Retsudvalget 2024-25
L 54
Offentligt
2932336_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Formueretskontoret
Frederik
Mathiias
Arentoft Torp
2024-14218
3496846
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed (L 54)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (L 54), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til Rigspolitiets høringssvar
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (L 54):
”Vil ministeren kommentere Rigspolitiets høringssvar dels om
at den foreslåede udvidelse af personkredsen omfattet af kravet
om bevilling og udvidelse af lovens anvendelsesområde vil
medføre et øget antal bevillingssager samt sager om frakendelse
og tilsyn m.v., som vil medføre et øget ressourcetræk hos
politiet, og dels om omkostningerne ved udvikling og drift af
(nye) it-projekter, herunder redegøre for hvordan ministeren vil
sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed i det i
forvejen pressede politi?”
Svar:
1.
Formålet med lovforslaget er overordnet set – på baggrund af
anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg – at modernisere den gældende
lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, der
er fra 1966. Det skal være med til at sikre kontrol med handel med
brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller
ulovligt udførte genstande.
Med lovforslaget lægges der op til en udvidelse og præcisering af den
nugældende lovs anvendelsesområde på en række punkter.
Lovforslaget vil således indebære bl.a., at onlinehandel med brugte
genstande fremover omfattes af lovens anvendelsesområde.
Endvidere vil forslaget indebære, at onlineauktioners salg af brugte
genstande vil være omfattet af loven.
Hertil kommer – som det er fremhævet i Rigspolitiets høringssvar til
udvalgets betænkning – at også privatpersoner efter en konkret
vurdering vil blive omfattet af loven. Med lovforslaget vil
privatpersoners handel med brugte genstande være omfattet, hvis den
pågældende i erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande
med henblik på videresalg, medmindre handelen sker lejlighedsvist.
Dette har til formål at forebygge hæleri ved privates salg af (stjålne)
brugte genstande. Endvidere kan der peges på, at det kan virke
konkurrenceforvridende, hvis privatpersoner, der i erhvervsmæssigt
øjemed erhverver brugte genstande med henblik på videresalg, ikke
skal overholde de samme krav som erhvervsdrivende, der driver
virksomhed med handel med brugte genstande.
Side 2/3
L 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til Rigspolitiets høringssvar
2.
For så vidt angår det konkrete lovforslag vil en udvidelse af lovens
anvendelsesområde medføre et større antal sager hos politiet. De
forventede udgifter forventes at være på en størrelsesorden, som kan
afholdes indenfor eksisterende økonomiske rammer. For så vidt angår
oprettelsen af et søgbart elektronisk register falder selve etableringen
og den nærmere udformning uden for rammerne af lovforslaget. Det
gælder også i forhold til den konkrete forankring af et sådant register.
Hvad angår politiets ressourcesituation henvises i øvrigt til
besvarelsen af 1. november 2024 af spørgsmål nr. 22 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3