Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 , L 56 A , L 56 B , L 56 C
Offentligt
2940533_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (L 56) efter ønske fra udvalget til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren kommentere materiale fra Dansk Flygtningehjælp om justering af
reglerne for opholdstilladelse som udsendelseshindret?
Svar:
1.
Det fremgår af notat fra Dansk Flygtningehjælp og Vistrup & Lundgaard om ju-
stering af reglerne om opholdstilladelse som udsendelseshindret (L 56 - Bilag 6)
bl.a., at
ordningen ”er en vigtig byggesten for regeringens samlede hjemrejsepoli-
tik.”
Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at det ikke er en vurdering, jeg deler. De værk-
tøjer i hjemrejseloven, som kan motivere bl.a. afviste asylansøgere til at samar-
bejde om hjemrejsen fokuserer således på, at udlændingen skal udrejse til hjem-
landet. Jeg kan for så vidt angår incitamenterne for hjemrejse i relation til ordnin-
gen om opholdstilladelse som udsendelseshindret henvise til besvarelsen af UUI
(alm. del) spm. 553 (folketingsåret 2023-24) af 1. oktober 2024.
2.
I notatet fra bl.a. Dansk Flygtningehjælp foreslås det at bevare fordelene ved den
nuværende ordning og samtidig fjerne det unødige ressourceforbrug ved at op-
hæve kravet i hjemrejselovens § 3 a om, at Hjemrejsestyrelsen efter 18 måneder
fra udløbet af udrejsefristen af egen drift træffer afgørelse om, hvorvidt en udlæn-
ding er udsendelseshindret samt ophæve kravet om, at udsendelse for tiden skal
anses for udsigtsløs. Det foreslås endvidere, at kravene, om at udsendelse ikke har
været mulig i mindst 18 måneder, og at udlændingen i sammenhængende 18 må-
neder har medvirket til sin udsendelse, øges til 30 måneder.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at formålet med udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 2, har været at kunne meddele opholdstilladelse til de få udlæn-
dinge, der har fået afslag på deres opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
men som ikke har kunne udsendes, selvom de pågældende i sammenhængende 18
Side
1/3
20. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 17372
2875683
L 56 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministerens kommentar til materiale fra Dansk Flygtningehjælp om justering af reglerne for opholdstilladelse som udsendelseshindret
måneder har medvirket til udsendelsesbestræbelserne, og hvor udsendelsen for ti-
den må anses for udsigtsløs.
Forslaget om at ophæve betingelsen om, at udsendelsen for tiden skal være udsigt-
sløs for at kunne få opholdstilladelse som udsendelseshindret, ville således inde-
bære, at et af de primære formål bag opholdstilladelsen som udsendelseshindret
ville blive fjernet. Hvis ikke udsendelsen er udsigtsløs, er det således vurderingen,
at man ikke er udsendelseshindret. Man skal ikke medvirke til sin hjemsendelse,
fordi man måske kan få en opholdstilladelse. Man skal medvirke, fordi man har pligt
til at udrejse. Det er således et væsentlig element i ordningen
og i hjemrejsepoli-
tikken
at man ikke skal kunne vente sig til en opholdstilladelse.
For så vidt angår forslaget om at ophæve kravet om, at Hjemrejsestyrelsen af egen
drift skal træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding efter 18 måneder fra udløbet
af udrejsefristen opfylder betingelserne for at være udsendelseshindret efter ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 2, skal Udlændinge og Integrationsministeriet bemærke,
at det er Hjemrejsestyrelsen, der er den kompetente myndighed til at vurdere
dette. Det står det ikke helt klart for Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvem
der ville skulle vurdere dette i den foreslåede ordning.
Det er ikke ministeriets vurdering
som det fremgår af notatet
at sagsbehandlin-
gen vil kunne baseres på automatiserede, systemiske opslag i Hjemrejsestyrelsens
sagsbehandlingssystem, da bl.a. vurderingen af medvirkensperioden forudsætter
en manuel gennemgang af sagen.
Det står derudover ikke klart for Udlændinge- og Integrationsministeriet, om det
anførte om, at sagsbehandlingen vil kunne baseres på automatiserede, systemati-
ske opslag i Hjemrejsestyrelsens eksisterende sagsbehandlingssystem, skal forstås
sådan, at forslaget indebærer, at der ikke vil skulle træffes en forvaltningsretlig af-
gørelse i sagerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke enigt i, at det kan konkluderes, at
forslaget ikke vil indebære, at målgruppen for ordningen udvides. Ophævelse af
væsentlige betingelser i ordningen om, at udsendelsen er udsigtsløs på afgørelses-
tidspunktet vil efter ministeriets opfattelse kunne indebære, at flere vil kunne op-
fylde betingelserne, uanset om tidskravene ændres fra 18 til 30 måneder.
Det fremgår endvidere ikke af forslaget, efter hvilke kriterier en opholdstilladelse
efter en foreslåede ordning vil skulle forlænges eller inddrages. Efter den nuvæ-
rende ordning skal udlændingen fortsat medvirke, og det vurderes løbende, om ud-
sendelse fortsat er udsigtsløs.
Som følge af at det foreslås, at Hjemrejsestyrelsen ikke længere af egen drift skal
træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for opholdstilladelse er opfyldt, formo-
der ministeriet, at forslaget indebærer, at sagerne i stedet vil skulle behandles på
baggrund af ansøgning. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, bl.a. på
Side
2/3
L 56 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministerens kommentar til materiale fra Dansk Flygtningehjælp om justering af reglerne for opholdstilladelse som udsendelseshindret
baggrund af erfaringer med den tidligere ansøgningsordning, at dette ikke nødven-
digvis vil reducere mængden af sager væsentligt, herunder da alle udlændinge i ud-
sendelsesposition vil kunne indgive en ansøgning, der således vil skulle behandles i
overensstemmelse med relevante forvaltningsretlige krav, uanset om betingel-
serne er opfyldt eller ej.
4.
Det er på den baggrund vurderingen, at forslaget ikke vil medføre et mindre res-
sourceforbrug. Det er ligeledes vurderingen, at kravet om, at udsendelse for tiden
skal anses for udsigtsløs, er et bærende element i ordningen. På den baggrund giver
forslaget ikke anledning til ændringer i det fremsatte lovforslag.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
3/3