Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2972593_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
955602
Dato
31-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 17. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 29 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 16. december 2024 (dateret d. 15/12-24)
fra Delebarnets Vilkår, jf. L 66 - bilag 35?”
Svar:
Henvendelsen af 16. december 2024 fra Delebarnets Vilkår, som jeg bliver
bedt om at kommentere, vedrører for det første betydningen af, at den
definition på forældrefremmedgørelse, der fremgår af mit forslag til ændring af
den foreslåede § 4, stk. 2, i forældreansvarsloven, tager udgangspunkt i den
definition, der fremgår af den norske vejledning ”Samværsvering – Faglig
forståelse og intervensjoner, når et barn avviser en forelder etter samlivsbrudd”
fra 2020.
Jeg kan i den anledning oplyse, at definitionen alene er inspireret af den norske
definition. Der er således ikke tale om, at sager om forældrefremmedgørelse i
Danmark skal behandles efter den norske vejledning, som indeholder
definitionen.
Som det fremgår af ændringsforslaget, tager definitionen på
forældrefremmedgørelse udgangspunkt i barnets adfærd – at barnet udtrykker
stærke negative følelser over for én forælder, som ikke er i overensstemmelse
med barnets faktiske erfaringer med denne forælder. De negative følelser
kommer ofte til udtryk ved had, raseri, frygt, men kan også komme til udtryk på
andre måder.
Definitionen er afspejlet i den faglige guideline vedrørende
forældrefremmedgørelse, som Familieretshuset udarbejder.
Guidelinen er baseret på en grundig gennemgang af forskning på området.
Den indeholder bl.a. forskningsbaseret viden om de alvorlige konsekvenser,
det kan have for et barn at miste kontakt med den ene forælder og at blive
inddraget i forældrenes indbyrdes konflikter.
Guidelinen bygger på en helhedsorienteret forståelse af barnets situation, hvor
alle faktorer, der har betydning for, at et barn mister kontakt med den ene af
sine forældre efter forældrenes samlivsbrud, afsøges og tages i betragtning i
sagsbehandlingen. Den har således afsæt i viden om, at brud i kontakt ofte har
multifaktorielle årsager og opstår på grund af en kombination af sårbarheder
1
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2972593_0002.png
hos barnet, svigt i hver af forældrenes varetagelse af barnets behov, samt på
grund af forældrenes indbyrdes konflikter m.v.
Guideline anviser Familieretshusets medarbejdere en konkret model for,
hvordan man bedst undersøger alle de faktorer og dynamikker, der har
betydning for barnets situation i forbindelse med kontaktbrud eller risiko for
dette.
Formålet med forslaget om at ændre § 4 i forældreansvarsloven er at undgå, at
et barn mister kontakten med den ene forælder på grund af
forældrefremmedgørelse. Opstår sådanne situationer, skal myndighederne
sættes bedre i stand til at håndtere dem på den måde, der er bedst for det
enkelte barn. Det er derfor vigtigt, at sager, hvori der indgår
forældrefremmedgørelse, identificeres hurtigst muligt sådan, at der kan sættes
ind over for det.
For det andet vedrører henvendelsen psykologfagligheden i Familieretshuset
og dermed i forbindelse med behandlingen af de omhandlede sager.
Familieretshuset har oplyst, at sager med bekymring om
forældrefremmedgørelse oftest er komplekse sager, dvs. såkaldte § 7-sager.
Vurderingen af barnets bedste understøttes i disse sager, ligesom i andre § 7-
sager, bl.a. af børnesagkyndige erklæringer og børnesagkyndige
undersøgelser, der udarbejdes af enten eksterne autoriserede psykologer eller
autoriserede psykologer ansat i Familieretshuset. Det bemærkes herved, at
Familieretshuset som led i den politiske aftale om et forbedret familieretligt
system har fået midler til at ansætte et antal psykologer, der udarbejder disse
erklæringer m.v.
Familieretshuset har videre oplyst, at alle disse psykologer følger de faglige
værdier og retningslinjer for danske psykologer. De er således underlagt de
bestemmelser, vejledninger og retningslinjer, der er gælder for psykologers
virke samt Psykolognævnets kvalitetssikring af/ tilsyn med autoriserede
psykologers faglige virke.
Endelig har Familieretshuset peget på, at der med aftalen om et forbedret
familieretligt system er afsat midler til efteruddannelse af de medarbejdere
(børnesagkyndige, psykologer og jurister), der skal anvende guidelinen.
Efteruddannelsen forestås af Familieretshusets Videnscenter i samarbejde
med videnspersoner fra praksis.
For det tredje vedrører henvendelsen betydningen af retspraksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Jeg skal her understrege, at Danmark ikke er forpligtet til at inkorporere de
enkelte afgørelser om f.eks. forældreansvar, som træffes af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Danmark er alene forpligtet til at sikre, at de
myndigheder, der behandler sager om forældreansvar, har
lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt for myndighederne at træffe
afgørelser, der ikke krænker parternes rettigheder efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Det er den myndighed, der træffer en afgørelse, der har ansvaret for, at
afgørelsen ikke krænker parternes menneskerettigheder, herunder at
afgørelsen træffes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.
2
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2972593_0003.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3