Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 19 til L
63 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
Vil ministeren i tabelform redegøre for bipersonernes aldersgrupper og nationali-
teter ud fra samme kategorisering som hovedpersonerne på lovforslaget i hen-
holdsvis Norden, andre vestlige lande end Norden, statsløse eller MENAP-lande og
Tyrkiet samt andre ikkevestlige lande end MENAP-lande og Tyrkiet?
Svar:
1.
Hvis en ansøger optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse har børn un-
der 18 år, bliver disse naturaliseret sammen med ansøgeren i medfør af indføds-
retslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, medmindre det i lovteksten udtrykkeligt er be-
stemt, at barnet ikke skal være omfattet af ansøgerens erhvervelse af dansk stats-
borgerskab, eller hvis betingelserne i indfødsretslovens § 5, stk. 1, eller § 6, stk. 2,
2. pkt., ikke er opfyldt.
Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at barnet skal være ugift, under 18 år og
bosat her i riget. Barnet skal have lovligt ophold. Desuden skal ansøgeren have del
i forældremyndigheden over barnet, og såfremt barnet er undergivet fælles foræl-
dremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver have meddelt sam-
tykke til, at barnet naturaliseres sammen med ansøgeren, jf. forældreansvarslovens
§ 3, stk. 1.
Det følger desuden af indfødsretslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at barnet skal opfylde
det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen.
Betingelserne skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk
indfødsret. Hvis forælderen er undtaget fra kravet om deltagelse i en grundlovsce-
remoni og derfor erhverver dansk indfødsret ved lovens ikrafttræden, bliver barnet
også dansk ved lovens ikrafttræden. Hvis forælderen er omfattet af kravet om del-
tagelse i en ceremoni, er det først på dette tidspunkt, at barnet bliver dansk, og det
er derfor først på dette tidspunkt, at betingelserne skal være opfyldt.
Side
1/2
11. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2024 - 16473
2861037