Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt
2951530_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6-12-2024
J nr.
2024 - 1135
Akt-id
538331
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. december 2024 stillet
mig følgende spørgsmål 14 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 14
Energistyrelsen har endnu ikke offentliggjort modtagne høringssvar til udkast til
bekendtgørelser, som skal udmønte bemyndigelser i L 78 på høringsportalen, jf.
L 78 – bilag 5 og 6. Vil ministeren oplyse, hvorfor høringssvarene ikke offentlig-
gøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan ska-
bes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser, og
så denne transparens kan sikres forud for vedtagelsen af L 78? Og vil ministe-
ren fremsende Forsyningstilsynets høringssvar til disse bekendtgørelser?
Svar
Sammen med Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
udstedes der
en række bekendtgørelser, der skal træde i kraft samtidig med lovforslaget 1. ja-
nuar 2025.
De tre første bekendtgørelser blev sendt i høring d. 26. september med frist for
høringssvar d. 31. oktober. Den sidste bekendtgørelse, der implementerer nær-
mere regler om det aftalte prisloft, blev sendt i høring d. 14. oktober med frist for
høringssvar d. 5. november.
Offentlige høringssvar gøres tilgængelige på Høringsportalen senest når be-
kendtgørelser udstedes. Det følger af Justitsministeriets Vejledning om admini-
strative forskrifter, afsnit 7.4. De aktuelle bekendtgørelser, der knytter sig til L
78, forventes udstedt mellem jul og nytår. Høringssvarene til udkast til bekendt-
gørelserne vil således ifølge vejledningen skulle offentliggøres mellem jul og
nytår.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951530_0002.png
På baggrund af spørgerens interesse har jeg dog bedt Energistyrelsen offentlig-
gøre de modtagne høringssvar fra eksterne høringsparter – inklusive Forsy-
ningstilsynets høringssvar – på Høringsportalen. Høringssvarene er desuden
vedlagt denne besvarelse.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2