Retsudvalget 2024-25
L 54
Offentligt
2932351_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Formueretskontoret
Frederik
Mathiias
Arentoft Torp
2024-14218
3496852
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed (L 54)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (L 54), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ministeren vil håndtere udfordringerne med at regulere udenlandske online-markedspladser som f.eks. Facebook og eBay
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (L 54):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil håndtere
udfordringerne med at regulere udenlandske online-
markedspladser som f.eks. Facebook og eBay?”
Svar:
1.
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, at loven vil finde anvendelse på
enhver, der er etableret her i landet og i erhvervsmæssigt øjemed driver
virksomhed, som omfattes af nr. 1-4. Lovforslaget vil således indebære bl.a.,
at onlinehandel med brugte genstande fremover omfattes af lovens
anvendelsesområde.
Om baggrunden for afgrænsningen af lovens anvendelsesområde til aktører,
der er etableret her i landet, henvises til pkt. 10 i de almindelige
bemærkninger om forholdet til EU-retten.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Digitaliseringsministeriet, der har oplyst følgende:
”Digital Service Act (DSA) fastsætter de overordnede regler for
digitale formidlingstjenester, herunder onlineplatforme der
videreformidler salg af produkter. Digitaliseringsministeriet er
den ansvarlige myndighed for DSA. Det danske DSA-tilsyns
opgave er at behandle klager over platforme, der er etableret i
Danmark eller har udpeget en retlig repræsentant i Danmark.
Hvis det danske DSA-tilsyn modtager en klage over en
platform, der er etableret i et andet medlemsland, videresendes
klagen til den rette tilsynsmyndighed i det pågældende land eller
Europa-Kommissionen. De online platforme, der kategoriseres
som ”meget store onlineplatform” (VLOPS) skal overholde en
række ekstra krav efter DSA. VLOPS skal blandt andet
identificere, analysere, og vurdere platformens systemiske
risici. Klager vedrørende mulige overtrædelser af forpligtelse
om systemiske risici behandles udelukkende af Europa-
Kommissionen.
Danmark forsøger løbende at lægge pres på de indre linjer i EU,
så man i en fælles europæisk indsats kan begrænse udbredelsen
af ulovlige produkter på onlineplatforme.”
Side 2/2