Indfødsretsudvalget 2024-25
L 63
Offentligt
2950325_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
2. december 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
70 80 24 50
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 17909
2883456
Indfødsretsudvalget har den 22. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 70
til L 63 efter ønske fra udvalget til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 70:
Vil ministeren indhente Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en
samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget, herunder
eventuelle betænkeligheder i forhold til retssikkerhed og god retspraksis, jf. L 63
bilag 5?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet kan generelt henvise til Udlændinge-
og Integrati-
onsministeriets notat af 12. juni 2023 om en ordning med individuelle
samtaler og evt. individuel behandling af ansøgninger om dansk stats-
borgerskab i Folketingets Integrationsudvalg, som er oversendt til Ind-
fødsretsudvalget den 12. juni 2023 (Indfødsretsudvalget 2022-23 (2.
samling)
IFU Alm. del
bilag 138). Som det bl.a. fremgår af notatet,
er det Folketinget, der beslutter, hvordan behandlingen af ansøgnin-
ger om dansk statsborgerskab tilrettelægges.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet under henvisning
til grundlovens § 44, stk. 1, finder det rigtigst alene generelt at forholde
sig til de retlige rammer for Folketinget og Indfødsretsudvalgets tilret-
telæggelse af processen med behandling af ansøgninger om dansk
statsborgerskab.
Justitsministeriet kan om de retlige rammer for tildeling af indfødsret
generelt bemærke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK) og andre internationale konventioner kan have betydning
Side
1/2
L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget
for behandlingen af ansøgninger om eller for tildeling af statsborger-
skab, jf. bl.a. Højesterets dom af 13. september 2013, som er optrykt i
Ugeskrift for Retsvæsen, side 3328 ff. Det fremgår bl.a. af dommen, at
Danmark har påtaget sig en række folkeretlige pligter, som også i for-
arbejder til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folketingets
og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indføds-
ret skal meddeles en ansøger. Højesteret fastslog i dommen, at en an-
søger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, ved domsto-
lene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om an-
søgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse. Hø-
jesteret fastslog endvidere, at grundlovens § 21, § 41, stk. 1, og § 44,
stk. 1, udelukker f.eks. domstolsprøvelse af påstande om, at en ansø-
ger skal medtages i et lovforslag om indfødsret eller skal meddeles ind-
fødsret ved lov.
Justitsministeriet kan herudover generelt bemærke, at Danmarks in-
ternationale forpligtelser ikke sikrer en ubetinget ret til statsborger-
skab, men f.eks. er tildeling af statsborgerskab efter omstændighe-
derne omfattet af EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv mv.,
således at betingelserne for tildeling af statsborgerskab skal være i
overensstemmelse med EMRK artikel 8 sammenholdt med artikel 14
om forbud mod diskrimination. Nægtelse af eller afslag på anmodning
om statsborgerskab, der kan karakteriseres som vilkårlig, vil efter om-
stændighederne kunne rejse spørgsmål i forhold til artikel 8 selvstæn-
digt. Der henvises i den forbindelse til Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 6. udgave
(2023), side 875 ff.”
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2