Socialudvalget 2024-25
L 65
Offentligt
2946807_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
937155
Dato
02-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra
Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som opdeler
lovforslaget i to, så den del af forslaget vedrørende anerkendelse af
udenlandske kommercielle surrogataftaler (stedbarnsadoptioner af børn, der er
født på grundlag af udenlandske surrogataftaler, hvor surrogatmoren har
modtaget vederlag) udskilles i et særskilt lovforslag, og kan ministeren støtte
en sådan deling?”
Svar:
Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om børns ret til deres
forældre ved surrogataftaler. Den samlede aftale er – ligesom andre politiske
aftaler – et udtryk for den balance i aftalens elementer, partierne bag er blevet
enige om. Enhedslisten er ikke en del af aftalen.
Aftalen består af to selvstændige regelsæt: et regelsæt om forældreskab ved
danske altruistiske surrogataftaler og et regelsæt om forældreskab ved
udenlandske surrogataftaler. Endvidere er disse to regelsæt indbyrdes nøje
afstemte.
Jeg vil derfor prioritere, at aftalen og den indbyggede balance fastholdes ved et
samlet lovforslag.
Herudover skal jeg bemærke, at der i forhold til en opsplitning også ville blive
tale om en teknisk ganske kompliceret øvelse.
De to regelsæt indsættes i børneloven ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 10. De
øvrige ændringer af børneloven har hovedsageligt sigte på at understøtte
behandlingen af sager omfattet af de to regelsæt om forældreskab ved
surrogataftaler. Flere af disse ændringer gælder for begge regelsæt.
Samtidig indføres medfaderskab som retligt forældrebegreb i forhold til begge
regelsæt.
Som opfølgende på både de to regelsæt om forældreskab ved surrogataftaler
og på indførelsen af medfaderskab som retligt forældrebegreb indeholder
lovforslaget i §§ 2-4 og 8-13 bl.a. ændringer af reglerne om stedbarnsadoption,
1
L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der deler lovforslaget i to
2946807_0002.png
tildeling af forældremyndighed, domstolenes behandling af sager om
forældreskab, registrering af forældreskab i CPR og barselslovgivningen.
De to regelsæt og de mange opfølgninger på dem er således i lovforslaget
sammenskrevet på en sådan måde, at det lovteknisk vil være yderst vanskeligt
at dele lovforslaget som ønsket.
Jeg ser mig derfor desværre ikke stand til at yde teknisk bistand til deling af
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2