L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

Indfødsretsudvalget 2024-25
L 63
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)

IFU Alm.del - Bilag 138

Offentligt

Notat

Notat vedrørende ordning med individuelle samtaler og evt. individuel behand-

ling af ansøgninger om dansk statsborgerskab i Folketingets Indfødsretsudvalg

1. Indledning

Den seneste indfødsretsaftale blev indgået den 20. april 2021 mellem den davæ-

rende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal

Alliance.

Det fremgår af aftalen bl.a., at aftaleparterne er enige om, at Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet til brug for aftalekredsens videre drøftelser – inden for ram-

merne af grundloven og med inspiration fra bl.a. Østrig og Schweiz – skal udarbejde

en redegørelse om, hvordan en ordning med individuelle samtaler og eventuelt in-

dividuel behandling af ansøgninger i Folketingets Indfødsretsudvalg kan indgå i pro-

cessen ved ansøgning om dansk statsborgerskab.

Samtalerne vil skulle afvikles med henblik på at afdække ansøgernes holdning til

demokrati og frihedsrettigheder.

Folketingets Lovsekretariat har i september 2021 udarbejdet et notat, som belyser

den nuværende behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssa-

len og Indfødsretsudvalget, og som skitserer mulighederne for at ændre behandlin-

gen af lovforslagene, således at det bliver muligt at debattere og stemme om hver

enkelt ansøger om dansk statsborgerskab. Notatet er vedlagt som

bilag.

2. Baggrund

I forbindelse med indgåelsen af den tidligere indfødsretsaftale i juni 2018 blev afta-

leparterne (den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Libe-

ral Alliance) samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti) enige om at iværksætte

en undersøgelse af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med anti-

demokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet sendte i september 2019 høringssvarene

fra de hørte lande (Belgien, Nederlandene, Irland, Østrig, Italien, Frankrig, Polen,

Tyskland, Storbritannien, Sverige, Norge, Spanien, Schweiz, Luxembourg, Portugal,

Finland, Australien, New Zealand, Canada og USA) til Indfødsretsudvalget.

Side

1/9

12. juni 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 17243

2329761

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

Af høringssvarene fremgår det bl.a., at statsborgerskab i Østrig og Schweiz tildeles

administrativt af offentlige myndigheder, der i den forbindelse afholder interviews

med ansøgerne og/eller benytter ansøgningsskemaer med henblik på at screene

bl.a. ansøgernes syn på demokratiske værdier. Disse interviews/ansøgningsske-

maer suppleres i de to lande af andre regler og betingelser for tildeling af statsbor-

gerskab. Høringssvarene er vedlagt.

I det schweiziske høringssvar er de spørgsmål, som indgår i den individuelle sam-

tale, oplistet. Spørgsmålene omhandler, udover schweizisk kultur, historie mv.,

hvad ansøgerne værdsætter ved Schweiz, hvordan ansøgerne håndterer familie-

problemer, samt hvordan ansøgerens ægtefælle understøtter ansøgerens og even-

tuelle børns integration.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for udarbejdelsen af redegørel-

sen om en ordning med individuelle samtaler og eventuelt individuel behandling af

ansøgninger i Folketingets Indfødsretsudvalg foretaget en supplerende høring af

Schweiz og Østrig med henblik på nærmere at belyse de to landes tilgange til scree-

ning for antidemokratiske holdninger. De supplerende høringssvar er vedlagt.

Det fremgår bl.a. af det supplerende schweiziske høringssvar, at en eventuel tvivl

om ansøgerens egnethed til at blive tildelt indfødsret ofte opstår inden den indivi-

duelle samtale. Eksempelvis kan en ansøger allerede i skoletiden være blevet anset

som voldelig. Ansøgeren vil under den individuelle samtale få lejlighed til at udtale

sig om eventuelle voldelige hændelser. Det fremgår endvidere, at hver af de

schweiziske kantoner har selvstændig beføjelse til at foretage disse interviews,

hvorfor fremgangsmåden kan være forskellig. Derfor kan interviewerens baggrund,

skoling og funktion divergere, idet der f.eks. kan være tale om en politimyndighed,

forvaltningsmedarbejder eller et medlem af en parlaments- eller regeringskommis-

sion.

Af det supplerende østrigske høringssvar fremgår bl.a., at hvis den ansvarlige myn-

dighed formoder, at den pågældende person har antidemokratiske holdninger, vil

myndigheden skulle afdække disse forhold nærmere. Det fremgår også, at karakte-

ren af spørgsmålene, der stilles til en ansøger under et interview, afhænger af den

konkrete sag (hhv. af karakteren af den antidemokratiske holdning). Interviewene

gennemføres regelmæssigt af erfarne medarbejdere i den ansvarlige myndighed.

3. Vedrørende ansøgere, som kan være en fare for statens sikkerhed

I forhold til bemærkningerne i de supplerende høringssvar fra Schweiz og Østrig om

inddragelse af oplysninger fra nationale efterretningsmyndigheder bemærkes det i

forhold til ordningen i Danmark, at inden en udlænding optages på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, foretager Politiets Efterretningstjeneste (PET) en vurdering

af, om ansøgerne kan være en fare for statens sikkerhed. Det fremgår således af §

21 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021, at hvis justitsministeren meddeler,

at det af PET vurderes, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, fore-

lægges sagen Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den

Side

2/9

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere

angiven periode.

4. Generelle retlige og administrative overvejelser

Der vurderes ikke umiddelbart at være noget retligt til hinder for at etablere en

ordning med individuelle samtaler med henblik på at afdække ansøgernes holdning

til demokrati og frihedsrettigheder i forbindelse med processen ved ansøgning om

dansk statsborgerskab.

Det fremgår af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden

ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det ikke ved lov kan overlades til en forvalt-

ningsmyndighed efter et frit skøn at afgøre, om en ansøger kan erhverve dansk

statsborgerskab.

Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der indføres en ordning, hvorefter

der i forbindelse med processen ved ansøgning om dansk statsborgerskab gennem-

føres individuelle samtaler med henblik på at afdække ansøgernes holdning til de-

mokrati og frihedsrettigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være lov-

givningsmagten, der træffer afgørelse om, hvorvidt den enkelte ansøger på bag-

grund af samtalen skal meddeles statsborgerskab.

Det er således Folketinget, der beslutter, hvordan behandlingen af ansøgninger om

dansk statsborgerskab tilrettelægges. Det er derfor op til Folketinget, herunder Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg, at beslutte, om der skal gennemføres en ordning med

individuelle samtaler med ansøgere om dansk statsborgerskab.

Etableringen af ordningen rejser dog en række vanskelige juridiske og administra-

tive spørgsmål, som vil skulle afklares nærmere afhængig af udformningen af ord-

ningen. Det drejer sig bl.a. om, hvilke oplysninger der vil skulle indhentes for at give

et egentligt og retvisende billede af ansøgernes holdning til demokrati og friheds-

rettigheder, hvordan disse oplysninger skal tilvejebringes og vægtes, og hvordan og

hvem der skal forestå samtalerne.

Hertil kommer, at en ordning, hvor Folketingets Indfødsretsudvalg skal forestå sam-

tale med ansøgere, vil medføre en meget stor forøgelse af mængden af sager, der

skal forelægges udvalget. Det må derved også antages, at sagsbehandlingstiden alt

andet lige vil blive forlænget. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af arti-

kel 10 i statsborgerretskonventionen, at enhver kontraherende stat skal sikre, at

ansøgninger om bl.a. erhvervelse af statsborgerret i landet behandles inden for en

rimelig tidsfrist.

Ordningen vil desuden skulle udformes inden for rammerne af Danmarks internati-

onale forpligtelser, herunder diskriminationsforbuddet i artikel 5 i statsborgerrets-

konventionen og artikel 14 (om forbud mod diskrimination) sammenholdt med ar-

tikel 8 (om ret til respekt for bl.a. privatliv og familieliv) i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention.

Side

3/9

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

Endvidere vil Danmarks forpligtelser efter handicapkonventionen, børnekonventi-

onen og statsløsekonventionen skulle iagttages i forbindelse med udformningen af

ordningen.

Hvis en ansøger måtte mene, at f.eks. forbuddet mod diskrimination ikke er blevet

respekteret under behandlingen af en ansøgning om statsborgerskab, vil den på-

gældende kunne stævne Udlændinge- og Integrationsministeriet med påstand om,

at der er sket en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder

eventuelt med et krav om erstatning eller godtgørelse som følge heraf. Det bemær-

kes, at grundlovens § 44, stk. 1, indebærer, at domstolene ikke vil kunne påkende

en påstand om, at en ansøger har krav på at få tildelt statsborgerskab.

Yderligere vil der skulle tages stilling til, om også ansøgere, som ikke har bopæl i

Danmark, skal kunne indkaldes til en samtale. Det drejer sig bl.a. om ansøgere med

bopæl i Sydslesvig, Grønland eller på Færøerne og ansøgere omfattet af den så-

kaldte ”prinsesseregel”.

Hvis der ønskes etableret en ordning med individuelle samtaler, vil der skulle udar-

bejdes en ny cirkulæreskrivelse om naturalisation.

5. Mulig ordning med individuel behandling og afstemning i Folketinget

Folketingets Lovsekretariat har udarbejdet et notat af 5. september 2021 om be-

handlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indføds-

retsudvalget.

Det fremgår af notatet, at det er fast praksis, at regeringen og et flertal blandt Fol-

ketingets partier på forhånd har aftalt, hvilke krav der skal opfyldes for, at en ud-

lænding kan få dansk statsborgerskab ved naturalisation, og hvilke sager som skal

forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg. Det fremgår endvidere, at denne ord-

ning er begrundet i praktiske hensyn, så ministeren kan forberede lovforslag om

indfødsrets meddelelse med en vis formodning for, at det støttes af et flertal i Fol-

ketinget.

Det fremgår endvidere af notatet, at ansøgerne, som fremgår af lovforslaget, ikke

undergives en individuel behandling og afstemning i folketingssalen, og at der så

vidt ses siden grundlovens indførelse har været et bredt ønske blandt Folketingets

og tidligere Landstingets medlemmer om at undgå at behandle konkrete ansøgnin-

ger om statsborgerskab i folketingssalen af hensyn til de enkelte ansøgere. Det er

umiddelbart også en fast og langvarig praksis, at der ikke foretages en individuel

afstemning for hver ansøger, som er optaget på et lovforslag om indfødsrets med-

delelse.

Det fremgår desuden af notatet, at der eksempelvis kunne fremsættes særskilte

lovforslag for hver enkelt udlænding, som foreslås naturaliseret, med henblik på at

der ved behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen de-

batteres og stemmes om hver enkelt ansøger på lovforslaget. Alternativt kan der

Side

4/9

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

foretages en ændring af Folketingets forretningsorden, som indfører en særlig pro-

cedure for behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår endelig af notatet, at det kan medføre visse praktiske vanskeligheder

at indføre en sådan procedure med individuel behandling af ansøgere om statsbor-

gerskab på grund af et øget antal forhandlinger og afstemninger i folketingssalen.

Ved en model, hvorefter ansøgerne, som fremgår af lovforslaget, skal undergives

en individuel behandling og afstemning i folketingssalen, vil en videregivelse af for-

trolige oplysninger efter omstændighederne kunne indebære en overtrædelse af

straffelovens almindelige regler om tavshedspligt. Det afhænger dog af en konkret

vurdering, som i sidste ende henhører under domstolene. Det bemærkes hertil, at

det antages, at der er særlige forhold, som gør sig gældende i relation til behand-

lingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse.

5.1. Mulig ordning med individuelle samtaler med ansøgerne

En mulig ordning med individuelle samtaler vil kunne tilrettelægges sådan,

at der udformes et antal screeningsspørgsmål med afsæt i de schweiziske og

østrigske erfaringer, som skal afdække ansøgernes holdning til demokrati og

frihedsrettigheder, og som ansøgerne skriftligt i forbindelse med indgivelse

af en ansøgning skal svare på. Der kan stilles åbne spørgsmål, hvortil der ikke

oplagt kan svares ja eller nej, som skal afdække f.eks. om ansøgerne er velin-

tegrerede og støtter op om grundlæggende værdier om, at enhver er lige for

loven og frit kan udnytte de frihedsrettigheder, herunder ytrings-, tros-, for-

samlings- og foreningsfrihed, som følger af bl.a. grundloven og Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention

. Endvidere kan spørgsmålene afdække, om

ansøgere om statsborgerskab støtter op om retssamfundet og retten til frie valg

samt respekterer seksuelle minoriteter og ligestilling mellem kønnene.

Som alternativ eller supplement til de konkrete spørgsmål kan der også stilles krav

om, at ansøgerne skal indgive en motiveret ansøgning om dansk statsborgerskab.

Det må i forhold til begge alternativer forventes, at en række ansøgere helt eller

delvist vil bruge eller lade sig inspirere af besvarelser, som publiceres offentligt af

eksempelvis andre ansøgere.

Efter en ordning med individuelle samtaler vil samtlige ansøgere eller et udvalg af

ansøgere skulle til en individuel samtale. Henset til at det i sagens natur vil bero på

en konkret og skønsmæssig vurdering, om en ansøgers besvarelse af spørgsmålene

skal føre til en samtale, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,

at en sådan udvælgelse ikke bør foretages af ministeriet men af Indfødsretsudval-

get. Det er i den sammenhæng et særskilt spørgsmål, hvem der skal have ansvaret

for den forberedende sagsbehandling forbundet hermed.

Den skitserede ordning vil kunne organiseres således, at:

Side

5/9

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ansvaret for at udforme scree-

ningsspørgsmålene, undersøge, om ansøgerne opfylder de øvrige betingel-

ser, besvare spørgsmål fra ansøgere samt indhente og oversende besvarel-

serne af spørgsmålene til Folketinget. Ministeriet vil herudover varetage

opgaver i forbindelse med opfølgning på konkrete ansøgninger, herunder

besvarelser af henvendelser mv. fra ansøgere, der har fået afslag.

Indfødsretsudvalget har ansvaret for screening af besvarelserne i de ca.

5.000 sager årligt og al sagsbehandling i forbindelse hermed, herunder se-

kretariatsbemanding, screening, mødebooking, etablering af mødefacilite-

ter, referatskrivning og bistand til udvalgets konkrete samtaler.

5.1.1. Opgaverne i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil som hidtil behandle alle ansøgninger om

statsborgerskab for at fastlægge, om ansøgerne opfylder de øvrige betingelser, der

fremgår af cirkulæreskrivelsen om naturalisation, herunder kravet om bopæl, op-

hold, alder, vandel, danskkundskaber, selvforsørgelse, beskæftigelse, bestået ind-

fødsretsprøve og gæld.

Efterfølgende vil Udlændinge- og Integrationsministeriet forelægge alle ansøgere,

der opfylder disse betingelser, for Indfødsretsudvalget med henblik på, at udvalget

tager stilling til, hvorvidt den enkelte ansøger skal til en individuel samtale i udval-

get.

Udvalget vil i den forbindelse som udgangspunkt alene få forelagt besvarelserne af

spørgsmålene. Der kan dog konkret være behov for at forelægge udvalget supple-

rende oplysninger om ansøgeren, som vurderes at være af betydning for udvalgets

stillingtagen til, om den pågældende ansøger skal indkaldes til en samtale. Dette

kan eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende tidligere har begået strafbare

forhold, som ikke er karensgivende, men som vurderes at have betydning for ud-

valgets stillingtagen til, om den pågældende ansøger skal indkaldes til en samtale.

5.1.2. Opgaverne i regi af Folketinget

Når Folketingets Indfødsretsudvalg har fået forelagt besvarelserne af screenings-

spørgsmålene, samt eventuelt en motiveret ansøgning, tager udvalget stilling til at

indkalde samtlige eller udvalgte ansøgere til en samtale.

Der vil skulle tages nærmere stilling til, hvordan samtalerne skal tilrettelægges, her-

under hvilke medlemmer af Indfødsretsudvalget, som skal forestå samtalerne, og

om enkelte, flere eller alle medlemmer af udvalget skal deltage i samtalerne. Hvis

ikke alle medlemmer af udvalget skal deltage i samtalerne, opstår endvidere

spørgsmålet om, hvordan udvalget orienteres om indholdet af samtalerne. Der vil

formentlig også være behov for, at der mere generelt tages stilling til, hvilke te-

maer, der ønskes belyst og drøftet under samtalerne.

Folketingets Indfødsretsudvalg vil derefter på grundlag af samtalen kunne tage stil-

ling til, hvorvidt den enkelte ansøger skal optages på et lovforslag om indfødsrets

Side

6/9

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

meddelelse. Hvis der meddeles afslag på statsborgerskab, vil det umiddelbart

kunne være med henvisning til, at ansøgeren ikke bekender sig til de grundlæg-

gende demokratiske værdier og frihedsrettigheder i Danmark. Der vil endvidere

skulle tages stilling til udstrækningen af afslaget – det vil sige, hvor længe ansøgeren

er udelukket fra at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Modellen indebærer således, at Folketinget vil få ansvaret for bl.a.

Etablering af mødefaciliteter, idet det forudsættes, at samtalerne skal af-

holdes uden for Folketinget

Id-kontrol ved samtaler

Evt. IT-understøttelse

Sekretariatsbetjening og bistand til screening

Udvælgelsesproces

Mødebooking og kontakt til ansøgerne

Vurdering af hjemmel til behandling af personoplysninger, herunder be-

hov for hjemmel i det omfang reglerne om databeskyttelse finder anven-

delse på Folketingets behandling

Referat og sekretariatsbetjening i forhold til sagsgennemgangen

Tilbagemelding til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Folketinget vil skulle afklare, hvor mange samtaler der årligt er kapacitet til. Med-

arbejdere fra Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ikke kunne bistå med de

ovenstående opgaver inden for de eksisterende bevillinger.

5.2. Økonomiske konsekvenser

Ovenstående model for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg af alle an-

søgernes besvarelser af spørgsmålene om demokrati og frihedsrettigheder, hvis an-

søgerne opfylder de øvrige betingelser for dansk statsborgerskab, forventes på det

foreliggende grundlag at have betydelige økonomiske konsekvenser på Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets område og i endnu større omfang på Folketingets

område.

Forslaget forventes at medføre merudgifter på ca. 10 mio. kr. i implementerings-

året, 10 mio. kr. i år 1 og herefter årligt 7,5 mio. kr. til øget sagsbehandling i Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, jf.

tabel 1.

De øgede omkostninger i år 0 og

år 1 skyldes bl.a. at Udlændinge- og Integrationsministeriet skal kontakte personer,

der allerede har indgivet ansøgning.

Forslaget forventes endvidere at have etableringsomkostninger for Udlændinge- og

Integrationsministeriet til udformningen af ordningen, herunder praktisk fastlæg-

gelse af ordningen og vejledningsmateriale. Der vil herudover skulle afsættes ca.

0,3 mio. kr. til udarbejdelse af spørgsmålene, der skal indgå i ansøgningen. Dette

dækker over udformning, test mv. af spørgsmålene.

Det skal bemærkes, at modellen også vil forudsætte IT-udvikling på Udlændinge-

og Integrationsministeriets område i en forventet størrelsesorden på 1,5 mio. kr. i

Side

7/9

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

etableringsomkostninger og 0,8 mio. kr. i årene herefter, idet screeningsspørgsmå-

lene vil skulle indarbejdes i den nuværende digitale ansøgningsløsning. Ministeriet

har aktuelt ikke mulighed for at prioritere sådanne IT-tilpasninger grundet et bety-

deligt pres på øvrige IT-projekter, hvorfor der må tages forbehold for, hvornår en

ordning kan implementeres.

De endelige økonomiske konsekvenser af den skitserede model vil afhænge af den

konkrete udformning af modellen. Merudgifterne kan ikke holdes inden for de ek-

sisterende økonomiske rammer på Udlændinge- og Integrationsministeriets om-

råde.

Forslaget forventes derudover at kunne medføre flere retssager, hvor Udlændinge-

og Integrationsministeriet stævnes i forbindelse med konkrete sager om statsbor-

gerskab, hvorfor der må forventes merudgifter til bl.a. advokatbistand og dertilhø-

rende sagsbehandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som på det forelig-

gende grundlag ikke er muligt at opgøre. Disse forventede merudgifter kan ikke

holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer på Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets område.

Forslaget må endvidere forventes at have betydelige merudgifter på Folketingets

område. Dette omfatter bl.a.:

Lejemål for mødefaciliteter

Evt. IT-understøttelse

Sekretariatsbetjening og sagsbehandling i udvalget, herunder udvælgelses-

proces, mødebooking og kontakt til ansøgerne, samt id-kontrol ved samta-

ler referat og sekretariatsbetjening i forhold til sagsgennemgangen, vurde-

ring af behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesreglerne og

tilbagemelding til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ovenstående liste er ikke udtømmende. De endelige økonomiske konsekvenser af

den skitserede model vil afhænge af den konkrete udformning af modellen.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser

Mio. kr., 2021-pl

Udgifter i UIM

IT-udvikling

Etableringsomkostninger

Øget sagsbehandling i UIM

1,5

0,3

10,0

7,5

År 0

År 1

År 2

År 3

IT-drift UIM

Udgifter til opfølgning

I alt

0,0

11,8

0,8

10,8

0,8

8,3

0,8

8,3

Side

8/9

L 63 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om Justitsministeriets bemærkninger til den invitation til en samtale, der er sendt fra udvalget til en række ansøgere på lovforslaget

Udgifter i Folketinget

Lokaleleje

IT-understøttelse

Mødebooking

Sekretariatsbetjening

Ikke opgjort

Side

9/9