Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 69
Offentligt
2945872_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29-11-2024
J nr.
2024-896
Svar på L69 - spm. 12
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev d. 22. november 2024 stillet
mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 12
Elmarkedsdirektivet giver også mulighed for at EU’s medlemslande kan udvide
kapacitetstærsklerne for energideling. Vil ministeren redegøre for, hvad der læg-
ges til grund for fastsættelse af kapacitetstærsklerne for energideling i Dan-
mark?
Svar
Kapacitetstærsklerne, som der refereres til i direktivet, handler om, hvorvidt de-
lingsaftalen fra et anlæg over en vis størrelse, er omfattet af den almindelige af-
tale- og obligationsret eller visse forbrugerbeskyttende regler, som gælder på el-
markedet. Hvis et anlæg ligger over tærskelværdien, medfører det således ikke i
sig selv, at der ikke kan energideles.
Direktivet giver mulighed for at hæve tærsklerne, og denne mulighed er med L
69 ikke begrænset. Den endelige stillingtagen til de nærmere konkrete forhold i
forbindelse med implementering af energideling, herunder kapacitetstærskel-
værdier, vil blive besluttet i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet næste år. I
den forbindelse skal der blandt andet tages højde for hensynet bag elmarkeds-
direktivets forbrugerbeskyttende regler og det administrative arbejde reglerne
medfører for de enkelte anlægsejere.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1