Retsudvalget 2024-25
L 55
Offentligt
2933195_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Formueretskontoret
Frederik
Mathiias
Arentoft Torp
2024-13919
3491351
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om offentlig auktion ved auktionsledere
(auktionslederloven).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 55 vedrørende forslag til
lov om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 55 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om lovforslagets bestemmelser også omfatter onlineauktioner eller alene omfatter fysiske auktioner
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven):
”Vil ministeren præcisere om lovforslagets bestemmelser også
omfatter online-auktioner eller alene omfatter fysiske
auktioner?”
Svar:
1.
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, at auktionslederloven vil finde
anvendelse på »frivillig offentlig auktion« over tjenesteydelser og løsøre,
bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, samt tvangsauktion over løsøre
efter henvisning, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier,
gældsbreve og andre fordringer.
Begrebet »offentlig auktion« er defineret nærmere i lovforslagets § 2. Det
fremgår af bestemmelsen, at ved en »offentlig auktion« i denne lov forstås
en salgsmetode, hvor der gennem en gennemsigtig, konkurrencebaseret
budprocedure tilbydes løsøre eller tjenesteydelser til personer, som selv er
eller har mulighed for at være til stede under auktionen, og som har haft
adgang til at gøre sig bekendt med de udbudte løsøre eller tjenesteydelser,
og hvor den tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe løsøret
eller tjenesteydelsen. Definitionen af en offentlig auktion svarer til
definitionen heraf i forbrugeraftalelovens § 3, nr. 9, der gennemfører artikel
2, nr. 13, i forbrugerrettighedsdirektivet.
I lovbemærkningerne til bestemmelsen i § 2 er det anført, at muligheden for
at være personligt til stede må indebære, at der afholdes en fysisk auktion.
Det fremgår i den forbindelse også, at ikke-fysisk afholdte auktioner, f.eks.
rene onlineauktioner, vil falde uden for lovens anvendelsesområde.
Auktioner, hvor det er muligt at være personligt til stede, men også muligt
at fremsætte bud via internettet, vil dog efter lovbemærkningerne være
omfattet af lovens anvendelsesområde.
2.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af udvalgsbetænkning.
1580/2022 om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte
genstande samt pantelånervirksomhed.
I betænkningen overvejede udvalget, hvorvidt auktionslederloven og/eller
lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed helt eller
delvist bør omfatte onlineauktioner og onlineauktionsvirksomhed. Efter
Side 2/3
L 55 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om lovforslagets bestemmelser også omfatter onlineauktioner eller alene omfatter fysiske auktioner
udvalgets opfattelse har onlineauktioner flere fællestræk med almindelig
internethandel (med brugte genstande) end med traditionelle fysiske
auktioner. Udvalget anførte i den forbindelse, at en forbruger, der indgår
aftale på denne måde, er stillet på samme måde som ved andre internetkøb,
og at den gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning efter udvalgets
opfattelse yder forbrugerne relevant og hensigtsmæssig beskyttelse, også
når de handler på internetauktioner.
Herudover bemærkede udvalget, at de opgaver, som påhviler
auktionslederen efter auktionslederloven, i praksis vil være vanskelige at
udføre, bl.a. i forhold til undersøgelsespligt, tilstedeværelse under
auktionen, tvistløsning mv., når der ikke afholdes en fysisk auktion,
hvorunder auktionslederen er fysisk til stede.
Udvalget anbefalede på den baggrund ikke at lade onlineauktioner være
omfattet af auktionslederloven, men at onlineauktioner og internethandel
med brugte genstande i stedet bør omfattes af reglerne i lov om handel med
brugte genstande samt pantelånervirksomhed.
Der henvises til betænkningens side 25-26 og 209-213.
Side 3/3