Socialudvalget 2024-25
L 65
Offentligt
2950372_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 539
Doknr.
946849
Dato
05-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 11 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Helene Brydensholt
(ALT).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 19. november 2024 fra Frank Høgholm
Pedersen, Det Juridiske Fakultet, KU, jf. L 65 - bilag 4?”
Svar:
Den henvendelse af 19. november 2024, som jeg er bedt om at kommentere,
drejer sig for det første om risikoen for og konsekvenserne af, at en tiltænkt
forælder fravælger at søge sit forældreskab til barnet fastslået efter de
foreslåede bestemmelser om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler.
Jeg kan oplyse, at efter dansk international privatret anerkendes det, at en
mand, hvis faderskab til et barn er fastslået i det land, hvor barnet blev født, og
som har leveret sæd til barnet, anses som far til barnet. Dette gælder også,
selvom han har indgået en surrogataftale. En sådan mand vil således ikke
kunne undgå at blive anset som far til barnet ved at undlade at søge
faderskabet fastslået efter de foreslåede bestemmelser om forældreskab ved
udenlandske surrogataftaler.
Hvis det er en tiltænkt forælder, der ikke er genetisk forælder til barnet, der
undlader at søge sit forældreskab til barnet fastlagt, vil den anden tiltænkte
forælder kunne søge dennes forældreskab fastslået efter de foreslåede
bestemmelser om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler. Jeg henviser
i den forbindelse til følgende bemærkning fra ministeriet under punkt 3.2.3. om
forældreskab ved udenlandske surrogataftaler i det høringsnotat, som jeg
sendte til udvalget den 24. oktober 2024:
”Hvis de tiltænkte forældre fortryder surrogataftalen og ikke ønsker
barnet, vil surrogatmoren efter §§ 30 h og 30 i i børneloven kunne rejse
sag om de tiltænkte forældres forældreskab til barnet således, at hun
efter dansk ret ikke længere anses som retlig mor til barnet. Er
betingelserne for at etablere forældreskabet opfyldt, vil de tiltænkte
forældre efter dansk ret have forsørgelsespligt over for barnet, og de vil
derfor kunne pålægges at betale børnebidrag til barnets forsørgelse.
Endvidere vil barnet have arveret efter dem”.
1
 L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-24 fra Frank Høgholm Pedersen, Det Juridiske Fakultet, KU
2950372_0002.png
For det andet drejer henvendelsen sig om situationer, hvor de foreslåede
bestemmelser om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler ikke er
opfyldt, f.eks. fordi surrogatmoren ikke udsteder en notarerklæring om
bekræftelse af overdragelse af forældreskabet.
Jeg kan oplyse, at de foreslåede bestemmelser om forældreskab ved
udenlandske surrogataftaler i tråd med aftalen om børns ret til deres forældre
ved surrogataftaler skaber mulighed for hurtigt at få fastslået forældreskabet til
et barn, der er født ved en udenlandsk surrogataftale. Dermed smidiggøres
familiedannelsen i disse situationer til glæde for både børn og forældre.
Reglerne tager hånd om de tiltænkte forældre uanset deres køn og omfatter
både par og soloforældre.
Fastslåelse af forældreskab efter de foreslåede regler forudsætter imidlertid, at
en række betingelser er opfyldt. Blandt andet skal mindst én tiltænkt forælder
være genetisk knyttet til barnet, og der skal efter fødslen ske fremlæggelse af
en notarerklæring fra surrogatmoren om bekræftelse af overdragelse af
forældreskabet. Baggrunden for disse betingelser er navnlig at imødegå risiko
for handel med børn.
Om situationer, hvor betingelserne ikke er opfyldt, kan jeg henvise til følgende
bemærkninger fra ministeriet under henholdsvis punkt 3.2.2. om forældreskab
ved danske altruistiske surrogataftaler og punkt 3.2.3. om forældreskab ved
udenlandske surrogataftaler i det høringsnotat, som jeg sendte til udvalget den
24. oktober 2024:
”Er betingelserne for at etablere forældreskab på grundlag af en dansk
altruistisk surrogataftale ikke opfyldt, vil forældreskab navnlig kunne
søges etableret ved stedbarnsadoption, hvilket i udgangspunktet vil
forudsætte, at adoptanten på ansøgningstidspunktet har et stabilt
familieliv med sin ægtefælle eller samlever, og at de sammen [har]
planlagt at blive forældre til barnet. Endvidere skal adoptionen være
bedst for barnet, hvilket normalt vil være tilfældet, da barnet allerede bor
samme med adoptanten. Dette vil også gælde for surrogataftaler, der er
indgået før lovens ikrafttræden.”
Og videre:
”Er betingelserne for at etablere forældreskab på grundlag af en
udenlandsk surrogataftale ikke opfyldt, vil forældreskab kunne søges
etableret ved adoption, jf. punkt 3.2.2. Dette vil bl.a. kunne være
tilfældet, hvis surrogatmoren afgår ved døden, inden hun har afgivet
notarerklæring om overdragelse af forældreskabet til de tiltænkte
forældre. Ved behandlingen af sådanne adoptionssager skal EMD’s
retspraksis om barnets ret til privatliv iagttages, jf. punkt 3.2.1.”
Er surrogataftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestående af to
kvinder, mellem en surrogatmor og en kvinde, eller mellem en surrogatmor og
et par bestående af en kvinde, der har leveret ægget til barnet, og en mand,
der er steril, kan forældreskabet ikke etableres ved stedbarnsadoption. I
sådanne situationer må forældreskabet søges etableret ved adoption, navnlig
efter reglerne om fremmedadoption.
2
 L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-24 fra Frank Høgholm Pedersen, Det Juridiske Fakultet, KU
2950372_0003.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3