Retsudvalget 2024-25
L 55
Offentligt
2933198_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Formueretskontoret
Frederik
Mathiias
Arentoft Torp
2024-13919
3493954
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om offentlig auktion ved auktionsledere
(auktionslederloven).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 55 vedrørende forslag til
lov om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 55 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at indføre et kosterregister, der giver borgere mulighed for at søge og se, om en vare er stjålet
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven):
”Vil ministeren redegøre for mulighederne og oplyse, hvorvidt
ministeren agter at indføre et kosterregister, der giver borgere
mulighed for at søge og se, om en vare er stjålet?”
Svar:
1.
Det er afgørende for regeringen at værne om danskernes tryghed. Det
må ikke blive en del af hverdagen, at man som borger går og bekymrer sig
om, at der f.eks. bliver begået indbrud i hjemmet. Derfor lancerede
regeringen den 1. februar 2024 udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”,
der består af en række initiativer mod typer af kriminalitet, som skaber
utryghed i hverdagen, f.eks. hæleri og indbrudstyveri.
Som en del af udspillet er det besluttet at etablere et digitalt register over
stjålne genstande.
Justitsministeriet deltager således i et samarbejde med bl.a.
forsikringsbranchen og politiet om udviklingen af et sådant register.
Registeret skal bl.a. gøre det muligt som forbruger at slå en genstand op for
at få bekræftet, om en genstand er meldt stjålet eller ej, inden forbrugeren
foretager et køb.
Jeg er meget tilfreds med det gode samarbejde, og jeg ser meget frem til, at
vi får et digitalt register, der kan bidrage til at forebygge indbrud.
2.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af lovforslagets §
18, stk. 4, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
auktionslederens undersøgelse af genstande, som indleveres til auktion.
Af lovbemærkningerne fremgår det desuden, at bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med, at Udvalget om revision af auktionslederloven og lov
om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed har anbefalet
oprettelsen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande. Det
forudsættes, at der – når et sådant register er etableret – vil kunne fastsættes
nærmere regler om, at auktionslederen skal have pligt til at sikre, at der
søges på relevante genstande i registeret.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 2/2