med et andet selskab, når der foreligger en kontrolleret transaktion,

jf. § 2 i ligningsloven, og hvor juridiske personer med samme kreds

af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der

er fælles ledelse.”

Københavns Kommune vil gerne have bekræftet, at

referencen ’kon-

cernforbunden med et andet selskab’

skal forstås således,

at varmesel-

skabet ikke er koncernforbundet med en ejerkommune, da kommuner

ikke er selskaber.

Da Københavns Kommune deltager i flere selskaber og interessentska-

ber med forskellige ejerkonstellationer, vil kommunen derudover gerne

have bekræftet, at der med ’samme ejere’ alene menes de ejere, som er

interesseforbundet med varmeforsyningsvirksomheden.

Afslutningsvist anbefaler Københavns Kommune, at der indsættes en

undtagelse i definitionen af interesseforbundne selskaber, for så vidt

der er tale om ejerandele på under 5 pct. i børsnoterede selskaber. Det

vil mindske bureaukratiet ved midlertidige anbringelser af overskudsli-

kviditet i aktier.

•

Ad bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det

øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirk-

somhed (ny bekendtgørelse)

ØKF Kontoret for Selskaber og

Rettigheder (2389)

ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)

2/2

Københavns Kommune har allerede valgt en uafhængig formand og 2

uafhængige bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet for HOFOR, som

er multiforsyningsselskab i Københavns Kommune, herunder med

fjernvarme. Længere nede i koncernen består bestyrelserne af interne

bestyrelser, hvor HOFORs ledelse og direktion udgør bestyrelserne.

Københavns Kommune vurderer, at det er unødvendig bureaukratisk,

hvis datterselskabernes bestyrelser i en koncern skal udvides, når målet

om uafhængige bestyrelsesmedlemmer implementeres/er implemen-

teret i moderselskabet.

Københavns Kommune gør desuden opmærksom på, at Energistyrel-

sen antager, at kommunen er generalforsamling for varmeselskabet og

dermed kan vælger de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem-

mer. Det er ikke tilfældet i koncerner, fx i multiforsyningsselskaber som

HOFOR, hvor varmeselskabet er et datterselskab. Dette kan håndteres,

hvis det er moderselskabsbestyrelsen der forstås som det øverste ledel-

sesorgan, selvom moderselskabet ikke reguleres ved varmeforsynings-

loven.

Københavns Kommune anbefaler derfor, at det fremgår af bekendtgø-

relsen, at kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer også kan ind-

fries via den øverste bestyrelse i den koncern, som varmeselskabet er en

del af.

•

Ad bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivnin-

ger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsy-

nets tiltræden, forrentning af indskudskapital (nyudstedelse af

eksisterende bekendtgørelse)

Det Københavns Kommunes forståelse, at der alene er tale om en kon-

sekvensrettelse, som følge af, at det bliver muligt at afskrive rør og der-

tilhørende ventiler over 45 år, jf. Energistyrelsens oplysninger. Der æn-

dres således ikke i øvrigt i bekendtgørelsen.

Københavns Kommune har ikke bemærkninger til den forslåede æn-

dring.

-- AKT 3753185 -- BILAG 9 -- [ 20240926 - Høringssvar indregning af driftsmæssige afskrivninger ] --

28. oktober 2024

Klima-, Energi- og forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected]

Termonet Danmarks høringssvar vedrørende bekendtgørelse om

indregning af driftsmæssige afskrivninger, mv. (J. nr. 2024-10297)

Termonet Danmark er en uafhængig almennyttig forening, der som medlemmer optager offentlige og

halvoffentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, private virksomheder, repræsentanter fra

forskningsverdenen samt privatpersoner. Formålet med foreningen er på almennyttig vis at fremme

udbredelse af termonet, hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere klimavenlige

løsninger.

Foreningens høringssvar omhandler alene § 2 stk. 2 i den fremsendte ”bekendtgørelse om indregning af

driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden,

forrentning af indskudskapital”.

Under antagelse af at ordet termonet bruges korrekt (som et ledningsnet), må termonettet antages at være

omfattet af bekendtgørelsen. En grafisk illustration fremgår af nedenstående

figur 1.

Figur 1 - Energikilder, termonet og varmevekslere i hhv. 4. (nederst) og 5. (øverst) generations fjernvarme

Et termonet er defineret som: et forsyningsnet af uisolerede rør, som transporterer termisk energi fra

forskellige typer af energikilder på tværs af flere matrikler ved en temperatur relativt tæt på

jordtemperatur.

Termonet Danmark –

termonet.dk

–

[email protected]

Side 1 af 2

Det følger heraf, at et termonet kan være (1) bindeled mellem energikilder og en række små varmepumper,

der forsyner en enkelt husstand (som vist øverst), som (2) bindeled mellem energikilder og en række større

varmepumper (som vist nederst) eller som (3) bindeled mellem energikilder og en række både små og store

varmepumper (ikke vist).

Et termonet distribuerer vand, der afkøles af de tilsluttede varmepumper, og sendes retur til energikilden

for genopvarmning. Dermed distribueres der opvarmet vand i et termonet, hvorfor et sådant net vil være

omfattet af § 2 stk. 2, i det omfang at anlægget er omfattet af varmeforsyningsloven.

De rør der typisk anvendes til etablering af et termonet er uisolerede PE-rør, der kan være af samme type

som anvendes til forsyning af drikkevand. Derved kan der ved fastsættelse af den økonomiske levetid for

selve termonettet skeles til de for vandforsyninger fastlagte regulatoriske levetider samt driftsøkonomiske

levetider. Disse er fastlagt i et ”pris- og levetidskatalog”, populært kaldet POLKA, og heraf fremgår det, at

den regulatoriske levetid på ledningsrør for drikkevand er 75 år.

Ifølge en undersøgelse foretaget af

European Association for Plastic Pipe and Fittings

har plastrør en levetid

der overstiger 100 år

Med tanke på at vandforsyningsselskaber har adgang til at afskrive PE-rør over 75 år, forekommer det

hensigtsmæssigt at opdele § 2 stk. 2 i bekendtgørelse i separate afskrivningsperioder for hhv. isolerede og

uisolerede PE-rør, hvor sidstnævnte bør kunne opnå en afskrivningsperiode på minimum 75 år.

Afsluttende kommentar

Vi er klar over at der hersker en misforståelse om, at et termonet altid etableres i sammenhæng med

varmepumper installeret hos forbrugeren. Vi håber med vores høringssvar at have gjort det klart, at dette

ikke altid er tilfældet. Vi appellerer til at denne misforståelse korrigeres, så lovgivningen er præcis i forhold

til termonet.

På vegne af Termonet Danmark

Søren Skjold Andersen, bestyrelsesformand

https://plast.dk/2019/10/plastroer-holder-i-over-100-aar/

Termonet Danmark –

termonet.dk

–

[email protected]

Side 2 af 2

-- AKT 3753185 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar Afskrivninger - Markedsmæssighed og Uafh bestyrelsesmedlemmer ] --

Energistyrelsen

ATT: [email protected], [email protected]

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København K

TREFOR

Kokbjerg 30

6000 Kolding

Danmark

Tlf. 79 33 34 35

trefor.dk

29. oktober 2024

TREFOR høringssvar på udkast af 3 bekendtgørelser

TREFOR Varme A/S (TREFOR) takker for muligheden for at give høringssvar på

Energistyrelsen høring (j.nr. 2024-10297) af tre bekendtgørelser:

•

bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til

nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital

(nyudstedelse af afskrivningsbekendtgørelsen),

bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med

koncern- og interesseforbundne selskaber,

bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en

kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed,

•

der følger op på seneste klimaaftale og lovforslag for opdatering af varmeforsyningsloven.

Neden for følger TREFORs bemærkninger til de tre bekendtgørelsesudkast i rækkefølge.

Opdatering af afskrivningsbekendtgørelsen

1.1. Forlænget afskrivningsperiode

TREFOR er positiv for udvidelsen af muligheden for at afskrive ledningsnet mv. over 45 år i

stedet for den eksisterende begrænsning på 30 år. Det vil som udgangspunkt give et bedre

økonomisk resultat for varmekunderne i form af lavere priser, da det nu i højere grad bliver

muligt at afskrive ledningsnettet over den tekniske levetid.

1.2. Behov for præcisering af forrentning af indskudskapital

TREFOR skal i forbindelse med revidering af afskrivningsbekendtgørelsen pege på behovet

for at præcisere bestemmelsen om forrentning af indskudskapital, jf.

bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 1.

Indskudskapital er egenkapital og (en risikojusteret) forretning af indskudskapital skal

afspejle dette. Den nævnte bestemmelse fortolkes og administreres af Forsyningstilsynet - i

forlængelse af grundlaget for seneste bekendtgørelsesændring i juni 2017 - som en WACC-

forrentning (sammenvejning af forrentning af fremmedkapital og forrentning af

egenkapital).

Efter TREFORs opfattelse skal forrentning af indskudskapital alene fastsættes ud fra en

markedsmæssig, systematisk risikojusteret forrentning af egenkapital. Egenkapital er mere

risikofyldt end fremmedkapital og skal dermed opnå en højere forrentning end

fremmedkapital.

Energistyrelsen anmodes om at præcisere dette i bestemmelsen.

Dok.nr. 2236641

Side 1/2

Bekendtgørelse om markedsmæssighed

TREFOR bakker op om, at kravene om dokumentation af interne koncernaftalers

markedsmæssighed på varmeområdet følger de samme principper, der kendes fra

regulering af elnetselskaberne. Herunder at vurderingen af beløb, der kan indregnes i

priserne, skal ske inden for

OECD’s Transfer Pricing Guidelines samt Skatteforvaltningens

juridiske vejledning.

Efter TREFORs opfattelse er det afgørende, at der tilstræbes en så høj ensartethed som

muligt i reguleringen af forsyningsarterne.

Bekendtgørelse om uafhængighed af bestyrelsesmedlemmer

TREFOR har ikke kommentarer til selve bekendtgørelsen.

Men TREFOR finder det beklageligt, at der ikke er udarbejdet et bekendtgørelsesudkast for

udskillelse af kommunale varmeselskaber i A/S eller ApS, herunder §60 selskaber, som

opfølgning på lovforslag til opdatering af varmeforsyningsloven.

En udskillelse vil medføre mere gennemsigtighed i beslutningsprocesserne for kommunalt

ejede transmissionsselskaber og en adskillelse af varetagelsen af myndigheds- og

driftsopgaver.

Med venlig hilsen

TREFOR Varme

Dok.nr. 2236641

Side 2/2

-- AKT 3753185 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar om bekendtgørelse om afskrivninger ] --

FABRIKSPARKEN 58A

2600 GLOSTRUP

+45 43 66 03 66

WWW.VEKS.DK

Dir.: +45 43 30 26 76

E-mail: [email protected]

Dato: 29/10-2024

Sag/Dok.nr.: 513 / D24-856914-1.0

ENS

journalnummer 2024-10297.

Ref.: tsm

Vedrørende Høringssvar om bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige

afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets

tiltræden, forrentning af indskudskapital

VEKS takker for muligheden for at indgive høringssvar til ovenstående bekendtgørelse.

Generelt finder VEKS, at afskrivningsperioden bør afspejle den reelle tekniske levetid for rør og

ventiler for at sikre omkostningsægte varmepriser. Den bør derfor fastsættes til minimum 50 år.

VEKS mener på den baggrund også, at forlængelsen af afskrivningsperioderne bør gælde

bagudrettet, så afskrivningstiden for allerede nedlagte rør fastsættes til den forventede tekniske

levetid med henblik på at sikre så omkostningsægte priser på fjernvarmen som muligt.

Teknisk levetid af rør og ventiler

Der er igennem de seneste år gennemført studier, som viser, at den tekniske levetid på

fjernvarmerør, der er lagt korrekt iht. gældende danske standarder, reelt er over 50 år og helt op til

60-80 år.

En rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco viser, at fjernvarmeledninger, der blev lagt

helt tilbage i 1950’erne,

har en forventet teknisk levetid på 60 år. Ledninger

lagt i 1990’erne og

fremefter forventes at have en levetid på mindst 80 år (Sweco: Analys av fjärrvärmemarknaden

Energimarknadsinspektionen, Slutrapport 14 augusti, 2023).

VEKS’ egne analyser peger på en teknisk levetid på min 55-60 år. VEKS’ stålrør har på nuværende

tidspunkt været i drift siden 1987 og der ses ikke tæringsskader eller sammenbrud i disse og det

vurderes, at disse kan leve yderligere 20 år.

Dette baserer sig på data indsamlet siden 1990’erne.

Med venlig hilsen

Trine Sannem Mønsted

Vicedirektør

Side

2 af 3

Side

3 af 3

-- AKT 3753185 -- BILAG 12 -- [ PUBLISERET - Høringssvar om bekendtgørelse om uafhængighed af m D24-85691… --

FABRIKSPARKEN 58A

2600 GLOSTRUP

+45 43 66 03 66

WWW.VEKS.DK

Dir.: +45 43 30 26 76

E-mail: [email protected]

Dato: 29/10-2024

Sag/Dok.nr.: 513 / D24-856914-1.0

ENS

journalnummer 2024-10297.

Ref.: tsm

Vedrørende Høringssvar om bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i

det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed

VEKS takker for muligheden for at indgive høringssvar til ovenstående bekendtgørelse. VEKS

henviser samtidig til det indsendte høringssvar vedr. lovforslaget om øget gennemsigtighed i

varmeforsyningssektoren, hvoraf det fremgår, at vi ikke er enige i forslaget om en selskabsgørelse af

I/S-selskaber på varmeforsyningsområdet. I dette høringssvar er derfor medtaget kommentarer, der

både afspejler en selskabsgørelse af I/S og kommentarer, der vedrører bekendtgørelsen, hvis ikke

I/S-selskaber selskabsgøres.

Det bør fremgå af bekendtgørelsen, at kravet om uafhængige ledelsesmedlemmer kun gælder for

kommunale selskaber, der er organiseret som A/S eller ApS.

Hvis varmeforsyningsvirksomheder i interessentskabsform ikke undtages fra kravet om uafhængige

ledelsesmedlemmer, bør der samtidig fastsættes regler, som giver kommunale fællesskaber bedre

rammer for at hverve eksterne ledelsesmedlemmer. Desuden bør bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3

i givet fald tilpasses sprogligt, da interessentskaber ikke har aktionærer.

Hvis varmeforsyningsvirksomheder i interessentskabsform ikke undtages fra kravet om uafhængige

ledelsesmedlemmer, bør der samtidig fastsættes regler, som giver kommunale fællesskaber bedre

rammer for at hverve eksterne ledelsesmedlemmer. Desuden bør bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3

i givet fald tilpasses sprogligt, da interessentskaber ikke har aktionærer.

Bestyrelseshonorar

Den nuværende praksis om kommunale fællesskaber (§ 60-selskaber) indebærer, at bestyrelsens

medlemmer skal vederlægges med udgangspunkt i reglerne om mødediæter og/eller erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder, uanset om der er tale om kommunalbestyrelsesmedlemmer

eller eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Som følge af rammerne for vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer i kommunale fællesskaber er

det med de gældende regler ikke muligt at tilbyde eksterne bestyrelsesmedlemmer et

bestyrelseshonorar, som er på markedsniveau, dvs. som svarer til, hvad der kan opnås i tilsvarende

virksomheder, som er organiseret i aktie- eller anpartsselskaber.

Med den nuværende regulering må det derfor forventes, at det vil være særdeles vanskeligt at

tiltrække kvalificerede uafhængige bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen i

varmeforsyningsvirksomheder, som er organiseret som interessentskaber (kommunale

fællesskaber). Hvis kravet om uafhængige ledelsesmedlemmer skal gælde for kommunale

fællesskaber, bør der samtidig gives mulighed for, at eksterne bestyrelsesmedlemmer kan modtage

et markedsmæssigt honorar.

Instruktionsbeføjelse

Tilsynspraksis om kommunale fællesskaber (§ 60-selskaber) forudsætter, at alle

bestyrelsesmedlemmer skal være underlagt en kommunes instruktionsbeføjelse.

Som følge af kravet om instruktionsbeføjelse, er det tvivlsomt, om de deltagende kommuner i et

kommunalt fællesskab kan vælge eksterne bestyrelsesmedlemmer. I praksis vil det ikke være

hensigtsmæssigt, hvis det skal overlades til en eller flere udvalgte kommuner at vælge eksterne

medlemmer til bestyrelsen.

Kravet om instruktionsbeføjelse må desuden forventes at være en væsentlig hindring for adgangen

til at rekruttere eksterne bestyrelsesmedlemmer, da det for mange må antages at være en

forudsætning for at påtage sig hvervet, at de kan stemme efter sin egen opfattelse.

Hvis kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer skal gælde for kommunale fællesskaber, bør det

samtidig bestemmes, at eksterne medlemmer ikke skal være underlagt en kommunes

instruktionsbeføjelse.

Generelle bemærkninger

Det bør i relation til bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3 præciseres, at der ved kontrollerende

aktionær forstås en ejer, der har bestemmende indflydelse i henhold til principperne i

selskabslovens §§ 6 og 7.

Der synes at være en sproglig fejl i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4, der forudsætter, at man kan

have haft en

”forretningsrelation … som er væsentlig for … forretningsrelationen”.

Det må være en fejl, at bekendtgørelsen flere steder anvender betegnelsen ”bestyrelsen”, og ikke

”det øverste ledelsesorgan”.

Det øverste ledelsesorgan kan ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 3 beslutte, at et medlem er

uafhængigt, selvom medlemmet ikke er omfattet af de anførte kriterier. Hvis et medlem er udpeget

til bestyrelsen med henblik på at være uafhængigt, vil det være betænkeligt, hvis et flertal

–

f.eks. i

tilfælde af divergerende opfattelser

–

kan beslutte, at vedkommende ikke er uafhængig, og

derigennem udelukke vedkommende fra bestyrelsen.

Bekendtgørelsen bør tage stilling til, om medarbejderrepræsentanter kan være uafhængige.

Med venlig hilsen

Trine Sannem Mønsted

Vicedirektør

Side

2 af 4

Side

3 af 4

Side

4 af 4

-- AKT 3753185 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar ] --

Aalborg Forsyning

Norbis Park 100, 9310 Vodskov

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Dato: 31.10.2024

Sags ID.: 2024-2880

Telefon: 9982 8299

Initialer: CAKJ

J.nr. 2024-10297 - Høring over bekendtgørelse om markedsmæs-

sighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern-

og interesseforbundne selskaber

Energistyrelsen har den 26. september 2024 sendt bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsynings-

virksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber i høring (herefter ”bekendtgørelsen”).

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Aalborg Varme stiller sig uforstående over for, hvordan reglerne for markedsmæssighed foreslås implementeret,

idet det ud fra de fastsatte regler i bekendtgørelsen ikke vil forbedre betingelserne for varmeforsyningsvirksom-

hederne i forhold til at kunne tilbyde lave forbrugerpriser, og reglerne vil skabe meget mere bureaukrati, idet var-

meforsyningsvirksomhederne pålægges yderligere administrative byrder, som i sidste ende vil blive pålagt var-

meforbrugerne i form af øgede omkostninger.

I overordnede træk ser Aalborg Varme følgende hovedproblemer i lovforslaget:

•

De nye regler om markedsmæssighed medfører ikke, at varmeforsyningsvirksomhederne kan tilbyde lavere

forbrugerpriser

De foreslåede regler er komplekse og vil forøge varmeforsyningsvirksomhedernes administrative byrder,

som vil betyde ekstraomkostninger, der i sidste ende skal betales af varmeforbrugerne

Sammenspillet mellem kravene til markedsmæssighed og de gældende regler i varmeforsyningslovens § 20,

stk. 1, der er baseret på hvile-i-sig-selv-princippet, om nødvendige omkostninger forekommer uklart

Det er uklart, hvordan kravet om markedsmæssighed skal anvendes i forhold til reglerne om affaldsvarme-

prisloftet og overskudsvarmeprisloftet

Kravet om offentliggørelse af kontraktsummen kan potentielt påvirke varmeforsyningsvirksomhedernes for-

handlingsposition hvorved det risikeres, at konkurrenceevnen bliver påvirket

Aalborg Varme skal derfor kraftigt opfordre Energistyrelsen til at vurdere behovet for reguleringen og udformnin-

gen heraf.

Aalborg Varme har følgende bemærkninger til bekendtgørelsen:

Interesseforbundne selskaber

Der er i bekendtgørelsens § 2 fastsat definitioner for, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed anses som hen-

holdsvis koncernforbunden og interesseforbunden med et andet selskab. Definitionen af hvornår en varmeforsy-

ningsvirksomhed anses som interesseforbunden med et andet selskab forekommer dog uklar.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at en varmeforsyningsvirksomhed anses som interesseforbunden med et andet

selskab, når virksomhederne har samme ejere, eller varmeforsyningsvirksomheden selv ejer kapitalandele i den

virksomhed, der indgås aftale med. Det er dog ikke nærmere præciseret, hvad der skal forstås ved

”samme

ejere”.

Det bør præciseres, hvorvidt der skal være tale om juridiske personer, der helt eller delvist, direkte eller

indirekte ejes af eller helt eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds som varmeforsyningsvirksom-

heden for, at der er tale et interesseforbundet selskab.

Det er Aalborg Varmes opfattelse, at bekendtgørelsen alene bør finde anvendelse på virksomheder, der har

samme direkte ejer.

Fastsættelse af den markedsmæssige pris

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at varmeforsyningsvirksomhederne skal anvende en anerkendt prisfast-

sættelsesmetode inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens juridi-

ske vejledning til sikring af markedsmæssigheden af aftalerne. Det fremgår dog ikke, hvad der ligger i, at meto-

den skal være anerkendt. Såfremt metoden alene anses for at være anerkendt, såfremt varmeforsyningsvirk-

somheden anvender en af de fem transfer pricing-metoder, som OECD anbefaler, bør det specificeres. Det er

dog Aalborg Varmes opfattelse, at der bør indføres en prisfastsættelsesmetode, der er mere ligetil for varmefor-

syningsvirksomhederne at administrere efter.

Det forekommer derudover uklart, hvordan kravene om markedsmæssighed harmonerer med varmeforsynings-

lovens § 20, stk. 1, hvorefter varmeforsyningsvirksomheder er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet og alene kan

indregne nødvendige omkostninger i varmepriserne. Ved at indføre kravene om markedsmæssighed er det

uklart, hvordan princippet om nødvendige omkostninger kan/skal tilsidesættes. Derudover forekommer det

uklart, hvordan reglerne om markedsmæssighed harmonerer med reglerne om affaldsvarmeprisloftet og over-

skudsvarmeprisloftet. Som lovgivningen er i dag, kan varmeforsyningsvirksomhederne indregne den laveste pris

ud fra 1) princippet om nødvendige omkostninger, 2) substitutionsprincippet og 3) prisloftet. Aalborg Varme stiller

sig uforstående overfor, hvordan kravene om markedsmæssighed skal forstås i denne sammenhæng. Energisty-

relsen bør sikre, at kravene om markedsmæssighed ikke giver utilsigtede virkninger i forhold til den øvrige lov-

givning.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 4, at Forsyningstilsynet skal følge den prisfastsættelsesmetode, som

varmeforsyningsvirksomheden har valgt, medmindre væsentlige forhold taler for en anden metode. Forsynings-

tilsynet skal udøve sit skøn inden for OECD’s Transfer Pricing Guideline og Skatteforvaltningens juridiske vejled-

ning, når der skal træffes en afgørelse. Det fremgår ikke klart, hvordan Forsyningstilsynet kan udøve dette skøn.

Hvis varmeforsyningsvirksomheden har anvendt den prisfastsættelsesmetode, som varmeforsyningsvirksomhe-

den finder mest egnet, forekommer det uklart, ud fra hvilke forudsætninger, som Forsyningstilsynet kan erklære

den valgte prisfastsættelsesmetode uegnet, samt hvordan Forsyningstilsynet vil foretage et skøn inden for alle-

rede fastsatte prisfastsættelsesmetoder.

Dokumentation for markedsmæssighed

Det fremgår af bekendtgørelsen, at varmeforsyningsvirksomheder skal udfærdige og opbevare skriftlig doku-

mentation for markedsmæssigheden af koncern- og interesseforbundne aftaler. Dette skal ske på tidspunktet for

aftaleindgåelsen. Eftersom bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025, er det Aalborg Varmes opfattelse,

at dokumentationskravet alene gælder for aftaler, der er indgået efter den 1. januar 2025. Dette bør dog klart

fremgå af bekendtgørelsen.

Derudover bør det præciseres, hvad der ligger i, at varmeforsyningsvirksomheden ”løbende” skal udfærdige do-

kumentationen. Idet dokumentation for markedsmæssighed skal foreligge skriftligt på aftaletidspunktet, forekom-

mer det uklart, hvilken ”løbende” dokumentation, som varmeforsyningsvirksomheden skal udfærdige.

Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at varmeforsyningsvirksomheden skal lade aftaler ledsage af aftalebi-

lag, der indholdsmæssigt opfylder kravene i bilag 1. Aalborg Varme skal hertil bemærke, at en del af oplysnin-

gerne i bilag 1 allerede vil fremgå af selve aftalen, hvorfor udarbejdelse af et selvstændigt bilag vil være en gen-

tagelse af oplysningerne i aftalen, hvilket forekommer ineffektivt og vil medføre yderligere administrative byrder.

Side 2 af 3

I bilag 2 stilles der en lang række krav til dokumentation, hvilket ikke forekommer proportionelt set i forhold til de

store administrative byrder, som det vil medføre for varmeforsyningsvirksomhederne. Forsyningstilsynet har alle-

rede efter de nuværende regler mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrol-

lere, at koncerninterne aftaler ikke pålægger varmeforbrugerne unødige omkostninger.

Indsendelse og offentliggørelse af oplysninger

Det er i bekendtgørelsen § 7 fastsat, at varmeforsyningsvirksomheden årligt skal offentliggøre en oversigt over

aftaler indgået mellem koncern- og interesseforbundne selskaber på varmeforsyningsvirksomhedens hjem-

meside, hvor der angives oplysninger om aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsummen. Det er Aalborg

Varmes opfattelse, at et krav om offentliggørelse af kontraktsummen vil betyde, at Aalborg Varme skal offentlig-

gøre kommercielt følsomme forretningsoplysninger, som vil medføre en nærliggende risiko for, at Aalborg Var-

mes forhandlingsposition svækkes, hvis modparten på forhånd er bekendt med kontraktsummen i sammenligne-

lige kontrakter. Aalborg Varmes konkurrenceevne risikerer således at blive påvirket.

I den forbindelse henvises der til, at netop drifts- og forretningsforhold, der er af væsentlig økonomisk betydning

for den virksomhed, som oplysningerne angår, kan undtages fra retten til aktindsigt i henhold til 1985-offentlig-

hedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 2013-offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 2. Det er Aalborg Varmes opfattelse,

at oplysninger om kontraktsummen har væsentlig økonomisk betydning for Aalborg Varme, hvorfor oplysnin-

gerne som udgangspunkt vil kunne undtages en anmodning om aktindsigt.

På den baggrund er det Aalborg Varmes opfattelse, at hensynet til konkurrencen på markedet ikke er afvejet i

forhold til ønsket om øget gennemsigtighed, hvorfor kravet bør udgå.

Straf

Det fremgår af bekendtgørelsen § 10, at varmeforsyningsselskaber vil kunne pålægges bøde ved overtrædelse

af reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3.

En eventuel bøde vil skulle betales af indtægter fra varmeforsyningsvirksomhederne kommercielle aktiviteter,

hvis varmeforsyningsvirksomheden har sådanne aktiviteter. Såfremt det ikke er tilfældet, vil Forsyningstilsynets

nuværende praksis indebære, at varmeforsyningsvirksomheder, der ikke har kommercielle aktiviteter, ikke kan

betale bøden, da en bøde ikke er en nødvendig omkostning i varmeforsyningslovens forstand, og derfor ikke kan

indregnes i varmeprisen.

Dette vil potentielt betyde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke kan betale bøden, hvorved det kan føre til, at

Varmeforsyningsvirksomheden må lukke. Energistyrelsen bør sikre, at det bliver muligt for hvile-i-sig-selv selska-

ber at betale en potentiel bøde, så varmeforsyningsvirksomheden ikke risikerer at lukke, hvilket vil komme var-

meforbrugerne til skade.

oo0oo

Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, stiller Aalborg Varme sig gerne til rådighed.

Venlig hilsen

Jesper Høstgaard-Jensen

Teknisk direktør

Camilla Kjeldsen-Fladkjær

Advokat

Side 3 af 3

-- AKT 3753185 -- BILAG 14 -- [ Hoeringsvar vedr. eksterne deltagere i ledende organer ] --

30. oktober 2024

Journalnr.: 11.1.81

Energistyrelsen

[email protected] med kopi til

[email protected]

ang. journalnummer 2024-10297.

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om

uafhængighed af medlemmer i det øverste

ledelsesorgan i en kommunalt ejet

varmeforsyningsvirksomhed

Vi har i Brancheforeningen Cirkulær læst ovennævnte udkast til bekendtgørelse og

har følgende konkrete spørgsmål:

•

Gælder kravet om uafhængige medlemmer i øverste ledelse også kommu-

nalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, som jo skal selskabsgøres efter lov nr

745 af 13/06/2023?

•

Er de kommunalt ejede forbrændingsanlæg omfattet af bekendtgørelsens

§2 stk. 3, hvorefter kravet skal være opfyldt senest ved førstkommende valg

til bestyrelsen efter den 1. januar 2027

Venlig hilsen

Hanne Ørbæk Johnsen

Specialkonsulent

T: +45 23472678

E: [email protected]

Brancheforeningen Cirkulær

Vester Farimagsgade 1, 5. sal

DK-1606 København V

+ 45 72 31 20 70

[email protected]

cirkulaer.dk

-- AKT 3753185 -- BILAG 15 -- [ CTR_DM-#113871-v2-CTR_høringssvar_bekendtgørelser_om_markedsmæssighe… --

Energistyrelsen

Center for Forsyning

[email protected] [email protected]

Att.: Rune Kvols Rasmussen

31. oktober 2024

J.nr. 260400/DM#113871

MA/RASK

Høringssvar fra CTR I/S:

Høring af Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmefor-

syningsvirksomheders aftaler med koncern- og interessefor-

bundne selskaber

Høring af Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det

øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirk-

somhed (ENS ID 2024-10297)

Indledning

CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S – takker for

muligheden for at indgive høringssvar til

Udkast til bekendtgørelse om

indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinveste-

ringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, Udkast til bekendtgø-

relse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan

samt

Udkast til bekendtgørelse om markedsmæssighed af aftaler

med koncern- og interesseforbundne selskaber.

CTR er et fælleskommunalt interessentskab, ejet af København, Fre-

deriksberg, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby kommuner. CTR er et

fjernvarmeselskab, der er leverandør af en grøn og sammenhæn-

gende varmeforsyning på tværs af de fem ejerkommuner i hoved-

stadsområdet. CTR omsætter for knapt 2,8 mia. kr. årligt og håndte-

rer årligt en varmemængde svarende til ca. 15% af al dansk fjern-

varme.

Vi er repræsenteret af Dansk Fjernvarme og vil udover nærværende

høringssvar henvise til Dansk Fjernvarmes høringssvar.

Uafhængighedskrav

Det udsendte

Udkast til bekendtgørelse om uafhængighed af med-

lemmer i det øverste ledelsesorgan

introducerer krav om, at mindst to

medlemmer af ledelsesorganet skal være uafhængige i en kommu-

nalt ejet varmeforsyningsvirksomhed.

Definition af uafhængighed

Uafhængighedskriterierne er defineret i bekendtgørelsens § 1 stk. 2

og er taget fra

Anbefalingerne for god Selskabsledelse

fra 2. decem-

ber 2020. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at DANVAs

Centralkommunernes

Transmissionsselskab I/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf. 3818 5777

E-mail: [email protected]

www.ctr.dk

Kodeks for god selskabsledelse for kommunale forsyningsselskaber

fra 2017 ikke fremstår som inddraget i forarbejderne til bekendtgørel-

sen. Varmeforsyningsvirksomheder er ikke børsnoterede selskaber,

og derfor er de ikke underlagt samme investorkrav som virksomheder

på Nasdaq Copenhagen A/S, hvortil

Anbefalingerne for god Sel-

skabsledelse

primært er rettet. Anbefalingerne fra december 2020,

der er udviklet til børsnoterede selskaber, kan ikke direkte overføres

til kommunalt ejede forsyningsvirksomheder, som det netop fremgår

Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber.

Dette kodeks understreger, at forsyningsselskaberne opererer i en

ramme, der kræver en mere specifik tilgang til selskabsledelse, og

her mangler det fremlagte udkast til bekendtgørelse at afspejle disse

særlige forhold.

Bekendtgørelsens definition af uafhængighed ser ud til at se bort fra

det særlige forhold, at varmeforsyningsvirksomheder er hvile-i-sig-

selv selskaber, som i høj grad er drevet af forsyningssikkerhed, stabi-

litet og de lokale kommuners klimamål, snarere end profit.

For eksempel foreskriver bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at personer

med tilknytning til en kontrollerende aktionær ikke må anses som uaf-

hængige. Her afviger varmeforsyningsvirksomheder markant fra de

børsnoterede selskaber, som uafhængighedskravene er tiltænkt.

Ifølge

Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselska-

ber

bør bestyrelsesstrukturen være fleksibel og afspejle de særlige lo-

kale hensyn og samfundsøkonomiske interesser, som kommunerne

varetager. Det forekommer ikke passende at vurdere de 2 uaf-

hængige bestyrelsesmedlemmer i varmeforsyningsvirksomheden ef-

ter samme kriterier som private aktionærer, da deres rolle jo netop er

anderledes fokuseret på samfundsøkonomisk balance og klimamæs-

sige hensyn.

De specifikke uafhængighedskriterier i bekendtgørelsen kan komme

til at afskære kompetente og kvalificerede kandidater fra at deltage i

det øverste ledelsesorgan ved at udelukke fx personer, der har haft

en tæt tilknytning til varmeforsyningsvirksomheden eller kommunen,

herunder rådgivere, tidligere tekniske direktører, økonomiansvarlige,

ledere af kommunale energiprojekter eller medlemmer af kommunal-

bestyrelser, som har arbejdet med energiplanlægning.

Hertil skal det bemærkes, at uafhængighedskravene til varmeforsy-

ningsvirksomheder, som de er defineret i Bekendtgørelsen, vil være

væsentligt mere omfattende end der krav, som i dag findes for elnet-

virksomheder:

Mens bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om varetagelse

af netvirksomhedsaktiviteter (herefter ”Netvirksomhedsbekendtgørel-

sen”) kun kræver uafhængighed for at beskytte mod specifikke risici

for sammenblanding med konkurrenceudsatte aktiviteter, kræver for-

slaget til Bekendtgørelsen på varmeområdet uafhængighed for med-

lemmer generelt, uden nogen specifik kobling til en risiko for interes-

sekonflikt.

Forslaget til Bekendtgørelsen opstiller en lang række kriterier, der kan

udelukke potentielle medlemmer fra at blive betragtet som uaf-

hængige, fx tidligere ansættelse eller forretningsrelationer inden for

de seneste fem år. Tilsvarende krav findes ikke i Netvirksomhedsbe-

kendtgørelsen.

Anbefalingerne for god Selskabsledelse, som udkastet til bekendtgø-

relsen læner sig op ad, er ikke udviklet med henblik på kommunalt

ejede forsyningsvirksomheder, og de særlige forhold for disse selska-

ber kræver mere tilpassede reguleringsforanstaltninger. Vi opfordrer

derfor til, at bekendtgørelsesudkastet tilpasses, så det i højere grad

ligner reglerne for elnetselskaber og afspejler varmeforsyningsvirk-

somhedernes særlige forhold og praktiske realiteter.

Instruktionsbeføjelse

Det følger af tilsynspraksis for kommunale fællesskaber (§ 60-selska-

ber) at kommunalbestyrelsen har instruktionsbeføjelse over for med-

lemmerne af bestyrelsen.

Kravet om eksterne bestyrelsesmedlemmer kan vanskeligt kombine-

res med kravet om instruktionsbeføjelse, det det er tvivlsomt, om de

deltagende kommuner i et kommunalt fællesskab kan vælge eksterne

bestyrelsesmedlemmer, og da man i givet fald skulle finde eksterne

bestyrelsesmedlemmer, der ville være villige til, som et vilkår for de-

res virke i bestyrelsen, af være underlagt instruktionsbeføjelsen.

Hvis kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer skal gælde for

kommunale fællesskaber, bør det samtidig bestemmes, at eksterne

medlemmer ikke skal være underlagt en kommunes instruktionsbefø-

jelse.

Kravene til markedsmæssighed

I forslaget til ændring af Lov om varmeforsyning og lov om planlæg-

ning lægges der op til, at der skal være ensartet regulering på tværs

af forsyningssektorerne, herunder elnetvirksomheder. Formålet er at

skabe sammenhængende og lige vilkår for regulering og tilsyn i sek-

torer som varmeforsyning, elnetvirksomheder og andre forsynings-

sektorer.

Til trods for denne intention om ensartet regulering, stilles der i

Ud-

kast til bekendtgørelse om markedsmæssighed af aftaler med kon-

cern- og interesseforbundne selskaber

væsentligt strengere krav til

varmeforsyningsvirksomheder, end det er tilfældet for elnetvirksom-

heder. Dette skaber en skævvridning i reguleringen og fører til en

uforholdsmæssig administrativ byrde for varmeforsyningsvirksomhe-

derne - og dermed en økonomisk byrde for varmeforbrugerne - uden

en tilsvarende forbedring af gennemsigtigheden.

I Netvirksomhedsbekendtgørelsen kræves det alene, at der forud for

indgåelsen af

kontrollerede transaktioner

udarbejdes dokumentation

for markedsmæssigheden. Dette gør det muligt for netvirksomheder

at håndtere transaktioner med andre, herunder interesseforbundne

selskaber, uden at blive pålagt unødvendige krav om at udarbejde

omfattende detaljeret dokumentation for hver enkelt aftale.

I modsætning hertil kræver

Udkast til bekendtgørelse om markeds-

mæssighed af aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber,

at der udarbejdes omfattende skriftlig dokumentation for alle koncern-

og interesseforbundne aftaler, herunder detaljeret markedsanalyse og

bilag, der skal kunne forelægges Forsyningstilsynet ved anmodning.

Dette stiller varmeforsyningsvirksomhederne over for en potentielt

langt tungere administrativ byrde sammenlignet med elnetvirksomhe-

derne.

Det fremstår klart, at de foreslåede krav i bekendtgørelsen går væ-

sentligt videre end de krav, der stilles til elnetvirksomheder i en tilsva-

rende kontekst. Mens intentionen bag lovforslaget er at skabe ens re-

gulering på tværs af forsyningssektorerne, er der i realiteten skabt en

regulering, der er mere byrdefuld for varmeforsyningsvirksomhe-

derne.

Vi opfordrer til, at der foretages en revision af bekendtgørelsen med

henblik på at bringe reguleringen af varmeforsyningssektoren i over-

ensstemmelse med den eksisterende regulering for elnetvirksomhe-

der, herunder en lempelse af dokumentationskravene.

Dette vil sikre en mere retfærdig og harmoniseret regulering på tværs

af forsyningssektorerne, som i sidste ende vil være til gavn for både

virksomhederne og forbrugerne.

Vi opfordrer desuden til at undtage varmekøbsaftaler og varmesalgs-

aftaler fra dokumentationspligten i bekendtgørelsen, idet disse indgås

i et i forvejen gennemreguleret miljø omfattet af regler om prisbestem-

melser og krav om priseftervisninger efter varmeforsyningsloven.

Også af ressourcemæssige årsager opfordres hertil, idet sådanne af-

taler i forvejen ifølge lovgivningen skal indsendes til myndighederne til

brug for kontrol før de kan træde i kraft.

Venlig hilsen

Adm. chef

Marianne Andersen

[email protected]

-- AKT 3753185 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar bekendtgørelser varme - journalnummer 2024-10297 ] --

31. oktober 2024

CHGR

DI: 2024-01318

ENS: 2024-10297

Til Energistyrelsen

Sendt på mail til

[email protected]

og i kopi til

[email protected]

DI’s bemærkninger til høring over tre bekendtgørelser vedr. 1) Regler om uafhængighed af med-

lemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed, 2) Mulig-

hed for forlængede afskrivningsperioder på rør, 3) Markedsmæssighed af varmeforsyningsvirk-

somheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber

Energistyrelsen har d. 26. september 2024 sendt ovenstående tre bekendtgørelser i høring med hø-

ringsfrist d. 31. oktober 2024. DI takker for muligheden for at kommentere.

DI bakker generelt op om indholdet af de tre bekendtgørelser. DI finder det fornuftigt, at det øverste le-

delsesorgan i varmeforsyningsvirksomhederne skal bestå af mindst to uafhængige medlemmer, hvilket

vil bidrage til en professionalisering af fjernvarmesektoren, til gavn for forbrugerne. DI finder det ligele-

des fornuftigt, at der gives mulighed for længere afskrivningsperioder på op til 45 år med henblik på at

understøtte udrulning af fjernvarme og potentielt sænke fjernvarmeprisen for forbrugerne. Det er imid-

lertid uklart i bekendtgørelsen, om det kun vil gælde for nye projekter eller også for eksisterende pro-

jekter.

DI bakker desuden op om et styrket tilsyn med koncern- og interesseforbundne selskaber, og at aftaler

indgås på markedsmæssige vilkår med henblik på at beskytte forbrugerne. DI bemærker imidlertid, at

det er vigtigt, at Forsyningstilsynet anvender OECD Transfer Pricing guidelines og vejledningen hertil

udstedt af skattemyndighederne, som der også lægges op til i bekendtgørelsen, så selskaberne ikke

skal dokumentere markedsmæssighed på én måde overfor skattemyndighederne og på en anden

måde overfor Forsyningstilsynet.

DI har ikke yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Christina Graaskov Ravn

Sekretariatsleder Bioenergy Denmark

-- AKT 3753185 -- BILAG 17 -- [ H263-24_Udkast til tre bekendtgørelser_281024 ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Specialkonsulent Rune Kvols Rasmussen

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]

28. oktober 2024

Høring over bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsynings-

virksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber,

bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelses-

organ i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed og bekendtgø-

relse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyin-

vesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af ind-

skudskapital

–

journalnummer: 2024-10297

Tak for muligheden for at kommentere denne høring. Vi har følgende bemærkninger:

FSR

–

danske revisorer har som udgangspunkt ingen bemærkninger af revisions- og

regnskabsmæssig karakter. Vi har dog nogle bemærkninger set i lyset af, at vi som revi-

sorer skal udtale os om dels varmeværkers eksterne årsregnskab dels varmeværkernes

indberetning til Forsyningstilsynet. I den henseende er det vigtigt for os, at lovgivningen

på området er klar og utvetydig, for at undgå at der kan opstå fortolkningsmæssige for-

skelle.

Med udgangspunkt i dette skal vi derfor bemærke følgende forhold:

Efter bekendtgørelse om markedsmæssighed § 3 skal prisfastsættelsen ske i henhold

til OECD’s regler, hvilket normalt vil betyde, at prisen skal fastsættes til markedspris.

Dette er i modsætning til, hvad der i dag er gældende, da f.eks. serviceselskaber i dag

vil skulle fakturere til kostpriser. Det fremsendte forslag kan skabe tvivl om, hvilken lov-

givning der har forrang, og dermed også hvilke krav der er gældende ved prisfastsættel-

sen. Vi skal anbefale, at det gøres klart, hvilke forhold der gør sig gældende, således at

der ikke opstår tvivl om, hvilken prisfastsættelsesmetode lovgivningen kræver.

I bekendtgørelse om uafhængighed i bestyrelsen står der i § 1, at uafhængighed blandt

andet kan være nævnte forhold. Vi anbefaler,

at man sletter ”blandt andet”,

da det kan

skabe usikkerhed om, hvem der er omfattet. I samme § fremgår det under stk. 2, pkt.

4, at vedkommende ikke må have en væsentlig forretningsmæssig relation med selska-

bet. Dækker dette også køb af varme fra selskabet? F.eks. vil det udelukke repræsenta-

tion fra boligselskaber mv. Vi anbefaler, at det præciseres, om sådanne forhold også

skal dækkes af denne bestemmelse.

Af bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger § 2, stk. 2, fremgår det, at rørlednin-

ger m.v. fremover kan afskrives over 45 år. Der synes ikke at være etableret tilsvarende

hjemmel til, at lån kan optages over 45 år. F.eks. er grænsen i lånebekendtgørelsen 30

år for varmeværker, men 40 år for vandværker. Vi anbefaler, at der sker en tilsvarende

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

tilpasning på låneside, således at varmeværkerne fortsat kan have en sammenhæng

mellem afvikling af lån og opkrævning af afskrivninger hos forbrugerne.

Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgs-

mål eller uddybning.

På vegne af FSR

–

danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe

Med venlig hilsen

Kasper Frølich Kristensen

Chef for revision og regnskab, statsaut. revisor

Side 2

-- AKT 3753185 -- BILAG 18 -- [ BEOF_Hørringsvar_Bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat ] --

Bornholms Energi og Forsyning A/S

CVR · DK 34 72 22 93

Skansevej 2

3700 Rønne

Telefon · 56 900 000

www.beof.dk

[email protected]

Nordea ·

0658 4384645289

IBAN · DK 5020004384645289

BIC/SWIFT · NDEADKKK

Energistyrelsen

Att: Rune Kvols Rasmussen

Carsten Niebuhrs

Gade 43 1577 København

Bornholms Energi & Forsynings høringssvar til Energistyrelsens udkast til

bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat

Bornholms Energi & Forsyning A/S (BEOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

Energistyrelsens høring af bekendtgørelse og metodenotat, der skal indføre et prisloft på varmeområdet

baseret på individuel varmeforsyning (j.nr. 2024-10297). BEOF støtter intentionerne i den politiske aftale af

28. juni 2024 om mere grøn varme og bedre forbrugerbeskyttelse, men ser nogle udfordringer ved den lov,

der skal implementere aftalen. Der henvises til BEOFs høringssvar af 17. september 2024 (J.nr. 2024-7178).

Indledende kommentar

BEOF bakker op om ønsket om transparens og konkurrence på varmeområdet, men er bekymrede for, at det

aktuelle forslag til prisloftsregulering ikke er den rigtige løsning, jf. udkast til bekendtgørelse og metodenotat.

I den nuværende model for prisloftet mener vi grundlæggende ikke, at prisloftet kommer til at udgøre et

retvisende og sammenligneligt grundlag, der afspejler relevante omkostninger hos de fjernvarmeforbrugere,

som vil kunne have varige økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte opvarmningsform.

Samtidig er vi bekymrede for, at prisloftsmekanismen vil betyde færre investeringer i grønne løsninger, idet

prisloftet kan virke som en hindring for større investeringer på grund af risikoen for at komme over loftet.

BEOF skal inden for en årrække tage stilling til, om der skal investeres yderligere i fjernvarmenettet, f.eks. for

at kunne udnytte overskudsvarmen fra Energiø Bornholms landanlæg. Store opstartsomkostninger i grønne

fjernvarmeprojekter kan betyde, at BEOF i en periode vil ligge over et eventuelt prisloft. Derfor kan

prisloftsreguleringen i sin nuværende udformning reducere incitamentet til at foretage grønne investeringer.

Model for prisloftet

Manglende skifteomkostninger i beregning af prisloft

BEOF mener, at den foreslåede model i metodenotatet indeholder mange af de rigtige elementer for

beregning af prisloftet ud fra en individuel varmepumpe. Omkostningerne for en individuel varmepumpe kan

dog ikke stå alene som prissignal over for kunderne. Idet formålet med prisloftsreguleringen også er at

informere kunderne om priser ved at skifte forsyningsart, må skifteomkostningerne ved at skifte fra

fjernvarme til en individuel varmepumpe også være en del af prisloftet.

Bornholms Energi og Forsyning A/S

CVR · DK 34 72 22 93

Skansevej 2

3700 Rønne

Telefon · 56 900 000

www.beof.dk

[email protected]

Nordea ·

0658 4384645289

IBAN · DK 5020004384645289

BIC/SWIFT · NDEADKKK

Omkostningerne for en kunde ved at træde ud af fjernvarmen, hvor en udtrædende kunde betaler for både

sin andel af den tilbageværende gæld og opgravning af stikledning, bør således også indregnes i prisloftet for

at give et korrekt billede af, hvad det faktuelt vil koste kunden at skifte til en individuel varmepumpe. Derfor

henstiller BEOF til, at disse omkostninger også indregnes i prisloftet.

Manglende korrigering af lokale forhold i prisloftet

Fjernvarmeselskabernes forbrugerpris skal udregnes ud fra opkrævede indtægter delt med varmesalget for

det enkelte fjernvarmeselskab. Her mener vi, at et prisloft, når den måles op mod en lokal forbrugerpris, også

skal tage højde for lokale omkostningsforskelle. På Bornholm er vi f.eks. underlagt meget høje net-tariffer,

der påvirker omkostningen ved at anvende en individuel varmepumpe. Dette bør også indregnes i prisloftet

for at give et retvisende billede af, hvad det vil koste en kunde lokalt at skifte fra fjernvarme til varmepumpe.

BEOF har indhentet aktuelle tarifpriser for C-kunder gældende fra 1. oktober 2024 for vinterhalvåret. Der er

udregnet et gennemsnit af priserne på 14 DSO’er. Her viser beregninger, at tarifferne på Bornholm ved

TREFOR El-net Øst er ca. 1.600 kr. højere end gennemsnittet for en individuel varmepumpe med et forbrug

på 6.000 kWh. Der henvises til det vedlagte bilag for antagelser og fremgangsmåde ved beregninger.

Vi mener derfor, at der er forkert prissignal, når et generelt prisloft uden korrektion for lokale forhold holdes op

imod en lokal forbrugerpris. Derfor bør der i beregningen af prisloftet være en opdeling af prisloftet i

geografiske områder, hvor der tages højde for lokale forskelle, der påvirker omkostningen ved en individuel

varmepumpe – f.eks. net-tarifferne, der spiller en langt fra ubetydelig rolle for prisen på en varmepumpe.

Opsummering

BEOF støtter målet om transparens og konkurrence på varmeområdet, men udtrykker bekymring over, at

den foreslåede prisloftsregulering ikke afspejler relevante forbrugeromkostninger og kan hæmme

investeringer i grønne løsninger. BEOF anbefaler som minimum en justering af prisloftsberegningen, så

skifteomkostninger og lokale forhold medtages, herunder væsentlige geografiske forskelle i net-tariffer.

-- AKT 3753185 -- BILAG 19 -- [ Bilag_Beregning af tariffer og omkostninger ved brug af individuel varmepumpe ] --

Beregning af tariffer og omkostninger ved brug af individuel varmepumpe

BEOF har set på prisforskellen på tværs af DSO’erne i Danmark, og hvordan forskellen vil påvirke

omkostningen ved et forbrug fra en varmepumpe på Bornholm sammenlignet med resten af landet.

Der er hentet priser på tværs af 14 DSO’er med de aktuelle tarifpriser for C-kunder gældende fra 1. oktober

2024 for vinterhalvåret. Analysen tager alene udgangspunkt i tarifpriser og den rene besparelse, der ligger

ved forskellige DSO’er. Over 24 t antages det, at varmepumpen kører med en konstant effekt.

Middelprisen over 24 t for de 14 DSO’er er sammenholdt med middelprisen for TREFOR El-net øst:

Besparelse pr. kWh

0,27 kr.

Besparelse %

45%

Omkostningerne ved et forbrug fra en varmepumpe på 6000 kWh. er efterfølgende beregnet:

Forbrug

Gennemsnitlig omkostning ved øvrige DSO’er

Omkostning ved Trefor Elnet Øst

Forskel

6.000 kWh

1.987,76 kr.

3.602,20 kr.

Ca. 1.6000 kr.

Liste over de 14 DSO’er som TREFOR El-net Øst A/S sammenlignes med:

•

El-net Kongerslev A/S

Hjerting Transformatorforening

Kimbrer Elnet A/S

Hammel Elforsyning Net A/S

N1 A/S - 131

Cerius A/S - 853

NKE-Elnet A/S

Ravdex A/S

Dinel A/S

TREFOR El-net A/S

RAH Net A/S

N1 A/S

–

344

Cerius A/S

–

740

Radius Elnet A/S

-- AKT 3753185 -- BILAG 20 -- [ Dsnk Fjernvarmes høringssvar til bkg om forbrugerprisloft ] --

Energistyrelsen (j.nr. 2024-10297)

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes kommenterer til høring over udkast

til bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat

Dansk Fjernvarme har følgende bemærkninger til høringen.

5. november 2024

Side 1/7

Generelle kommentarer til den nye prisloftregulering

Når der indføres ny regulering, bør det føre til forbedringer. Det kan være forbedringer i

fjernvarmeselskabernes rammebetingelser for at kunne levere grøn varme til lave forbru-

gerpriser, forbedringer i varetagelsen af forbrugerhensyn eller forbedringer i form af regel-

forenklinger og mindre bureaukrati.

Vi er ærgerlige over, at det med udkastet til bekendtgørelse og det bagvedliggende lov-

forslag endnu ikke lykkedes at sammensætte en ny forbrugerprisloftregulering, der kan

forventes at indebære forbedringer.

Udkastet til bekendtgørelsen er desuden ikke i overensstemmelse med kravene i den po-

litiske tillægsaftale fra 28. juni 2024, hvor det fremgår (vores understregninger),

”at

fjernvarme i dag er en god prismæssig løsning for størstedelen af fjernvarmeforbru-

gerne, og at fjernvarmen bidrager til en robust forsyningssektor og en grøn omstilling af

samfundet. Der er dog en mindre del af fjernvarmeforbrugere, som vil kunne have varige

økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte opvarmningsform”

”Der er derfor behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen i fjernvarmereguleringen under

hensyntagen til sektorens vilkår […] Mhp. at prisloftet skal udgøre et retvisende og sam-

menligneligt grundlag for de varmepriser, der skal overholde prisloftet, skal prisloftet retvi-

sende afspejle relevante forbrugeromkostninger”

Det, der lægges op til i udkastet til bekendtgørelse, indebærer efter vores opfattelse ikke,

at prisloftet kommer til at udgøre et retvisende og sammenligneligt grundlag, der retvi-

sende afspejler relevante forbrugeromkostninger hos fjernvarmeforbrugere, som vil

kunne have varige økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte opvarm-

ningsform.

Argumenterne for vores opfattelse herom uddybes i det følgende.

Retvisende oplysninger om pris for VE-alternativet

Det fremgår af metodenotatet, at omkostningerne til køb og installation af en varme-

pumpe i første omgang vil blive fastsat på baggrund af data fra varmepumpepuljen. Det

fremgår desuden, at der vil blive anvendt data fra forskellige perioder for de forskellige år,

uden nærmere forklaring af baggrunden for det.

Vi går ud fra, at intentionen med at anvende data fra varmepumpepuljen må være at

fremskaffe bedre data, som er både mere retvisende og mere opdaterede end data fra

teknologikataloget. Denne intention bakker vi op om.

Desuden fremgår det af et bilag til metodenotatet, hvordan sorteringen af varmepumpe-

puljedata vil blive foretaget. Vi bakker generelt også op om de anførte kriterier for det,

dog med en enkelt undtagelse.

Det tredje kriterium om boligstørrelsen skal efter vores opfattelse præciseres, så det af-

gørende bliver,

•

at varmepumpen har en tilstrækkelig kapacitet til at kunne opvarme et standardhus.

Sådan som kriteriet i udkastet er formuleret lægges der alene vægt på, at der anskaf-

fes varmepumpe til et hus på 110-150 m2, men ikke at varmepumpen skal kunne op-

varme hele boligen (den foreslåede formulering kan således opfyldes ved anskaffelse

af varmepumpe til opvarmning af en mindre del af boligen). Det bør derfor i stedet

fremgå, at varmepumpens kapacitet skal kunne opvarme et standardhus, hvilket iht.

teknologikataloget indebærer en varmepumpe på 7kW ved minus 7 grader udetem-

peratur og 55 grader fremløb, og

at der anvendes en varmepumpe af en bedre kvalitet, sådan som det er forudsat i de

COP-værdier, der fremgår af teknologikataloget (ved billige varmepumper kan der

ikke opnås samme COP-værdier som ved varmepumper af bedre kvalitet). Hvis der

ikke anvendes kriterier til at sikre dette, vil der i stedet skulle anvendes lavere COP-

værdier, hvis opgørelsen skal være retvisende.

Side 2/7

•

I forhold til anvendelse af varmepumpepuljedata har vi efterspurgt åbenhed og transpa-

rens omkring indholdet og kvaliteten af data. Da vi pt. ikke har indsigt i disse data, rejser

det en række spørgsmål:

•

Hvorfor anvendes der data fra en mindre del af de pågældende år og ikke alle rele-

vante data for hvert enkelt af årene?

Hvad er baggrunden for, at der ikke er valgt den samme periode for de forskellige år?

Og hvad er baggrunden for de konkrete valg af perioder? Hvordan sikres, at de

valgte perioder er repræsentative?

Hvordan sikres det, at alle relevante forbrugeromkostninger til køb og installation bli-

ver medregnet, herunder fx de omkostningstyper, der indgår i den nuværende opgø-

relse af varmepumpepriser i teknologikataloget baseret på tal fra EA Energianalyse

(dvs. omkostninger til køb af udedel og indedel af varmepumpe, VVS standardinstal-

lation, elarbejde, nedtagning, indregulering og buffer, jf. følgende tabel over nyere tal

fra EA Energianalyse efter samme metode, som er anvendt i teknologikataloget)?

•

Side 3/7

•

Er alle disse forskellige typer af omkostninger medtaget i indberetningerne til varme-

pumpepuljen, eller laves der justeringer i de indberettede priser for de omkostningsty-

per, der ikke er medtaget i indberetningerne?

Hvordan sikres det, at oplysningerne fra varmepumpepuljen er retvisende?

Hvordan vil Energistyrelsen sikre, at der ikke kan være tvivl om tilliden til de data fra

varmepumpepuljen, som anvendes?

Vil Energistyrelsen offentliggøre det fulde datagrundlag (selvfølgelig med anonymise-

ring af personoplysninger)? Og hvis ikke, hvorfor ikke?

•

Branchen er, som vi tidligere har oplyst Energistyrelsen om, bekymrede for, at det ifm.

med den nye regulering og hastværket med at indføre denne med virkning allerede fra 1.

januar 2025 ikke på tilfredsstillende vis bliver sikret, at der bliver anvendt retvisende data.

Denne bekymring forstærkes yderligere af, at der lægges op til at afskære, at branchen

kan klage over prisloftet.

Retvisende oplysninger ved anvendelse af teknologikataloget

Det er vores opfattelse, at oplysningerne i teknologikataloget om bl.a. COP-værdier des-

værre ikke afspejler virkeligheden. Det har både vi og en række andre påpeget gennem

længere tid.

Energistyrelsen har selv fået foretaget undersøgelser, hvor effektiviteten af varmepumper

under danske forhold er dokumenteret fra varmepumper, der både har en særskilt elmå-

ler og varmemåler. Den nyeste og mest robuste er COWI’s evaluering af varmepumper

på abonnement, der viste en gennemsnitlig årsvirkningsgrad for en kvalitets luft-vand var-

mepumper på 3,0 for et miks mellem bygninger med gulvvarme og radiatorer.

På trods heraf anvendes der i teknologikataloget en tysk undersøgelse fra Frauenhofer,

som var bestilt af varmepumpeproducenter. Denne undersøgelse, der delvist er baseret

på hybridløsninger med både varmepumper og oliekedler, viser en gennemsnitlig SCOP

på 3,1 ved fremløbstemperatur er 36,9 grader (gulvvarme) og ved koldeste temperatur i

perioden på minus 3 grader.

Da temperaturerne i Danmark ofte er lavere end dette, og der samtidig er mere fugt i luf-

ten i Danmark end i Tyskland, er det efter vores opfattelse ikke retvisende, når man i tek-

nologikataloget forventer en COP på 3,15 for radiatorer baseret på oplysninger fra denne

tyske undersøgelse.

Ud over at COP-værdierne i teknologikataloget efter vores opfattelse ikke er retvisende,

antages der desuden i teknologikataloget, at udviklingen i årene fra 2025 og fremefter vil

indebære forbedringer ift. de nuværende udgangspunkter for både COP-værdier og ud-

gifter til drift og vedligeholdelse. Disse forventninger om forbedringer har teknologikatalo-

gerne anvendt i en årrække, uden at udviklingen har vist sig at understøtte det i praksis.

Da der ikke foretages løbende opdateringer af oplysningerne i teknologikatalogerne, men

interpolation ift. sådanne positive forventninger, udgør det yderligere en grund til, at pris-

loftet ikke kan forventes at blive retvisende.

Der er til brug for en bebyrdende regulering som denne behov for at gennemføre grun-

dige undersøgelser af, hvilke COP-værdier og faktiske omkostninger, der i praksis opnås

i Danmark, så reguleringen kan blive retvisende.

Side 4/7

Retvisende oplysninger om forbrugets størrelse

Definitionen af et standardhus på 130 m

med et varmeforbrug på 18,1 MWh er lavet for

mere end 40 år siden og svarer ikke til virkeligheden i 2024.

I udkastet til bekendtgørelse lægges der op til i første omgang at anvende et forsigtig-

hedstillæg på 15 pct. for årene 2023, 2024 og 2025 samt herefter lave en opdatering af

forudsætningerne for et repræsentativt varmeforbrug i prisloftet for 2026.

Vi har i den forbindelse følgende bemærkninger.

Vi har på baggrund af en grundig analyse vurderet og foreslået, at der fremover anven-

des et standardforbrug på 13,7 MWh. Hvis Energistyrelsens opdatering måtte nå frem til

samme konklusion som i vores vurdering, vil det indebære, at prisloftet skal forøges med

omkring 20 pct. årligt.

Efter vores vurdering er et forsigtighedstillæg på 15 pct. således allerede en undervurde-

ring af virkningen af en opdatering herom. Efter vores opfattelse bør Energistyrelsen ori-

entere forligskredsen om dette og opfordre forligskredsen til enten at justere det såkaldte

forsigtighedstillæg til at udgøre 20 pct. eller at udskyde indførelsen af prisloftet indtil, at

der kan anvendes retvisende opdaterede forudsætninger til fastsættelsen af prisloftet.

Som vi tidligere har oplyst, fordeler de danske husstande med fjernvarme sig på ca.

550.000 parcelhuse (29 pct.), 300.000 rækkehuse (16 pct.) og 1.050.000 lejligheder (55

pct.) med fjernvarme. En individuel varmepumpe vil kun være et realistisk alternativ for

parcelhuse og visse rækkehuse.

Når et prisloft for fjernvarme tager udgangspunkt i omkostningerne til en varmepumpe,

som kan være det realistiske alternativ for en tredjedel af fjernvarmeforbrugerne, men at

det også skal gælde for de øvrige to tredjedele af fjernvarmeforbrugerne, bør der tages

hensyn til det. Normalt vil myndigheder i en tilsvarende situation tage yderligere betyde-

lige forsigtighedshensyn. Det er der ikke gjort her i en bebyrdende regulering, som i sid-

ste ende kan føre til lukning af fjernvarmeselskaber.

Fra branchens side ønsker vi at udtrykke forundring over fraværet af forsigtighedshensyn,

og vi opfordrer Energistyrelsen til at orientere forligskredsen om denne problemstilling

samt forklaringerne på, at der ikke tages de normalt anvendte forsigtighedshensyn i regu-

leringen af fjernvarmen.

Retvisende oplysninger om el-omkostninger

I udkastet lægges der op til, at el-omkostningerne fastsættes ud fra elpriser, tariffer og af-

gifter. Vi er enige i, at disse elementer skal indgå i opgørelsen, og vi bakker også op om

de opgørelsesmetoder, der fremgår af metodenotatet.

Der tages ved opgørelsen imidlertid ikke hensyn til, at der i Danmark er betydelige geo-

grafiske forskelle i forbrugernes el-omkostninger, og at der typisk er højere omkostninger

på fx Bornholm end i Jylland.

Der bør ved opgørelsen af el-omkostningerne tages hensyn til disse geografiske for-

skelle. Vi foreslår, at det ud fra forsigtighedshensyn sker ved anvendelse oplysninger for

det geografiske område med de højeste priser og tariffer.

Side 5/7

Retvisende oplysninger om relevante forbrugeromkostninger

Som nævnt ovenfor fremgår det af tillægsaftalen fra 28. juni 2024, at prisloftet retvisende

skal afspejle relevante forbrugeromkostninger, og at prisloftet indføres mhp. at give fjern-

varmeforbrugere bedre mulighed for at skifte opvarmningsform, når de vil kunne have va-

rige økonomiske fordele ved at skifte.

Det er vores opfattelse, at det må indebære, at alle relevante omkostninger for fjernvar-

meforbrugere, som måtte overveje at skifte til opvarmning med varmepumpe, skal indreg-

nes i prisloftet.

Det indebærer, at der i prisloftet skal indregnes følgende omkostninger:

•

Alle omkostninger til anskaffelse, installation, indstilling, vedligeholdelse og drift af en

varmepumpe, der kan opvarme en standardbolig, og hvor der anvendes retvisende

oplysninger og beregningsforudsætninger, der til enhver tid afspejler virkeligheden.

Fjernvarmeforbrugernes omkostninger ved at skifte fra fjernvarme til varmepumpe.

Det omfatter omkostninger til udtrædelsesgodtgørelse og til afkobling fra fjernvarme-

nettet.

•

I udkastet til bekendtgørelse er der ikke lagt op til at inddrage sidstnævnte punkt om for-

brugeres skifteomkostninger. Udkastet til bekendtgørelse er derfor ikke i overensstem-

melse med kravet i tillægsaftalen fra 28. juni 2024, da det ikke retvisende afspejler rele-

vante forbrugeromkostninger.

Den manglende inddragelse af skifteomkostninger indebærer herudover,

•

at prisloftet fastsættes på en måde, som ikke passer til sanktionen om ophævelse af

forbrugerbindinger – sanktionen vil derfor blive meget bredere anvendt end politisk

ønsket

at staten med prisloftet kommer til at sende et forkert prissignal til forbrugerne, hvor

hovedparten af forbrugere i selskaber over prisloftet ikke vil have varige fordele ved

at skifte fra fjernvarme til varmepumper – det vil indebære, at staten ender med at

vildlede (og ikke vejlede) forbrugerne med prisloftet.

•

Vi skal derfor opfordre Energistyrelsen til at ændre i udkastet til bekendtgørelse, så for-

brugernes relevante omkostninger ved at skifte fra fjernvarme til varmepumper kommer til

at indgå i prisloftet, og så prisloftet kommer til at opfylde kravet herom i tillægsaftalen fra

28. juni 2024.

Vi skal desuden opfordre Energistyrelsen til at orientere forligskredsen om, at prisloftet

kan fastsættes inkl. forbrugeres skifteomkostninger, og at denne løsning vil være i over-

ensstemmelse med og inden for rammerne af det politisk aftalte i såvel klimaaftalen fra

2022 og tillægsaftalen fra 2024.

Side 6/7

Ikke muligt at sætte retvisende prisloft for 2025

Det fremgår af § 2, stk. 3, og § 3, stk. 3 i udkast til prisloftsbekendtgørelse, at Energisty-

relsen skal beregne prislofter for 2023, 2024 og 2025 samt udmelde disse 1. januar 2025.

Efter vores opfattelse vil det være umuligt for Energistyrelsen at kunne nå at sikre, at

disse prislofter bliver baseret på retvisende data og beregningsforudsætninger allerede

ved udgangen af indeværende år. Det er derfor ud fra de foreliggende oplysninger vores

forventning, at Energistyrelsens udmeldinger herom ikke vil blive retvisende.

Det rejser to spørgsmål:

•

Hvad sker der, hvis det viser sig, at prislofterne for de efterfølgende år ender med at

blive opgjort ud fra data og beregningsforudsætninger, der adskiller sig fra det, som

Energistyrelsen har anvendt til fastsættelsen af prisloftet for 2023, 2024 og 2025? Vil

Forsyningstilsynet efterfølgende skulle foretage en genberegning af prislofterne for

disse år?

Hvordan kan man fra branchens side klage over prislofter, som måtte være sat ud fra

ikke-retvisende data/beregningsforudsætninger, og som i givet fald kan få alvorlige

negative virkninger for både selskaber og forbrugere?

Er man fx nødt til at gå til domstolene?

Er der andre muligheder for at klage eller på anden måde sikre anvendelse

af retvisende data og beregningsforudsætninger?

•

Det er vanskeligt at se, at der her er tale om så tungtvejende hensyn, at det kan retfær-

diggøre, at en myndighed først kan fastsætte regler og dernæst kan anvende ikke-retvi-

sende data og beregningsforudsætninger i en bebyrdende regulering, som der ikke kan

klages over.

Vi skal opfordre Energistyrelsen til at sikre, at der kommer svar på disse spørgsmål, og at

forligskredsen oplyses om såvel problemstillingerne hermed, samt hvordan der i regule-

ringen sikres tilfredsstillende retssikkerhedsmæssige vilkår for fjernvarmeselskaberne.

Samling af ansvaret for retvisende prisloft

Det fremgår af § 2, stk. 2 i udkast til prisloftsbekendtgørelse, at Energistyrelsen skal an-

give de data, som Forsyningstilsynet skal anvende til fastsættelse af prisloftet.

Det må følge heraf, at Forsyningstilsynets opgave egentlig blot er at foretage en simpel

udregning, hvor data fra Energistyrelsen skal anvendes til at opgøre prisloftet iht. reglerne

i bekendtgørelsen. I praksis bliver det derfor Energistyrelsen, der står for den egentlige

fastsættelse af prisloftet og har ansvaret for at sikre, at alle oplysninger til brug for tilsy-

nets udregning er retvisende.

Som vi ser det, lægges der således op til en rollefordeling, hvor Forsyningstilsynet skal

administrere en automatisk ordning, som er udformet og fastlagt af Energistyrelsen. Og

hvis prisloftet, sådan som vi forventer, ender med ikke at blive retvisende og mere vildle-

dende end vejledende, bliver det derfor op til Forsyningstilsynet at stå på mål for det.

Efter vores opfattelse vil det være mere hensigtsmæssigt, at det er den samme myndig-

hed, som har ansvaret for at sikre, at oplysningerne til brug fastsættelsen af prisloftet er

retvisende, og som også står for selve fastsættelse af prisloftet.

Vi skal derfor opfordre til, at begge disse opgaver placeres i samme myndighed, uanset

om det så skal være i Energistyrelsen eller Forsyningstilsynet. En sådan samling af an-

svaret vil sikre afklaring af, hvem der har ansvaret, og hvem der skal klages over, hvis

data til brug for prisloftet og dermed også prisloftet ikke måtte være retvisende.

Side 7/7

Krav om retvisende oplysninger bør fremgå af bekendtgørelsen

Vi foreslår desuden, at bekendtgørelsen ændres, så det kommer til at fremgå, at Forsy-

ningstilsynet og Energistyrelsen skal sikre, at prisloftet til enhver tid er retvisende, sådan

som det er aftalt i den politiske tillægsaftale fra 28. juni 2024.

Hvis den foreslåede model om, at Forsyningstilsynet skal fastsætte prisloftet ud fra oplys-

ninger leveret af Energistyrelsen, indføres, foreslår vi, at Forsyningstilsynet får til opgave

at sikre, at oplysningerne fra Energistyrelsen er retvisende. Hvis det ikke er tilfældet, bør

det fremgå af bekendtgørelsen, at Forsyningstilsynet ikke skal anvende de pågældende

oplysninger, men i stedet selv fremskaffe retvisende data og beregningsforudsætninger.

Andre bemærkninger

Ud over ovenstående har vi følgende spørgsmål og bemærkninger:

•

Det fremgår af § 8, at det er forbrugerprisen opgjort efter varmeforsyningslovens §

20, stk. 1, der skal nedsættes. Hvad er begrundelsen for, at det ikke er den bereg-

nede forbrugerpris iht. § 4 udkastets til prisloftbekendtgørelse, der skal bringes ned?

Omkring en fjerdedel af fjernvarmeselskaberne anvender forskudt regnskabsår. Det

fremstår ikke klart, hvordan bestemmelserne i § 9 kan forventes anvendt for fjernvar-

meselskaber med regnskabsår, der ikke følger kalenderåret.

Hvordan sikres det, at de oplysninger, der iht. bilag 1 skal hentes i teknologikataloget,

til enhver tid vil være retvisende, når det indtil videre langt fra har været tilfældet, og

når Energistyrelsen ikke prioriterer opdatering af disse for nærværende?

------

Vi henviser desuden generelt til vores høringssvar til lovforslag om ændringer af den øko-

nomiske regulering af fjernvarmen (Dansk

Fjernvarmes kommentarer til lovforslag om

ændringer i den økonomiske regulering af fjernvarmen

dateret 22. august 2024).

Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Rune Moesgaard

•

Politisk chef

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Mobil: 2490 4149

-- AKT 3753185 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar - bekendtgørelse om forbrugerprisloft ] --

Energistyrelsen

Rune Kvols Rasmussen ([email protected])

Dok. 315651

5. november 2024

Høringssvar - Bekendtgørelse om omkostninger

baseret på individuel varmeforsyning og beregnede

forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder,

Journalnummer 2024-10297

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr. Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel

varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder, herunder det

medfølgende metodenotat. Vores bemærkninger er opsummeret i det følgende:

•

Forbrugerrådet Tænk støtter, at der med bekendtgørelsen indføres et prisloft over

forbrugerpriserne på fjernvarme, og at prisloftet er knyttet op på alternative VE-varmekilder.

Vi mener, at det nye prisloft stiller ganske beskedne krav til fjernvarmeselskaberne og leverer et

absolut minimum af gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse for en sektor bestående af

naturlige monopoler.

•

Vi vil understrege, at der i praksis er tale om et meget blødt prisloft, da der vil gå op til seks år, før

de første forbrugere kan få ophævet deres eventuelle kommunalt pålagte forbrugerbindinger. Vi

ønsker fortsat, at denne tidsperiode bør nedbringes for at øge forbrugerbeskyttelsen.

•

Vi bakker naturligvis op om, at de kriterier, der indgår i beregningerne af prisloftet, hele tiden er

så opdaterede og korrekte, som det er muligt, så det beregnede prisloft bliver et relevant og

tillidsskabende værktøj for forbrugerne. Det har vi tillid til, at myndighederne sørger for.

•

Vi mener, at den foreslåede model for offentliggørelse og orientering om eventuel overskridelse

af prisloftet er utilstrækkelig. I stedet mener vi, at slutkunden proaktivt skal orienteres ved

individuel kommunikation, som fx en e-mail eller et personligt brev, sådan som det f.eks. også

kræves ifm. elhandelsselskabers varsling af ændringer i elaftaler. En skærpende omstændighed

er, at et fjernvarmeselskab er et naturligt monopol, og forbrugerne derfor ikke, som på

elmarkedet, kan vælge en anden elhandelsvirksomhed.

•

Endelig noterer vi os, at der indføres et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-

2025, indtil der foreligger opdaterede forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug.

Forsigtighedsprincippet kommer fjernvarmeselskabernes til gode, og det procentuelle niveau skal

ikke øges. Vi opfordrer til, at forudsætningerne opdateres snarest muligt.

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

Vigtigt med regulering der sikrer gennemsigtighed og ansporer til øget effektivitet

Danmark skal ifølge regeringen udfase gas som opvarmningskilde. Det betyder, at ca. 300.000 husstande

i de kommende år skal overgå til en anden varmekilde. Som beskrevet i tidligere høringssvar, anbefaler

Forbrugerrådet Tænk de danske forbrugere at tilslutte sig fjernvarme, hvor det er muligt, og hvor det giver

mening, idet fjernvarme generelt er en effektiv, billig og stabil varmekilde, der understøtter den grønne

omstilling.

Men opfordringen kommer med modkrav, der skal sikre gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Som

forbruger kan man ikke frit vælge hvilket fjernvarmeselskab, man vil have sin varme fra. Da der er tale om

naturligt monopol, er det nødvendigt, at forbrugerne kan stole på, at markedet for rumopvarmning er

gennemsigtigt, at priserne på fjernvarme forbliver relativt stabile, og at fjernvarmeselskaberne drives

effektivt, uanset set størrelse, og med et løbende fokus på effektiviseringsmuligheder. Idet der pt. ikke er

et stærkt prisincitament til at udfase gas, bliver forbrugertilliden, og mekanismer, der kan fremme denne,

endnu mere afgørende i arbejdet med at indfri regeringens ambition om at udfase gas. Denne

gennemsigtighed, forbrugertillid og forbrugerbeskyttelse er prisloftet med til at sikre.

Ifølge Forsyningstilsynets seneste prisstatistik er der stor forskel på, hvor attraktiv fjernvarmeløsningen

reelt er for forbrugeren, men med det nye prisloft forventer vi, at forbrugeren kan træffe et mere informeret

valg, når de står over for at skulle overgå til en ny varmekilde. Prisen for opvarmning af et standardhus

med fjernvarme varierer fra 6.000 kr. til næsten 44.000 kr. årligt. Det kan der være flere grunde til. Men

størrelsen af prisforskellene understreger, hvorfor der skal være en større gennemsigtighed i

fjernvarmeselskabernes priser og mulige forklaringer herpå. Almindelige forbrugere med gasfyr kigger på

prisen, når fjernvarmen udrulles i deres lokalområde.

Forbrugerrådet Tænk ser således positivt på bekendtgørelsen om at indføre et prisloft for forbrugerprisen

på fjernvarme, og vi vurderer, at prisloftet er et vigtigt skridt i netop at fremme tilliden til markedet for

fjernvarme. Efter vores overbevisning er der er tale om urigtige skræmmebilleder, når det hævdes, at

prisloftet vil have betydelige skadelige virkninger på fjernvarmesektoren og medføre store ekstraregninger

for forbrugerne. Vi mener derimod, at det nye prisloft stiller ganske beskedne krav til

fjernvarmeselskaberne og leverer et absolut minimum af gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse for en

sektor bestående af naturlige monopoler.

I vores øjne er prisloftet positivt, da det øger forbrugernes indsigt i priser og omkostninger hos deres lokale

fjernvarmeselskab og derigennem ansporer fjernvarmeselskaberne til at effektivisere og holde priserne

nede. Vi mener, at prisloftet er et vigtigt skridt på vejen til en mere gennemsigtig fjernvarmesektor, der

muliggør en løbende offentlig debat om fjernvarmesektorens forbrugerpriser baseret på fakta. Vi vil dog

fortsat understrege, at der i praksis er tale om et meget blødt prisloft, da der vil gå op til seks år, før de

første forbrugere kan få ophævet deres eventuelle kommunalt pålagte forbrugerbindinger. Vi ønsker derfor

fortsat, at denne tidsperiode bør nedbringes for at øge forbrugerbeskyttelsen.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at det som udgangspunkt vil være omkostningsfuldt for forbrugerne at

skifte væk fra fjernvarmen, da der stadig skal betales en udtrædelsesgodtgørelse og indkøbes en ny

varmekilde, fx en varmepumpe. En udtrædelsesgodtgørelse kan løbe op i omegnen af 30.000-40.000 kr.,

og en ny varmekilde, fx en varmepumpe, kan koste op mod 150.000 kr. Ikke desto mindre er prisloftet et

vigtigt første skridt på vejen til en mere gennemsigtig fjernvarmesektor med højere forbrugertillid.

Side 2 / 4

Forbrugerne skal kunne stole på, at deres fjernvarmeselskab er drevet så effektivt som muligt af personer

med de rette kompetencer, og at priserne forbliver så lave som mulige. Det er i forbrugernes interesse.

I det tilfælde, at et fjernvarmeselskab efter seks år får ophævet forbrugerbindinger, og en del af selskabets

forbrugerne udskifter deres varmekilde, er det vigtigt at sikre politisk, at de tilbageværende forbrugere,

som er tilkoblet en dyr fjernvarmeordning og som ikke kan rejse midlerne til at skifte til en anden

varmekilde, sikres muligheden herfor, så ingen forbrugere efterlades i kulden hos et ineffektivt drevet

fjernvarmeselskab.

Kriterier og beregninger

Som det fremgår af fremlagte høringsbrev, er der mulighed for, at kriterierne for et standardhus opdateres.

Hos Forbrugerrådet Tænk bakker vi naturligvis op om, at kriterier som størrelsen på et standardhus, det

gennemsnitlige varmeforbrug per m

, samt de øvrige elementer, der indgår i beregningerne af prisloftet,

hele tiden er så opdaterede og korrekte, som det er muligt. Opdaterede og retvisende kriterier er

afgørende for, at det beregnede prisloft bliver et relevant og tillidsskabende værktøj for forbrugerne. Det

har vi tillid til, at myndighederne sørger for.

Offentliggørelse og orientering

Skulle en varmeforsyningsvirksomhed have en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den

gennemsnitlige omkostning, jf. bekendtgørelsens §5, skal virksomheden ifølge bekendtgørelsens §7

orientere sine slutkunder om, at dette er tilfældet på enten varmeforsyningsvirksomhedernes hjemmeside

eller tilsvarende online platform. Denne form for orientering er i vores øjne vigtig og basal

forbrugerbeskyttelse, der skaber gennemsigtighed, men vi mener, at den foreslåede formulering er

utilstrækkelig og uacceptabel, idet den giver mulighed for, at oplysningen kan gemme sig langt væk på en

hjemmeside og dermed reelt ikke nå slutkunden.

Vi mener derfor i stedet, at slutkunden proaktivt skal orienteres ved individuel kommunikation, som fx en e-

mail eller et personligt brev. Til sammenligning fastsætter elleveringsbekendtgørelsen regler om, at

elhandelsselskabers varsling af ændringer i elaftaler i pris eller vilkår til ugunst for elkunderne varsles på

denne vis, og vi mener derfor, at det også bør være gældende for fjernvarmeområdet. En skærpende

omstændighed er i den forbindelse, at et fjernvarmeselskab er et naturligt monopol, og forbrugerne derfor

ikke, som på elmarkedet, kan vælge en anden elhandelsvirksomhed.

Vi vil i den forbindelse ydermere bemærke, at vi heller ikke finder det acceptabelt, hvis

fjernvarmeselskaber kan efterkomme vores ønske om et krav om at orientere via individuel kommunikation

gennem fx beskeder på en hjemmeside, hvor der skal logges ind på ”Min Side” eller lignende

selvbetjeningsløsning. Hvis ikke, at vores foreslåede ændringer om, at der skal være tale om ”individuel

kommunikation” tager højde herfor, anmoder vi om, at det justeres, så varsling via selvbetjeningsløsninger

eller en såkaldt ”Min Side” ikke lever op til kravet.

Derudover støtter vi, at Forsyningstilsynet jf. §6 årligt offentliggør en oversigt over de

varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige

omkostning på sin hjemmeside. Vi opfordrer til, at det indskrives i §6, at Forsyningstilsynet også orienterer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen årligt herom.

Side 3 / 4

Forsigtighedshensyn

Endelig bemærker vi, at der indføres et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-2025, indtil

der foreligger opdaterede forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug. Dette forsigtighedsprincip

kommer fjernvarmeselskaberne til gode. Forsigtighedsprincippet er på et passende niveau og skal ikke

øges procentuelt. Vi forventer, at dette forsigtighedsprincip revurderes, så snart at der er opdaterede

forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug.

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Nikola Kiørboe

Seniorrådgiver

Side 4 / 4

-- AKT 3753185 -- BILAG 22 -- [ FSTS høringssvar til bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmef… --

Notat |

Forsyningstilsynet den 7. november 2024

7. november 2024

J.nr.: CaseNo

BOKR

Forsyningstilsynets svar på høring over bekendtgørelse om omkostninger

baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for var-

meforsyningsvirksomheder samt metodenotat

Forsyningstilsynet har modtaget udkast til bekendtgørelse om omkostninger baseret

på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirk-

somheder samt metodenotat i interministeriel høring den 14. oktober 2024.

Forsyningstilsynet har nedenstående bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse og

metodenotatet.

Generelt bemærkninger Forsyningstilsynet, at indførelsen af en generel beregnet om-

kostning til køb, installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af indivi-

duel varmeforsyning ikke vil have den effekt, at forbrugerpriserne på fjernvarme skal

holdes under denne omkostning, men tjener som et ”fikspunkt”, over for hvilket der kan

skabes transparens om fjernvarmevirksomhedernes beregnede forbrugerpris.

Forsyningstilsynet noterer sig i øvrigt, at udkastet til bekendtgørelses Bilag 1 vil blive

opdateret på et senere tidspunkt. Dermed har Forsyningstilsynet ikke forholdt sig til Bi-

lag 1 og tager dermed forbehold for bemærkninger til den endelige udformning.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Bemærkninger til udkastets § 1

Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 1, at ”…bekendtgørelsen finder anven-

delse på varmeforsyningsvirksomheder…”.

Da den beregnede forbrugerpris skal beregnes på fjernvarmevirksomhedsniveau er

det afgørende, at der foreligger en præcis definition af det selskabsniveau, som forbru-

gerprisen beregnes på. Visse varmeforsyningsvirksomheder har flere priser for forskel-

lige forsyningsområder, flere varmeforsyningsenheder og evt. datterselskaber, der le-

verer varme. Derfor vil der i visse tilfælde ikke være sammenhæng mellem den enkelte

priseftervisning og den enkelte pris/varmevirksomhed.

Derfor vil det være nødvendigt, at bekendtgørelsen fastlægger, for hvilke enheder, der

skal beregnes forbrugerpriser.

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

[email protected]

www.forsyningstilsynet.dk

Side 2/5

Forsyningstilsynet foreslår, at det i bekendtgørelsens § 4 nærmere defineres, at forbru-

gerprisen beregnes for de enheder/priser/virksomheder, for hvilke der er anmeldt en

priseftervisning i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, og den tilhørende an-

meldelsesbekendtgørelses § 3, stk. 2.

Bemærkninger til udkastets § 2, stk. 2

Af bekendtgørelsesudkastets § 2, stk. 2, fremgår det at: ”Energistyrelsen angiver de

seneste data, som Forsyningstilsynet skal anvende til beregningen efter stk. 1, senest

den 1. oktober.”

Udkastet er enslydende med de gældende regler i § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om et

prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg

(BEK nr. 1066 af 27. september 2024). Forsyningstilsynet forudsætter dermed, at det

eksempelvis i udkastets Bilag 1 præciseres, hvilke konkrete data, ENS angiver til For-

syningstilsynet samt præcist anviser, hvilke beregninger, Forsyningstilsynet skal lægge

til grund for eventuelle øvrige inputdata til brug for beregning af prisloftet.

Samtidig bemærker Forsyningstilsynet, at den fastsatte frist for angivelse af data den

1. oktober efterlader kort tid for Forsyningstilsynets beregning af omkostningen, der

skal være i høring 14 dage forud for udmeldelsen den 1. november. Det foreslås der-

med, at fristen for angivelse af data rykkes frem til den 15. september.

Bemærkninger til udkastets § 4, stk. 2

Forsyningstilsynet bemærker, at de indberetningsdata fra anmeldte priseftervisninger

der vil blive benyttet til beregning af forbrugerpriserne for 2023, 2024 og 2025 vil være

priseftervisninger vedr. regnskabsårene 2023, 2024 og 2025. Dermed lægges data til

grund for beregningerne, der for de første års vedkommende ikke har været anmeldt

med formålet om beregning af forbrugerpriser. Det betyder, at der ved beregningen

forbrugerpriserne må påregnes et ikke ubetydelig antal henvendelser og spørgsmål fra

varmeforsyningsvirksomhederne med ønske om validering eller korrektion af de an-

meldte data og følgelig potentielt ændringer i beregningerne.

På ovenstående baggrund gentager Forsyningstilsynet de bemærkninger, som blev af-

givet ved høringen over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om

planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) af 22. august 2024.

Dermed foreslår Forsyningstilsynet, at det i bekendtgørelsen præciseres hvilke data fra

hvilke år, der lægges til grund for beregningerne, og at Forsyningstilsynet dermed ikke

skal validere eller korrigere de indberettede data for de pågældende år i forbindelse

med prisloftsarbejdet.

Side 3/5

Uddrag af Forsyningstilsynets høringssvar

Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at de data der lægges til

grund for beregning af et gennemsnit over de forudgående to års forbrugerpriser,

inden loven træder i kraft, ikke har været offentliggjort, og varmeforsyningsselska-

berne dermed ikke har haft mulighed for at gøre Forsyningstilsynet opmærksom

på eventuelle fejl eller mangler, som forudsat i den foreslåede i § 22 b, stk. 2.

På den måde øges risikoen for genoptagelsesanmodninger med et forventet øget

ressourcetræk til følge. Dette skal i øvrigt ses i lyset af bemærkningerne på side

105 i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet som forvaltningsmyn-

dighed har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst for at kunne træffe afgø-

relse og at en løbende offentliggørelse af beregningerne og deres grundlag har til

hensigt at sikre, at der ikke vil være betænkeligheder ved at tilsynet vil skulle

træffe afgørelse efter den § 22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder af-

skæring af klageadgang.

Bemærkninger til udkastets § 4, stk. 3

Af bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 3, fremgår det at ” Forsyningstilsynet udmelder

senest samtidig med udmeldingerne efter stk. 1 og 2 grundlaget for beregningerne.”.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det er uklart, hvad der menes med ”grundlaget

for beregningerne”.

En del af de oplysninger, som fjernvarmevirksomhederne anmelder i priseftervisnin-

gerne er oplysninger, som normalt betragtes som fortrolige. Dermed vil offentliggørel-

sen af grundlaget for beregningerne kunne medføre, at der vil skulle foretages en for-

udgående høring hos hvert enkelt virksomhed over offentliggørelsen af oplysningerne.

Det vil ikke være muligt under hensyn til de tidsfrister, der er angivet i udkastet til be-

kendtgørelse.

Forsyningstilsynet foreslår derfor, at det præciseres, at ”grundlaget for beregningerne”

defineres ved selskabernes anmeldte ”realiserede samlede indtægter fra forbrugsaf-

regningen” og ”realiseret varmesalg fra samme periode”.

Bemærkninger til udkastets § 5

Af udkastets § 5 fremgår det, at Forsyningstilsynet skal foretage en pristalskorrektion

af de årlige omkostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det bør præciseres i Bilag 1 til bekendtgørelsen,

hvilket prisindeks, der skal benyttes til pristalskorrektionen.

Bemærkninger til udkastets § 9, stk. 1

Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, hvilken afgørelse Forsyningstilsynet skal

træffe, når ”Forsyningstilsynet træffer afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder

omfattet af § 8…”.

Dermed foreslår Forsyningstilsynet, at det præciseres, at afgørelsen alene omfatter en

konstatering af, at en fjernvarmevirksomhed ligger over den gennemsnitlige omkost-

Side 4/5

ning i en given periode. Der træffes således ikke afgørelser for det tilfælde, at fjernvar-

mevirksomheden ligger under eller på den gennemsnitlige omkostning. Ligeledes træf-

fer Forsyningstilsynet ikke afgørelse om forbrugerbindinger eller kommunalbestyrel-

sens håndtering heraf.

I forhold til den treårige periode for beregning af en virksomheds placering ift. omkost-

ningen, er Forsyningstilsynet i tvivl om, hvordan beregningen skal foretages for virk-

somheder, der benytter forskudt regnskabsår.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at den treårige periode regnes i fulde kalenderår. Det

vil i praksis betyde, at virksomheder med forskudt regnskabsår enten ikke vil have

fulde tre kalenderår til at gennemføre forventede tiltag for nedbringelse af varmeprisen.

Eller at beregning af det årige gennemsnit vil skulle udskydes til det efterfølgende år,

når Forsyningstilsynet har modtaget den seneste priseftervisning.

Det bør således præciseres i bekendtgørelsen, for hvilken periode den gennemsnitlige

beregning skal foretages for virksomheder med forskudt regnskabsår.

Det anbefales, at der i bilaget indsættes en skematisk oversigt (tidslinje).

Forsyningstilsynets bemærkninger til metodenotat

Forsyningstilsynet læser metodenotatet således, at det for så vidt er et internt notat,

der vil blive lagt til grund for udformningen af bekendtgørelsens Bilag 1. I det lys har

Forsyningstilsynet følgende bemærkninger.

Det fremgår af notatet, at Forsyningstilsynet skal beregne den lange byggerente som

et gennemsnit på enten måneds- eller ugebasis. Forsyningstilsynet forudsætter her-

med, at metoden for beregningen kan fastsættes af Forsyningstilsynet afhængig af til-

gængelige data.

Ifølge notatet fastsættes data vedr. varmepumpens levetid, COP-faktoren og omkost-

ninger til drift og vedligeholdelse ud fra Energistyrelsens teknologikatalog. Data vil i til-

fælde hvor der ikke er opdaterede data skulle interpoleres. Forsyningstilsynet forud-

sætter i den forbindelse af både angivelse og eventuel interpolation af data foretages

af Energistyrelsen forud for Forsyningstilsynets beregning af omkostningen.

Til beregning af elprisen fremgår det af notatet, at der benyttes Forsyningstilsynets

data. Det er ikke af notatet klart, hvilke data der betragtes som Forsyningstilsynets

data. Dette bør præciseres i notatet.

Forsyningstilsynet bemærker tillige, at det bør præciseres, hvilket nettoprisindeks, der

skal lægges til grund for justeringen af prislofterne.

Endelig noterer Forsyningstilsynet, at der i beregningerne af den gennemsnitlige om-

kostning indgår omkostninger til køb, installation og anvendelse af en individuel varme-

pumpe. Dermed indgår også initialomkostninger til etablering af varmekilden. Denne

initialomkostning er imidlertid ikke altid (fuldt ud) afspejlet i beregningen af forbrugerpri-

Side 5/5

sen, hvor omkostninger til eksempelvis stikledninger og fjernvarmeunits ikke nødven-

digvis indgår i de realiserede samlede indtægter fra forbrugsafregningen i fjernvarme-

virksomhedernes priseftervisninger.

Således kan tarifering af f.eks. tilslutningsbidrag og etableringsbidrag enten være af-

holdt af kunden selv, være opkrævet af et givet værk/distributør i et enkelt års indtægt,

eller blive opkrævet til nye kunder over f.eks. 30 år (hvorefter det stopper). En ”ældre”

forsyning med udelukkende etablerede kunder vil således se meget billig ud, både re-

lativt til andre nyere forsyninger med nyetablerede udstykninger/byområder, men også

relativt til etablering af en individuel varmepumpe.

-- AKT 3753185 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar Green Power Denmark 9.0 ] --

Høringssvar vedr. høring over bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og

beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder samt metodenotat

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til

Energistyrelsens høring over Bekendtgørelse om omkostninger baseret på

individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder samt metodenotat.

Green Power Denmark har nedenstående kommentarer til de i høringen fremsatte

dokumenter.

Green Power Denmark ser det helt centralt, at det politiske fokus er på udfasningen

af gas i rumopvarmningen. Så længe gas er den mest rentable løsning for både

private og virksomheder, hindres investeringer i kollektive og individuelle

varmepumper. Det er vigtigt, at der sendes de rette investeringssignaler til både

fjernvarmeselskaber og forbrugere til at vælge den grønne vej og ikke gas, som det

er i tilfældet i dag. Dette har Green Power Denmark påpeget ved flere lejligheder

sammen med en række andre organisationer.

Uden politisk handling risikeres investeringer, som udsætter omstilling og i sidste

ende er uhensigtsmæssige for forbrugere, fjernvarmeselskaber, klimaet og

samfundet som helhed. Skal den grønne omstilling ikke forsinkes, er det nødvendigt

at gassen bliver udfaset særligt for private og mindre erhvervskunder. Green Power

Denmark bistår gerne i arbejdet med at finde den mest hensigtsmæssige

fremgangsmåde herfor.

Green Power Denmark noterer sig, at det er lovgivningens hensigt at øge

forbrugerbeskyttelsen, som først og fremmest skal sikres via en fair og transparent

metode for fastsættelse af fjernvarmeprisloftet. Vi er enige i, at dette hensyn er

vigtigt for at sikre forbrugerne kan træffe et valg på et oplyst grundlag.

Ligeledes mener Green Power Denmark, at danske boliger i et grønt og elektrificeret

Danmark skal varmes op af enten kollektive eller individuelle varmepumper.

Tilvejebringelsen af dette, kræver økonomisk solide fjernvarmeprojekter, til gavn for

forbrugerne og den grønne omstilling. Samtidig skal reguleringen anspore

udbredelsen af fjernvarmen i de områder, hvor den netop kan bidrage til at

understøtte et grønt og elektrificeret Danmark. For at prisloftet reelt sikrer

forbrugerbeskyttelse, er det centralt, at loftet kommer de borgere til gavn, som vil

have en varig og reel privatøkonomisk fordel ved at udtræde af fjernvarmen samt

ligeledes sikrer de kunder, som ønsker at forblive tilsluttet fjernvarmen. Green Power

Denmark ser på den baggrund frem til høringen af bekendtgørelse om de nærmere

regler for udtrædelser.

For så vidt angår metoden til fastsættelsen af prisloftet, finder Green Power

Denmark det positivt, at der er gennemsigtighed for de forudsætninger, der

anvendes i metoden for beregning af prisloftet. Green Power Denmark finder

metoden balanceret for så vidt angår kombinationen af tekniske værdier fra

Teknologikataloget for individuelle opvarmningsanlæg med realiserede

investeringer fra Varmepumpepuljen, samt elpriser og tariffer, der tilsammen

afspejler et reelt og aktuelt markedsniveau.

Green Power Denmark undrer sig imidlertid over metoden for opgørelsen af

forbrugerprisen, hvor den samlede omkostning til individuel varmeforsyning jf. §2

regnes ud fra et standardhus, hvorimod det for forbrugerprisen på fjernvarme jf. §4,

umiddelbart fremstår uklart om man ligeledes relaterer denne til standardhuset, da

det i udgangspunktet fremgår, at det er varmeforsyningsvirksomhedens samlede

realiserede indtægter delt med det tilsvarende varmesalg. Metoden hvor man deler

indtægter fra varmesalg med de solgte varmemængder fra en

varmeforsyningsvirksomhed, risikerer at skævvride sammenligningsgrundlaget

både ift. sammenligning med varmepumpen men også for priserne mellem

fjernvarmeselskaber. Green Power Denmark finder, at en afklaring herom kan gavne

forståelsen og opbakningen til metoden.

Hertil ser Green Power Denmark frem til offentliggørelsen af Energistyrelsens

analyse om en evt. opdatering af standardhusbegrebet og et repræsentativt

varmeforbrug.

Green Power Denmark noterer sig ligeledes bekendtgørelsens §8, hvor det fremgår,

at fjernvarmeselskaber har tre år til udformning og effektuering af en plan, der vil

nedbringe varmeprisen, hvilket er en kort tidshorisont for en

varmeforsyningsvirksomhed.

Som bemærket ifm. høringen vedr. Lovforslaget vil Green Power Denmark påpege,

at navnet ”prisloft” bør genovervejes. Dels er der allerede på varmeområdet en

række prislofter, og dels afspejler dette ”prisloft” mere en indikativ markedspris for

varmepumper, som forbrugeren kan orientere sig mod fremfor et decideret loft som

det ellers forstås i varmeregulatorisk sammenhæng, hvor det ikke er tilladt at

opkræve en højere pris end det pågældende loft. Det vil fortsat være muligt at

overgå

dette ”prisloft”, om end

forbrugeren i sidste ende kan fritstilles.

Med venlig hilsen

Akseli Stech Carlander

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 46

-- AKT 3753185 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar vedr bekendtgørelser ift prisloft på fjernvarmeprisen HOFOR ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att: Rune Kvols Rasmussen

Journalnummer: 2024-10297

Forsyningsstrategi Energi

Direkte tlf.

27952785

E-mail

[email protected]

Dato

5. november 2024

Høringssvar over bekendtgørelse om omkostninger baseret på

individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på udkastet til bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder. Grundlæggende støtter HOFOR op om et prisloft på

fjernvarmen og skal kun være varmeløsningen når det giver økonomisk mening.

HOFOR havde gerne set, at man i fastsættelsen af metode til beregning af prisloftet

havde rakt ud til branchen. Det mener HOFOR kunne have bidraget til at gøre loftet

mere robust, mere gennemsigtigt og mere retvisende.

Et robust, retvisende og gennemsigtigt prisloft

Det blev allerede i den politiske tillægsaftale i juni 2024 besluttet, at prisloftet skal laves

som et rullende gennemsnit hen over tre år. Dette er vigtigt ift. at sikre robusthed i

prisloftet, men HOFOR er i tvivl om det rullende gennemsnit er nok til give

varmekunderne den transparens, som er hensigten med loven og som kan bruges til at

vurdere om den valgte varmeløsning er den billigste.

Med afsæt i bekendtgørelsen og offentliggørelse af metoden for beregning af prisloftet

har Dansk Fjernvarme, lavet forskellige beregninger af prisloftet med afsæt i historiske

data herunder forwardpriserne. Beregningerne kræver at der gøres visse antagelser,

men de viser

indikative

tal for, hvor prisloftet ville være placeret historisk og at der er tale

om meget store udsving.

Eksempelvis ville prisloftet for 2021 ligge på omkring 15.000 kr./år for et standardhus,

mens det til gengæld ville ligge lige under 40.000 kr. i 2023. Det er spændet og

ændringen år for år, som kan give udfordringer og som især blive påvirket af en volatil

elpris. I priseksemplet for 2023 udgør elprisen mere end 50 procent af prisloftet på de

knap 40.000 kr.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Varmeselskaber arbejder med lange investeringshorisonter og investerer i store anlæg

med meget lange levetider for at sikre stabile lave varmepriser. Et forbrugerprisloft, der

baseres på en individuel varmepumpe og en volatil pris for el kan risikere at give

varmekunderne et misvisende billede af, hvad der er den billigste varmeløsning. Det kan

få varmekunderne til at skifte til en varmeløsning, som over tid viser sig at være dyrere

end den de havde.

Hvis det skal sikres, at fjernvarmekunderne skal have en varig gevinst ved at skifte

varmeløsning, bør loftet inkludere alle omkostninger ved et skifte, det gælder såvel de

omkostninger til fysisk frakobling af fjernvarmen, som vil kræves ved udtræden, men

også de udtrædelsesgodtgørelser der følger. Derudover kunne det overvejes at gøre

varmekunderne opmærksom på at det årlige prisloft er følsomt over for elprisens

udsving så kunderne ikke træffer valget på baggrund af elpriser i et særlig gunstigt år.

Udover den mere generelle diskussion af prisloftet ift. elpriser har HOFOR også

følgende punkter bør adresseres inden prisloftet skal finde anvendelse:

•

Det er uhensigtsmæssigt at prisloftet baseres på forventede priser, mens

varmeselskaberne baserer deres priser på realiserede priser. Det kan i år, hvor

der sker store ændringer i løbet af året, få stor betydning. HOFOR foreslår

derfor, at der sikres mulighed for at efterregulere prisloftet ift. elpriser, hvis der et

år er meget stor divergens mellem de forventede priser og de realiserede priser.

Ikke mindst fordi dette er et problem, som forventes at blive større med

elektrificeringen af varmeproduktionen.

Ift. nettariffer vil der være en manglende præcision. Især i de tilfælde, hvor

Energinet og netvirksomheder ikke har udmeldt det kommende års tariffer før

beregningen af prisloftet.

Der er flere elementer i prisloftet, hvor der vil være betydelige afvigelser

afhængig af, hvor i landet kunden befinder sig. Der er fx markant forskel på

tarifferne eldistributionsselskaberne imellem alt efter hvor man er bosat. I

hovedstaden har tarifferne historisk ligget højere end i resten af Danmark, den

forskel vil ikke blive reflekteret i prisloftet.

I metodeafsnittet fremgår det, at prislofterne vil blive indekseret med

nettoprisindekset, her foreslår HOFOR at myndighederne benytter

forbrugerprisindekset, som også indeholder ændringer i skatter og afgifter, da

det er forbrugerpriser prisloftet forholder sig til.

HOFOR støtter myndighederne i, at der ses på en opdatering af standardhuset

og -lejligheden. Det nationale standardhus og -lejlighed er ikke repræsentativt

længere og derfor har HOFOR valgt en anden standard, når der skal

varmeplanlægges i hovedstaden. Det er derfor glædeligt, at der nu kan forventes

en opdatering,

•

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 3

Til sidst vil HOFOR igen understrege problemet med retssikkerheden. Begrundelsen for,

at der ikke kunne klages over hverken prisloft eller den udregnede varmepris var i

forbindelse med høringen af loven var, at der var tale om kendte tal og data. Det

fremgår nu at fx priserne på varmepumpen ikke baseres på offentlig kendte eller

tilgængelige data. For at sikre retssikkerheden opfordrer HOFOR til der åbnes for

klageadgang.

Med venlig hilsen

Amalie Strømgård Ewens

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 3

-- AKT 3753185 -- BILAG 25 -- [ KL's høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individue… --

NOTAT

Til: Energistyrelsen

Journalnummer: 2024-10297

KL's høringssvar til Bekendtgørelse om omkostninger

baseret på individuel varmeforsyning og beregnede

forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder og

metodenotat

Generelle bemærkninger:

Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for prisloftet på forbrugerprisen

på varmeforsyning. Ifølge bekendtgørelsen skal Forsyningstilsynet årligt be-

regne omkostningerne ved individuel varmeforsyning baseret på vedvarende

energi og forbrugerpriserne for varmeforsyningsvirksomheder og offentlig-

gøre oplysningerne fra november 2025. Varmeforsyningsselskaber med hø-

jere priser end gennemsnitsomkostningerne ved individuel varmeforsyning

skal udarbejde handlingsplaner for at reducere omkostningerne.

Bekendtgørelsen stammer fra lovændringer om gennemsigtighed i varmefor-

syningssektoren, som KL tidligere har forholdt sig til i et høringssvar. KL har

udtrykt bekymring over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, der

kan presse de kommunalt ejede selskabers økonomi og modarbejde udrul-

ningen af fjernvarme i Danmark.

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til nærværende bekendt-

gørelse. KL anerkender, at bekendtgørelsen skal sikre gennemsigtighed og

forbrugerbeskyttelse, men vil gerne fremhæve følgende bemærkninger.

Specifikke bemærkninger

KL udtrykker bekymring over den usikkerhed, der er forbundet med bereg-

ningsmetoderne bag prisloftet, især i forhold til det fremtidige datagrundlag. I

høringsbrevet fremgår det, at Energistyrelsen vil offentliggøre beregningerne

for 2023, 2024 og 2025 allerede den 1. januar 2025, selvom opdateringen af

forudsætningerne først forventes afsluttet i første halvdel af 2025. Det bety-

der, at prisloftet pr. 1. januar 2025, som varmeforsyningsselskaberne base-

rer deres handlingsplaner og udmeldinger til forbrugerne på baggrund af,

kan blive beregnet på et ufuldstændigt datagrundlag.

Som et eksempel kan en opdatering af antagelsen om energiforbruget for et

standardhus resultere i væsentlige ændringer i fastsættelsen af prisloftet,

fordi analyser indikerer, at forbruget har ændret sig siden sidste fastsættelse

af antagelsen. Ændringer i beregningsgrundlaget af prisloftet efter offentlig-

gørelsen kan skabe usikkerhed i branchen og svække tilliden til informatio-

ner om prisloftet blandt forbrugerne. Dette gælder på trods af, at der lægges

op til at indføre et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-

2025.

KL opfordrer til, at forligskredsen orienteres om de nuværende usikkerheder

i datagrundlaget for prisloftet, og at planen ifølge nærværende forslag er at

offentliggøre prisloftet og informere forbrugerne om det, før Energistyrelsen

har færdiggjort sin analyse af beregningsforudsætningerne. Det bør herefter

Dato: 1. november 2024

Sags ID: SAG-2024-02494

Dok. ID: 3509738

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

NOTAT

være en politisk beslutning, om tempoet i implementeringen skal prioriteres

højere end præcisionen i beregningsgrundlaget. KL håber, at nøjagtigheden

af prisloftet vægtes højest for at sikre legitimiteten på lang sigt.

Afsluttende bemærkninger

KL takker Energistyrelsen for at inddrage KL og kommunerne i forbindelse

med Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning

og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder og metode-

notat.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-

ringssvaret inden for høringsfristen. Vi tager derfor forbehold for den efterføl-

gende politiske behandling af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Isak Dyrløv Klindt

Dato: 1. november 2024

Sags ID: SAG-2024-02494

Dok. ID: 3509738

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

-- AKT 3753185 -- BILAG 26 -- [ Høring over bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning … --

ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)

Økonomiforvaltningen

Høringssvar

Til Energistyrelsens j.nr. 2024-10297

Att.: Rune Kvols Rasmussen

Høringssvar til Bekendtgørelse om omkostninger base-

ret på individuel varmeforsyning og beregnede forbru-

gerpriser for varmeforsyningsvirksomheder

Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar

til bekendtgørelsen.

Københavns Kommune skal henlede opmærksomheden på kommu-

nens høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsy-

ning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirk-

somheder) af 15. august 2024.

København Kommune vurderer forsat, at det forslåede system med år-

ligt beregnede omkostninger til køb og anvendelse af individuel varme-

forsyning samt beregnede forbrugerpriser, vil være misvisende og po-

tentielt direkte vildledende overfor borgere og forbrugere.

Dette skyldes, at det forslåede prisloft beregnes ud fra anvendelse af in-

dividuel varmeforsyning baseret på luft til vedvarende energi. Største-

delen af borgerne i større byområder, som København, er imidlertid

ikke individuelle kunder, men del i en ejer-, andels-, eller lejerforening

eller lejer hos en privat udlejer. Hertil kommer erhvervs- og kontorkun-

der.

De fleste borgere i København er således ikke varmekunder i en varme-

forsyningsvirksomhed. De afregner derimod fjernvarme i forhold til

ejer-, andel, eller udlejeres fordelingsregnskab. Det er således lejer-,

ejer-, andelsforeningen eller udlejer, der for den samlede boligblok/for-

ening, er kunde i varmeforsyningsvirksomheden.

Derudover noterer Københavns Kommune, at det er på tale at opdatere

standardforbruget for et standardhus. Det antages også at gælde for en

standardlejlighed. Københavns Kommune finder, at en opdatering kan

være relevant, da de nuværende standardforbrug er forældet. Det er

særligt relevant, når det reelle forbrug er lavere end det nuværende

standardforbrug, da de faste omkostninger til individuelle løsninger skal

fordeles på et mindre energiforbrug.

04-11-2024

Sagsnummer i F2

2024 - 20770

Dokumentnummer i F2

6473367

Sagsnummer eDoc

2024-0362124

Sagsbehandler

Jesper Svensson

ØKF Kontoret for Selskaber og

Rettigheder (2389)

Specifikke bemærkninger

TMF Klima og Byudviklingssekretariatet (4098)

2/2

§ 3, stk. 1 og stk. 3.

Københavns Kommune vurderer, at Energistyrelsen/Forsyningstilsy-

nets beregnede priser vil være misvisende og vildledende for alminde-

lige borger og erhverv, særligt i by- og etageejendomme, hvor indivi-

duel VE-varmeforsyning ikke er en mulighed for flertallet af lejligheder

og erhverv.

Det bør derfor fremgå af bekendtgørelsen, at Energistyrelsen, hen-

holdsvis Forsyningstilsynet, skal ledsage udmeldingen af omkostninger

med en udførlig redegørelse om, at udmeldingen af omkostningsni-

veau kan være misvisende for fx etageejendomme, kontorejendomme,

erhvervsejendomme m.m.

Bilag 1 og metodenotatet

Af bilaget og metodenotatet fremgår det, at der sammenlignes elpris

for det kommendes års forwardpris, justeret til forbrugsniveau.

I tørre år, eller som ved gaskrisen, øges elpriserne markant. Dette indgår

nødvendigvis ikke når metoden for beregningen af det kommende års

elpris anvendes.

Varmevirksomheder med andre brændsler sættes dermed i et dårligere

lys i de våde/billige el år, uden nødvendigvis at få kredit for, at priserne

kan holdes i ro under høje og fluktuerende elpriser. Energistyrelsen bør

i prissammenligningen regulere for de ulemper, der er ved periodiske

tørre år og kraftige elprisudsving.

-- AKT 3753185 -- BILAG 27 -- [ 20241105 - Høringssvar bekendtgørelse om omkostninger individuel varmeforsyning ] --

5. november 2024

Klima-, Energi- og forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected]

Termonet Danmarks høringssvar vedrørende bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede

forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder samt metodenotat

(J. nr. 2024-10297)

Termonet Danmark er en uafhængig almennyttig forening, der som medlemmer optager offentlige og

halvoffentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, private virksomheder, repræsentanter fra

forskningsverdenen samt privatpersoner. Formålet med foreningen er på almennyttig vis at fremme

udbredelse af termonet, hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere klimavenlige

løsninger.

Opsummering

Termonet Danmark forventer, at prisloftet vil blive brugt aktivt af både professionelle og forbrugere til at

vurdere attraktiviteten af kollektive forsyningsløsninger generelt. Det vil være tilfældet, uanset om

fjernvarme baseret på termonet (dvs. fremføring er termisk energi i uisolerede rør) helt eller delvist, er

omfattet af varmeforsyningsloven og dermed af prisloftet.

Foreningen er generelt positiv overfor forbrugeroplysning og transparent beslutningstagning. Prisloftet

forekommer dog på flere måder at kunne give anledning til forsimplede økonomiske sammenligninger, der

risikerer at medvirke til uhensigtsmæssige beslutninger. Efter foreningens opfattelse vil det derfor være

nødvendigt med justeringer af prisloftet, hvis man politisk ønsker at arbejde videre med denne model.

I den simple ende foreslår vi, at prisloftet kommunikeres i en enhed, som forbrugerne kender fra

dagligdagen. Dernæst argumenterer vi for, at forudsætninger der anvendes i metodenotatet i størst muligt

omfang baseres på reelle driftsdata. Herefter peger vi på en række eksternaliteter, som bør indregnes i

prisloftet for at undgå, at de fejlagtigt og implicit indregnes til 0 kr. Endelig påpeger vi en svaghed ved

annuitetsmetoden omkring sammenligning af anlæg med forskellige levetider, som bør adresseres. Vi

slutter af med at foreslå, at forsigtighedshensynet gøres permanent og evt. revurderes fra år til år.

Oversigt over vores kommentarer bekendtgørelsen og metodenotatet

Opgørelse af prisloft i MWh fremfor GJ

Anvendelse af reelle driftsdata i videst mulige omfang

Inkludering af forskellige eksternaliteter i beregning af prisloftet

Hensyntagen til teknisk levetid på kollektiv infrastruktur

Forsigtighedshensynet.

Termonet Danmark –

termonet.dk

–

[email protected]

Side 1 af 5

1. Opgørelse af prisloftet i MWh fremfor GJ

I § 2 og § 4 af bekendtgørelsen beregnes en omkostning, der skal opgøres i hele kr. pr. GJ. Det er Termonet

Danmarks opfattelse, at de fleste forbrugere kan forstå og forholde sig til el- og varmepriser, der er opgjort

i Watt-timer (Wh) enten i multipla af tusinde (kWh) eller multipla af millioner (MWh).

Idet 1 GJ udgør ca. 27,78% af 1 MWh foreslås det af hensyn til forbrugernes forståelse, at omkostningen

opgøres i kWh og MWh.

2. Anvendelse af reelle driftsdata samt opdatering af teknologikataloget

Af metodenotatet fremgår, at hensigten er at basere prisloftet på de bedste tilgængelige data. I den

henseende bruges data fra varmepumpepuljen underlagt en sorteringsmetode til at fastlægge

anlægsprisen. Ambitionen om at anvende reelle etableringspriser bifaldes, da der tidligere er blevet påvist

markante forskelle på teknologikatalogets etableringspris og markedspriser på etablering af en individuel

luft/vand-varmepumpe

. Det angives i bekendtgørelsen, at værdier for levetid, COP samt drift og

vedligeholdelse hentes fra teknologikataloget. I den forbindelse anbefaler Termonet Danmark at

teknologikataloget opdateres med udgangspunkt i reelle driftsdata.

Et medlem af Termonet Danmark råder over reelle driftsdata på en række individuelle luft/vand-

varmepumpeanlæg og har erfaret en gennemsnitlig COP på 2,7 fremfor de i teknologikataloget oplyste

3,15. Et andet medlem med kendskab til tests af varmepumper, oplyser at de virkningsgrader, der fremgår

af varmepumpelisten, ikke giver et fuldstændigt billede af de reelle driftsbetingelser. De fleste luft/vand-

varmepumper lader til at være optimeret til lige netop ikke at starte en strømkrævende afrimningsproces

ved en specifik temperatur, som varmepumpen laboratorietestes ved. Det fremgår ligeledes af

teknologikataloget for luft/vand-varmepumper i eksisterende boliger, at der ikke forventes brug af den

installerede elpatron ned til udetemperaturer på -7 grader. Det er ikke unormalt at temperaturen i

Danmark kan komme under -7 grader, og derfor afspejler teknologikataloget ikke en reel driftssituation.

Der mangler desuden i teknologikataloget en kildehenvisning på den estimerede levetid på individuelle

luft/vand-varmepumper.

Det anbefales, at der til teknikkataloget indhentes reelle driftsdata fra et repræsentativt udsnit af luft/vand-

varmepumper, og lade dette danne grundlag for en løbende opdatering af teknologikataloget fremadrettet.

3. Inkludering af forskellige eksternaliteter i beregning af prisloftet

Metodenotatet lægger op til, at prisloftet beregnes med udgangspunkt i forhold, der er afgrænset til den

forbruger, der installerer en luft/vand-varmepumpe, herunder investeringens størrelse, renten, drifts- og

vedligeholdelsesudgifter samt prisen på el inkl. transportomkostninger og afgifter. Der vil imidlertid opstå

flere forskellige eksternaliteter ved en større udbredelse af individuelle luft/vandvand-varmepumper. Når

disse eksternaliteter ikke prissættes, bliver de implicit prissat til 0 kr., hvilket under alle omstændigheder er

forkert.

Termonet Danmark foreslår, at Energistyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, der kan kvantificere de

oplistede eksternaliteter, så de kan indregnes, når prisloftet udarbejdes. Derved vil en række overordnede

samfundshensyn være repræsenteret i prisloftet.

https://www.sweco.dk/wp-content/uploads/sites/4/2024/03/Notat-om-prisudvikling-for-luft-vand-varmpepumper-

for-enfamiliehuse-2024.pdf

Termonet Danmark –

termonet.dk

–

[email protected]

Side 2 af 5

3.1 Inkludering af udgifter til opgradering af elnettet

Figur 4.3 på side 32 i «Den Lille Blå om Varmepumper» ser således ud

Figuren udtrykker, hvordan varmebehov for et hus stiger ved faldende udetemperaturer. Figuren viser kun

data for ned til -10 grader, men det er ikke utænkeligt at temperaturen i Danmark kan komme helt ned på

-15 eller mere på ekstreme dage. Nogle luft/vand-varmepumper har den egenskab, at deres ydelser falder

med udetemperaturen. For at kompensere aktiveres en elpatron, som leverer tilskudsvarme, men med en

virkningsgrad på blot 1.

Antager vi ud fra figuren, at et hus har 9 kW i varmetab ved -7 grader, kan vi se, at dette stiger til omkring

10 kW ved -10 grader. Antager vi at behovet stiger til 12 kW ved -15, og at varmepumpens ydelse falder til

7 kW med en virkningsgrad på 2, så vil belastningen blive 5 kW fra elpatron og 3,5 kW via kompressoren.

Samlet giver det ved -15 grader en belastning på 8,5 kW på elnettet, hvilket er en markant højere

belastning end de 9 kW / 3,15 = 2,86 kW, der kan udledes fra teknologikataloget.

Man kan argumentere for at elbiler, der typisk lader med 11-22 kW i en privat husstand i højere grad vil

blive en dimensionerende faktor for elnettet end udbredelsen af individuelle luft/vand-varmepumper. Der

er dog den forskel, at en elbil har et batteri og relativt let via prissignal eller teknisk foranstaltning kan

forhindres i at lade på matriklen i ekstreme situationer. Dette er ikke muligt i forhold til en luft/vand-

varmepumpe, der – i modsætning til kollektive varmeløsninger – ikke har fleksibilitet til rådighed i

spidslastperioder.

Vi forslår derfor, at man laver en analyse baseret på faktiske dage, hvor temperaturen har været

ekstraordinært lav. I februar 2021 var temperaturen f.eks. nede på -20 grader nogle steder i landet. Ved at

udvælge en samling huse, der i referenceperioden havde installeret individuelle luft/vand-varmepumper,

får man en brugbar indikation af, hvordan luft/vand-varmepumper belaster elnettet ved meget lave

udetemperaturer.

Analyser som disse kendes fra UK og USA. De viser, at grøn omstilling baseret på luft/vand-varmepumper

kontra jordvarmepumper stiller ekstra og høje krav til både eldistributions- og elproduktionskapacitet:

https://elforsk.dk/files/media/dokumenter/2019-04/Den_Lille_Blaa_Om_Varmepumper.pdf

Termonet Danmark –

termonet.dk

–

[email protected]

Side 3 af 5



UK, se analyse udarbejdet af Element Energy (for Kensa):

https://www.kensaheatpumps.com/news-blog/element-energy-low-carbon-heat-study/

USA, se analyse udarbejdet af Oak Ridge National Laboratory:

https://www.osti.gov/biblio/2224191

Da tilsvarende må formodes at gælde i Danmark, vil en stor udbredelse af luft/vand-varmepumper fremfor

alternativerne medføre en øget nettarif, som vil blive betalt af alle forbrugere i det tilsluttede netselskab.

Denne eksternalitet bør indregnes i prisloftet til en værdi, der er større end 0.

3.2 Inkludering af udgifter til øget produktionskapacitet

Ligesom en luft/vand-varmepumpe trækker hårdere på elnettet i en spidslastsituation, vil det generelle

træk fra elnettet være større end for alternativerne. Det betyder, at luft/vand-varmepumper øger

efterspørgslen efter elproduktion sammenlignet med alternativerne. Denne øgede efterspørgsel vil

udtrykke sig i form af øgede elpriser på spotmarkedet og udgør dermed en eksternalitet, der betales af

samtlige forbrugere og ikke blot indehaveren af den enkelte luft/vand-varmepumpe. Denne eksternalitet

bør indregnes i prisloftet til en værdi, der er større end 0.

Det øgede elforbrug ved valg af individuelle luft/vand-varmepumper, bør udregnes relativt til en stor

kollektiv varmepumpe, der er koblet på en spildvarmekilde.

3.3 Inkludering af et genetillæg relateret til støj

Moderne luft/vand-varmepumper giver minimale støjgener, når de monteres og opsættes korrekt. De vil

dog, uagtet hvor støjsvage de er, uomtvisteligt være til større støjmæssig gene for omgivelserne end en

kollektiv varmeforsyningsløsning, der er lydløs på matriklen. Prisloftet påtænkes anvendt generelt, og kan

således påvirke forbrugere i tæt byggeri, der ikke har mulighed for at placere en luft/vand-varmepumpe

uden at forårsage støjgener eller foretage en afhjælpning, der indebærer en økonomisk merudgift. Denne

eksternalitet bør indregnes med en værdi, der er større end 0.

3.4 Inkludering af et genetillæg relateret til æstetik

Der hvor en udedel til en luft/vand-varmepumpe erstatter en overjordisk olietank, vil der formentligt for de

fleste være tale om en æstetisk opgradering. Uanset design vil en udedel, dog være til større æstetisk gene

for omgivelserne end en kollektiv varmeforsyningsløsning, der ikke har nogen synlige dele på matriklen.

Prisloftet påtænkes anvendt generelt og kan således påvirke forbrugere, der vil være nødsaget til at placere

udedelen, hvor den er til æstetisk gene. Denne eksternalitet bør indregnes med en værdi, der er større end

4. Hensyntagen til teknisk levetid på kollektiv infrastruktur

Det angives i metodenotatet, at investeringen i en individuel luft/vand-varmepumpe omregnes til en årlig

annuitet. Denne metode giver et simpelt sammenligningsgrundlag, der er let at forstå. Metoden er

imidlertid ikke retvisende når det, der sammenlignes, har forskellige levetider.

Ifølge teknologikataloget har en luft/vand-varmepumpe en forventet levetid på 16 år. Til sammenligning

har kollektive ledningsnet en markant længere levetid. Isolerede stålrør forventes at holde mere end 80 år

og uisolerede plastikrør forventes at holde i mere end 100 år

. Idet den økonomiske afskrivningsperiode for

både isolerede og uisolerede ledningsnet er markant kortere, vil især nyetablerede

https://danskfjernvarme.dk/aktuelt/nyheder/2024/saa-laenge-holder-et-fjernvarmeroer

https://plast.dk/2019/10/plastroer-holder-i-over-100-aar/

Termonet Danmark –

termonet.dk

–

[email protected]

Side 4 af 5

varmeforsyningsselskaber rapportere en højere varmepris, end den som vil gælde, når prisen efter endt

afskrivning nedjusteres pga. hvile-i-sig-selv princippet.

Der bør i beregningen af prisloftet tages hensyn til denne svaghed i anvendelsen af annuitetsmetoden.

5. Forsigtighedshensynet

I § 2 stk. 3 introduceres et forsigtighedshensyn i det første udmeldte prisloft for 2023, 2024, 2025 på 15%.

Termonet Danmark anbefaler, at der indarbejdes et permanent forsigtighedshensyn i bekendtgørelsen.

Størrelsen på tillægget kan enten fastsættes permanent på de 15% eller være op til Forsyningstilsynet at

justere fra år til år. Et permanent eller løbende justeret tillæg skal sikre, at pludselige begivenheder ikke

utilsigtet fjerner grundlaget for kollektiv varmeforsyning i områder, hvor den på længere sigt end tre år vil

være mere rentabel at fastholde, både specifikt for forbrugeren og for samfundet som helhed.

Det skal i denne sammenhæng medtænkes, at energitætheden i et område er afgørende for rentabiliteten

af traditionelle kollektive varmeforsyningsanlæg. Prisloftet kan risikere at udtynde energitætheden og vil

dermed kunne medvirke til at sende et forsyningsselskab ind i en dødsspiral pga. kortsigtede forhold, der er

uden for forsyningsselskabets kontrol.

Afsluttende kommentar

Afslutningsvis ønsker Termonet Danmark at understrege betydningen af at skabe en regulering, som både

sikrer gennemskuelighed for forbrugerne og samtidig understøtter langsigtet energieffektiv varmeforsyning

i Danmark. Vi opfordrer til, at de foreslåede tilpasninger i prisloftet og beregningsmodellen tages med i

overvejelserne for at undgå utilsigtede konsekvenser, som kunne påvirke udbredelsen af kollektive

varmeforsyningsløsninger negativt.

Termonet Danmark anerkender behovet for økonomisk gennemsigtighed og effektivitet i

varmeforsyningen, og vi mener, at reguleringen skal afspejle en retfærdig og balanceret vurdering af de

økonomiske og miljømæssige omkostninger, herunder eksterne påvirkninger som støj, æstetik, og øgede

nettariffer samt tekniske forhold såsom levetid og faktiske driftsdata. En sådan balance vil kunne bidrage til

både en styrket forbrugersikkerhed og til en grøn omstilling, hvor kollektive løsninger fortsat kan spille en

vigtig rolle.

Vi stiller os gerne til rådighed for yderligere drøftelser eller samarbejde i processen.

På vegne af Termonet Danmark

Søren Skjold Andersen, bestyrelsesformand

Termonet Danmark –

termonet.dk

–

[email protected]

Side 5 af 5

-- AKT 3753185 -- BILAG 28 -- [ Høringssvar Prisloft ] --

Energistyrelsen

ATT: [email protected], [email protected]

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København K

TREFOR

Kokbjerg 30

6000 Kolding

Danmark

Tlf. 79 33 34 35

trefor.dk

5. november 2024

TREFOR høringssvar på udkast bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning

og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder

TREFOR VARME A/S (TREFOR) takker for muligheden for at give høringssvar på

Energistyrelsen høring (j.nr. 2024-10297) af bekendtgørelsen, der skal indføre et prisloft på

varmeområdet baseret på individuel varmeforsyning. Høringen dækker:

•

Selve bekendtgørelsen

Metodenotat til beregning af prisloft

TREFOR har følgende kommentarer til høringsudkastet.

Indledende kommentar

Overordnet bakker TREFOR op om ønsket om transparens og konkurrence på

varmemarkedet.

Vi finder det imidlertid naturligt og nødvendigt, at reguleringen af fjernvarmeselskaberne

også indeholder positive incitamenter for selskaberne til at foretage forretningsmæssige

dispositioner, der påvirker selskabernes afkast. Disse incitamenter er ikke-eksisterende i

reguleringen af fjernvarmeselskaberne i dag, og indførelse af prisloftsreguleringen som

fastlagt i udkast til bekendtgørelse skærper efter TREFORs opfattelse behovet for at indføre

det.

Det skal også påpeges, at TREFOR via kommunale beslutninger er bundet til at aftage al

varmen fra transmissionsselskabet TVIS I/S. En væsentlig del af den samlede varmeregning

over for kunden er således uden for TREFORs indflydelse.

TREFOR mener derfor, at prisloftsreguleringen med planer for nedbringelse af varmeprisen

under et prisloft giver meget lidt mening for selskaber som TREFOR, der ikke har mulighed

for at påvirke en stor del af varmeprisen.

Regulatoriske bindinger til varmeleverandører som f.eks. TVIS bør også af den grund ophøre.

Dok.nr. 2236641

Side 1/2

Model for prisloftet

TREFOR vurderer, at modellen i metodenotatet i det store hele indeholder elementerne for

beregning af omkostningerne for en individuel varmepumpe.

Men TREFOR mener ikke, at modellen giver et korrekt indtryk af, hvad det vil koste en

nuværende fjernvarmekunde at skifte fjernvarme med en individuel varmepumpe, når

skifteomkostningerne ikke indregnes i modellen.

Det anerkendes, at udtrædelsesgodtgørelsen vil være forskellige fra fjernvarmeselskab til

fjernvarmeselskab. Men det burde alligevel være muligt at fremskaffe et fælles tal for dette,

som kan være dækkende for branchen. Derfor henstiller TREFOR til, at disse omkostninger

også indregnes.

I henhold til bilag til bekendtgørelse og metodenotat skal følgende data for en individuel

varmepumpe hentes fra Energistyrelsen teknologikatalog:

Varmepumpens levetid

COP

Omkostninger til drift og vedligeholdelse

Energistyrelsens teknologikatalog er i sin tid udviklet til at udarbejde forskellige overordnede

analyser/scenarier for det danske energisystem. Derfor har de forskellige data i

teknologikatalogerne i høj grad været baseret på estimater/bedste bud.

I forhold til at de ovennævnte data skal bruges til at bestemme et prisloft, der kan have

væsentlige konsekvenser for de berørte fjernvarmeselskaber og kunderne, henstiller vi til at

Energistyrelsen lægger en særlig indsats i at få korrekte data ind vedrørende individuelle

varmepumper.

Ujævnheder selv ved 3-års gennemsnitsberegning af varmeprisen

I forhold til beregning af en gennemsnitlig forbrugerpris skal TREFOR gøre opmærksom på, at

mange års forsinkelse af myndighedernes behandling af selskabets løbende ansøgninger af

forrentning af indskudskapital medfører en ekstra forhøjet varmepris i den gennemsnitlige

forbrugerpris for selskabet i årene 2023, 2024 og 2025. Der sker således i de nævnte år efter

Forsyningstilsynets anvisninger en fortsat opkrævning af efterslæbet af godkendt forrentning.

Det vil efter TREFORs opfattelse være forkert, at varmeselskaber skal udstilles og opkræves

planer m.v. på baggrund af disse ujævnheder.

TREFOR har ikke yderlige kommentarer.

Med venlig hilsen

TREFOR Varme

Dok.nr. 2236641

Side 2/2

-- AKT 3753185 -- BILAG 29 -- [ Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel var… --

FABRIKSPARKEN 58A

2600 GLOSTRUP

+45 43 66 03 66

WWW.VEKS.DK

Vedrørende Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om omkostninger baseret på

individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmevirksomheder

VEKS takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående bekendtgørelse om et

forbrugerprisloft i fjernvarmen.

Generelt finder VEKS, at set fra et politisk synspunkt kan man undre sig over behovet for at indføre

en model med et forbrugerprisloft, hvor man risikerer, at forbrugerne fravælger en grøn

opvarmningsløsning. Dette gælder særligt, hvis ikke prisloftet er retvisende og medregner de reelle

fordele for forbrugeren.

Samtidig understreges vigtigheden af den langsigtede investeringssikkerhed for

fjernvarmeselskaberne. Kontrakterne med producenterne af varme har typisk en relativt lang løbetid

for at sikre tilstrækkeligt med tid til at kunne afskrive investeringerne uden meget store

prisstigninger. Introduktionen af et prisloft med den sanktion at ophæve forbrugerbindingerne

introducerer en usikkerhed om afsætningsgrundlaget for fjernvarmeselskaberne, der kan (mod

intentionen) bidrage til højere priser i fjernvarmesektoren.

For mange fjernvarmevirksomheder er de primære håndtag til prisreduktioner at se på

brændselsomkostningerne eller investere i nye teknologier med henblik på at opnå en anden

balance mellem elproducerende og elforbrugende teknologier. Dermed vil man kunne udnytte

udsvingene i elprisen til at opnå en lavere varmepris.

Prisloftet kan dog føre til, at varmeforsyningsvirksomheder foretager færre investeringer, og det

gælder for varmeforsyningsvirksomheder på begge sider af grænsen for prisloftet:

Hvis en varmeforsyningsvirksomhed har priser over prisloftet, vil omkostningerne skulle

nedbringes for at kunne reducere varmeprisen. Dette giver ikke incitament til investeringer.

Hvis en varmeforsyningsvirksomhed har priser under prisloftet, vil

varmeforsyningsvirksomheden ønske at forblive under grænsen, hvilket kan skabe incitament

til at begrænse investeringer for at forblive under prisloftet.

Ovenstående ser vi som uhensigtsmæssigt i forhold til den grønne omstilling og investeringer for at

sikre lavere priser for varmeforsyningerne.

Økonomien i en varmeforsyningsvirksomhed med kollektive systemer afhænger i høj grad af

tilslutningen til fjernvarme - jo større tilslutning, des flere forbrugere til at dele omkostningerne, og

dermed grundlag for lavere varmepriser. Der er altså behov for en vis kritisk masse for at sikre de

kollektive løsninger.

Generelt støtter VEKS Dansk Fjernvarmes høringssvar, herunder særligt ift. at sikre et retvisende

prisloft. Det vil være helt centralt at sikre, at standardshusbegrebet opdateres, så fjernvarmen

sammenlignes med individuel opvarmning på lige vilkår. VEKS finde endvidere, at det foreslåede

prisloft for distributionsselskaberne bør indregne et tillæg for, at der er en række positive

eksternaliteter ved fjernvarmen, fx mindre støjgener, komfort for forbrugerne, prisstabilitet via

reguleringen, samspil med elmarkedet (sektorkobling) mv. Samlet finder VEKS således, at det

nuværende tillæg på 15 pct. er for lavt og at et tillæg bør gøres permanent.

Ydermere bemærker VEKS følgende problematikker ved metodenotatet, som gør fastsættelse af et

prisloft besværligt:

Investering: Realiseret data fra varmepumpepuljen

–

her fremgår det ikke, om en ny

varmepumpe modtager tilskuddet.

Elpris: Det beskrives ikke, hvordan spotprisen beregnes præcist. Det er uklart, hvad det

betyder, når det nævnes, at prisen skal justeres til forbrugsniveau. Er det gennemsnittet for

en given periode, eller er den også forbrugsvægtet, således den bedre afspejler de priser,

varmepumpen reelt vil have?

Tarif på el: Det angives ikke tydeligt, hvordan tariffer skal vægtes. Der er et sommer- og et

vinterniveau, men ikke en vægtning af fx lavlast, højlast, spidslast.

Luft-vand varmepumpe: Der angives ikke tydeligt, hvor stor en varmepumpe der skal

installeres.

Frasortering af priser, der ikke vurderes realistiske. Her er det uklart, hvad der menes

VEKS ser el- og tarifomkostninger som værende af stor betydning for et endeligt prisloft, og det skal

derfor være meget tydeligt, hvordan de skal fastsættes.

Generelt ses det ikke som værende muligt at udregne et præcist prisloft ud fra det nuværende

udkast til metode for beregning af prisloft. Det bør med et opdateret metodenotat være muligt at

reproducere det prisloft, som Forsyningstilsynet pålægger hver enkelt fjernvarmevirksomhed.

Med venlig hilsen

Trine Sannem Mønsted

Konst. direktør

Side

2 af 4

Side

3 af 4

Side

4 af 4

-- AKT 3753185 -- BILAG 30 -- [ Høringssvar ] --

Aalborg Forsyning

Norbis Park 100, 9310 Vodskov

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Dato: 05.11.2024

Sags ID.: 2024-2951

Telefon: 9982 8299

Initialer: CAKJ

J.nr. 2024-10297 - Høring af bekendtgørelse om omkostninger ba-

seret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser

for varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat

Energistyrelsen har den 11. oktober 2024 sendt bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varme-

forsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder (herefter ”bekendtgørelsen”) og meto-

denotat i høring.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Aalborg Varme A/S (herefter ”Aalborg Varme”) stiller sig uforstående over for, hvordan reglerne om forbruger-

prisloftet foreslås implementeret. Det er Aalborg Varmes opfattelse, at det kræver ændringer i bekendtgørelsen,

såfremt reglerne om forbrugerprisloftet skal afspejle ambitionen i den politiske tillægsaftale af 28. juni 2024 i for-

hold til styrket forbrugerbeskyttelse i fjernvarmereguleringen under hensyntagen til sektorens vilkår.

I overordnede træk ser Aalborg Varme følgende hovedproblemer i bekendtgørelsen:

•

Der skabes ikke gennemsigtighed for varmeforbrugerne, da forbrugerprisloftet ikke kommer til at udgøre

et retvisende sammenligningsgrundlag, der afspejler de relevante omkostninger, som de varmeforbru-

gere, der vil kunne have varige økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte væk fra fjern-

varmen, ville skulle afholde

Der mangler retssikkerhed for varmeforsyningsvirksomhederne, da klageadgangen afskæres

•

Aalborg Varme har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Beregning af omkostninger til individuel varmeforsyning

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at Forsyningstilsynet med virkning for 2026 årligt beregner omkostningerne

til køb, installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning baseret på

vedvarende energi. Energistyrelsen foretager beregninger for 2023, 2024 og 2025. Beregningen sker efter meto-

den i bilag 1, som er nærmere uddybet i det medsendte metodenotat.

Det er i metodenotatet beskrevet, at omkostningerne til køb af en varmepumpe i første omgang vil blive fastsat

ud fra prisen til en individuel luft-til-vand varmepumpe på baggrund af data fra varmepumpepuljen. Aalborg

Varme bemærker i den forbindelse, at det af metodenotatet fremgår, at der vil blive anvendt data fra forskellige

perioder for de forskellige år. Det fremgår dog ikke, hvad baggrunden herfor er, samt hvordan det sikres, at den

valgte periode er repræsentativ. Det er Energistyrelsen, der skal angive de data, der skal anvendes ved bereg-

ningen, men det fremgår ikke, hvordan Energistyrelsen vil sikre, at dataene der anvendes, er retvisende for de

reelle omkostninger, der er forbundet med skift til en varmepumpe.

Det er Aalborg Varmes vurdering, at de anvendte data fra varmepumpepuljen skal være tilgængelige for varme-

forsyningsvirksomhederne for at sikre gennemsigtighed.

For at beregningsforudsætningerne af forbrugerprisloftet kan afspejle virkeligheden, er det væsentlig, at det sik-

res, at alle omkostningerne til anskaffelse, installation, vedligeholdelse og driftsomkostninger af en varmepumpe,

der kan opvarme et standardhus, er medtaget. Aalborg Varme forstår bilag 1 og metodenotatet således, at var-

meforbrugernes omkostninger, der er forbundet ved at skifte fra fjernvarme til en varmpumpe, ikke er medtaget i

beregningen af omkostningerne til individuel varmeforsyning, da omkostningerne til udtrædelsesgodtgørelse

samt afkobling til fjernvarmenettet ikke fremgår heraf.

Det er på den baggrund Aalborg Varmes opfattelse, at beregningen af omkostningerne til individuel varmeforsy-

ning ikke vil være retvisende, da beregningen ikke vil komme til at afspejle alle de relevante forbrugeromkostnin-

ger. Det er væsentligt at beregningerne i bekendtgørelsen er i overensstemmelse med virkeligheden, således

der er gennemsigtighed for varmeforbrugerne i forhold til, hvorvidt de vil have varige fordele ved at skifte væk fra

fjernvarmen. Derudover er det for varmeforsyningsvirksomhederne særdeles vigtigt, at beregningen afspejler vir-

keligheden, da fastsættelsen af prisloftet har stor betydning for varmeforsyningsvirksomhederne, da en overskri-

delse af forbrugerprisloftet vil indebære krav om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af varmeprisen, et of-

fentliggørelseskrav, hvor varmeforsyningsvirksomheden sættes under skærpet tilsyn og ultimativt en ophævelse

af eventuelle forbrugerbindinger.

Beregningsmetoden i bekendtgørelsens bilag 1 tager udgangspunkt i et standardhus. Hertil bemærkes det, at

definitionen af et standardhus på 130 m

med et varmeforbrug på 18,1 MWh ikke svarer til, hvad der må beteg-

nes som et standardhus i 2024. Aalborg Varme finder det afgørende, at definitionen på et standardhus tilpasses

tiden, da det er afgørende for fastsættelsen af forbrugerprisloftet, da det har stor betydning i forhold til sammen-

ligningen mellem prisen for fjernvarme og prisen på en varmepumpe. Såfremt forbrugerprisloftet bliver fastsat

forkert, vil det være svært for varmeforbrugerne at gennemskue, hvorvidt de vil få varige fordele ved at skifte

væk fra fjernvarmen.

Der lægges i bekendtgørelsen op til, at der anvendes et forsigtighedshensyn på 15 % for årene 2023, 2024 og

2025. Det fremgår dog ikke, hvordan Energistyrelsen kommer frem til, at forsigtighedshensynet skal udgøre 15

% samt hvordan dette forsigtighedshensyn fremadrettet får betydning i forhold de opdaterede forudsætninger for

et repræsentativt forbrug.

I forhold til beregningsmetoden bemærkes det ligeledes, at det af bilag 1 samt metodenotatet fremgår, at forud-

sætningerne for levetid, COP og drift og vedligeholdelse skal fastsættelse ud fra teknologikataloget. Det er dog

ikke beskrevet, hvordan Energistyrelsen vil sikre, at oplysningerne heri er retvisende. Dette er relevant at få op-

lyst, da opdatering af teknologikataloget ikke tidligere har været prioriteret.

Beregnet forbrugerpris

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt senest den 1. november

en beregnet forbrugerpris for det forudgående kalenderår for hver varmeforsyningsvirksomhed, hvor forbruger-

prisen angives i hele antal kroner pr. GJ. Aalborg Varme stiller sig uforstående over for, at både omkostningerne

til en individuel varmeforsyning og den beregnede forbrugerpris udmeldes i kroner pr. GJ frem for kroner pr.

MWh, da dette vil være mere gennemsigtigt for forbrugerne.

I forhold til beregningen af forbrugerprisen fremgår det, at Forsyningstilsynet tager udgangspunkt i varmeforsy-

ningsvirksomhedernes anmeldelse til Forsyningstilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, hvor de

realiserede samlede indtægter fra forbrugsafregningen, deles med det realiserede varmesalg fra samme peri-

ode. Hertil skal det bemærkes, at når varmeforsyningsvirksomheder foretager acontoopkrævninger, vil beregnin-

gen ikke vise den realiserede mængde og indtægt for det pågældende år, da der vil være forskydninger i forhold

Side 2 af 3

til den enkelte varmeforbrugers årsafslutning. Dette bør der tages højde for i forbindelse med beregningen af for-

brugerprisen.

Det samme gør sig gældende i forhold til bekendtgørelsens § 9, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet træffer

afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder, når den gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger

den gennemsnitlige omkostning i en treårig periode, som regnes i fulde kalenderår. Det fremgår ikke klart, hvor-

dan bestemmelsen skal anvendes på de varmeforsyningsvirksomheder, hvor acontoopkrævningerne ikke følger

kalenderåret.

Udarbejdelse af plan for nedbringelse af varmepriser

Såfremt en varmeforsyningsvirksomhed har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige

omkostning til individuel varmeforsyning, skal varmeforsyningsvirksomheden i henhold til bekendtgørelsens § 8

udarbejde og offentliggøre en plan for nedbringelse af varmeprisen, som opgjort i medfør af varmeforsyningslo-

vens § 20, stk. 1. Aalborg Varme stiller sig uforstående over for, at det ikke er den beregnede forbrugerpris i

henhold til bekendtgørelsens § 4, der skal nedbringes.

Derudover bemærkes det, at en periode på 3 år til at nedbringe varmeprisen er meget kort henset til den inve-

steringshorisont, som varmeforsyningsvirksomhederne har, og som er nødvendige for at sikre de grønne og kli-

mavenlige varmeforsyningsløsninger.

Klageadgang og Ikrafttræden

Aalborg Varme finder det bekymrende, at reglerne skal gælde for 2025, da det ikke vurderes muligt at fastsætte

et retvisende prisloft for 2025. Det fremgår af § 2, stk. 3, at Energistyrelsen skal beregne omkostningerne til indi-

viduel varmeforsyning for 2023, 2024 og 2025, samt at udmeldingen sker den 1. januar 2025. Såfremt det viser

sig, at de anvendte data ikke er retvisende, vil det have betydning for fastsættelsen af prisloftet for disse år.

Såfremt det viser sig, at forbrugerprisloftet for 2026 og fremefter adskiller sig væsentlig for fastsættelsen af for-

brugerprisloftet for 2023, 2024 og 2025, som følge af, at beregningsforudsætningerne samt de anvendte data

ikke er retvisende, er det uklart, hvilken konsekvens det vil få. Der bør således tages stilling til, hvorvidt Forsy-

ningstilsynet kan foretage en genberegning af prisloftet tilbage i tid, såfremt det måtte vise sig, at Energistyrel-

sens fastsættelse af forbrugerprisloft for 2023, 2024 og 2025 ikke er retvisende.

Dette er særlig relevant henset til, at det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at varmeforsyningsvirksomhedernes

klageadgang er afskåret. Aalborg Varme finder det meget indgribende, at der ikke er klageadgang, da klagead-

gangen er vigtig henset til retssikkerheden. Det vil få negative konsekvenser for såvel varmeforbrugerne og var-

meforsyningsvirksomhederne, såfremt prisloftet fastsættes ud fra ikke-retvisende data og beregningsforudsæt-

ninger, hvorfor det eventuelt vil være nødvendigt at gå til domstolene.

oo0oo

Der kan i det hele henvises til Aalborg Varmes høringssvar til lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning

og lov om planlægning (j.nr. 2024-7178). Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, stiller Aalborg

Varme sig gerne til rådighed.

Venlig hilsen

Jesper Høstgaard-Jensen

Teknisk direktør

Camilla Kjeldsen-Fladkjær

Advokat

Side 3 af 3

-- AKT 3753185 -- BILAG 31 -- [ Høringssvar - Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyni… --

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 5. november 2024

Høringssvar

–

Bekendtgørelse om omkostninger baseret på

individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat

–

Danmarks Almene Boliger har den 14. oktober 2024 modtaget høring over Bekendtgørelse

om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat.

BL henviser til tidligere afgivet høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

varmeforsyning og lov om planlægning.

Fjernvarmen udgør en stor del af opvarmningen af de almene boliger i Danmark, og anvendes

som opvarmning i 92 pct. af de almene boliger. Det er vigtigt at beskytte beboerne imod store

prisstigninger og BL bakker generelt op om tiltag, der kan medføre løbende incitamenter til

effektivisering og større gennemsigtighed i priserne på fjernvarme.

Det fremgår af metodenotatet, at prisloftet beregnes med udgangspunkt i omkostningerne for

opvarmning med en individuel luft-til-vand varmepumpe for et standardhus. Standardhuset er

ifølge Forsyningstilsynet et fritliggende enfamiliehus på 130 m2.

Der er en betydelig risiko for, at forslaget kan skabe en økonomiske ulighed, mellem de

forskellige boligformer, særligt mellem parcelhuse og etageboliger, som ikke har samme

muligheder for at skifte til alternative varmekilder. Ejere af parcelhuse har mulighed for at

installere individuelle varmepumper, hvilket kan være en økonomisk attraktiv løsning, når

fjernvarmepriserne stiger.

Derimod er varmepumper ikke en effektiv løsning i etageboliger, hvor den fysiske konfiguration

af bygningerne ofte ikke tillader installation af varmepumper. Det kan føre til en skævhed i

omkostningerne for forbrugerne, hvor de tilbageværende kunder, som primært består af

etageboliger, risikerer at betale en uforholdsmæssig stor del af omkostningerne ved

fjernvarmeforsyningen.

Dette er særligt et problem i forhold til nye investeringer i fjernvarmeinfrastruktur, som ikke kan

afskrives, hvis en større andel af kunderne vælger at skifte til alternative varmekilder. For

etageboliger, som ikke kan vælge varmepumpe, vil dette resultere i en højere andel af

omkostningerne, der bliver fordelt på en mindre gruppe forbrugere, hvilket vil føre til urimelige

prisstigninger.

Bekendtgørelsen bør altså indeholde bestemmelser om, hvordan strandede omkostninger

håndteres, så de ikke medfører urimelige prisstigninger for de tilbageværende

fjernvarmekunder, som ikke kan vælge alternative varmekilder.

side 2

BL henstiller derfor til, at konsekvenserne af ophævelse af tilslutningsforpligtelsen følges tæt.

Viser erfaringerne, at ordningen medfører højere priser til de tilbageværende fjernvarmekunder

må nødvendige regelændringer ske hurtigt.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

-- AKT 3753185 -- BILAG 32 -- [ Horingssvar fælles underskrevet ] --

-- AKT 3753185 -- BILAG 33 -- [ 186120-24 Høringssvar fra Hvidovre Kommune - Bekendtgørelse om omkostninger … --

Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre

Energistyrelsen

Att.: Rune Kvols Rasmussen

[email protected]

Hvidovre Kommune

Høvedstensvej 45

2650 Hvidovre

Center for Plan og Miljø

Miljø

Miljø- og Klimamedarbejder:

Charlotte von Hessberg

E-mail: [email protected]

Sagsnr.: 24/25480

Doknr.: 186120/24

Dato: 05-11-2024

Rådhusets åbningstider:

Mandag-onsdag: 10:00-14.30

Torsdag:

13:00-17.30

Fredag:

10:00-13.30

Udkast til høringssvar vedrørende bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og

beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder

Hvidovre Kommune takker for muligheden for at kommentere forslag til

bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og

beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder.

I Hvidovre Kommune er fjernvarmeselskaberne forbrugerejede, og der er kun

i ringe grad pålagt tilslutningspligt. Der er derfor et naturligt fokus på at holde

varmepriserne så lave som muligt og optimere fjernvarmen.

Projektbekendtgørelsens krav om bedst mulig samfundsøkonomi ved

udbygning af fjernvarmen betyder i langt de fleste tilfælde, at prisen for

fjernvarme hos de fjernvarmeselskaber, der udbygger fjernvarmen, er lavere

end for individuelle varmepumper.

Der er ingen der er interesserede i, at borgere og virksomheder skal betale

for meget for deres opvarmning. Men det er en unødvendigt dyr løsning at

beregne prisen for alle fjernvarmeselskaber hvert år, for at få ophævet

tilslutningspligten i de områder hvor varmen er for dyr.

”Klimaaftalen om grøn strøm og varme” fra 2022, har med udmeldingen om,

at al fjernvarme skal være udbygget i 2028, været årsag til en stigning i

prisen på materialer og entreprenører. Det har gjort det dyrere at gennemføre

den nødvendige udbygning.

Prisen på fjernvarme er derfor allerede nu så høj, at nogle af de nye kunder

vælger fjernvarmen fra, hvilket blot forstærker udfordringerne med at holde

prisen lav. Et yderligere gebyr til Forsyningstilsynet vil blot forværre dette

billede.

I lovbemærkningerne til ”Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov

om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)” står

der:

”Det skønnes at ville medføre en samlet forbrugergevinst på 9 mio. kr. årligt

som følge af prisloft og ophævelse af forbrugerbindinger. De administrative

omkostninger på 6,7 mio. kr. årligt for prisloftet samt 2 mio. kr. årligt for

markedsmæssighedstilsynet påhviler Forsyningstilsynet, og vil blive dækket

gennem en gebyrforhøjelse, der vil blive pålagt

varmeforsyningsvirksomhederne.”

Dermed bliver der stort set ingen samlet besparelse for fjernvarmekunderne,

og de fjernvarmeselskaber, der ikke har tilslutningspligt, får en unødvendig

udgift, der gør det sværere at fastholde kunderne.

I stedet bør der indføres en mere simpel model, f.eks. at fjernvarmekunder

med tilslutningspligt kan anmode forsyningstilsynet om at beregne om

prisloftet er overholdt.

Med venlig hilsen

Charlotte von Hessberg

Side 2 af 2

-- AKT 3753185 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar ang. Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmefors… --

Notatark

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

Att.: Energistyrelsen

[email protected]

Journalnummer 2024-10297

Sagsnr. 13.03.01-K05-1-24

Sagsbehandler

Hedensted Kommunes varmeteam

[email protected]

04.11.2024

Høringssvar

fra Hedensted Kommune

Vedrørende ”Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmefor-

syning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder”

Hedensted Kommune ser positivt på ovennævnte bekendtgørelses fokus på, at varmevær-

kernes forbrugere får så konkurrencedygtig en pris som mulig. Dog giver bekendtgørelse

i dens nuværende udformning anledning til to væsentlige bekymringspunkter.

1. Investeringer i grønne initiativer

Manglende mulighed for kommunens varmeværker til at investere i klimavenlige

varmekilder, gaskonverteringer og nyt kundegrundlag.

Prisloftet for varmeværkernes forbrugerpriser kan gøre det vanskeligt for varmeværkerne

at investere i nye grønne varmekilder, da dette ofte kræver store kapitallån, som for en

periode kan påvirke forbrugernes varmepris. Prisloftet i bekendtgørelsens nuværende ud-

formning kan derfor bremse varmeværkernes villighed og mulighed til at omstille til mere

klimavenlig forsyning, som ellers er et af målene i ”Klimaaftalen om grøn strøm og varme

2022”.

Ovennævnte vil ligeledes påvirke varmeværkernes villighed og mulighed for at indgå i

projekter med naturgas-konverteringer, som kræver store investeringer, der kun langsomt

tilbagebetales over en lang årrække. Derudover understreger kommunens varmeværker,

at det også vil sætte en bremse for varmeværkernes naturlige udbredelse til deres nær-

områder, da varmeværkerne ikke har ”råd” til at tilbyde fjernvarme til nye kunder, trods

muligheden for at etablere en rørforbindelse.

Dette er et bekymringspunkt for Hedensted Kommune, da det kan bremse den grønne

omstilling af varmesektoren i kommunen. Det foreslås derfor, at bekendtgørelsens rammer

gøres mere fleksible, så varmeværkerne får mulighed for at foretage grønne investeringer

til borgernes bedste inden for reglerne om prisloft.

Nye administrative krav i Lov om beredskab i energisektoren forstærker effekten

Den nye Lov om beredskab i energisektoren, som i sig selv er meget relevant, stiller større

administrative krav til varmeværkerne end de har i dag og vil dermed kræve flere ressour-

cer ved det enkelte værk. Det foreslås, at omkostninger for dette indregnes i den omkost-

ningsbestemte varmepris, og det vil dermed kunne begrænse ovenstående yderligere.

2. Skævvridning af ”konkurrenceforholdet”

Sammenligningsgrundlaget giver en unfair benchmarking og spænder ben for de

fælles løsninger

Hedensted Kommune ser desuden en udfordring i, at den stramme regulering af varme-

værkerne via Varmeforsyningsloven, som ikke gælder for virksomheder, der sælger var-

mepumper, skaber en skævvridning mellem varmeværkerne og den benchmarking de hol-

des op imod. En sådan skævvridning risikerer at spænde ben for de fælles løsninger og

gøre det endnu sværere at udrulle fjernvarmeløsninger i landdistrikterne.

Ifølge Projektbekendtgørelsen er det på nuværende tidspunkt kun muligt at tilbyde fjern-

varme til områder, hvor det samfundsøkonomisk er et bedre alternativ end individuelle

varmepumper holdt op imod den langsigtede investering og de aktuelle forhold.

Ud fra den nuværende udformning af bekendtgørelsen vil en sådan fjernvarmeinvestering

skulle sammenlignes med markedsforhold (teknologiske og økonomiske) for individuelle

varmepumper, som ligger år ude i fremtiden og er ukendt i investeringsøjeblikket. Det kan

medføre, at varmeværkerne er tilbageholdne for denne type investeringer, grundet en

usikkerhed om, at blive ”ramt” af prisloftet under tilbagebetalingsperioden, fordi markeds-

forholdene har ændret sig i løbet af denne.

Hedensted Kommune foreslår, at denne skævvridning i konkurrenceforholdet mellem de

to parter medregnes, ved at der tages højde for de konkurrencebegrænsninger, der for

varmeværkerne er indlejret i Varmeforsyningsloven, og at disse udlignes i den udstræk-

ning, det er muligt, samt at der evt. sættes en begrænsning for, hvor mange år frem dén

benchmarking, et investeringsprojekt sammenlignes med, kan ligge.

Reinvestering i varmepumpen skal medregnes i sammenligning med fjernvarme

Dertil er det vigtigt, at Energistyrelsen i deres prissammenligning indregner den/de rein-

vestering(er) af den individuelle varmepumpe, som vil skulle foretages i løbet af et fjern-

varmenets levetid. Det fremgår ikke tydeligt af det fremsendte, hvorvidt dette er medreg-

net.

Spænd for varmepumpeprisen bør ændres fra en start på 50.000 kr. til minimum

100.000 kr.

Hedensted Kommune foreslår yderligere, at man gentænker det spænd på varmepumpe-

prisen, som bekendtgørelsens nuværende udformning lægger op til, sådan at spændet som

minimum begynder ved 100.000 kr. og ikke 50.000 kr., da sidstnævnte pris ikke er et

realistisk sammenligningspunkt ud fra de beregninger, som kommunen ser udarbejdet af

rådgivningsvirksomheder som Dansk Fjernvarme Projektselskab, Plan og Energi og COWI.

Med venlig hilsen

Hedensted Kommune

-- AKT 3753185 -- BILAG 35 -- [ Høringssvar fra Fors A_S - Journalnr. 2024-10297 ] --

Til:

Energistyrelsen

Høringssvar fra Fors A/S - Journalnr. 2024-10297

Bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat

Fors A/S er et kommunalt ejet multiforsyningsselskab med forsyningsområde i Holbæk, Lejre

og Roskilde kommuner. Fors-koncernen distribuerer gennem to varmeselskaber

–

Fors Varme

Roskilde A/S og Fors Varme Holbæk A/S

–

varme til 11.000 kundeforhold.

Indledningsvist takker Fors A/S for muligheden for at afgive høringssvar. Fors A/S tilslutter sig

bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme og vil i det følgende høringssvar komme med et par

supplerende bemærkninger til bekendtgørelsen.

Opsummering og konklusion

Fors A/S vil gerne påpege følgende problematiske forhold, som uddybes nedenfor:

•

At Energistyrelsen sætter lighedstegn mellem vedvarende energi (VE) og el

–

særligt

idet eget ministerium blandt andet definerer biomasse som VE, mens ministeren i mi-

nistersvar af 4. juni 2024 påpeger, at gas er at betegne som grøn energi, når andelen af

biogas i 2029 overstiger andelen af naturgas i ledningsnettet.

•

At en ureguleret teknologi og branche (varmepumpeindustrien) bruges som målestok

for en gennemreguleret branche (fjernvarme) uden hensyn til de meget forskellige

byrder, forpligtelser og forbrugerhensyn, brancherne pålægges.

•

At prisloftet for 2025 beregnes og udmeldes på anden vis (af Energistyrelsen) end

fremadrettet (af Forsyningstilsynet) uden nogen videre begrundelse.

•

At armslængdeprincippet mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsynet sættes ud af

spil, når Forsyningstilsynet tilsyneladende skal træffe afgørelse per automatik

–

uden

rum til fortolkning eller fagligt skøn. Det er svært at forstå Forsyningstilsynets funktion

i denne henseende.

•

At selskaber over prisloftet afkræves en redegørelse for nedbringelse af pris, når resul-

tatet af Forsyningstilsynets afgørelse er automatisk jf. ovenfor, og redegørelsen der-

med er irrelevant for udkommet.

Fors A/S har i høringssvar til lov om ændring af lov om varmeforsyning fremhævet, at Fors A/S

er enig i intentionen i den politiske aftale, som bekendtgørelsen udspringer af. Uagtet hvad

man måtte mene om intentionen bag prisloftet, så gør høringsudkastet til bekendtgørelsen det

dog svært ikke at sidde tilbage med det indtryk, at der er tale om et stykke regulering, hvis

reelle formål er at promovere én specifik opvarmningsform

–

ovenikøbet på bekostning af en

anden. Dels er det vanskeligt at se, hvordan dette formål kan være foreneligt med de politiske

udtalelser om fjernvarmens rolle i udfasningen af gas fra opvarmning af private hjem, og dels

virker det mærkværdigt, at man fra statslig side vælger at fremhæve én VE-baseret løsning

frem for andre. Det vidner om en vis signalforvirring mellem politikere og embedsværk.

30-10-2024

Kontakt

+45 70 20 20 66

[email protected]

fors.dk

Ring til os

Man–Tor: 09–15

Fre: 09–14

CVR: 33 03 28 38

Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores

kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og

overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan

løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.

Fors A/S, Holbæk

Tåstrup Møllevej 5

4300 Holbæk

Fors A/S, Roskilde

Betonvej 12

4000 Roskilde

Uddybning af kritikpunkter

Lighedstegn mellem VE og elektricitet

Udkastet til bekendtgørelsen siger i § 2, at der skal ske sammenligning med individuel opvarm-

ning baseret på VE. Her savnes først og fremmest en klar definition af, hvad der forstås ved VE.

En sådan definition findes dog på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside. Her

kan man læse, at VE dækker over energi fra sol og vind, men også omfatter geotermi, biogas

og biomasse

. Det ligger dog implicit i bekendtgørelsen, at der med VE reelt menes elektricitet.

Dette uagtet, at elektricitet ikke består af 100 % VE, jf. Energinet

og at eksempelvis et pillefyr

også må

klassificeres som individuel opvarmningsform baseret på VE jf. KEFM’s definition.

Ydermere har Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard i ministersvar af 4. juni 2024

påpeget, at ledningsgasforbruget opgørelsesmæssigt er 100% grønt fra 2029

, hvorfor gasfyr i

den henseende også må være at betragte som individuel opvarmning baseret på VE.

Det følger af Bilag 1 til bekendtgørelsen, at elektricitet

–

og ikke VE, som anført i bekendtgørel-

sesteksten

–

er det definerende:

”Omkostningen til køb,

installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af indivi-

duel varmeforsyning beregnes med udgangspunkt i omkostningerne for opvarmning med en

individuel luft-til vand varmepumpe

(…)”.

Denne sammenstilling af VE og elektricitet (individuel varmepumpe) virker på baggrund af

ministeriets og Energinets definitioner således arbitrær. Samtidigt føder ovenstående kritik ind

i den næste problematik, nemlig at en individuel varmepumpe fremføres som udgangspunkt

og standard for opvarmning i Danmark.

Varmepumpe som målestok for et diverst marked

Varmepumper er en af flere mulige opvarmningsformer, man som forbruger i Danmark kan

vælge. Almindeligvis afholder danske styrelser sig fra at favorisere én teknologi over andre på

et ellers frit marked. Med den foreslåede bekendtgørelse vil man lade én individuel løsning,

sætte prisen for hele markedet. Man vil med offentlig regulering fremme én VE-teknologi på

bekostning af andre - herunder biomassekedler, gasfyr (VE fra 2029) eller andre teknologier.

Beregning af forbrugerprisloft for hhv. 2025 og alle andre år

Fors A/S finder det uhensigtsmæssigt, at Energistyrelsen skal udmelde et prisloft det første år,

hvorefter ansvaret ligger hos Forsyningstilsynet. Det er ønskværdigt for branchen, at beregnin-

gen foregår på et kvalitetssikret grundlag, som ikke skifter metode eller hænder fra år til år.

Fors A/S er som Dansk Fjernvarme bekymrede for, om prisloftet udmeldes pba. retvisende

data, og Fors A/S stiller sig uforstående over for, at prisloftet partout skal udmeldes første

gang, før den ansvarlige instans (altså Forsyningstilsynet) har metode og datagrundlag på

plads. Der mangler fortsat en overbevisende begrundelse for denne insisteren på at dispense-

https://www.kefm.dk/energi/vedvarende-energi

https://energinet.dk/data-om-energi/

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/spm/416/svar/2054676/2878157.pdf

2/3

re fra den fremadrettede fastsættelse af prisloft såvel som den fastsættende instans for året

2025. Fors A/S opfordrer til, at prisloftet udmeldes første gang i 2025 (for 2026), således at

både ansvar og metode er overensstemmende mellem 2025 og fremtidige år.

Armslængde og funktioner

Som beskrevet ovenfor finder Fors A/S fordelingen mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsy-

net uklar og uhensigtsmæssig. Det følger af bekendtgørelsens §2 stk. 1 og 2, at Forsyningstilsy-

net skal udmelde forbrugerprisloftet pba. data fra Energistyrelsen. Det fremgår af både lov-

forslag og bekendtgørelse, at afgørelse vedr. en varmeforsyningsvirksomheds placering over

eller under prisloftet træffes uden mulighed for forhandling, uden fagligt skøn, og uden

dispensations- eller klagemulighed. Derfor er det svært at forstå, hvilken rolle Forsyningstilsy-

net reelt spiller ifm. forbrugerprisloftet

–

udover at administrere en automatisk ordning under

Energistyrelsen.

Redegørelse for nedbringelse af pris

Fors A/S vurderer, at kravet om en redegørelse efter §9 er irrelevant, idet det hverken påvirker

afgørelsen, udkommet eller prisen. Kravet om redegørelse efter §9 bør som minimum ikke

gælde for nyetablerede anlæg, som ikke kan effektiviseres. Dertil bør der indføres klageadgang

og mulighed for forhandling, hvis kravet om redegørelse skal give mening og ikke blot være

unødig bureaukrati.

Venlig hilsen

Steen Lindhardt

Adm. direktør i Fors A/S

3/3

-- AKT 3753185 -- BILAG 36 -- [ Høringsvar Prisloft fjernvarme j.nr. 2024-10297_458713_5.0 ] --

Energistyrelsen

Att. Rune Kvols Rasmussen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Journal nr. 2024-10297

Høringssvar vedr. Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og

beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat

Frederiksberg Forsyning har modtaget ovenstående høring og takker for muligheden for at

kommentere den kommende bekendtgørelse og tilhørende metodenotat.

Tidslighed

Frederiksberg Forsyning finder det komplekst og forvirrende med den tidsmæssighed der er

præsenteret i bekendtgørelsen. Der fremgår at prisloftet for det næstkommende år præsenteres

1. november i det pågældende år. Forbrugerprisen for fjernvarmeselskaberne bliver også

offentliggjort den 1. november i det pågældende år. Oversigten over de fjernvarmeselskaber der

har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige omkostning bliver

offentliggjort den 1. december. Hvorfor offentliggøres alle 3 beregninger ikke samtidigt?

Fjernvarmeselskaberne vil højest sandsynligt selv lave beregningerne for hvorvidt de er over

loftet i perioden 1. november til 1. december. Hvilket medfører erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Det fremgår af §3 stk. 2 at der afholdes en høring på 14 dage for den fastsatte omkostning.

Dette er en meget kort høringsperiode for så vigtig en parameter. Udover dette vækker det

undren at det den omkostning som Energistyrelsen offentliggør jf. §3 stk. 3 ikke sendes i

høring. Det er jo netop her beregningerne bliver præsenteret første gang, så det er mærkeligt at

Energistyrelsen udelader høringen for deres beregninger.

Selve tidspunktet (1. december) for offentliggørelsen af oversigten over de

varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den

gennemsnitlige omkostning, virker uhensigtsmæssig.

Fjernvarmeselskaber plejer at melde nye priser i slutningen af året, hvis selskabet offentliggør

nye priser i november, vil de potentielt skulle melde endnu en prisændring efter oversigten er

blevet offentliggjort. Derudover skal prisændringer af en vis størrelse varsles 3 måneder før de

kan træde i kraft. Desuden giver § 8 stk. 2 meget kort tid til at udarbejde en plan, som er

meget vagt beskrevet, for at kommer under prisloftet. I mindre fjernvarmeselskaber kan det

være et stort administrativt arbejde, som muligvis ikke kan håndteres internt, hvor selskabet

muligvis skal have ekstern hjælp til arbejdet. Dette vil medføre et udbud, som kan være

tidskrævende. Desuden løber de tre måneder hen over julen, hvis oversigten offentliggøres den

1. december, hvorfor der i realiteten kun er 2,5 måneder til at lave planen.

Prisloftet

Frederiksberg Forsyning undrer sig over hvorfor prisloftet bliver offentliggjort i kr./GJ. Det

fremgår af bilag 1, at prisloftet sættes med udgangspunkt i omkostningerne for opvarmning

med en individuel luft-til vand varmepumpe for et standardhus og omregnes til kr./GJ.

Hvorfor skal denne omregning laves når standardhusets varmeforbrug er opgjort i MWh? Hvis

man ønsker gennemsigtighed og gøre det klart for kunderne om deres fjernvarme er dyr, vil det

give mere mening at offentliggøre den i kr./MWh, da dette er en enhed kunderne bedre kan

Frederiksberg Forsyning A/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf.nr 38 18 50 00

[email protected]

www.frb-forsyning.dk

CVR-nr. 28500769

- en virksomhed i Frederiksberg

Kommune

forstå. Alternativt kan man offentliggøre prisloftet både i kr./GJ og kr./MWh, så kunderne

nemt kan gennemskue priserne ift. den prisstruktur de forskellige fjernvarmeselskaber har.

I nogle selskaber er andelen af lejlighedskomplekser betydeligt større end andelen af huse. Det

vil derfor være vigtig forbrugerinformation at inkludere standardlejligheden i beregningerne.

Bilag 1 og metodenotat

I bilag 1 og metodenotatet fremgår der at meget data hentes fra Teknologikataloget f.eks.

Levetid, COP og D&V. I Teknologikataloget er dog beskrevet flere forskellige typer af

varmepumper f.eks. ”HP

air-water,new single”,

”HP

air-water,

ex single”

eller

”HP

air-water

LPP, ex single”.

Der er betydelig forskel på hvilken der bruges i Teknologikataloget, så

det bør

fremgå, hvilken der bruges.

Elpris og forbrugerpristillæg: Her fremhæves ikke, at størstedelen af elforbruget ligger i

vinterhalvåret, som ellers fremhæves i afsnittet om Tarif på el. Vil elprisen være en

gennemsnitspris over året? Dette vil ikke være repræsentativt når elektriciteten bliver brugt om

vinteren, som også står beskrevet i afsnittet om tarif på el:

Pga. det højere elforbrug til varmepumpen om vinteren, fastsættes tariffen som et gennemsnit

af første og andet kvartals realiserede tariffer, hvor første kvartal (vinter) vægter 80% og andet

kvartal (sommer) vægter 20%.

Klageadgang

Slutteligt vil Frederiksberg Forsyning stille spørgsmål til hvorfor der ikke er klageadgang til

afgørelser vedtaget jf. den foreslåede bekendtgørelse. Især når Energistyrelsen selv jf. §2 stk. 3

vælger at placere et forsigtighedshensyn på deres beregninger, som så efterfølgende bortfalder

når Forsyningstilsynet skal foretage beregningerne. Dette forsigtighedshensyn signalerer at

Energistyrelsen er usikre på kvaliteten af den data prisloftet sættes ud fra. Denne usikkerhed og

fritagelse af klageadgang er meget bekymrende når der er tale om så gennemgribende en

bekendtgørelse der bliver præsenteret.

Frederiksberg Forsyning referer også til Dansk Fjernvarmes høringssvar og er selvfølgelig til

rådighed, hvis der er behov for uddybning eller der er afklarende spørgsmål.

Venlig hilsen

Frederiksberg Forsyning A/S

Side 2

-- AKT 3753185 -- BILAG 37 -- [ J.nr. 2024-10297 Høringssvar fra Kalundborg Forsyning ] --

Energistyrelsen (j.nr. 2024-10297)

Dato:

Ansvarlig:

05.11.2024

Lars Lundgaard

Kalundborg Forsyning´s høringssvar til

”udkast

til bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede

forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder”.

Kalundborg Varmeforsyning A/S vil indledningsvis understrege at vi er enige i og bakker op om

intensionerne omkring en forbrugerbeskyttelse af prisen for fjernvarme, men er uenige i

metode og omfanget i det pågældende lovforslag, hvor vi mener at varmeselskabernes

individuelle forhold skal behandles individuelt og ikke på en ensidig og generel facon, som

bekendtgørelsen lægger op til.

Vi bakker ligeledes op om NEKST-gruppens forslag om udvidelse af afskrivningsperioden på op

til 45 år for rørledninger.

Konklusion

Bekendtgørelsen vil i nuværende format bidrage til usikkerhed hos en større del af de danske

varmeselskaber som tilbyder kollektiv varme samt deres kunder, som uanset individuel

likviditet, vil kunne ende i en ny situation som ikke er efter eget valg.

Der er ingen tvivl om at bekendtgørelsen i nuværende format vil bidrage til lukning af mange

gode selskaber, da deres økonomi i forvejen er reguleret, og det kan derfor være umuligt at

opnå yderligere reducering i forbrugerprisen.

Landets kommuner er lige så usikre på hvor mange varmeselskaber som går konkurs, og

hvordan varmen så sikres til landets borgere.

Der findes privatiserede og kommercielle parter på markedet, som sikkert kan overtage et

fjernvarmenet, men så er spørgsmålet om det stadig er forbrugerbeskyttelse som driver

værket. Forbrugerbeskyttelsen er også vanskelig at identificere når de kommercielle KV-

selskaber tilsyneladende ikke påvirkes af denne bekendtgørelse.

Udfasning af gas

Statsministeriet meldte i 2022 ud at gas skulle udfases som kilde til boligopvarmning, sådan at

forstå at naturgas skulle være udfaset i 2030, og biogas i 2035. Den udmelding var ret massiv,

og mange kommuner og varmeselskaber har siden brugt mange midler i god tro om at

meldingen fra 2022 stod ved magt.

Bygge og anlægsbranchen er i forvejen overophedet, og at lave ny infrastruktur til fjernvarme

er en kostbar affære, som nu er truet af både varmeprisloft samt usikkerheden om hvorvidt

der fortsat kommer gas i rørene til de nuværende gaskunder.

Udover et enormt spild af økonomiske midler til udfasning af gas, virker prisloftet nærmest

som en straf for de selskaber, for hvem det lykkes at gøre hvad statsministeriet sagde.

Udvidelse af afskrivningsperioden på rørledninger, kan måske være en del af redningen, hvis

afskrivningsprofilen kan ændres .

Kalundborg Forsyning

▪

Dokhavnsvej 15

▪

4400 Kalundborg

tlf. 59 57 17 00

▪

[email protected]

▪

www.kalfor.dk

Varmeforsyningsselskabernes virkemidler

Varmeforsyningsloven definerer klart og tydeligt

”hvile i sig selv” princippet,

hvilket beskriver

de rammer som de kollektive varmeselskaber skal efterleve, og disse bliver eftervist årligt med

Forsyningstilsynet.

Bekendtgørelsen nævner at der ved overskridelse af prisloftet, skal udarbejdes en handleplan

for at komme under prisloftet.

Flere forhold i nuværende lovgivning gør det dog vanskeligt at efterleve dette nye påbud, da et

varmeselskab fungerer som et nonprofit selskab, reguleret af Forsyningstilsynet gennem årlig

priseftervisning, samt at forbrugerprisen skal afspejle de nødvendige omkostninger og intet

andet.

Nogle varmeselskaber sidder fast i lange uopsigelige aftaler med kommercielle KV-selskaber,

som ikke nødvendigvis er til forbrugernes fordel.

Varmeselskabernes økonomiske rammer i fremtiden

Tænker at den økonomiske situation for landets varmeselskaber er ligeså varieret som antallet

af selskaber, og det er en påstand på baggrund af følgende elementer.

•

Alder på fjernvarmeanlægget

•

Vedligeholdelsesstrategi

•

Teknologivalg

•

Ejerskab iblandt forbrugere

•

Køb af varme fra kommerciel partner (langtidskontrakter)

•

Udvidelser til boliger/erhverv og industri

•

Kommunalt krav om udfasning af gas

•

Mv.

Der findes varmeselskaber som holder forbrugerprisen nede ved at holde igen på vedligehold,

men på et tidspunkt kan det så blive meget dyrt, grundet nedbrud og vil udfordre

forsyningssikkerheden.

Der findes varmeselskaber som må holde igen på vedligehold, da køb af varme fra et

kommercielt KV-selskab, er så omkostningstungt, at der må spares et sted, hvilket kan få

samme konsekvens som ovenstående.

Der findes varmeselskaber som bruger mange ressourcer på udfasning af gas, men møder

megen modstand, som bygger på den manglende slutdato for gassen, og ikke mindst de

politiske udmeldinger om at biogassen nok bliver i rørene. Altså en masse spildt arbejde som

jo kun kan finansieres af forbrugerne.

Der findes varmeselskaber som har etableret nye anlæg, stiftet ny gæld som skal afskrives, og

de vil potentielt blive ramt af prisloftet, uden at kunne gøre noget som helst ift. en handleplan.

Den ensidige og generelle vinkel med et prisloft er rigid og det vil ramme på en meget ulig

facon.

Hvordan skal varmeselskaberne få finansieringen på plads, når selskabernes rammebetingelser

reelt ændres hvert år, og eksistensgrundlaget kan blive frataget dem over tre år?

Essentielle elementer som mangler korrekthed, er undtaget eller ikke er nævnt

Hermed nogle enkeltstående nedslagspunkter som enten direkte er skævvridende eller måske

bare ikke nævnt i høringsmaterialet, og Energistyrelsen ville ikke besvare nedenstående, men

henviste til høringssvaret.

Side

•

Referenceprisen for en luft/vand varmepumpe

–

der tages udgangspunkt i

varmepumpepuljen, men det er jo langtfra alle som får del i den pulje.

Levetid

–

Er dette afskrivning af investeringen, opsparing til næste varmepumpe eller

hvordan? Nogle låner i banken, andre anvender deres opsparing eller friværdi, men

sikkert er det at der efter ca. 15 år skal investeres i en ny varmepumpe.

D&V

–

Synes ikke at have set det lovpligtige eftersyn nævnt i denne sammenhæng

COP

–

bør være SCOP som dækker virkningsgraden over året

Data

–

De forskellige indgående data trækkes på ret forskellige tidspunkter, hvad er

begrundelsen?

Efter tre år uden at kunne komme under prisloftet, kan kunderne træde ud af

tilslutnings- og forblivelsespligt, men hvordan med udtrædelsesgodtgørelsen?

Bekendtgørelsens sociale betydning

Kollektiv varme har været kendt i Danmark i mere end 100 år, og har den grundlæggende

fornuftige egenskab, at økonomien er kollektivt fordelt over alle tilsluttede kunder, hvilket som

udgangspunkt betyder et langt mere stabilt og forudsigeligt omkostningsniveau for den enkelte

forbruger, også understøttet af at varmeforsyningsloven sikrer at det kun er de faktiske

omkostninger for varmen som ender hos forbrugerne.

Varmeprisen i de forskellige kollektive anlæg i Danmark varierer, men kollektiv fjernvarme

giver stadig en økonomisk tryghed og stabilitet for de mere udsatte borgere i vores samfund.

Den gruppe borgere vil ikke i samme grad, kunne skifte over på en elektrificeret løsning som

f.eks. individuel luft/vand varmepumpe, både grundet køb og installationspris, samt drift &

vedligehold som faktureres direkte til husstanden.

Dette kan blive socialt skævvridende.

Bekendtgørelsens miljømæssige betydning

Der er vel omkring 2 mio. forbrugere på den kollektive varme i Danmark i dag, og den ensidige

udskilning indenfor den kollektive varmeforsyning, vil presse borgere ud i omkostningstunge

individuelle løsninger.

Det kan få konsekvenser i paratheden for elektrificering i Danmark, og ikke mindst det

nationaløkonomiske perspektiv i denne ønskede udvidelse.

Ender det alligevel med en større udvidelse af luft/vand varmepumpe installationer, står vi

overfor den næste udfordring, nemlig støj. Der findes i forvejen støjkrav på disse teknologier

på maks. 35 dB ved skel, men har endnu ikke hørt om at denne regel reelt håndhæves.

Det vil betyde at varmepumpe-områder vil være rimelig støjende, og vil i mange tilfælde

bringe parter i konflikt.

Bekendtgørelsens lovmæssige betydning

Ingen klageadgang til Energiklagenævnet (§ 10 i bekendtgørelsen):

Bekendtgørelsen udelukker klageadgang til Energiklagenævnet.

Mulig konflikt: Varmeforsyningsloven giver i andre sammenhænge mulighed for klageadgang

ved uenighed i afgørelser. Ved at fratage virksomhederne mulighed for at klage over

Forsyningstilsynets beslutninger, kan dette være i modstrid med retssikkerhedsprincipper. Det

kan blive et problem, hvis beslutninger træffes, som er indgribende for virksomheden, uden

mulighed for at appellere.

Side

Krav om nedbringelse af varmeprisen

Bekendtgørelsen stiller krav til selskaber, som optræder på listen over dem med højere

forbrugerpriser end prisloftet, om at udarbejde og præsentere en plan for nedbringelse af

varmepriser (§ 8). For selskaber, der er bundet af langsigtede aftaler, kan der være

begrænsede muligheder for omkostningsreduktion, hvilket gør det vanskeligt at udarbejde en

realistisk plan, der både overholder bekendtgørelsens krav og samtidig respekterer de

eksisterende kontraktmæssige forpligtelser.

Desuden kan de ekstra administrative krav om årlige rapporteringer til Forsyningstilsynet

udgøre en betydelig byrde for selskaber, der allerede har fastlagte prisstrukturer og udgifter.

Særligt når disse data potentielt kan fremvise selskabet som en dyrere aktør, hvilket kan

skade kundetilfredshed og omdømme.

Herunder et eksempel på omkostningsfordeling af en realiseret forbrugerpris.

En hypotetisk tilgang til at nedbringe ovenstående varmepris, kunne være følgende:

Det kollektive varmeselskab

•

Køb af varme fra varmepumpe, en spildevandsbaseret varmepumpe som det

kommercielle KV-selskab kontrollere

Det giver ikke mening at reducere denne post, da den i forvejen er mere

kosteffektiv end varmen fra KV-selskabet

•

Distribution/Drift

Det drejer sig om minimal drift og vedligehold af fjernvarmenettet til mere end

5.000 forbrugere, og spares dette væk, mistes en stor grad af

forsyningssikkerhed

•

Afskrivning/renter & garantier

Er umiddelbart ikke muligt at justere

•

Administration

Krav fra kommune og industri om store udvidelser, også indenfor boliger, hvilket

kræver investeringer i fjernvarmenettet. Spares dette væk, deltager

varmeselskabet ikke i udviklingen

Det kommercielle KV-selskab

•

Er ikke underlagt denne bekendtgørelse, og hvorvidt KV-selskabet ønsker at reducere

deres profit, for at fastholde dette kundeforhold er op til dem.

Side

Forbrugerprisloftet og mulige alternativer

Aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022 om indførelse af et nyt forbrugerprisloft fremgik under

overskriften om øget forbrugerbeskyttelse.

Det er vel en overdrivelse at kalde følgende elementer som værende forbrugerbeskyttelse, da

lovforslaget kan betyde lukning af flere varmeselskaber, og derved presse forbrugerne ud i

individuelle løsninger, som i større grad kan udfordre privat- og samfundsøkonomien;

•

At undlade at tage en helhedsvurdering på fjernvarmesektorens omkostninger, som i

forvejen er reguleret, men er individuelt økonomisk belastet ifm. investeringer og

afskrivninger, som har direkte effekt på varmeprisen, som så i sidste ende kan betyde

lukning af den kollektive varmeforsyning.

•

At undlade at tage en helhedsvurdering som inkluderer de kommercielle selskaber som

byder ind som varmeleverandører på andre vilkår end varmeselskaberne. Det er jo reelt

de kommercielle selskaber som har størst mulighed for at imødekomme et prisloft.

•

At undlade at tage en helhedsvurdering ved at tage en fiktiv pris og anvende denne

som benchmark, fremfor at anvende allerede eksisterende statistik til at evaluere og

sammenligne omkostningsniveauer.

Forslag til ændringer

•

Prisloftet erstattes af en metode til individuel og skærpet vurdering af de

varmepriser som f.eks. ligger over det vægtede landsgennemsnit. Den udførende

part kunne her være forsyningstilsynet, i både udførende og vejledende rolle.

Forsyningstilsynet udfører i forvejen årlig priseftervisning.

Der tages individuelle vurderinger med formålet at sikre en rimelig og

omkostningstro varmepris ud fra en helhedsbetragtning som omhandler:

▪

Det enkelte varmeselskabs omkostninger.

▪

Det eventuelle varmeproducerende kommercielle selskabs mulighed

for påligning af omkostninger og et loft for salgspris. Tillige burde

det være en mulighed at bringe så ugunstige og ofte langsigtede

aftaler til ophør, i forbrugernes interesse.

▪

At reglerne om substitutionspris som kan nedbringe

forbrugervarmeprisen skal ændres, og simplificeres.

Side

-- AKT 3753185 -- BILAG 38 -- [ Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregne… --

Energistyrelsen

Sendt til [email protected] med kopi til [email protected]

Journalnummer 2024-10297

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil: + 45 25291932

Email: [email protected]

Dato: 5. november 2024

Side 1/3

TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på høring af bekendtgørelse om omkostninger ba-

seret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsynings-

virksomheder samt tilhørende metodenotat

Energistyrelsen har med høringsbrev dateret 11. oktober 2024 sendt bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for var-

meforsyningsvirksomheder samt tilhørende metodenotat i høring og anmodet om at mod-

tage høringssvar senest 5. november 2024.

Høringen vedrører beregning og udmelding af omkostninger til individuel varmeforsyning,

beregnet forbrugspris og gennemsnit, populært kaldet forbrugerprisloftet. TEKNIQ Ar-

bejdsgivernes medlemmer tæller mange af de virksomheder der installerer og vedligehol-

der såvel fjernvarme som varmepumper. Høringen berører derfor vigtige arbejdsområder

for TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer.

Udkastet til bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og be-

regnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder, herefter benævnt ”bekendtgø-

relsen”

samt

metodenotat, giver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til følgende bemærk-

ninger.

Generelle bemærkninger

Transparens

TEKNIQ Arbejdsgiverne mener at det vigtigste er at sikre, at borgerne/varmeforbrugerne

har tillid til forbrugerprisen uanset opvarmningsform, og at der er fuld transparens i den

oplyste pris. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener også, at det er vigtigt for alle parter, at meto-

den er robust og har høj troværdighed.

Beregning af årlige omkostninger

Af bekendtgørelsen fremgår det, at Forsyningstilsynet fastsætter de årlige omkostninger

til køb, installation, drift og vedligeholdelse, og at beregningen sker i hele antal kroner pr.

GJ TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at det er bedre at anvende MWh eller MW, da det er et

begreb borgere forstår, bedre end GJ.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt

60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Energistyrelsen benytter rådata fra Varmepumpepuljen for udbetalinger foretaget de se-

neste 6 måneder i det pågældende år, hvor der er foretaget en række metodiske priorite-

ringer. Bl.a. er de dyreste og billigste varmepumpeinstallationer frasorteret. Det er TEKNIQ

Arbejdsgivernes vurdering, at denne fremgangsmåde umiddelbart er hensigtsmæssig og

må betragtes som objektiv.

Elpris og forbrugerpristillæg

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Energistyrelsen fastsætter elprisen ved en kombina-

tion af de realiserede forbrugerpriser og forwardprisen med et tillæg, som er forskellen

mellem den kommercielle elpris og den gennemsnitlige spotpris. Det er TEKNIQ Arbejdsgi-

vernes vurdering, at denne fremgangsmåde umiddelbart er hensigtsmæssig og må betrag-

tes som umiddelbart objektiv. Dog mener vi, at det er nødvendigt at tage højde for, at de

fleste varmepumper er designet med styring, som gør det muligt at mindske tilpasse elfor-

bruget efter om elprisen er høj eller lav. Dette har selvsagt stor betydning for prisen for

opvarmning for den enkelte varmepumpeejer.

Rente

Det fremgår af bekendtgørelsen, at renten fastsættes som byggerenten + 1 dvs. den lange

obligationsren tillagt 1 procentpoint. Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at spå

om den fremtidige udvikling i renterne, men når renterne opgøres på årlig basis, vurderer

TEKNIQ Arbejdsgiverne at et tillæg på 1 procentpoint giver et realistisk billede af den frem-

tidige renteudvikling.

Forsigtighedshensyn i forhold til varmepumper

Prisloftet er fastsat ud fra en beregning af årlig omkostning til køb, installation og anven-

delse, herunder drift og vedligeholdelse af individuel luft/vand varmepumpe.

I tillæg til priserne lægger Energistyrelsen hvad der i bekendtgørelsen betegnes som et for-

sigtighedshensyn på 15% på omkostningerne.

Brugen af forsigtighedshensyn stemmer ikke overens med Energistyrelsens Teknologikata-

log for individuel opvarmning. Af Teknologikataloget fremgår det at priserne på varme-

pumper forventes at falde over tid mens effektiviteten forventes at stige. Alt andet lige vil

omkostningerne ved at eje og drive en varmepumper ifølge Teknologikataloget være la-

vere i den efterfølgende periode end i den foregående

Af Teknologikataloget fremgår:

”

Similar to air-to-water heat pumps, the installation costs in households are expected

to decrease by 25% in existing buildings and 15% in new single-family households.

The installation is more expensive than a pure air-to-water heat pump system since a

gas boiler also needs to be installed. For integrated solutions, the installation cost

may be closer to that of a pure heat pump system. For both new and existing building

complexes, the installation costs are expected to decrease by 25%.”.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil: + 45 25291932

Email: [email protected]

Dato: 5. november 2024

Side 2/3

TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt

60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

TEKNIQ Arbejdsgiverne mener at brugen af de objektive data, tilskudspris sammenholdt

med teknologikatalogets priser generelt giver et mere objektivt og dækkende billede af

omkostningerne ved at eje og drive en varmepumpe.

Energistyrelsen har valgt at frasorterer de 2,5% billigste og 2,5% dyreste varmepumper i

grundlagt for prisfastsættelsen. Vi mener dermed at usikkerheden stort set er fjernet og

det ikke kan retfærdiggøres at lægge 15% oven i investeringer.

Beregninger af årligt gennemsnit

Det fremgår af udkastet at de 2,5% billigste og 2,5% dyreste varmepumper frasorteres

Vi vurderer at det ikke er nødvendigt at anvende et bagudrettet 3-års gennemsnit. Da der

allerede re frasorteret det 2,5 procent billigste og 2,5 procent dyreste. Hvis man vælger at

anvende 3 år bagudrettet, skal priserne inflationskorrigeres.

Anvendelse af et standardhus

I Teknologikataloget for individuel opvarmning fastsættes individuel opvarmning til 18,1

MWh/år. Derfor mener vi at der skal anvendes Teknologikataloget, så alle anvender de

samme forudsætninger.

Fastsættelse af investeringen

Af bekendtgørelsen fremgår det, at man vil anvende omkostningerne til køb, installation,

drift og vedligehold af individuel opvarmning med en individuel luft-til-vand-varmepumpe

for et standardhus.

Vi er i tvivl om hvorvidt der er taget højde for større varmepumper f.eks. til etagebyggeri,

rækkehuse eller alene til enfamiliehuse. Vi mener at der bør indgå investering på udskift-

ning varmepumpen, idet andengangsinvesteringen er det halve af en ny investering.

Definition af installation

Vi anbefaler, at man anvender en ny installation af varmepumpe og ikke en udskiftning.

Det samme bør gælde for fjernvarme, så der også her er tale om en ny installation eller en

ny udbygning af fjernvarmen. I forhold til ny udbygning af fjernvarme er det vigtigt, at om-

kostningerne ved tilslutning af nye kunder lægges til grund for sammenligningen og ikke

omkostningerne fordelt på alle tilsluttede kunder, da dette ikke giver et retvisende billede.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil: + 45 25291932

Email: [email protected]

Dato: 5. november 2024

Side 3/3

Richard Schalburg

Specialkonsulent

TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt

60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

-- AKT 3753185 -- BILAG 39 -- [ VE-om--varmepumpe-omk-bkg ] --

VedvarendeEnergis kommentarer til Bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og

beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder

5.november 2024

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi arbejder for en omstilling af Danmark til vedvarende energi,

som giver alle adgang til energi til rimelige priser, giver en hurtig omstilling væk fra fossil energi og

styrker lokal deltagelse, forståelse og engagement i omstillingen.

Derfor er vi bekymrede for at den foreslåede metode til beregning af varmeomkostninger med

individuelle varmepumper i nogle situationer vil give urealistisk lave priser for individuelle

varmepumper. Det vil give et urealistisk sammenligningsgrundlag med kollektive varmeforsyning.

Konsekvensen vil så være en den kollektive varmeforsyning ikke realiseres. Det betyder enten at

forbrugerne får en unødvendig dyr varme (i de tilfælde, hvor varmepumpeløsninger er dyrere end den

beregnede nationale varmpumpepris og samtidig er dyrere end den kollektive varmeløsning) eller slet

ikke kan skifte fra fyr (i de tilfælde hvor individuelle varmepumper ikke kan etableres af fx støjhensyn).

I begge situationer fås en unødvendig samfundsøkonomisk dyr løsning.

Konkret har vi følgende indvendinger imod den foreslåede metode:

- Effektiviteten af individuelle varmepumper testes efter en europæisk standard (DS/EN14825),

som overvurderer deres effektivitet. En række lande inkl. Danmark arbejder for at ændre testen,

så den viser en mere korrekt og lavere effektivitet. Det bør tages med i beregningerne af

varmepumpernes totaløkonomi. Der skal bruges en lavere års-COP end testen viser og som er

angivet i EU's energimærke for varmekilder.

Der vil være forskellige varmepumpeomkostninger i forskellige områder og på forskellige

placeringer. Den nationale omkostningsberegning for varmepumper bør derfor afviges ved

beslutninger om kollektive varmeløsninger, hvis der er forhold, som lokalt fordyrer individuelle

varmepumper.

Der er områder, hvor hverken luft-vand eller jordvarmepumper er acceptable af støj-og

pladshensyn, typisk i tætte bebyggelser. Her bør varmeprojekter undtages fra en økonomisk

sammenligning med varmepumper med de nationalt fastsatte varmepumpeomkostninger.

Sammenligningen er irrelevant da varmeforbrugerne ikke kan installere individuelle

varmepumper.

Desuden tilsluttet vi os de kommentarer til metoden, som er angivet i Termonet Danmarks

høringssvar.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kommentarer og forslag eller ønskes uddybning, kontakt

politisk koordinator Gunnar Boye Olesen ved email [email protected] eller ovenstående tlf.

Klosterport 4 F, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

CVR/SE nr. 8320 9313

R Gunnar Boye Olesen

E [email protected]

Tel.: +4586227000

Mob. +4524269933

-- AKT 3753185 -- BILAG 40 -- [ VPI Hørringssvar vedr forbrugerprisloft 05112024 ] --

Journalnummer 2024-10297

Varmepumpeindustrien, VPI’s, høringssvar på høring af bekendtgørelse om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede

forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder samt tilhørende

metodenotat

Med høringsbrev dateret 11. oktober 2024 har Energistyrelsen sendt bekendtgørelsen om

omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for

varmeforsyningsvirksomheder samt tilhørende metodenotat i høring. Energistyrelsen anmoder om at

modtage høringssvar senest den 5. november 2024.

Høringen omfatter beregningen og udmeldingen af omkostninger forbundet med individuel

varmeforsyning samt den beregnede forbrugspris og gennemsnitspris, ofte refereret til som

forbrugerprisloftet. Varmepumpeindustriens medlemmer inkluderer en bred vifte af virksomheder,

der leverer store og små varmepumper til både fjernvarme- og individuelle varmeløsninger. Denne

høring berører derfor væsentlige aspekter af Varmepumpeindustriens medlemmers arbejdsområder.

På baggrund af udkastet til bekendtgørelsen om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning

og de beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder samt det tilhørende

metodenotat, ønsker Varmepumpeindustrien at fremkomme med følgende bemærkninger.

Transparens i forbrugerpriser

Varmepumpeindustrien anser det som afgørende, at varmeforbrugerne har fuld tillid til de oplyste

forbrugerpriser, uanset opvarmningsform, og at der sikres maksimal transparens i prisoplysningerne.

Dette giver boligejere den nødvendige tryghed til at træffe beslutninger om valg af varmeløsning på

et oplyst grundlag.

Historisk har der været flere initiativer fra myndigheder, brancheorganisationer og private aktører

for at skabe større prisgennemsigtighed. Dog oplever vi, at ønsket om transparens ofte er blevet

bremset. Dette er uheldigt, da den grønne omstilling kræver, at boligejere kan forstå og vurdere

konsekvenserne af forskellige opvarmningsformer.

Udkastet til bekendtgørelsen adresserer dette behov for transparens ved at forpligte aktører til at

levere data, som muliggør objektive pris- og energisammenligninger. Som et yderligere skridt

foreslår vi, at Energistyrelsen udvikler og stiller et opdateret beregningsværktøj til rådighed, fx på

Sparenergi, som gør det muligt for bygningsejere at sammenligne priser på adresseniveau.

Varmepumpeindustrien stiller os meget gerne til rådighed for et samarbejde med Energistyrelsen og

andre brancheaktører om et beregningsværktøj.

Behovet for en troværdig metode til sammenligning af forbrugerpriser

For at sikre forbrugerne en fair sammenligning af forbrugerpriser på individuel varmeforsyning, som

danner grundlag for varmeprisloftet for varmeforsyningsvirksomheder, er det essentielt med en

VarmepumpeJndustriens Sekretariat

Åboulevard 7, 1. tv. · 1635 København V · Telefon: 4030 3075

[email protected] · www.varmepumpeindustrien.dk

metode, der muliggør en reelt sammenlignelig pris mellem fjernvarme og den individuelle

varmepumpe

Det er ligeledes afgørende, at prisfastsættelsen fremadrettet afspejler virkelige omkostninger så

præcist som muligt, hvilket kalder på løbende justeringer af beregningsgrundlaget, så forbrugerne

kan basere deres valg på pålidelige

og ”up to date”

prisoplysninger.

Varmepumpeindustrien opfordrer derfor til, at bl.a. Teknologikataloget hyppigt opdateres og stiller

os gerne til rådighed for et samarbejde i den forbindelse.

Omkostninger til køb af individuelle varmepumpe

Varmepumpeindustrien vurderer, at Energistyrelsens metode, som anvender rådata fra

Varmepumpepuljen med frasortering af de dyreste og billigste installationer, er en hensigtsmæssig

og objektiv fremgangsmåde for prissætning af konvertering til varmepumpe fra anden eksisterende

varmeløsning. Dette sikrer en repræsentativ vurdering af installationsomkostningerne for den

individuelle varmepumpe.

Omkostningssammenligninger (TCO) og økonomiske sammenligninger

Varmepumpeindustrien anbefaler, at fjernvarme og individuelle varmepumper sammenlignes ud fra

princippet om ”total cost of ownership” (TCO), som medregner alle omkostninger forbundet med

boligopvarmning. En retvisende og forbrugervenlig sammenligning bør tage højde for TCO-udgifterne

for både nyudlagt og eksisterende fjernvarme sammenholdt med en individuel varmepumpe.

Ved brug af TCO-metoden skal alle relevante udgifter til boligopvarmning indgå i beregningen. Da

fjernvarmeanlæg ofte har lange afskrivningsperioder og tekniske levetider, bør der tages højde for, at

en individuel varmepumpe vil kræve geninvestering efter ca. 16 år til en langt lavere pris end

konverteringsomkostningerne ved første varmepumpeinvestering (fx fra naturgas til varmepumpe).

Desuden forventes ifølge Teknologikataloget varmepumpens virkningsgrad at stige over tid som følge

af teknologisk udvikling, hvilket derfor også bør indgå i beregningen.

Forsigtighedshensyn

Varmepumpeindustrien stiller os højest uforstående overfor, at der i bekendtgørelsen lægges op til

at indføre et forsigtighedstillæg på 15% af prissammenligningen, samt tillæg af et procentpoint på

renten.

Med udgangspunkt i allerede omtalte beregningsforudsætninger, mener Varmepumpeindustrien at

der kan opstilles et tilstrækkeligt retvisende sammenligningsgrundlag mellem fjernvarme og

individuelle varmeløsninger, som ikke nødvendiggør et forsigtighedshensyn.

Varmepumpers høje virkningsgrad gør dem reelt mindre følsomme for prisudsving i energipriserne

end fjernvarme generelt vil være. Sammenholdt med den - jf. Teknologikataloget – positive

teknologiske udvikling af virkningsgrader og den forventede prisreduktion for investering i

varmepumper, mener Varmepumpeindustrien tværtimod, at priserne for varmepumper er mindre

usikre end de tilsvarende for fjernvarme generelt.

Side 2/3

Elpriser og tarifer.

Varmepumpeindustrien støtter generelt metoden for fastsættelse af retvisende elpriser. Det er dog

vigtigt at tage højde for, at størstedelen af elforbruget til varmepumper sker i de kolde perioder,

primært om vinteren og ofte om natten, hvor el-spotprisen typisk er lavere. Varmepumpeindustrien

er også overordnet enig i metoden for tarif-fordeling mellem sommer- og vinterpriser, men ønsker

at gøre opmærksom på, at mange varmepumper allerede i dag styres af intelligent software, som

optimerer driften og elforbruget, så både høje spotpriser og tarifperioder for størstedelen udgås.

Omkostninger forbundet med afkobling fra fjernvarmeforsyning

Varmepumpeindustrien finder det vigtigt, at boligejere får mulighed for at tilgå information om

omkostningerne ved udtrædelse af deres fjernvarmeløsning, samt at omkostninger ikke bliver

uforholdsmæssigt store.

Problemstillingen bør efter vores overbevisning adresseres i bekendtgørelsen.

Afsluttende bemærkninger

Da Varmepumpeindustrien både repræsenterer leverandører af produkter til fjernvarme og

individuelle løsninger, er vi som udgangspunkt teknologineutrale.

Vi er optaget af at hver boligejer har mulighed for at vælge den rette grønne varmeløsning, som

opfylder deres behov bedst muligt.

En neutral, myndighedsudarbejdet sammenligning uden interesse i udfaldet vil styrke

troværdigheden og sikre, at boligejerne får klar og pålidelig information.

Varmepumpeindustrien er af den overbevisning, at en transparent sammenligning vil motivere alle

parter til at arbejde målrettet for lavere varmeregninger til gavn for boligejerne.

Grundlæggende hilser Varmepumpeindustrien derfor bekendtgørelsen velkommen som en

afgørende forudsætning for forbrugerbeskyttelse og konkurrenceudsættelse af

varmeforsyningsområdet, som dels sikrer den enkelte boligejer større indsigt og handlemuligheder

for valg af varmeløsning – men vigtigst af alt rette varme rette sted.

Venlig hilsen

Pbv.

Christian Petersen

Næstformand VPI

Side 3/3