Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 61 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF)
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at den enkelte virksomhed er bedre egnet og har større
ret end Folketinget til at afgøre, hvem der er mest egnet til at udgøre en
god bestyrelseskandidat for at opfylde den pågældende virksomheds kon-
krete behov?
Svar:
Lovforslaget medfører, at såfremt et selskab efter den 30. juni 2026 ikke
har en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen, skal de give fortrinsstilling til
kandidater af det underrepræsenterede køn ved lige kvalifikation.
Det er vigtigt at slå fast, at lovforslaget således ikke ændrer ved, at besty-
relsen fortsat kan indstille den mest kvalificerede kandidat til generalfor-
samlingen uanset køn.
Det vil desuden fortsat være generalforsamlingen og medarbejderne, hvis
selskabet har medarbejderrepræsentation, der på demokratisk vis vælger
bestyrelsesmedlemmerne.
Mange selskaber gør allerede meget i dag, og vi bør understøtte den posi-
tive udvikling. Reglerne er et middel til at sikre øget gennemsigtighed i
udvælgelsesprocessen i forhold til de kandidater, der indstilles til valg til
bestyrelsen.
Når vi implementerer kønsbalancedirektivet i dansk ret, er det vigtigt, at vi
finder den rigtige balance i lovgivningen. Vi skal fremme ligestillingen,
men også tage hensyn til ledelsesretten og forholdene i de enkelte brancher
og virksomheder. Den balance mener jeg bevares med dette lovforslag.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk