Socialudvalget 2024-25
L 65
Offentligt
2952397_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 539
Doknr.
948646
Dato
09-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 2. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 12 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. december 2024 fra
Delebarnets Vilkår, jf. L 65 – bilag 6?”
Svar:
Henvendelsen, som udvalget beder mig om at kommentere, vedrører
ændringerne af det rådgivende udvalg i Familieretshuset i forslag til lov om
ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige
andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.). I henvendelsen
udtrykker Delebarnets Vilkår bekymring for ændringer i sammensætningen af
udvalget, herunder i forhold til kompetencer og erfaringer hos medlemmerne.
Det rådgivende udvalg har til formål at rådgive Familieretshuset om
familieretlige, socialfaglige og socialretlige problemstillinger samt medvirke til at
sikre kvaliteten af sagsbehandlingen og den løbende udvikling i tilbud til børn
og familier i Familieretshuset.
Direktøren for Familieretshuset er formand for udvalget, der mødes mindst to
gange årligt. Social- og boligministeren udpeger efter opslag medlemmerne,
hvoraf et medlem udpeges efter indstilling fra Domstolsstyrelsen på baggrund
af opslaget. En medarbejder fra hhv. Social- og Boligministeriet og
Domstolsstyrelsen udpeges som observatører. Udvalgets øvrige medlemmer
udpeges personligt på baggrund af faglige kvalifikationer og ikke som
repræsentant for en organisation.
Medlemmerne har dog ikke sjældent en tilknytning til en række relevante
organisationer m.v. på det familieretlige område, og der er således allerede i
dag i vid udstrækning sammenfald mellem udvalgets nuværende medlemmer
og organisationerne.
Med lovforslaget ønskes det at fastsætte, hvilke organisationer m.v. der kan
indstille medlemmer til udvalget. Ændringen skal imødegå videnstab i udvalget
i de tilfælde, hvor et medlem på grund af jobskifte ikke længere er tilknyttet en
relevant organisation m.v. på det familieretlige område, og dermed muligvis
ikke længere har adgang til den viden, som ligger i det faglige netværk i
organisationen. Samtidig vil man sikre, at relevant viden fra udvalget fortsat
1
L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2952397_0002.png
videreformidles til organisationerne og gøre det muligt for en suppleant at
deltage i et møde i udvalget, hvis et medlem er forhindret.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2