Erhvervsudvalget 2024-25
L 70
Offentligt
2948861_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Spørgsmål:
Hvilken forklaring mener ministeren, at banker skal give i offentligheden,
hvis de opsiger et kundeforhold, fordi der er mistanke om hvidvask? Mener
ministeren, at det er rimeligt at forvente, at fordi banker af hensyn til krimi-
nalitetsbekæmpelse ikke må sige sandheden i offentlige forklaringer, i stedet
må give pseudoforklaringer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Det følger af lovforslaget, at et institut vederlagsfrit skal give en begrundelse
for opsigelse af en aftale om en basal erhvervskonto. Begrundelsen kan dog
udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det
er nødvendigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til hvid-
vaskloven.
Pengeinstitutter og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven er forplig-
tede til at hemmeligholde, at der er givet underretning til Hvidvasksekretari-
atet, at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse
af, om der er tale om hvidvask eller terrorfinansiering. Det følger af hvidvask-
lovens § 38, stk. 1, som er udtryk for direktivnær implementering af EU's
hvidvaskdirektiv.
Det følger af bemærkningerne til hvidvasklovens § 38, stk. 1, at tavshedsplig-
ten kun omfatter disse oplysninger. Tavshedspligten er således ikke til hinder
for, at det eksempelvis inddrages i begrundelsen for afslaget, at kunden ikke
ønsker at udlevere oplysninger, som er nødvendige for, at banken kan leve op
til sine forpligtelser til at gennemføre kundekendskabsprocedure efter hvid-
vaskloven.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 70 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om en bank ikke offentligt må give den reelle begrundelse for at afvise en kunde, hvis sagen er underrettet til Hvidvasksekretariatet
2/2
Et pengeinstitut vil dermed godt i henhold til lovforslaget kunne opfylde sin
begrundelsespligt over for kunden i forbindelse med et afslag uden at over-
træde hvidvasklovens § 38, stk. 1.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov