L 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om redegørelse for fastsættelsen af den af udvalget anbefalede beløbsgrænse på 2.000 kr. i forhold til pligten til at afkræve kunder legitimation

Retsudvalget 2024-25
L 54
Offentligt

Betænkning om revision af auktionslederloven

og lov om handel med brugte genstande samt

pantelånervirksomhed

Betænkning nr. 1580

L 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om redegørelse for fastsættelsen af den af udvalget anbefalede beløbsgrænse på 2.000 kr. i forhold til pligten til at afkræve kunder legitimation

Kronologisk fortegnelse over betænkninger

1524 Betænkning om revision af hundeloven

1525 Betænkning om konkurskarantæne

1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning

1527 Provstestillingen og provstiets funktion

1528 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse

1529 Betænkning om PET og FE

1530 Reform af den civile retspleje VII

1531 Strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og

domstole

1532 Betænkning om indsamlinger

1533 Kommunale udgiftsbehov og andre

udligningsspørgsmål

1534 Straffelovrådets betænkning om

seksualforbrydelser

1535 Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af

forsinket betaling i handelstransaktioner

1536 Aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs

(Rotterdam-reglerne)

1537 Ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn

1538 Afsættelse af borgmesteren og forberedelse af

byrådsmøder

1539 Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden

1540 Gennemførelse af direktivet om

forbrugerrettigheder

1541 Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om

revision af de danske visumregler

1542 Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig

befordring i personbiler

1543 Reform af den civile retspleje VIII: Syn og skøn

1544 Folkekirkens styre

1545 Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste

mv.

1546 Betænkning om inkorporering inden for

menneskeretsområdet

1547 Betænkning om sagsomkostninger i straffesager

1548 Straffelovrådets udtalelse om de juridiske

konsekvenser af en ophævelse af straffelovens

§ 140 om blasfemi

1549 Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i

straffesager

1550 Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte

til politiske partier

1551 Betænkning om magtanvendelse over for børn

og unge, der er anbragt uden for hjemmet

1552 Ægtefællers økonomiske forhold

1553 Betænkning om offentligt ansattes

ytringsfrihed og whistleblowerordninger

1554 Betænkning om videoafhøring af børn og unge

i straffesager

1555 Ansattes retsstilling under insolvensbehandling

1556 Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål

vedrørende deltagelse i og hvervning til

væbnede konflikter i udlandet, som den danske

stat er part i

1557 Betænkning om opfølgning på Christiania-

sagen: Betænkning fra Udvalget om

opfølgning på Christiania-sagen

1558 Sagkyndig bevisførelse mv.: Reform af den

civile retspleje IX

1559 Straffelovrådets betænkning om væbnede

konflikter i udlandet

1560 Betænkning om inddragelse af

uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og

arresthuse ved varetægtsfængsling og

2012

strafudmåling.

1561 Betænkning om bødesanktioner på det

finansielle område.

1562 Betænkning om indsatsen over for

rockerborge mv.

1563 Straffelovrådets betænkning om freds- og

ærekrænkelser

1564 En samlet lovregulering om andre trossamfund

end folkekirken

1565 Databeskyttelsesforordningen

1566 Udvalget om Undersøgelseskommissioners

deludtalelse

1567 Menighedsrådsvalg i fremtiden

2013

1568 Ny ferielov og overgang til samtidighedsferie

1569 Ekspropriation efter planloven

1570 Almindelige betingelser i bygge- og

anlægsvirksomhed

1571 Undersøgelseskommissioner og parlamentariske

undersøgelsesformer: Betænkning afgivet af

Udvalget om Undersøgelseskommissioner

1572 Reform af den civile retspleje X: Retsafgifter

2011

2016

2017

2018

2019

2020

2014

1573 Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark:

Betænkning afgivet af Ytringsfrihedskommissionen

1574 Straffelovrådets betænkning om

en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

1575 Betænkning om skærpet ansvarsvurdering af

ledelsesmedlemmer m.fl. i finansielle virksomheder

1576 Delbetænkning I om gennemførelse af

varedirektivet og direktivet om digitalt indhold

1577 Delbetænkning II om gennemførelse af visse dele

af direktivpakken New Deal for Consumers

2021

2015

1578 Betænkning om modernisering og revision

af reglerne om gældssanering, herunder

implementering af rekonstruktions- og

insolvensdirektivet

1579 Betænkning om revision af reglerne om

rekonstruktion, herunder implementering af

rekonstruktions- og insolvensdirektivet

1580 Betænkning om revision af auktionslederloven

og lov om handel med brugte genstande samt

pantelånervirksomhed

2022

Betænkning om revision af auktionslederloven og lov

om handel med brugte genstande samt pantelåner-

virksomhed

Afgivet af udvalget om revision af auktionslederloven og loven om handel med

brugte genstande samt pantelånervirksomhed

Betænkning nr.

1580

København 2022

Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande

samt pantelånervirksomhed

Betænkning nr.

1580

Publikationen kan bestilles

via Justitsministeriets hjemmeside (www.justitsministeriet.dk)

eller hos

Stibo Complete

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Telefon: 43 22 73 00

[email protected]

boghandel.stibocomplete.com

ISBN: 978-87-93469-79-2

ISBN: 978-87-93469-80-8 (e-udgave)

Tryk: Stibo Complete

Pris: Kr. 150 pr. bog inkl. moms

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 - Indledning .......................................................................................10

1. Kommissorium for Udvalget om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte

genstande samt pantelånervirksomhed .....................................................................................10

2. Udvalgets sammensætning....................................................................................................11

3. Resumé af betænkningen ......................................................................................................12

Kapitel 2 - Frivillige offentlige auktioner........................................................27

1. Indledning .............................................................................................................................27

2. Reguleringen af frivillige offentlige auktioner i en række udvalgte lande ...........................28

2.1 Finland ...........................................................................................................................28

2.2 Nederlandene .................................................................................................................28

2.3 Norge..............................................................................................................................29

2.4 Sverige ...........................................................................................................................30

2.5 Tyskland.........................................................................................................................30

3. Auktionslederlovens anvendelsesområde .............................................................................31

3.1 Gældende ret ..................................................................................................................31

3.1.1 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde................................................32

3.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................33

3.2.1 Indledning...............................................................................................................33

3.2.2 Auktionslederlovens anvendelsesområde...............................................................34

3.2.3 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde................................................36

4. Beskikkelse af auktionsledere...............................................................................................37

4.1 Gældende ret ..................................................................................................................37

4.1.1 Vederhæftighedskrav..............................................................................................39

4.1.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse..................................................................39

4.1.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige ...................................40

4.1.4 Pligtig afgangsalder ................................................................................................41

4.1.5 Tilbagekaldelse af beskikkelse ...............................................................................42

4.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................43

4.2.1 Betingelser for at opnå auktionslederbeskikkelse ..................................................43

4.2.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse samt beskikkelse til konkret auktionsholder-

virksomhed.......................................................................................................................45

4.2.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige ...................................46

4.2.4 Bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelse, herunder pligtig afgangsalder ............48

4.2.5 Auktionslederfuldmægtige .....................................................................................50

5. Vederlag og inddrivelse ........................................................................................................52

5.1 Gældende ret ..................................................................................................................52

5.1.1 Sondringen mellem begreberne ”inkassator” og ”auktionsleder” ..........................52

5.1.2 Vederlag og godtgørelse til auktionsleder..............................................................54

5.1.3 Forhøjelse af taksten baseret på pris- og lønstigning .............................................55

5.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................56

5.2.1 Inddrivelse af auktionsprovenu ..............................................................................56

5.2.2 Auktionslederes vederlag .......................................................................................56

5.2.3 Godtgørelse til auktionsledere................................................................................57

6. Sikkerhedsstillelse.................................................................................................................58

6.1 Gældende ret ..................................................................................................................58

6.1.1 Andre områder, hvor der er fastsat regler om sikkerhedsstillelse ..........................60

6.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................62

7. Pligt til at bogføre og til at føre auktionsbog ........................................................................64

7.1 Gældende ret ..................................................................................................................64

7.1.1 Bogføringsloven samt elektronisk bogføring .........................................................65

7.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................67

8. Auktionslederens undersøgelsespligt....................................................................................69

8.1 Gældende ret ..................................................................................................................69

8.1.1 Øvrig lovgivning ....................................................................................................70

8.1.2 Hvidvasklovgivning ...............................................................................................72

8.1.3 Iagttagelse af undersøgelsespligten i praksis..........................................................74

8.1.4 Politiets kosterdatabase ..........................................................................................74

8.1.5 Private kosterregistre ..............................................................................................76

8.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................76

9. Tilsyn og klageadgang ..........................................................................................................80

9.1 Gældende ret ..................................................................................................................80

9.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................82

10. Auktionsanmodning og forholdet mellem auktionslederen og rekvirenten........................84

10.1 Gældende ret ..............................................................................................................84

10.1.1 Kommissionsloven ................................................................................................86

10.1.2 Forbrugeraftaleloven .............................................................................................87

10.2 Udvalgets overvejelser ...............................................................................................90

11. Bekendtgørelse af auktioner ...............................................................................................92

11.1 Gældende ret ..............................................................................................................92

11.1.1 Særligt vedrørende tvangsauktioner......................................................................93

11.1.2 Medieannoncering af tvangsauktioner over fast ejendom.....................................94

11.2 Udvalgets overvejelser ...............................................................................................95

11.2.1 Særligt vedrørende tvangsauktioner......................................................................96

12. Udarbejdelse af auktionskatalog .........................................................................................98

12.1 Gældende ret ..............................................................................................................98

12.2 Udvalgets overvejelser ...............................................................................................99

13. Auktionens afholdelse og forløb.......................................................................................100

13.1 Gældende ret ............................................................................................................100

13.1.1 Udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger......................................103

13.1.2 Særligt vedrørende tvangsauktioner....................................................................103

13.1.3 Ændring af købeloven .........................................................................................104

13.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................105

13.2.1 Udpantningsret ....................................................................................................108

13.2.2 Særligt vedrørende tvangsauktioner....................................................................109

14. Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion og salg under hånden........................109

14.1 Gældende ret ............................................................................................................109

14.1.1 Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion .............................................109

14.1.2 Salg under hånden ...............................................................................................110

14.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................110

14.2.1 Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion ............................................110

14.2.2 Salg under hånden ..............................................................................................111

15. Tvister under auktionen ....................................................................................................112

15.1 Gældende ret ............................................................................................................112

15.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................113

16. Andre bestemmelser..........................................................................................................114

16.1 Gældende ret ............................................................................................................114

16.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................115

Kapitel 3 - Handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed....116

1. Indledning ...........................................................................................................................116

2. Reguleringen af handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed i en række ud-

valgte lande .............................................................................................................................116

2.1 Finland .........................................................................................................................117

2.2 Nederlandene ...............................................................................................................117

2.3 Norge............................................................................................................................118

2.4 Sverige .........................................................................................................................118

2.5 Tyskland.......................................................................................................................120

3. Marskandiserlovens anvendelsesområde ............................................................................120

3.1 Gældende ret .................................................................................................................120

3.1.1 Pantelånervirksomhed ..........................................................................................123

3.1.2 Privates handel på loppemarkeder mv..................................................................127

3.1.3 Undtagelser fra lovens anvendelsesområde..........................................................128

3.2 Udvalgets overvejelser..................................................................................................129

3.2.1 Internethandel, privatpersoners handel mv...........................................................131

3.2.2 Online markedspladser .........................................................................................134

3.2.3 Pantelånervirksomhed ..........................................................................................137

3.2.4 Brugte genstande ..................................................................................................138

3.2.5 Undtagelser fra lovens anvendelsesområde..........................................................139

3.2.6 Bemyndigelse til justitsministeren samt administrative forskrifter......................141

4. Krav om bevilling ...............................................................................................................142

4.1 Gældende ret .................................................................................................................142

4.2 Udvalgets overvejelser..................................................................................................143

5. Betingelser for at få bevilling .............................................................................................144

5.1 Gældende ret .................................................................................................................144

5.2 Udvalgets overvejelser..................................................................................................146

6. Krav om fast forretningssted...............................................................................................150

6.1 Gældende ret ................................................................................................................150

6.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................151

7. Bortfald og fratagelse af bevilling ......................................................................................153

7.1 Gældende ret ................................................................................................................153

7.1.1 Bortfald af bevilling .............................................................................................153

7.1.2 Fratagelse af bevilling ..........................................................................................155

7.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................156

8. Domstolsprøvelse................................................................................................................160

8.1 Gældende ret ................................................................................................................160

8.1.1 Domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af bevilling ..................................160

8.1.2 Domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af bevilling på grund af betydelig for-

falden gæld til det offentlige ..........................................................................................161

8.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................162

9. Den daglige drift af virksomheden .....................................................................................164

9.1 Gældende ret ................................................................................................................164

9.1.1 Fælles regler for handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.......165

9.1.2 Særlige regler for handel med brugte genstande ..................................................170

9.1.3 Særlige regler for pantelånervirksomhed .............................................................170

9.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................174

9.2.1 Fælles regler for handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed ..........175

9.2.2 Særlige regler for handel med brugte genstande ..................................................177

9.2.3 Særlige regler for pantelånervirksomhed .............................................................178

10. Tilsyn ................................................................................................................................183

10.1 Gældende ret ............................................................................................................183

10.1.1 Politiets adgang til at foretage eftersyn af forretningslokaler, varelagre og for-

retningsbøger..................................................................................................................183

10.1.2 Den erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med mistanke om manglende lov-

lig adkomst .....................................................................................................................185

10.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................187

11. Straf...................................................................................................................................191

11.1 Gældende ret ............................................................................................................191

11.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................192

Kapitel 4 - Onlineauktioner............................................................................194

1. Indledning ...........................................................................................................................194

2. Internetauktioner/onlineauktioner.......................................................................................194

2.1 Gennemførelse af auktioner i praksis ..........................................................................194

2.1.1 Traditionelle (fysiske) auktioner ..........................................................................194

2.1.2 Auktioner på internettet........................................................................................195

2.2 Gældende ret ................................................................................................................197

2.2.1 Auktionslederloven...............................................................................................197

2.2.2 Marskandiserloven ...............................................................................................198

2.2.3 Øvrig lovgivning ..................................................................................................200

2.3 Udvalgets overvejelser.................................................................................................209

2.3.1 Indledning.............................................................................................................209

2.3.2 Om internetauktioner bør omfattes af auktionslederloven ...................................210

2.3.3 Om internetauktioner bør omfattes af marskandiserloven ...................................211

Kapitel 5 - Lovudkast med bemærkninger ...................................................214

1. Auktionslederlovgivningen.................................................................................................214

1.1 Udkast til lov om offentlig auktion ved auktionsledere...............................................214

1.2 Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser .................................................221

1.3 Udkast til bekendtgørelse om auktionslederes vederlag, sikkerhedsstillelse og inddri-

velse ....................................................................................................................................264

2. Marskandiserlovgivningen .................................................................................................266

2.1 Udkast til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.............266

2.2 Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser .................................................270

2.3 Udkast til bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

292

Bilag til bekendtgørelsen ........................................................................................................294

Bilag 1: Forhøjelse af vederlagstakster for auktionsledere.................................................294

Bilag 2: Redegørelse om auktioner på nettet af 14. marts 2006 .........................................295

Kapitel 1 - Indledning

1. Kommissorium for Udvalget om revision af auktionslederloven og lov om handel med

brugte genstande samt pantelånervirksomhed

Justitsministeren nedsatte den 2. maj 2017 Udvalget om revision af auktionslederloven og lov

om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (herefter udvalget).

Udvalgets kommissorium lyder således:

”Auktionslederloven, som regulerer afholdelse af auktioner og fastsætter regler om

auktionslederes pligt til sikkerhedsstillelse for erstatningskrav, agtpågivenhed mv.,

er fra 1935, mens loven om handel med brugte genstande samt pantelånervirksom-

hed (marskandiserloven) er fra 1966.

Lovene, der i vidt omfang er uændrede, siden de blev indført, tager ikke højde for

den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder at auktioner og handel

med brugte genstande i dag i vidt omfang foregår på internettet.

Eksempelvis er internetauktioner ikke omfattet af auktionslederloven, og reglerne

om auktionsledernes forpligtelser mv. gælder således ikke i forhold til disse auktio-

ner. Endvidere kan nævnes, at en bevilling til handel med brugte genstande efter

marskandiserloven er betinget af, at handelen finder sted fra et fast forretningssted

med særskilte forretningslokaler. Et krav som en del internethandlende har vanske-

ligt ved at opfylde.

Der har fra såvel politisk hold som branchens side løbende været interesse for at se

på, om regelsættene bør justeres, bl.a. med henblik på at sikre kontrollen med han-

del med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt

udførte genstande.

Regeringen nedsætter på den baggrund et udvalg, som skal foretage en samlet gen-

nemgang af auktionslederloven og loven om handel med brugte genstande mv. samt

de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, og i relevant omfang

udarbejde forslag til en moderniseret lovgivning på området.

Udvalget skal overveje behovet for at ændre de gældende regler med henblik på at

tilpasse dem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder i forhold

til anvendelsen af internettet. I den forbindelse skal udvalget overveje, hvordan de

involverede hensyn, herunder hensynet til en effektiv kontrol af handelen med

brugte genstande, hensynet til de erhvervsdrivende og hensynet til forbrugerne,

samlet set bedst varetages.

Udvalget skal, i det omfang udvalget finder det relevant, inddrage oplysninger om

retstilstanden i andre lande i sine overvejelser.

En nærmere beskrivelse af baggrunden for udvalgets nedsættelse findes i bilaget til

kommissoriet.

Udvalget skal tilrettelægge sit arbejde således, at det så vidt muligt er afsluttet i

løbet af sommeren 2019.

En række af de problemstillinger, som udvalget skal forholde sig til, vil være fælles

for auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande mv. Der nedsættes

derfor ét udvalg, som skal gennemgå og udarbejde forslag til revision af begge lov-

givninger.”

Udvalget har på den baggrund foretaget en samlet gennemgang af auktionslederloven og loven

om handel med brugte genstande mv. samt de administrative forskrifter, der er udstedt med

hjemmel heri, og i relevant omfang udarbejdet forslag til en moderniseret lovgivning på områ-

det.

2. Udvalgets sammensætning

Udvalget havde ved afgivelsen af denne betænkning følgende sammensætning:

Formand:

Landsdommer Joachim Kromann

Medlemmer:

Senioranklager Christina Ellegaard Larsen (indstillet af Rigsadvokaten)

Politikommissær Niels Kristoffersen (indstillet af Rigspolitiet)

Advokat og beskikket auktionsleder Birgitte Mørck (indstillet af Advokatrådet)

Retsassessor Henrik Barfoed (indstillet af Dommerforeningen og Dommerfuld-

mægtigforeningen i fællesskab)

Advokat Michael Vilhelm Nielsen (indstillet af Auktionslederforeningen)

Chefkonsulent Tina Morell Nielsen (indstillet af Foreningen for Dansk Internethan-

del)

Formand Niels Træsborg (indstillet af Kunst-, Antik- og Design Ringen)

Seniorjurist Maria Liljeqvist (indstillet af Forbrugerrådet Tænk)

Specialkonsulent Katrine Bonnerup-Larsen (indstillet af Erhvervsministeriet)

Chefkonsulent Lene Hedegaard Johansen (indstillet af Kulturministeriet)

Kontorchef Louise Black Mogensen (indstillet af Justitsministeriet)

Som sekretær for udvalget under arbejdet med denne betænkning har fungeret fuld-

mægtig Christian Lund, fuldmægtig Selina Rosenmeier, fuldmægtig Christina

Grene Thomsen, fuldmægtig Anna Cholewa, fuldmægtig Katrine Grith Vinten og

fuldmægtig Victor Granslev Christoffersen.

Udvalget havde ved nedsættelsen tillige et medlem udpeget af Genindvindingsindustrien. Un-

der udvalgsarbejdet meddelte Genindvindingsindustrien imidlertid, at man af ressourcemæs-

sige grunde ikke længere ønskede at deltage i udvalgsarbejdet, og Justitsministeriet afbeskik-

kede derfor det udpegede udvalgsmedlem.

3. Resumé af betænkningen

Udvalget har efter sit kommissorium haft til opgave at foretage en samlet gennemgang af auk-

tionslederloven og loven om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

(marskandiserloven) samt de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, da

regelsættene ikke tager højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, der er sket

siden regelsættenes indførelse. Udvalget har desuden haft til opgave i relevant omfang at udar-

bejde forslag til en moderniseret lovgivning på området.

Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet foretaget en samlet gennemgang af auk-

tionslederloven og marskandiserloven samt de tilhørende administrative forskrifter. Udvalget

har, i det omfang udvalget har fundet det relevant, inddraget oplysninger om retstilstanden i

andre lande i sine overvejelser.

I betænkningens kapitel 2 gennemgås auktionslederlovens regler og udvalgets overvejelser

herom. I kapitel 3 gennemgås reglerne i marskandiserloven og udvalgets overvejelser herom. I

kapitel 4 gennemgås de regler, der gælder for personer og virksomheder, der afholder interne-

tauktioner, og udvalgets overvejelser herom. Kapitel 5 indeholder udvalgets forslag til lovud-

kast til auktionslederloven og marskandiserloven med bemærkninger til de enkelte bestemmel-

ser samt udkast til administrative regler.

Under udvalgets drøftelser har der overordnet været enighed om, at der er behov for en moder-

nisering, herunder også i sproglig henseende, af reglerne i både auktionslederloven og marskan-

diserloven.

Udvalget foreslår i

kapitel 2,

at auktionslederloven – som bl.a. har til formål at sikre, at salg af

løsøregenstande på auktion finder sted på en betryggende måde, samt at handel med stjålne

genstande i videst muligt omfang undgås – opretholdes. I lyset af den samfundsmæssige og

teknologiske udvikling foreslår udvalget dog, at loven justeres og moderniseres, herunder bl.a.

i forhold til elektronisk bogføring og brug af internettet ved annoncering af auktioner mv.

For at imødegå tvivl om auktionslederlovens rækkevidde, herunder i forhold til lovens anven-

delse på onlineauktioner, foreslår udvalget, at loven skal indeholde en klar definition af, hvad

der skal forstås ved en frivillig offentlig auktion. Udvalget lægger ikke op til, at auktionsledere

fremover skal kunne forestå afholdelsen af auktioner i videre omfang end hidtil, herunder f.eks.

forestå afholdelse af auktion over fast ejendom eller registrerede skibe, men udvalget foreslår

området for de auktioner, der efter gældende ret er undtaget fra auktionslederlovens anvendel-

sesområde, reduceret, således at alene auktioner, hvor særlige hensyn til forbrugerne ikke taler

herimod, undtages.

Med henblik på at sikre, at auktionskøb sker under betryggende forhold, foreslår udvalget, at

det fortsat alene er beskikkede auktionsledere og disses autoriserede fuldmægtige, der må fore-

stå afholdelsen af frivillige offentlige auktioner. Udvalget foreslår i den forbindelse, at auk-

tionslederbeskikkelse på samme måde som i dag bør udstedes af en central myndighed efter

indhentelse af en udtalelse fra den stedlige fogedret. Forslaget skal sikre en ensartet praksis ved

sådanne beskikkelser.

Udvalget finder, at betingelserne for, opnåelse af beskikkelse som auktionsleder skal fremgå af

loven med større klarhed, således at der for eventuelle ansøgere er gennemsigtighed med hensyn

til, hvilke krav ansøger skal opfylde.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at det skal fremgå af loven, at beskikkelse som auktionsle-

der

for det første

er betinget af, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål eller

samværgemål. I lyset af de beføjelser og forpligtelser, en auktionsleder har efter loven, herunder

særligt at en auktionsleder kan modtage betaling på vegne af auktionssælger, foreslås det

for

det andet,

at der stilles krav om pågældendes økonomiske soliditet, således at beskikkelse som

auktionsleder er betinget af, at den pågældende ikke er under rekonstruktionsbehandling eller

konkurs. Udvalget foreslår

for det tredje,

at der stilles krav om, at pågældende har relevant

uddannelse, erhvervsfaring eller lignende. Dette krav skal sikre, at den, der beskikkes som auk-

tionsleder, har et godt kendskab til auktioner, herunder de gældende regler for auktionsafhol-

delse, og der vil i særlige tilfælde kunne gøres undtagelse herfra, hvis det konkret vurderes, at

den pågældende er egnet til at blive beskikket, selv om vedkommende ikke gennem uddannelse

eller erhvervserfaring har opnået kendskab til auktionsområdet.

Udvalget finder, at de nævnte betingelser er så grundlæggende, at betingelserne vedvarende bør

være opfyldt. Udvalget foreslår på den baggrund, at hvis en beskikket auktionsleders situation

efterfølgende ændres, således at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at

blive beskikket, så bør beskikkelsen automatisk bortfalde.

Udvalget foreslår, at en ansøger skal kunne nægtes beskikkelse som auktionsleder, hvis ansø-

geren er dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller

hvervet. Af hensyn til i videst muligt omfang at minimere oparbejdelsen af restancer til det

offentlige foreslår udvalget endvidere, at en ansøger skal kunne nægtes beskikkelse, hvis ansø-

geren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. eller derover.

Det er en forudsætning for at nægte beskikkelse, at gælden er opstået

i forbindelse med auktionsvirksomhed.

Udvalget foreslår endvidere, at beskikkelse som hidtil meddeles for én retskreds, inden for hvil-

ken auktionslederen er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner, men at

auktionslederen også skal være berettiget til efter anmodning at forestå afholdelsen af auktioner

i andre retskredse. Udvalget foreslår videre, at den mangeårige administrative praksis, hvorefter

en auktionsleder kan beskikkes for en konkret auktionsholdervirksomhed i retskredsen, såfremt

virksomheden kan dokumentere et konkret behov herfor, hjemles direkte i loven.

Udvalget foreslår, at fogedretten – på samme måde som i dag – konkret bør kunne tillade, at

afholdelsen af auktioner kan forestås af en auktionslederfuldmægtig. Det gælder f.eks. i til-

fælde, hvor en auktionsleder forestår afholdelsen af et betydeligt antal auktioner årligt, eller ved

auktionslederens midlertidige fravær. Udvalget foreslår videre, at auktionslederfuldmægtige

som udgangspunkt skal opfylde samme betingelser som auktionsledere.

Det bør efter udvalgets opfattelse fremgå klart af loven, i hvilke situationer der kan ske tilbage-

kaldelse af en auktionslederbeskikkelse. Det er udvalgets opfattelse, at der i forhold til beskik-

kelse af auktionsledere ikke bør lægges vægt på alder, og udvalget foreslår derfor, at det gæl-

dende krav om pligtig afgangsalder for auktionsledere, ophæves. Det foreslås i stedet fastsat i

bekendtgørelsesform, at en beskikkelse meddeles for en periode på 10 år, og at en meddelt

beskikkelse efter ansøgning skal kunne forlænges for en ny 10-årig periode uden genopslag af

hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Måtte en auktionsleder på grund af f.eks.

alderssvækkelse ikke længere vurderes egnet til at lede frivillige offentlige auktioner, skal be-

skikkelsen således kunne nægtes forlænget. For auktionsledere, som er meddelt beskikkelse,

inden den nye ordning er trådt i kraft, foreslås der indført en overgangsordning.

Udvalget foreslår endvidere, at en beskikkelse skal kunne tilbagekaldes, hvis auktionslederen

af andre grunde vurderes ikke at være egnet, f.eks. hvis der er indgivet flere (berettigede) klager

mod auktionslederen, der har givet anledning til påtaler. Udvalget foreslår desuden, at en auk-

tionslederbeskikkelse skal kunne tilbagekaldes efter forudgående høring, hvis beskikkelsen

ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år. Forslaget har til formål at sikre, at en

beskikket auktionsleder gennem jævnlig afholdelse af auktioner har det fornødne indgående

kendskab til auktionsafholdelse samt de retsregler, der gælder herfor.

Udvalget foreslår endelig, at auktionslederbeskikkelse skal kunne tilbagekaldes, hvis den be-

skikkede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, hvorved loven brin-

ges i overensstemmelse med en række andre sammenlignelige love om udøvelse af erhvervs-

mæssig virksomhed i henhold til autorisation mv.

Det er en forudsætning for at tilbagekalde

beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed.

Udvalget foreslår, at reglerne om auktionslederes vederlag som hidtil bør fastsættes på bekendt-

gørelsesniveau, således at vederlaget løbende kan justeres i takt med den generelle pris- og

lønudvikling. Formålet med forslaget er at sikre, at offentlige auktioner finder sted under be-

tryggende forhold, herunder ved at sikre gennemsigtighed for auktionsrekvirenten og –køberen

ved fastsættelsen af auktionslederens vederlag. Udvalget foreslår endvidere, at auktionslederen

forud for aftalens indgåelse skal oplyse auktionsrekvirenten om de forventede udgifter ved auk-

tionen, således at rekvirenten ikke efter auktionens afholdelse overraskes over eventuelle ”ek-

stra” udgifter, vedkommende skal betale til auktionslederen.

Udvalget foreslår at opretholde kravet om, at auktionslederen skal tegne forsikring eller stille

anden form for sikkerhed for auktionslederens eventuelle erstatningspligt mv. over for auk-

tionsrekvirenter og auktionskøbere.

Udvalget foreslår, at det fastsættes i auktionslederloven, at auktionslederen efter nærmere aftale

varetager inddrivelsen i forbindelse med auktionen.

Med henblik på at sikre, at der foreligger dokumentation for afholdte auktioner samt det på

auktionen passerede, herunder særligt for så vidt angår eventuelle tvister, foreslår udvalget, at

auktionslederen fortsat skal være forpligtet til at føre en auktionsbog. Bestemmelsen herom

foreslås dog moderniseret, således at det bl.a. sikres, at auktionsbogen kan føres elektronisk. I

auktionsbogen skal noteres oplysning om tid og sted for auktionens afholdelse, auktionsrekvi-

rent, auktionskøber, den opnåede budsum og om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionsle-

deren selv eller en anden. Auktionsbogen skal endvidere indeholde oplysninger om væsentlige

tvister under auktionen. Auktionsbogen skal opbevares i 3 år. Formålet hermed er at sikre, at

auktionsledervirksomheden drives på betryggende måde.

Efter udvalgets opfattelse er den undersøgelsespligt, som påhviler auktionslederen, væsentlig i

forhold til at modvirke salg af stjålne genstande samt genstande, der ikke – eller ikke uden

fornøden tilladelse – må sælges på auktion, og det foreslås på den baggrund, at undersøgelses-

pligten opretholdes.

Antallet af indbrud i privat beboelse (bortset fra fritidsboliger) i Danmark udgjorde i 2018 ca.

29.000 og i 2019 ca. 24.500, hvormed antallet af indbrud i Danmark forholdsmæssigt væsentligt

overstiger antallet af indbrud i landene omkring os. Af samme grund har der fra politisk side

gennem en længere årrække været fokus på området, og straffen for navnlig indbrud er i den

forbindelse blevet skærpet. Af rapporten ”Det danske hælermarked 2014-2019” (september

2020), der er udarbejdet af Center for Kriminalitetsanalyse for Det Kriminalpræventive Råd,

fremgår bl.a., at der i 2019 samlet set blev stjålet ca. 1,3 mio. genstande (ekskl. dagligvarer)

med en erstatningsværdi på ca. 3,2 mia. kr. I rapporten estimeres det, at ca. 60 % af tyve-

kosterne, dvs. ca. 750.000 genstande, videreoverdrages, hvoraf ca. 150.000 genstande går til

udlandet, mens ca. 600.000 genstande ender på det danske hælermarked.

Udvalget finder, at auktionslederen ved mistanke om manglende adkomst til at råde over gen-

stande, der indleveres til auktion, skal være forpligtet til at afvise at sælge genstandene, indtil

der er opnået den fornødne sikkerhed for, at der foreligger lovlig adkomst til at råde over på-

gældende genstande.

Udvalget er fuldt ud opmærksom på, at auktionslederens mulighed for i praksis at fastslå, hvor-

vidt en genstand, der ønskes solgt på en offentlig frivillig auktion, er stjålet, i dag er yderst

begrænset og således først og fremmest beror på auktionslederens eventuelle mistanke baseret

på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Det bemærkes herved, at det såkaldte

”kosterblad” er ophørt for mange år siden. Oplysninger om stjålne og bortkomne genstande

registreres i dag hos politiet i forskellige ikke-integrerede it-systemer. Søgemulighederne er

som følge heraf begrænset, og eksterne brugere som f.eks. auktionsledere har ingen adgang til

Rigspolitiets kostedatabase.

Med henblik på at forbedre auktionslederens mulighed for i praksis at leve op til forpligtelsen

foreslår udvalget, at der etableres et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, hvortil

bl.a. professionelle handlende med brugte genstande, herunder auktionsledere, samt forsik-

ringsselskaber gives adgang. Efter udvalgets opfattelse vil etableringen af et sådant register, der

skal afløse Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, kunne bidrage til at minimere salget af stjå-

lne genstande.

Udvalget er opmærksomt på, at der i dag er mange muligheder for at afsætte stjålne genstande,

herunder bl.a. ved salg mellem private på internettet og via særlige grupper på de sociale me-

dier, ligesom en række stjålne genstande sendes ud af landet. Udvalget er heller ikke i tvivl om,

at der, uanset etableringen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, fortsat vil

være et marked for stjålne genstande. Etableringen af et sådant register, om oplysningerne heri

er brugbare og valide, vil efter udvalgets opfattelse imidlertid være egnet til at reducere krimi-

nelles mulighed for at afsætte sådanne genstande uden risiko for opdagelse og dermed forven-

teligt på sigt være egnet til at medvirke til en reduktion i antallet af indbrud.

Opbygningen af et sådant elektronisk register må efter udvalgets opfattelse mest hensigtsmæs-

sigt ske i regi af Rigspolitiet. Registeret bør endvidere indeholde alle typer effekter, som er

genstand for tyveri, hæleri mv., og som kan tænkes videresolgt på auktion, herunder f.eks. de-

signermøbler, elektronik, smykker og armbåndsure. Registeret skal til stadighed være opdate-

ret, således at stjålne genstande straks registreres, ligesom genstande, der f.eks. dukker op igen,

slettes. Det skønnes fordelagtigt, om registeret samkøres med politiets sagsbehandlingssyste-

mer, således at en stjålen genstand registreres i forbindelse med borgerens politianmeldelse af

et tyveri. Udviklingen af det omhandlede elektroniske register bør efter udvalgets opfattelse i

øvrigt ske under involvering af relevante interessenter, herunder bl.a. auktions-, kunst- og an-

tikvitetshandlerbranchen samt forsikringsbranchen, eventuelt i form af nedsættelse af en følge-

gruppe.

Udvalget foreslår, at det af bemærkningerne til lovteksten om undersøgelsespligten bør fremgå,

at auktionsledere inden afholdelse af auktion har pligt til at sikre, at der søges på genstande, der

ønskes solgt på auktionen, i relevante registre.

Udvalget foreslår endelig, at auktionslederen ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået

ved en strafbar lovovertrædelse, som hidtil skal være forpligtet til straks at anmelde forholdet

til politiet.

Det er udvalgets opfattelse, at prisen ofte vil være en væsentlig del af beslutningsgrundlaget,

når en forbruger skal vurdere fordele og ulemper ved en vare, herunder om forbrugeren skal

bortsælge sine genstande på en fysisk, offentlig auktion. Med hensyn til auktionslederens op-

lysningspligt foreslår udvalget derfor, at der i auktionslederloven henvises til, at auktionslede-

ren over for både rekvirenten og køberen, når der er tale om forbrugere, skal iagttage de rele-

vante regler i forbrugeraftaleloven om oplysningspligt forud for og efter aftaleindgåelsen. Det

indebærer, at auktionslederen skal give en række nærmere oplysninger om købet og prisen på

en klar og forståelig måde.

Henset til, at rekvirenten ofte vil have en (legitim) interesse i at få bortauktioneret sine gen-

stande hurtigst muligt, foreslår udvalget at opretholde kravet om, at berammelsen af en auktion

skal ske snarest muligt og efter forhandling med rekvirenten. Udvalget foreslår, at det i øvrigt

overlades til auktionsrekvirenten efter drøftelse med auktionslederen at beslutte, hvorvidt auk-

tionen skal bekendtgøres i et trykt medie eller på internettet mv. For så vidt angår tvangsauktion

over løsøre, hvor der er sket henvisning fra fogedretten, en bobehandler, en bobestyrer eller en

kurator foreslås det at indføre en særskilt bestemmelse i auktionslederloven om bekendtgørelse

og afholdelse mv. af sådanne auktioner. Det foreslås i den forbindelse endvidere, at bekendtgø-

relse af en tvangsauktion skal ske i et eller flere relevante medier, som er egnet til at skabe

købsinteresse.

Auktionslederen skal forsat sikre, at der til brug for auktionen udarbejdes et auktionskatalog,

som skal indeholde auktionsvilkårene og en fortegnelse over de genstande, der sættes til salg

på auktionen. Auktionskataloget skal føres som bilag til auktionsbogen, hvorved det sikres, at

der kan føres tilsyn med, at auktioner afholdes under betryggende forhold.

Med henblik på at sikre, at auktionskøbere er oplyst om de væsentligste vilkår forud for, at der

indgås en aftale om handel, foreslår udvalget, at auktionslederen fortsat skal sikre, at auktionen

indledes med oplæsning af de for den pågældende auktion væsentligste auktionsvilkår. Det

fulde indhold af auktionsvilkårene skal desuden være gjort tilgængeligt på auktionsstedet på en

fremtrædende måde.

De nugældende regler om selve fremgangsmåden ved auktionsafholdelsen foreslås i vidt om-

fang opretholdt, men moderniseret i sproglig henseende. I overensstemmelse hermed foreslår

udvalget,

rekvirenten forud for auktionen kan meddele auktionslederen en mindstepris for

salg af genstanden på auktion,

salg på auktionen sker ved bud eller overbud,

bud kan

afgives på auktionen ved personligt fremmøde, ved brug af en (tilstedeværende) repræsentant

eller, hvis auktionslederen tillader dette, ved elektronisk eller telefonisk budgivning, og

der,

når der efter tre gentagne opråb af et bud på auktionen ikke er sket overbud, meddeles hammer-

slag til højestbydende mv.

Udvalget foreslår, at den gældende bestemmelse om, at auktionslederen ikke selv eller ved en

anden må sælge egne ting eller købe eller byde på auktionen, opretholdes. Endvidere foreslår

udvalget, at det nugældende forbud mod salg under hånden opretholdes. Formålet hermed er at

sikre, at auktionslederen og de personer, som i øvrigt medvirker til auktionens afholdelse, ikke

i den forbindelse varetager egne interesser.

Udvalget foreslår, at bestemmelsen om tvister under auktionens afholdelse opretholdes, således

at det som udgangspunkt er auktionslederen, som afgør de tvister, der måtte opstå under auk-

tionen, herunder for at auktionens afholdelse fremmes. I nogle tilfælde kan indsigelser fremsat

under auktionen dog være af en sådan karakter, at de må indbringes for fogedretten til afgørelse.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der protesteres mod, at auktionen fortsætter. I sådanne til-

fælde finder udvalget, at fogedrettens bistand er påkrævet.

Udvalget foreslår, at klager over auktionsledere som hidtil behandles af den centrale myndig-

hed, der har kompetencen til at beskikke auktionsledere samt tilbagekalde sådanne beskikkel-

ser. Det foreslås, at klager skal kunne indgives af enhver med retlig interesse, og at klagen kan

vedrøre ethvert forhold fra auktionslederens side.

Efter udvalgets opfattelse har fogedretterne det nærmeste kendskab til auktionslederne i den

enkelte retskreds, og udvalget foreslår derfor, at det konkrete tilsyn fortsat er lokalt forankret

hos fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket. Med henblik på at sikre, at

fogedretten kan føre det fornødne tilsyn med auktionslederen, foreslås det, at det fremgår di-

rekte af loven, at fogedretten fortsat kan kræve indsigt i auktionslederens regnskabsmateriale,

herunder bl.a. auktionsbogen og auktionskataloget, og således at auktionslederen efter anmod-

ning vederlagsfrit skal stille alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af materialet,

til rådighed for fogedretten.

Udvalget foreslår endelig at opretholde auktionslederlovens strafbestemmelse i relation til over-

trædelse af relevante dele af lovens bestemmelser.

Betænkningens

kapitel 3

om marskandiserloven indeholder indledningsvis udvalgets overvej-

elser om, hvorvidt regelsættet bør opretholdes.

Siden marskandiserloven blev indført, har den måde, som handlen med brugte genstande fore-

går på, ændret sig væsentligt. Tidligere foregik handlen hovedsagelig lokalt via mindre (fysi-

ske) marskandiserforretninger, hvor potentielle købere kunne møde op, besigtige udstillede

genstande og forhandle pris mv. med den handlende, og således at indgåelse af en aftale om

køb/salg og gensidig udveksling af ydelser skete direkte i butikken. Der eksisterer i dag natur-

ligvis fortsat (fysiske) marskandiserforretninger, men i vidt omfang foregår handlen via inter-

nettet fra forskellige salgsplatforme, herunder f.eks. GulogGratis, DBA, netbutikker, sociale

medier mv. Det er endvidere i modsætning til tidligere både erhvervsdrivende og privatperso-

ner, der omsætter brugte genstande via sådanne salgskanaler. Herudover omsættes der i vidt

omfang også brugte genstande på loppemarkeder og såkaldte ”hyldemarkeder”, hvor private

kan leje salgshylder i genbrugsforretninger.

Marskandiserlovgivningen tager ikke højde for denne teknologiske og samfundsmæssige ud-

vikling. F.eks. er en bevilling til handel med brugte genstande efter loven betinget af, at handlen

finder sted fra et fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Et sådant krav har (en

del) internethandlende vanskeligt ved at opfylde.

Kunst-, Antik- og Design Ringens medlem af udvalget har rejst spørgsmål om en ophævelse af

de gældende regler på området. Baggrunden herfor er navnlig, at de mange professionelle hand-

lende, der overholder lovens krav, stilles urimeligt i konkurrencemæssig henseende bl.a. som

følge af, at der via internettet i vidt omfang foregår handel med samme varer, uden at reglerne

overholdes, ligesom de specifikke krav, de professionelle handlende skal opfylde, herunder i

relation til fysisk forretningslokale med indgang fra gaden og førelsen af bøger over købte og

solgte varer, er meget byrdefulde i lyset af den måde, sådan virksomhed drives på i dag.

Det fremgår af 1966-lovbemærkningerne, at baggrunden for reglerne navnlig var ønsket om at

forebygge salg af stjålne, genstande (hæleri). Det forhold, at marskandiserloven ikke er fulgt

med udviklingen og således bl.a. ikke tager højde for internethandel, som udgør en stor del af

handlen med brugte genstande i dag, kunne efter udvalgets opfattelse tale for at ophæve loven.

Hertil kommer, at privatpersoner som udgangspunkt ikke er omfattet af marskandiserloven,

men i dag i vidt omfang ses at handle med brugte genstande på f.eks. sociale medier, loppemar-

keder mv. I praksis ses der endvidere eksempler på, at private handler med brugte genstande i

et sådant omfang, at handlen har professionel eller erhvervsmæssig karakter, uden at disse per-

soner har opnået fornøden bevilling til denne handel.

Hvis loven ophæves, vil det bl.a. indebære, at der fremover ikke stilles krav om, at marskandi-

sere skal have bevilling fra politiet til at drive virksomhed, og at politiet fremover ikke vil være

tillagt tilsynsbeføjelser. En ophævelse af loven vurderes på den baggrund at kunne medføre, at

der vil blive omsat stjålne brugte genstande i videre omfang, end det er tilfældet i dag. Det

bemærkes herved, at antallet af indbrud i Danmark – sammenlignet med de øvrige nordiske

lande og til trods for et ikke ubetydeligt fald de seneste år – er højt, og der omsættes således i

praksis stjålne varer i større omfang. Som anført ovenfor, estimeres det i rapporten ”Det danske

hælermarked 2014-2019” (september 2020), der er udarbejdet af Center for Kriminalitetsana-

lyse for Det Kriminalpræventive Råd, at der i 2019 samlet set blev stjålet ca. 1,3 mio. genstande

(ekskl. dagligvarer) med en erstatningsværdi på ca. 3,2 mia. kr. I rapporten estimeres det, at ca.

750.000 stjålne genstande videreoverdrages, heraf ca. 600.000 genstande på det danske hæler-

marked.

Selvom antallet af tyverier er faldet de seneste år, er behovet for at forebygge handel med stjålne

brugte genstande efter udvalgets opfattelse fortsat aktuelt, og det taler med betydelig vægt for,

at loven opretholdes.

Udvalget finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at den gældende lovgivning ikke

bør ophæves. I lyset af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling foreslår udvalget imid-

lertid en række ændringer af mere teknisk karakter, ligesom det foreslås, at lovens anvendel-

sesområde – bl.a. i erkendelse af, at handel med brugte genstande i dag i vidt omfang finder

sted over internettet, og at stadig flere privatpersoner handler med brugte genstande i et sådant

omfang, at handlen reelt sker i erhvervsmæssigt øjemed – præciseres og udvides.

Udvalget foreslår endvidere, at pantelånervirksomhed – uanset at denne udlånsvirksomhed i

dag må antages at have et væsentligt mindre omfang end tidligere – fortsat skal omfattes af

loven, idet reglerne herom dog foreslås moderniseret. Herudover foreslås et koncept, som efter

mange års fravær på finansieringsmarkedet ses genintroduceret, nemlig konceptet ”salg med

tilbagekøbsret”, at burde omfattes af loven på samme måde som pantelånervirksomhed.

Udvalget foreslår, at marskandiserlovens anvendelsesområde udvides og præciseres til frem-

over også at omfatte internethandel med brugte genstande. Dermed sikres det, at personer, der

erhvervsmæssigt handler med brugte genstande, vil være omfattet af samme regelsæt, uanset

om handlen sker fra en fysisk butik eller via internettet. Udvalget foreslår endvidere, at privat-

personer, der i erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande med henblik på videresalg

omfattes af loven, medmindre handlen sker lejlighedsvist.

Udvalget foreslår, at loven fortsat ikke skal omfatte handel med eller køb af registreringspligtige

motorkøretøjer eller ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registre-

ringspligtige motorkøretøjer eller udlånsvirksomhed, der omfattes af lov om finansiel virksom-

hed. Det skyldes, at handel hermed på forsvarlig vis er reguleret på anden måde.

Af hensyn til muligheden for at føre et effektivt tilsyn med de virksomheder, som omfattes af

loven, foreslår udvalget, at marskandiserlovens krav om bevilling forsat opretholdes, og at så-

danne bevillinger skal udstedes af politiet som tilsynsførende myndighed.

Udvalget foreslår, at betingelserne for at opnå bevilling skal fremgå direkte af loven, således at

det for eventuelle ansøgere er gennemsigtigt, hvilke krav ansøger skal opfylde. Med henblik på

at forebygge handel med brugte, stjålne genstande samt at sikre, at der kan føres et effektivt

tilsyn med den erhvervsdrivende, foreslår udvalget, at det

for det første

stilles som betingelse

for at få bevilling, at den pågældende har en forretningsadresse her i landet. Det foreslås

for det

andet,

at bevilling er betinget af, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål eller

samværgemål.

For det tredje

foreslås det, at der stilles krav om den pågældendes økonomiske

soliditet, således at bevilling er betinget af, at den pågældende ikke er under rekonstruktions-

behandling eller konkurs.

Eftersom personer, der driver handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed, har en

særlig adgang til køb med henblik på videresalg af stjålne genstande, foreslår udvalget, at poli-

tiet fortsat bør have mulighed for at nægte en bevilling, hvis politiet konkret vurderer, at der er

fare for misbrug af bevillingen eller fare for, at virksomheden ikke vil blive drevet på en for-

svarlig måde. Bevilling skal også kunne nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det

offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.

For så vidt angår juridiske personer, som driver virksomhed med handel med brugte genstande

og pantelånervirksomhed, skal medlemmerne af den juridiske persons bestyrelse og direktion

opfylde betingelserne for at få bevilling. For at sikre, at den juridiske person til enhver tid op-

fylder betingelserne for at få bevilling til at drive handel med brugte genstande og pantelåner-

virksomhed, skal den juridiske person endvidere inden 14 dage give meddelelse til politiet,

såfremt der indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen.

Udvalget foreslår at ophæve marskandiserlovens krav om fast forretningssted, da dette ikke

længere er tidssvarende. I stedet foreslår udvalget at indføre en regel om, at den, der ønsker at

drive virksomhed omfattet af loven, skal give politiet meddelelse om, hvor virksomhedens

regnskabsmateriale og eventuelle forretningslokaler befinder sig. Den erhvervsdrivende skal

endvidere efter anmodning give politiet meddelelse om, hvor virksomhedens varelagre befinder

sig. Udvalget foreslår endvidere, at erhvervsdrivende ved senere ændringer i de faktiske forhold

skal have pligt til også at oplyse politiet herom. På den måde sikres politiet de oplysninger, der

er nødvendige for at føre tilsynet, uanset om virksomheden drives fra et fysisk butikslokale

eller via internettet.

Udvalget foreslår at videreføre bestemmelserne om bortfald af bevilling, således at en bevilling

bortfalder, når bevillingshaveren dør, eller hvis bevillingshaveren ophører med at opfylde be-

tingelserne for at få bevilling. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der dog fortsat skal være

adgang til at fortsætte virksomheden for en kortere periode med henblik på afvikling, afhæn-

delse eller lignende i tilfælde af bevillingshaverens død, konkurs eller umyndiggørelse. Reg-

lerne om bortfald af bevilling skal også gælde juridiske personer.

Udvalget foreslår, at en bevilling som hidtil skal kunne tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren

gør sig skyldig i grov eller gentagen tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til loven, og

der efter de udviste forhold er grund til at antage, at den pågældende ikke fremover vil drive

virksomheden på en forsvarlig måde. Endvidere foreslår udvalget, at en beskikkelse kan tilba-

gekaldes, hvis bevillingshaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesorden

100.000 kr. Udvalget foreslår, at politiets afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilling som hidtil

skal kunne prøves ved domstolene.

Med hensyn til marskandiserlovens regler om den daglige drift af virksomheden og bestyrere

foreslår udvalget, at disse ophæves, idet reglerne ikke ses at være tidssvarende.

Med henblik på at forbedre politiets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med virksomhedens

udøvelse foreslår udvalget, at politiet fortsat til enhver tid og uden retskendelse mod behørig

legitimation skal have adgang til en virksomheds regnskabsmateriale, eventuelle forretningslo-

kale og varelagre.

Udvalget foreslår endvidere at videreføre bestemmelsen om, at bevillingshaveren er forpligtet

til at give politiet besked om mistanke om manglende lovlig adkomst, hvis bevillingshaveren

efter aftalens indgåelse kommer i besiddelse af oplysninger, der kan begrunde en sådan mi-

stanke. Som anført ovenfor, foreslår udvalget med henblik på også at forbedre marskandiseres

mulighed for i praksis at leve op til denne forpligtelse, at der etableres et elektronisk søgbart

herunder auktionsledere, samt forsikringsselskaber gives adgang. Efter udvalgets opfattelse vil

etableringen af et sådant register, der skal afløse Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, kunne

bidrage til at minimere salget af stjålne genstande.

Udvalget foreslår at opretholde strafbestemmelsen i relation til overtrædelse af relevante dele

af lovens bestemmelser.

For så vidt angår online markedspladser – dvs. platforme, der giver mulighed for, at der på

platformen mellem en sælger og en køber indgås aftale om f.eks. handel med brugte genstande

– er sådanne ikke omfattet af marskandiserlovens anvendelsesområde. Udvalget har imidlertid

overvejet, om der med henblik på at forebygge handel med stjålne genstande bør indføres en

bestemmelse i marskandiserloven, hvorefter udbydere af online markedspladser ved køb og

salg af brugte genstand inden aftaleindgåelsen skal sikre sig identiteten på sælger og køber.

I lyset af, at formålet med marskandiserloven navnlig er at forebygge videresalg af stjålne gen-

stande, finder udvalget det på den ene side hensigtsmæssigt at indføre regulering, som vil kunne

understøtte politiets muligheder for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket salg af

stjålne genstande via online markedspladser. Det må desuden antages, at en person – forudsat,

at vedkommende er bekendt med eller har mistanke om, at en genstand er stjålet – vil være

mindre tilbøjelig til at sælge eller købe genstanden, hvis den pågældende skal identificere sig

inden aftaleindgåelsen på online markedspladser. På den anden side vil det som udgangspunkt

ikke være muligt at indføre national regulering, som pålægger udenlandske online markeds-

pladser, herunder f.eks. Facebook, Amazon, eBay mv., en pligt til at sikre identiteten på private

købere og sælgere, inden der indgås aftale om handel på platformen, og det vurderes uhensigts-

mæssigt, at det ikke med national regulering vil være muligt at pålægge

alle

online markeds-

pladser de samme forpligtelser.

Udvalget har noteret sig, at der med moderniseringsdirektivet (2019/2161/EU) er indsat en ny

artikel 6 a i forbrugerrettighedsdirektivet. Artikel 6 a, stk. 1, indeholder nye, supplerende op-

lysningskrav for aftaler, der indgås på online markedspladser, og bestemmelsens stk. 2 inde-

holder mulighed for at indføre

yderligere

oplysningskrav for udbydere af onlinemarkedsplad-

ser. Lov nr. 2158 af 27. november 2021 om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler

og andre retshandler på formuerettens område (Ændring af reglerne om forbrugeraftaler som

følge af implementering af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers (modernise-

ringsdirektivet) og ændringer af forbrugerbeskyttende regler, der falder uden for implemente-

ring af moderniseringsdirektivet) gennemfører bl.a. moderniseringsdirektivets artikel 6 a.

Loven indeholder en ny bestemmelse om supplerende oplysningskrav for onlinemarkedsplad-

ser, ligesom muligheden for at tilføje yderligere supplerende oplysningskrav for udbyderen af

online markedspladsen er udnyttet. Der er således tilføjet et krav om, at udbyderen af online-

markedspladsen skal oplyse om identiteten og hjemsted på den tredjepart, som tilbyder varer,

tjenesteydelser eller digitalt indhold på onlinemarkedspladsen, jf. lovens § 8 a.

Udvalget har endvidere noteret sig, at Europa-Kommissionen den 15. december 2020 har frem-

sat forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester KOM (2020) 825. Forslaget

har bl.a. til formål at præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og

adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøkonomien. Forslaget

omfatter alle udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i EU, samt udbydere af formid-

lingstjenester, som er etableret uden for EU, hvis udbyderen målretter sin tjeneste ind i EU. Efter

forslaget skal platformen, før en sælger kan få lov til at fremme budskaber om eller sælge tjenester

og produkter til forbrugere via denne, kende identiteten på sælgeren, have en kopi af et identifika-

tionsdokument, have bankkontooplysninger, hvis det er en privatperson, have kontaktoplysninger

på bemyndiget repræsentant i EU, have oplysninger om registrering i handelsregister eller lignende

offentligt register samt have oplysninger om eventuelle selvcertificeringer om kun at udbyde pro-

dukter eller services, der er i overensstemmelser med EU-retten.

Udvalget er endvidere bekendt med, at indsatsen Bo trygt!, der er etableret af TrygFonden,

Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd med bl.a. det for-

mål at øge opdagelsesrisikoen ved hæleri, har iværksat et samarbejde med en række aktører,

herunder DBA og GulogGratis, som har til formål at sikre, at handel med stjålne genstande på

bl.a. online pladser begrænses mest muligt. Herudover har DBA, GulogGratis og Dansk Er-

hverv indgået en samarbejdsaftale med Bo trygt!, hvorefter de bl.a. forpligter sig til at tilskynde,

at flere brugere på platformene benytter sig af frivillig NemID-validering, inden der indgås en

aftale om handel af brugte genstande.

Efter en samlet vurdering finder udvalget herefter, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund-

lag for i loven at indføre en bestemmelse, hvorefter udbydere af online markedspladser etableret

her i landet forpligtes til at sikre identiteten på køber og sælger, inden der indgås aftale om

handel på platformen. Udvalget finder dog, at udviklingen på området bør følges tæt, således at

der iværksættes relevante lovgivningsinitiativer, hvis der på et senere tidspunkt konkret måtte

opstå behov herfor.

Betænkningens

kapitel 4

indeholder udvalgets overvejelser om internetauktioner. Salg på auk-

tion eller auktionslignende vilkår sker i dag i vidt omfang på internettet. Sådanne internetauk-

tioner er ikke i dag omfattet af auktionslederloven, og reglerne om auktionsledernes forpligtel-

ser mv. gælder således ikke i forhold til sådanne auktioner.

Internetauktioner adskiller sig fra traditionelle auktioner ved bl.a. ikke at være tilrettelagt på en

sådan måde, at en væsentlig del af de bydende er til stede samtidig og kan byde på varerne på

det tidspunkt og sted, som forud herfor er fastsat og bekendtgjort. Internetauktioner er således

kendetegnet ved, at ingen af de bydende fysisk er til stede, idet der fra de bydendes egen com-

puter eller andet afgives bud via internettet på en hjemmeside inden for et på forhånd bekendt-

gjort tidsrum og typisk vedrørende en genstand, som budgiver alene har set afbilledet.

Herudover gælder der ved internetauktionskøb – i modsætning til køb på frivillige offentlige

auktioner – en almindelig fortrydelsesret for køber, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1. I for-

bindelse med en internetauktion er det således ikke på samme måde som ved en frivillig offent-

lig auktion vigtigt, at køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå den eller de gen-

stande, som ønskes erhvervet, idet køberen på en internetauktion efterfølgende har mulighed

for at fortryde købet. Køber på en internetauktion er således i forbrugerbeskyttelsesmæssig hen-

seende stillet som ved ethvert andet internetkøb, og denne beskyttelse findes efter udvalgets

opfattelse at yde forbrugeren et effektivt værn.

Hertil kommer, at de opgaver, som påhviler auktionslederen efter auktionslederloven, i praksis

vil være vanskelige at udføre i forhold til internetauktionssalg, bl.a. i forhold til undersøgelses-

pligt, tilstedeværelse under auktionen, tvistløsning mv., når der ikke afholdes en fysisk auktion,

hvorunder auktionslederen er fysisk til stede.

Efter en samlet vurdering finder udvalget derfor, at auktionslederloven ikke bør udvides til også

at omfatte internetauktioner.

For så vidt angår marskandiserloven har det hidtil været uafklaret, om marskandiserloven finder

anvendelse på internetauktionsvirksomhed. Udvalget foreslår, at marskandiserlovens anvendel-

sesområde udvides og præciseres til også at omfatte internetauktioner. En sådan udvidelse af

lovens anvendelsesområde indebærer, at en person, der driver virksomhed med internetauk-

tionssalg af brugte genstande i erhvervsmæssigt øjemed, er omfattet af loven. Det gælder, uan-

set om den erhvervsdrivende optræder som formidler mellem køber og sælger, eller om den

pågældende sælger genstande, der er modtaget i kommission, og som bortauktioneres mod et

honorar, der opkræves hos enten sælger, køber eller begge (kommissionssalg).

Den foreslåede udvidelse vil medføre, at erhvervsdrivende, der driver internetauktionssalg,

fremover pålægges visse administrative og økonomiske byrder, herunder i form af krav om

bevilling fra politiet til at drive virksomhed, dokumentation for virksomhedens handel, afkræv-

ning af kundelegitimation, videregivelse af meddelelse til politiet, hvis den erhvervsdrivende

tilbydes genstande, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst, mv. Der er imid-

lertid tale om pligter, som øvrige erhvervsdrivende, der handler med brugte genstande fra fysi-

ske butikker, allerede er underlagt, og som efter udvalgets opfattelse bør gælde uanset salgsme-

tode.

Kapitel 2 - Frivillige offentlige auktioner

1. Indledning

Regler om afholdelse af frivillige offentlige auktioner er indeholdt i lov om offentlige auktioner,

jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986, som ændret ved lov nr. 385 af 22. maj 1996 og

lov nr. 1018 af 23. december 1998 (herefter auktionslederloven).

Loven finder med visse undtagelser anvendelse på frivillige offentlige auktioner og tvangsauk-

tioner over løsøre, når tvangsauktionen er henvist til en auktionsleder af fogedretten.

I loven er der fastsat nærmere regler om auktionslederes beskikkelse, vederlag, sikkerhedsstil-

lelse mv.

Auktionslederloven indeholder endvidere regler om selve auktionsafholdelsen, herunder om

bekendtgørelse af auktionen, udarbejdelse af auktionskatalog, afgivelse af hammerslag og

fremme af auktionen med behørig orden mv.

Auktionslederloven indeholder herudover en bestemmelse om, at den, der uhjemlet foretager

offentlige auktioner, eller som i øvrigt overtræder lovens bestemmelser, straffes med bøde.

Der er med hjemmel i auktionslederloven udstedt en række administrative forskrifter. Det drejer

sig navnlig om bekendtgørelse nr. 211 af 2. juli 1935 med senere ændringer (Instruks for auk-

tionsledere) (herefter auktionslederinstruksen), bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auk-

tionslederes sikkerhedsstillelse, vederlag m.m. med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 295

af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionsledere.

Auktionslederinstruksens afsnit II indeholder regler om frivillige auktioner. For afholdelse af

de tvangsauktioner, der er omfattet af auktionslederloven, finder auktionslederinstruksens afsnit

III og med visse undtagelser instruksens afsnit II om frivillige auktioner anvendelse. Herudover

skal reglerne i retsplejelovens kapitel 50 om tvangsauktion over løsøre endvidere iagttages i

forbindelse med afholdelse af tvangsauktioner.

Nedenfor følger først en gennemgang af reguleringen af frivillige offentlige auktioner i en

række udvalgte lande, og dernæst følger en gennemgang af de danske regler, herunder auk-

tionslederloven og de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri.

2. Reguleringen af frivillige offentlige auktioner i en række udvalgte lande

Sekretariatet har via Udenrigsministeriet anmodet de danske repræsentationer i en række ud-

valgte sammenlignelige lande om at beskrive gældende lovgivning om auktioner.

Sekretariatet har i den anledning modtaget svar fra de danske repræsentationer i Finland, Ne-

derlandene, Norge, Sverige og Tyskland.

Det bemærkes indledningsvis, at alle de adspurgte lande har gennemført Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, der bl.a. indehol-

der regler om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med fjernsalg, hvilket bl.a. omfatter handel på

internettet.

2.1 Finland

Ifølge oplysninger fra den danske repræsentation i Finland indeholder finsk lovgivning ikke

særlige regler om auktionsledere.

Den finske lov om forbrugerbeskyttelse (konsumentskyddslag) finder efter det oplyste som ud-

gangspunkt ikke anvendelse på frivillige offentlige auktioner, hvor køberen kan deltage per-

sonligt. Lovens kapitel 5 om forbrugerkøb finder således ikke anvendelse for sådanne auktio-

ner. Hvis ikke andet er aftalt, har køberen derfor ikke fortrydelsesret i sådanne situationer.

Kapitel 6 i den finske lov om forbrugerbeskyttelse indeholder regler om fjernsalg, som finder

anvendelse på aftaler indgået uden forbrugerens og den erhvervsdrivendes samtidige tilstede-

værelse, herunder internetauktionskøb, jf. kapitel 4 nedenfor.

2.2 Nederlandene

Ifølge oplysninger fra den danske repræsentation i Nederlandene indeholder lov om embeds-

mænds tilsyn ved offentlige salg (wet

ambtelijk toezicht bij openbare verkopingen),

der trådte

i kraft i 1971, krav om bl.a., at en registreret notar eller pantefoged fører tilsyn med frivillige

offentlige auktioner.

Auktioner, der afholdes regelmæssigt i samme bygning, og som begrænser sig til produkter fra

en række specifikke brancher, f.eks. salg af afgrøder i landbruget, omfattes dog ikke af reglerne

om tilsyn.

Salget af effekter foretages af en auktionsleder, mens en notar eller pantefoged fører tilsyn med

auktionen. Tilsynet skal sikre, at auktionen foregår, som den bør, at reglerne for auktioner føl-

ges, og at der ikke finder uregelmæssigheder sted. Adspurgt kan notaren/pantefogeden udar-

bejde en rapport (proces-verbaal), der bekræfter, at auktionen er foregået efter reglerne.

Efter det oplyste indeholder nederlandsk lovgivning ikke særlige regler om internetauktioner,

der dog skal overholde de generelle regler om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg (burgerlijk

wetboek Boek 6),

herunder reglerne om oplysningspligt, fortrydelsesret og klageadgang.

2.3 Norge

Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Norge regulerer den norske auktionslov

(auksjonsloven) området. Der er senest foretaget en ændring af loven i 1992.

For så vidt angår frivillige offentlige auktioner er der efter loven krav om, at enhver frivillig

offentlig auktion sker under tilstedeværelse af mindst et vidne over 18 år, og at auktionslederen

samtidig med bekendtgørelsen af auktionen eller snarest muligt herefter oplyser politiet om

auktionens afholdelse.

Den norske auktionslov indeholder herudover bl.a. regler om afholdelse af auktion, herunder

regler om udformningen og oplæsning af auktionsvilkår, ansvar for betaling mv., opråb, ham-

merslag, indførelse i auktionsbog af auktionskøbet, bogføring og bødestraf for overtrædelse af

en række af lovens bestemmelser.

Efter det oplyste kan enhver – selv eller ved andre – under hensyntagen til de begrænsninger,

der følger af den norske lov om handel med brugte genstande (brukthandellova), afholde of-

fentlig auktion over genstande, der tilhører den pågældende person, og som den pågældende er

berettiget til at sælge.

Begrænsningerne efter den norske lov om handel med brugte genstande er bl.a., at der skal

indhentes tilladelse fra politiet i forbindelse med erhvervsmæssig handel med brugte genstande.

For så vidt angår internetauktioner har det norske Justis- og beredskabsdepartement ved besva-

relse af 1. juni 2004 af et spørgsmål fra det norske Politidirektorat oplyst bl.a., at det efter Justis-

og beredskabsdepartementets opfattelse som udgangspunkt er vanskeligt at se, hvad der adskil-

ler en internetauktion fra traditionelle frivillige offentlige auktioner, og at den norske lov om

auktioner derfor finder anvendelse på internetauktioner i det omfang, bestemmelserne er rele-

vante, hvilket beror på en konkret vurdering af den enkelte internetauktion.

2.4 Sverige

Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Sverige findes der ikke særlig lovgivning

for auktionsledere i Sverige.

Efter det oplyste finder den svenske forbrugeraftalelov (konsumentköplagan) anvendelse for

frivillige offentlige auktioner.

For internetauktioner gælder den svenske lov om fjernsalg og aftaler indgået uden for den er-

hvervsdrivendes forretningssted (lag

om distansavtal och avtal utanför affärslokaler),

der bl.a.

indeholder krav til information om varen og forbrugerens fortrydelsesret.

For så vidt angår frivillige offentlige auktioner over fast ejendom er det oplyst, at der ikke

findes regler om frivillige offentlige auktioner over fast ejendom i svensk ret. Det er endvidere

oplyst, at det følger af den svenske lov om sameje af fast ejendom (lag

om samäganderätt),

enhver samejer har ret til at begære offentlig auktion over den pågældende ejendom ved dom-

stolene, der herefter udpeger en person, der skal afholde auktionen. Loven fastsætter regler om

bl.a. udpegning og afskedigelse af den person, der skal afholde auktionen, og auktionens afhol-

delse.

2.5 Tyskland

Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Tyskland er reglerne om auktioner med

visse undtagelser reguleret i den tyske bekendtgørelse for erhvervsdrivende (Gewerbeordnung),

der indeholder regler om bl.a. godkendelse af den, som i erhvervsmæssigt øjemed sælger gen-

stande på en auktion. Godkendelse meddeles efter det oplyste oftest af den kommunale forvalt-

ning i den enkelte delstat. Den nærmere procedure for ansøgning om godkendelse som auk-

tionsleder varierer fra delstat til delstat.

Godkendelse betinges efter det oplyste af opfyldelse af et vandelskrav, hvorefter den pågæl-

dende ikke må være dømt for økonomisk kriminalitet eller f.eks. tyveri, hæleri mv. inden for

de seneste fem år fra ansøgningstidspunktet. Herudover må ansøgeren ikke være insolvent eller

i øvrigt være registreret i et skyldnerregister.

Det er endvidere oplyst, at der til frivillige offentlige auktioner beskikkes fagkyndige auktions-

ledere. Detailhandlere og vareproducenter må afsætte egne varer til forbrugere på auktion efter

tilladelse, eller hvis der anvendes en godkendt auktionsleder.

Herudover er det oplyst, at der i en forordning om auktioner (versteigerverordnung) er fastsat

regler om bl.a. udfærdigelse af en fortegnelse over auktionsgenstande, underretning af myndig-

hederne om den planlagte auktion, besigtigelse af auktionsgenstandene, hammerslag og bogfø-

ring.

3. Auktionslederlovens anvendelsesområde

3.1 Gældende ret

Indtil auktionslederlovens ikrafttræden den 1. juni 1935 var afholdelsen af frivillige offentlige

auktioner reguleret af midlertidig Lov af 11. april 1916 om offentlige Auktioner, der ikke er

Tvangsauktioner. Ved denne lov opretholdtes også efter retsplejelovens ikrafttræden det hidtil

bestående system, hvorefter afholdelsen af frivillige auktioner henhørte under samme judicielle

myndigheder som tvangsauktioner (dommerkontorerne). Hensigtsmæssigheden heraf var dra-

get i tvivl af Proceskommissionen af 1892, men blev opretholdt af hensyn til navnlig fuldmæg-

tigene hos underretsdommerne, da det fandtes ubilligt at berøve disse den væsentlige ind-

tægtskilde, som mange havde som inkassatorer ved nævnte auktioner, uden at der samtidig

fandt en omordning sted af deres stilling i det hele. Dette hensyn bortfaldt imidlertid med en

lov vedtaget i 1930, idet fuldmægtige ved underretterne fra den 1. april 1935 blev udelukket fra

at drive privat juridisk virksomhed mv. På denne baggrund havde justitsministeren i 1933 ned-

sat et sagkyndigt udvalg på fire medlemmer, der fik til opgave at undersøge mulighederne for

at gennemføre en ordning, hvorefter afholdelsen af offentlige auktioner over løsøre, der ikke er

tvangsauktioner, henlægges fra dommerkontorerne til personer, der er særligt beskikket dertil

(baseret på den gældende ordning i de sønderjyske landsdele). Det af udvalget udarbejdede

lovudkast blev – med få formelle ændringer – fremsat som lovforslag af justitsministeren den

25. januar 1935 og med få ændringer vedtaget enstemmigt af såvel folketing som landsting.

Den følgende gennemgang af de gældende bestemmelser i auktionslederloven følger lovens

opbygning. Relevante bestemmelser indeholdt i de administrative forskrifter er omtalt i forbin-

delse med gennemgangen af reglerne.

Auktionslederlovens kapitel I (§§ 1 og 2) fastlægger auktionslederlovens anvendelsesområde.

Efter auktionslederlovens § 1, stk. 1, skal frivillige offentlige auktioner med de undtagelser, der

følger af stk. 2 og 3, afholdes af en af justitsministeren beskikket auktionsleder efter auktions-

lederlovens regler om afholdelse af auktioner mv.

Auktionslederloven finder ikke anvendelse på internetauktioner. Der henvises til kapitel 4 om

onlineauktioner nedenfor.

Efter § 1, stk. 2, er en række auktioner undtaget fra auktionslederlovens regler, jf. nærmere

herom under pkt. 3.1.1 nedenfor.

Herudover undtages efter auktionslederlovens § 1, stk. 3, frivillige auktioner over fast ejendom

og registrerede skibe og luftfartøjer. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Rigsdagstidende

1934-35 (1. samling), tillæg A, spalte 3121 ff. (herefter 1935-lovbemærkningerne til auktions-

lederloven), fremgår bl.a., at bestemmelsen er begrundet i, at der ved sådanne auktioner kan

opstå tvivlsspørgsmål og tvistigheder, hvis afgørelse kræver juridisk sagkundskab, ligesom der

i tilslutning til auktion over fast ejendom og registreringspligtige skibe skal udstedes auktions-

skøder og foretages notering i tingbogen og i skibsregistret.

Efter auktionslederlovens § 2, stk. 1, finder lovens regler endvidere anvendelse på tvangsauk-

tioner over løsøre, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre

fordringer, når auktionen afholdes ved en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse

tilfælde bekendtgøres auktionen i overensstemmelse med retsplejelovens § 544, stk. 1, og §

545, jf. pkt. 11.1.1 nedenfor, og foretages i overensstemmelse med retsplejelovens § 549, stk.

1, og § 550, jf. pkt. 13.1.2. nedenfor.

For boers vedkommende træffes bestemmelsen om sådan henvisning af skifteretten eller bobe-

styreren, jf. auktionslederlovens § 2, stk. 2. Af 1935-lovbemærkningerne til bestemmelsen

fremgår, at formålet med bestemmelsen bl.a. var at aflaste dommerkontorerne med henvisning

til, at det jævnligt er bekosteligt at afholde særskilte auktioner over udlagte eller udpantede

genstande, der ofte er af ringe værdi.

3.1.1 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde

Som anført oven for under pkt. 3.1, er der i 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens §

1, stk. 2, samt i ”Auktionslederloven med kommentarer V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for

auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 20-22, opregnet en række af auktioner, der er undtaget

fra auktionslederlovens område.

Følgende auktioner er fortsat undtaget fra auktionslederlovens regler:

1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021

om hold af dyr,

2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter

heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der

er udstedt i medfør af fiskeriloven,

3) frivillig offentlig auktion over forsvarsmateriel, jf. Justitsministeriets skrivelse nr. 101

af 11. april 1950,

4) auktioner over hittegods, jf. hittegodslovens §§ 4 og 5,

5) auktioner over husdyr og landbrugsprodukter, jf. midlertidig lovbekendtgørelse nr. 564

af 28. august 1986 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner,

6) auktioner over optagne husdyr, jf. mark- og vejfredslovens § 9, og

7) auktioner over mindre partier af strandingsgods (løst gods, vrag eller vragdele, der er

inddrevet på forstranden), jf. strandingslovens §§ 10 og 11.

For så vidt angår undtagelsen i nr. 3 om

auktioner over forsvarsmateriel

bemærkes, at det frem-

går af Justitsministeriets skrivelse nr. 101 af 11. april 1950, at Justitsministeriet – forespurgt

om lovligheden af de af søværnet og hæren afholdte auktioner til bortsalg af gods tilhørende

søværnet og hæren – meddelte, at søværnet og hæren har ret til uden medvirken af auktionsleder

at afholde de nævnte auktioner.

Det fremgår af hjemmesiden for Materiel- og Indkøbsstyrelsen, der hører under Forsvarsmini-

steriets område, at salg af større og kompliceret materiel sker via styrelsen selv, og at salg af

mindre og ukompliceret materiel foretages på internetauktion via en elektronisk salgsportal

(b2bAuctions.dk). Materiel- og Indkøbsstyrelsen har på Justitsministeriets forespørgsel oplyst,

at forsvarsmateriel i dag alene bortsælges på internetauktion, og at undtagelsen i nr. 3 derfor

ikke længere er relevant.

For så vidt angår undtagelsen i nr. 5 om

auktioner over husdyr og landbrugsprodukter

bemær-

kes, at det af § 1, stk. 1, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auk-

tioner m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, som senest ændret ved § 22 i lov

nr. 1711 af 27. december 2018, fremgår, at landboforeninger og husmandsforeninger eller flere

sådanne i forening, for så vidt disses hovedformål er at fremme landbruget, efter bemyndigelse

af justitsministeren er berettiget til uden auktionsdirektørens mellemkomst ved auktion at lade

bortsælge husdyr og landbrugsprodukter for og til medlemmer af foreningen. Videre fremgår

af nævnte lovs § 1, stk. 3, at auktionerne skal afholdes på de steder, som godkendes af Justits-

ministeriet. I perioden fra 2007-2019 tilkom kompetencen efter § 1, stk. 3, Statsforvaltningen,

jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning (statsforvaltningsloven), og Social-

og Ældreministeriet har over for Justitsministeriet har oplyst, at Statsforvaltningen i nævnte

periode

ikke

har behandlet sager herom. Justitsministeriet har siden kompetencen overgik til

ministeriet i 2019 heller ikke behandlet sådanne sager.

3.2 Udvalgets overvejelser

3.2.1 Indledning

Udvalget har indledningsvis – og bl.a. i lyset af, at der i Sverige og Finland ikke er fastsat

tilsvarende regler – overvejet, om der er grundlag for at ophæve reglerne i auktionslederloven.

På den ene side må antallet af frivillige offentlige auktioner over løsøre over de seneste 10-20

år antages at være reduceret væsentligt. Det skyldes ikke alene, at der i dag sælges mange lø-

søreeffekter på internetauktion, hvilken salgsform ikke omfattes af auktionslederloven, jf. ka-

pitel 4, pkt. 2.2.1 nedenfor. De forskellige elektroniske platforme, herunder f.eks. Gul & Gratis,

DBA, sociale medier mv., har også gjort det nemmere både for privatpersoner og erhvervsdri-

vende at nå ud til en større køberskare og foretage salg på en nemmere måde end tidligere.

Selv om auktionslederlovens anvendelsesområde i lyset af bl.a. den teknologiske udvikling rent

volumenmæssigt er blevet reduceret, taler en række tungtvejende grunde efter udvalgets opfat-

telse imidlertid for at opretholde regelsættet. For det første sikres det med ordningen, at auk-

tionssalg finder sted på en betryggende måde, idet auktionslederens iagttagelse af regelsættet

sætter såvel sælger som køber i stand til på informeret grundlag at indgå en aftale om køb. Det

er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at der ikke ved køb på frivillige offent-

lige auktioner – i modsætning til ved internetauktionskøb – gælder en almindelig fortrydelsesret

for køber, hvorfor det er vigtigt, at køberen har fået alle relevante oplysninger til brug for sin

beslutning om køb. Den ordning, der gælder for beskikkelse af auktionsledere, sikrer endvidere,

at auktionslederen besidder de fornødne kompetencer, ligesom ordningen – tillige med ordnin-

gen med auktionslederens sikkerhedsstillelse – minimerer risikoen for, at sælger eller køber

udsættes for et økonomisk tab. Der er efter udvalgets opfattelse endvidere et vægtigt hensyn til,

at handlen med stjålne effekter minimeres i videst muligt omfang, herunder ved auktionslede-

rens sikring af identiteten på sælger samt auktionslederens generelle undersøgelsespligt for så

vidt angår de effekter, der skal bortauktioneres.

På denne baggrund finder udvalget, at regelsættet bør opretholdes, idet der dog er behov for at

justere de gældende regler med henblik på at tilpasse dem den samfundsmæssige og teknologi-

ske udvikling, herunder bl.a. i forhold til brug af internettet til annoncering af auktioner samt

muligheden for elektronisk bogføring.

3.2.2 Auktionslederlovens anvendelsesområde

Det er udvalgets opfattelse, at auktionslederloven fortsat bør finde anvendelse på frivillige of-

fentlige auktioner over løsøre, jf. ovenfor.

For så vidt angår tjenesteydelser, sælges der i dag på bl.a. internetauktioner sådanne i form af

f.eks. rejser, hotelophold, annonceplads, håndværksydelser mv. Det er udvalgets vurdering, at

en tilsvarende udvikling kan ske for så vidt angår traditionelle auktioner, hvorfor auktionsle-

derloven – i modsætning til gældende ret – tillige bør finde anvendelse på frivillige offentlige

auktioner over tjenesteydelser. Det foreslås i den forbindelse, at en ”tjenesteydelse” afgrænses

i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbru-

geraftaler (forbrugeraftaleloven) med senere ændringer.

For at imødegå tvivl om auktionslederlovens rækkevidde finder udvalget endvidere, at lovens

indledende bestemmelser fremover bør indeholde en klar definition af, hvad der skal forstås

ved en frivillig offentlig auktion.

En ”frivillig offentlig auktion” bør efter udvalgets opfattelse defineres i overensstemmelse med

det tilsvarende begreb i forbrugeraftalelovens § 3, nr. 6, hvorefter der ved en offentlig auktion

forstås en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til for-

brugere, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, gennem en gen-

nemsigtig konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor tilbuds-

giver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne. Definitionen

svarer i det hele til artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af

25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet). Som et væsentligt

element i den frivillige offentlige auktion indgår også – uanset at det ikke

udtrykkeligt

fremgår

af den lovbestemte definition – at køber har mulighed for forud for købet at besigtige og gen-

nemgå varen.

Som det fremgår under pkt. 3.1 ovenfor, er auktioner over fast ejendom og registrerede skibe

og luftfartøjer efter gældende ret undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde, jf. auk-

tionslederlovens § 1, stk. 3. Sådanne auktioner afholdes af fogedretterne.

Auktionslederforeningens og Advokatrådets repræsentanter i udvalget har foreslået, at auk-

tionsledere fremover bør have mulighed for at afholde frivillige offentlige auktioner over fast

ejendom samt registrerede skibe og luftfartøjer. En sådan mulighed, der efter nævnte udvalgs-

medlemmers opfattelse bør begrænses til offentlig auktion over ejendomme, skibe og luftfartø-

jer, hvis ejere i enighed ønsker ejendommen, skibet eller luftfartøjet solgt på auktion, vil således

kunne medvirke bl.a. til, at der skabes større konkurrence samt køberinteresse end i dag, hvor

sådanne auktioner afholdes af fogedretten.

Efter en drøftelse i udvalget af forslaget, der rejser spørgsmål af bl.a. procesretlig karakter og

dermed også spørgsmål i forhold til kommissoriets rækkevidde og udvalgets sammensætning,

anmodede udvalget Justitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt den rejste problemstilling

efter ministeriets opfattelse ligger inden for kommissoriet, og hvis det ikke måtte være tilfældet,

om det var en problemstilling, som ministeriet ønskede, at udvalget skulle behandle, herunder

om der i givet fald var behov for et tillægskommissorium og en bredere udvalgssammensæt-

ning.

Justitsministeriet udtalte i den anledning, at udvalget efter kommissoriets ordlyd ikke umiddel-

bart fandtes afskåret fra at behandle problemstillingen, men at ministeriet fandt, at en gennem-

gang af reglerne om frivillige offentlige auktioner over fast ejendom mest hensigtsmæssigt

burde ske som led i et samlet arbejde om revision af tvangsauktionsreglerne, da de nævnte

auktioner i vidt omfang behandles efter reglerne om tvangsauktion over fast ejendom, der efter

sin karakter udgør et kompliceret regelsæt.

Der lægges herefter ikke op til, at frivillige offentlige auktioner over fast ejendom og registre-

rede skibe og luftfartøjer omfattes helt eller delvist af auktionslederlovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 i udkastet til en ny auktionslederlov.

3.2.3 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde

Det er udvalgets opfattelse, at der bør ske en justering af, hvilke auktioner der er undtaget fra

auktionslederlovens anvendelsesområde, således at alene auktioner, hvor der fortsat i praksis er

behov herfor, og hvor særlige hensyn til forbrugerne ikke taler herimod, undtages.

Idet der ikke kan peges på et konkret behov for fortsat at undtage auktioner over f.eks. hittegods,

jf. hittegodslovens §§ 4 og 5, samt over mindre partier strandingsgods (løst gods, vrag eller

vragdele, der er inddrevet på forstranden), jf. strandingslovens §§ 10 og 11, foreslås disse und-

tagelser ophævet.

De auktioner, der herudover er undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde, drejer sig

hovedsagelig om auktioner over avlsdyr og fødevarer, der med bevilling eller tilladelse fra ved-

kommende minister må sælges på auktion af producenten.

Da det ikke kan udelukkes, at der for dyr og fødevarer gør sig særlige hensyn gældende, herun-

der at auktioner over sådanne bør finde sted med en vis hurtighed bl.a. for at undgå, at fødevarer

fordærves, og da de omhandlede auktioner i øvrigt typisk retter sig mod erhvervsdrivende (land-

mænd, fødevareforretninger mv.), foreslår udvalget, at den gældende retstilstand opretholdes.

Udvalget har herved også lagt vægt på, at en auktionsleder, der forestår afholdelsen af traditio-

nelle løsøreauktioner, heller ikke nødvendigvis besidder den ekspertise, der skal til for at forestå

afholdelsen af auktioner over f.eks. levende dyr.

Udvalget foreslår i overensstemmelse med det anførte, at følgende områder fremover undtages

fra auktionslederlovens anvendelsesområde:

1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 2. juli 2018 om

hold af dyr,

2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter

heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der

er udstedt i medfør af fiskeriloven, og

3) auktioner over optagne husdyr, jf. mark- og vejfredslovens § 9.

Forslaget indebærer, at undtagelserne for de i øvrigt nævnte områder (frivillig offentlig auktion

over forsvarsmateriel samt auktioner over husdyr og landbrugsprodukter) foreslås ophævet. Der

henvises herved til pkt. 3.1.1 ovenfor, hvoraf fremgår, at disse undtagelser ikke længere anven-

des i praksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 i udkastet til en ny auktionslederlov.

4. Beskikkelse af auktionsledere

4.1 Gældende ret

Auktionsledere beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra fogeden, jf. auktionsleder-

lovens § 3, stk. 1. Det fremgår af 1935-lovbemærkningerne til § 3, stk. 1, at hensynet hertil bl.a.

er at sikre, at der følges en ensartet praksis ved beskikkelserne, dog således at der indhentes en

udtalelse fra fogedretten i rettens egenskab af kontrolmyndighed.

Beskikkelse sker efter opslag, der finder sted i forbindelse med, at en beskikket auktionsleder i

en retskreds anmoder om fritagelse herfor eller i tilfælde, hvor fogeden finder, at der er et kon-

kret behov for beskikkelse af endnu en auktionsleder i retskredsen.

I sager om beskikkelse af en auktionsleder i en retskreds sendes efter endt opslagsprocedure

ansøgningerne samt en indstilling fra fogedretten om den pågældende ansøger til Justitsmini-

steriet, hvorefter ministeriet foretager partshøring i overensstemmelse med proceduren i for-

valtningslovens §§ 19 og 20. Ministeriet indhenter endvidere samtykke til, at der foretages hø-

ring af Auktionslederforeningen og, hvis en ansøger er advokat, tillige Advokatrådet.

Det er en forudsætning for beskikkelse, at ansøger opfylder de personlige betingelser, der er

nævnt i auktionslederlovens § 3, stk. 2, jf. nærmere herom under pkt. 4.1.1 nedenfor.

En beskikkelse som auktionsleder indebærer, at den pågældende auktionsleder er

berettiget

forpligtet

til at afholde frivillige offentlige auktioner inden for det geografiske område

(retskreds), hvor den pågældende er meddelt beskikkelse.

På Justitsministeriets hjemmeside er en liste over beskikkede auktionsledere fordelt på landets

retskredse.

Ud over beskikkelse efter opslag beskikker Justitsministeriet også i begrænset omfang auk-

tionsledere efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor der gennem den pågældendes udøvelse

af auktionsholdervirksomhed af et ikke ubetydeligt omfang er dokumenteret et særligt behov

for beskikkelse af ansøgeren. Denne praksis udspringer af cirkulæreskrivelse nr. 11230 af 29.

maj 1987 om beskikkelse af auktionsledere og er bl.a. begrundet i, at det ikke virker rimeligt,

hvis en person, der selv driver auktionsholdervirksomhed af en vis størrelse, skal betale en kon-

kurrent for at forestå afholdelsen af sine auktioner.

I sager om beskikkelse af en auktionsleder til brug for en auktionsholdervirksomhed sendes

ansøgningen typisk direkte til Justitsministeriet af ansøgeren selv.

Ved behandlingen af en sådan ansøgning indhenter Justitsministeriet – foruden samtykke til, at

der foretages høring af Auktionslederforeningen og, hvis ansøger er advokat, tillige Advokat-

rådet – samtykke til, at der kan foretages høring af den stedlige fogedret.

Baggrunden for, at der stilles krav om, at der skal dokumenteres auktionsholdervirksomhed af

et vist omfang, er, at det for at kunne afholde auktioner forsvarligt og i overensstemmelse med

reglerne normalt vil være nødvendigt, at den pågældende auktionsholdervirksomhed, hvortil

der søges beskikkelse som auktionsleder, jævnligt afholder auktioner, således at den, der ansø-

ger om beskikkelse, opnår tilstrækkelig sagkundskab. Ved denne vurdering lægger Justitsmini-

steriet betydelig vægt på antallet (hyppigheden) og størrelsen (omsætningen) af de auktioner,

der afholdes af auktionsholdervirksomheden.

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen anmoder Justitsministeriet på den baggrund om

oplysninger fra ansøgeren om bl.a. omsætning ved og antallet af auktionsholdervirksomhedens

allerede afholdte samt forventede auktioner.

Det fremgår af den offentliggjorte liste på Justitsministeriets hjemmeside, når en auktionsleder

alene er beskikket for en konkret auktionsholdervirksomhed i en retskreds.

Det følger endvidere af auktionslederlovens § 7, at auktionslederen er forpligtet til selv eller

ved en af fogedretten autoriseret fuldmægtig at afholde auktionen. I tilfælde af auktionslederens

eller fuldmægtigens forfald kan den undtagelsesvis meddeles en anden af auktionslederen an-

tagen person bemyndigelse til at afholde auktionen, jf. lovens § 7, 2. pkt. Auktionslederens

stedfortræder skal opfylde de almindelige betingelser, der stilles for beskikkelse af auktionsle-

dere, jf. § 7, 3. pkt., og nærmere nedenfor.

4.1.1 Vederhæftighedskrav

Beskikkelse som auktionsleder kan kun meddeles personer, der er fyldt 25 år og er vederhæf-

tige, jf. auktionslederlovens § 3, stk. 2. Det er dog tilstrækkeligt, at en stedfortræder er fyldt 21

år, jf. lovens § 7, 3. pkt.

Det fremgår af ”Auktionslederloven med kommentarer” ved V. Ravnsholt Rasmussen, 2. ud-

gave, 1980, side 36, at ”vederhæftig” er betegnelse for at være solid i økonomisk henseende.

Udelukket fra at få beskikkelse er den, der er under konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis

insolvens for nylig er godtgjort gennem forgæves fogedforretning.

I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om beskikkelse som auktionsleder indhenter

Justitsministeriet på den baggrund en erklæring fra ansøgeren om, at den pågældende er myndig

og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værge-

målslovens § 7, ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det gælder dog ikke,

hvis den pågældende ansøger har advokatbeskikkelse og dermed har afgivet erklæring herom i

overensstemmelse med retsplejelovens § 119.

4.1.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse

Efter auktionslederlovens § 3, stk. 3, meddeles beskikkelsen for et nærmere betegnet område,

inden for hvilket auktionslederen er berettiget og forpligtet til at afholde auktion. Der kan – i

overensstemmelse med det herom anførte i 1935-lovbemærkningerne til § 3, stk. 3 – beskikkes

flere auktionsledere inden for samme retskreds, og samme auktionsleder kan beskikkes i flere

retskredse.

Den geografiske afgrænsning af beskikkelsen skal ses i sammenhæng med, at fogedretten i den

enkelte retskreds fører tilsyn med auktionslederens virksomhed i overensstemmelse med § 1 i

bekendtgørelse nr. 295 af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionsledere.

Før auktionslederlovens ikrafttræden i 1935 blev der i henhold til en særlig lov (lov nr. 527 af

15. december 1922 om udøvelse af auktionatorvirksomhed i de sønderjyske landsdele) beskik-

ket såkaldte ”auktionatorer” i de sønderjyske landsdele, som drev virksomhed svarende til auk-

tionsledernes virksomhed.

I forbindelse med indførelsen af auktionslederloven, hvor den særlige lov blev ophævet, fandt

man det rimeligt med en overgangsordning, hvorefter auktionatorerne havde ret til at få auk-

tionslederbeskikkelse, hvis de søgte herom inden 4 måneder efter lovens ikrafttræden, det vil

sige inden den 1. oktober 1935, jf. auktionslederlovens § 3, stk. 4. Bestemmelsen er i dag uden

betydning.

4.1.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige

Efter straffelovens § 78, stk. 2, kan den, der er dømt for strafbart forhold, udelukkes fra at udøve

virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste

forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at administrative myndigheder kan nægte en ansøger en

særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt ansøgeren er dømt for et forhold, der

begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Ansøgeren kan forlange en

sådan nægtelse af særlig offentlig autorisation eller godkendelse indbragt for domstolene af

anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om beskikkelse som auktionsleder – både til

en bestemt retskreds og til en konkret auktionsholdervirksomhed – indhenter Justitsministeriet

på den baggrund samtykke til, at der til brug for behandlingen af den pågældendes ansøgning

indhentes oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister om eventuelle strafbare forhold.

Af ”Kommenteret straffelov Almindelig del” af Thomas Elholm m.fl., 2019, 11. udgave, side

486, fremgår, at formodningen er mod at anse en virksomhed som særligt betroet og altså om-

fattet af § 78, medmindre specialloven udtrykkeligt henviser til § 78.

Det bemærkes i den forbindelse, at auktionslederloven ikke i dag indeholder en henvisning til

straffelovens § 78.

Hvis en virksomhed, der kræver en særlig autorisation eller godkendelse, konkret er omfattet

af § 78, stk. 2, er betingelsen for at nægte en ansøger en sådan autorisation, godkendelse mv.

efter bestemmelsen, at det strafbare forhold er fastslået ved dom.

Det er endvidere en betingelse, at det strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for mis-

brug af stillingen eller hvervet. Betragtninger om tillid og agtelse er dermed uden betydning.

Om kravet er opfyldt, må afgøres konkret og beror på, om der ud fra forholdets alder og nær-

mere karakter og ud fra gerningsmandens personlige forhold konkret er grund til at antage en

risiko for misbrug af netop den søgte autorisation, bevilling mv.

For så vidt angår advokatbeskikkelser følger det af retsplejelovens § 121, stk. 1, at beskikkelse

kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende

fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende uværdig

til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78,

stk. 3, gælder tilsvarende.

Retsplejeloven indeholder således en i forhold til straffelovens § 78, stk. 2, udvidet adgang til

at nægte en ansøger advokatbeskikkelse, idet beskikkelse efter retsplejeloven også kan nægtes,

hvis det strafbare forhold gør ansøgeren uværdig til den for advokathvervet fornødne agtelse

og tillid.

En række speciallove, herunder bl.a. retsplejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelser, in-

deholder foruden adgang til at nægte bevilling ved strafbare forhold også adgang til at nægte

bevilling ved gæld til det offentlige.

Ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhverv-

sudøvelse på grundlag af autorisation mv. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer mv.) blev

en række love om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation mv. således ændret.

Med loven blev der indført hjemmel til at nægte at udstede samt tilbagekalde en autorisation

mv., hvis ansøgeren eller indehaveren af autorisationen har betydelig forfalden gæld til det of-

fentlige. Af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1754,

fremgår, at ved en ansøgning om autorisation mv. vil forfalden gæld til det offentlige i størrel-

sesordenen ca. 50.000 kr. i almindelighed være tilstrækkelig til at nægte ansøgeren autorisation

mv. Af bemærkningerne til loven fremgår endvidere, at der ved tilbagekaldelse af en autorisa-

tion mv. under henvisning til, at autorisationsindehaveren er i restance til det offentlige, må

kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af en autorisation. Ved tilbagekaldelse af en

autorisation mv. vil forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 100.000 kr. således

være tilstrækkelig.

Baggrunden for loven var at nedbringe restancerne til det offentlige inden for dele af det private

erhvervsliv.

4.1.4 Pligtig afgangsalder

Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 11306 af 1. december 1970 om beskikkelse af auktions-

ledere i henhold til § 1 i auktionslederloven, at Justitsministeriet for fremtiden vil beskikke

auktionsledere indtil videre, dog ikke længere end indtil udgangen af den måned, i hvilken de

fylder 70 år.

Opretholdelse af alder som kriterium for beskikkelse af auktionsledere forudsætter, at kriteriet

ikke er i strid med lovgivningen, herunder regler om forskelsbehandling. Det fremgår under

pkt. 5.5 i de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af lov om forbud mod forskel-

sbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven),

jf. Folketingstidende 2004-05 (1. samling), tillæg A, side 2702, at bestemmelser om pligtmæs-

sig fratræden på grund af alder i anden lovgivning eller aldersgrænser, som er fastsat i medfør

af anden lovgivning inden for beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde, vil kunne opret-

holdes uændret, hvis de pågældende aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legi-

timt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål

er hensigtsmæssige og nødvendige.

I 2008 afgav Justitsministeriet til Finansministeriet til brug for lovforslag nr. L 175 om ændring

af lov om tjenestemænd og forskellige andre love (Ophævelse af den generelle pligtige afgangs-

alder på 70 år m.v. (vedtaget som lov nr. 484 af 17. juni 2008) en samlet redegørelse for de

regler inden for Justitsministeriets område, der fastsætter en pligtig afgangsalder på 70 år, her-

under bl.a. aldersgrænsen på 70 år for beskikkede auktionsledere.

Justitsministeriet anførte i den forbindelse, at der efter ministeriets opfattelse ikke kunne peges

på en særlig begrundelse for at opretholde en aldersgrænse på 70 år for auktionsledere.

Baggrunden herfor var bl.a., at Justitsministeriet flere gange – også forud for vurderingen i 2008

– havde forlænget auktionslederbeskikkelser for en periode ud over 70-års grænsen. I praksis

imødekommer Justitsministeriet således ansøgninger om forlængelse af beskikkelse som auk-

tionsleder, hvis den pågældende ansøger om forlængelse, og den stedlige fogedret ikke udtaler

sig imod, at beskikkelsen forlænges.

4.1.5 Tilbagekaldelse af beskikkelse

Justitsministeren kan i medfør af auktionslederlovens § 3, stk. 5, tilbagekalde en auktionsleder-

beskikkelse efter forud indhentet erklæring fra fogeden.

Det fremgår af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog

for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 38 f, at justitsministeren kan tilbagekalde beskikkel-

sen efter auktionslederens egen anmodning eller på grund af klager.

Inden en beskikkelse tilbagekaldes, indhenter Justitsministeriet en erklæring fra den samme

fogedret, som har givet indstilling ved beskikkelsen.

Der er få eksempler i praksis på tilbagekaldelser af beskikkelser, og langt hovedparten er sket

efter anmodning fra auktionslederen, f.eks. i tilfælde af pension.

Beskikkelsen kan også frakendes under en straffesag, hvis auktionslederen dømmes for et straf-

bart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf.

straffelovens § 79, stk. 1.

4.2 Udvalgets overvejelser

4.2.1 Betingelser for at opnå auktionslederbeskikkelse

Med henblik på at sikre, at auktionskøb sker under betryggende forhold, finder udvalget, at

frivillige offentlige auktioner fortsat skal finde sted under ansvar af en beskikket auktionsleder.

Udvalget bemærker herved, at auktionslederloven med tilhørende administrative regler er et

mere omfattende regelsæt, som det af hensyn til såvel sælger som køber er væsentligt, at auk-

tionslederen er fortrolig med, herunder er auktionslederen f.eks. tillagt afgørelseskompetence i

forhold til de tvistspørgsmål, som måtte opstå under en auktion. Auktionsledere håndterer end-

videre i vidt omfang betalinger modtaget fra auktionskøbere.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at den nuværende formulering i auktionslederloven, hvor-

efter auktionen

afholdes

af en auktionsleder, ændres til, at auktionen

forestås

af en auktionsle-

der. Med ændringen tilsigtes det, at auktionslederen kan lade visse opgaver og pligter, der efter

loven påhviler auktionslederen i forbindelse med afholdelse af en auktion, udføre af auktions-

holderen, dog således at ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, som

hidtil påhviler auktionslederen.

Udvalget finder endvidere, at beskikkelsen på samme måde som i dag bør udstedes af justits-

ministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, med henblik på at sikre, at der

følges en ensartet praksis ved beskikkelserne. Der bør i den forbindelse som hidtil indhentes en

udtalelse fra den stedlige fogedret. Fogedretterne kan således i deres egenskab af kontrol- og

tilsynsmyndighed på området have et nærmere kendskab til ansøger, ligesom fogedretterne har

et bedre grundlag for at vurdere auktionslederbehovet.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en

person kan blive beskikket som auktionsleder.

Efter auktionslederlovens § 3, stk. 2, er det i dag alene en betingelse, at personen er fyldt 25 år

og er vederhæftig.

Udvalget finder, at betingelserne for at opnå beskikkelse bør fremgå af loven med større klar-

hed, således at det for eventuelle ansøgere er gennemsigtigt, hvilke krav ansøger skal opfylde.

I lyset af de beføjelser og forpligtelser, en auktionsleder har efter loven, herunder særligt at en

auktionsleder kan modtage betaling på vegne af auktionssælger, finder udvalget, at der fortsat

bør stilles krav om, at personen er solid i økonomisk henseende. Det er efter udvalgets opfattelse

et væsentligt hensyn, at insolvente personer ikke forvalter andres penge. Udvalget finder imid-

lertid, at betingelsen ”vederhæftig”, som er en betegnelse for at være solid i økonomisk hense-

ende, bør opdateres i sproglig henseende.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at kravet om vederhæftighed fremover formuleres i over-

ensstemmelse med retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 1 og 2, der gælder for at opnå advokatbe-

skikkelse, og hvorefter ret til at få beskikkelse er betinget af, at den pågældende er myndig og

ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslo-

vens § 7 og ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Det er efter udvalgets opfattelse endvidere af væsentlig betydning, at en person, der beskikkes

som auktionsleder, har et godt kendskab til auktioner, herunder de gældende regler for auk-

tionsafholdelse. Auktionslederen afgør f.eks. tvister, der måtte opstå under en auktion. Sådan

tvistløsning forudsætter en vis juridisk forståelse. Hertil kommer, at der påhviler auktionslede-

ren en række undersøgelses- og tilsynspligter, der ligeledes forudsætter en vis forståelse for,

hvordan auktioner i praksis foregår.

På den baggrund foreslår udvalget, at der fremover i loven stilles krav om, at personen har

relevant uddannelse, erhvervserfaring eller lignende.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at kvalifikationskravet formuleres bredt, således at der ikke

udarbejdes en udtømmende liste over, hvilke uddannelser, brancher mv. der giver mulighed for

at opnå beskikkelse som auktionsleder.

Afgørende for, om kriteriet ”relevant” er opfyldt, bør efter udvalgets opfattelse bero på, om

personen på baggrund af sin uddannelse, erfaring mv. vurderes at have de fornødne faglige

forudsætninger for at blive beskikket som auktionsleder, herunder har opnået kendskab til auk-

tionsområdet. Der kan i den forbindelse peges på, at uddannelse og/eller erfaring inden for ek-

sempelvis advokat-, antikvitets- og/eller marskandiserbranchen vil kunne opfylde kvalifika-

tionskravet.

Da imidlertid også personer med en anden uddannelses- og/eller erhvervsbaggrund efter en

konkret vurdering kan være egnet til at blive beskikket som auktionsleder, foreslås det, at ju-

stitsministeren i særlige tilfælde bør kunne gøre undtagelse fra kvalifikationskravet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 i udkastet til en ny auktionslederlov.

4.2.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse samt beskikkelse til konkret auktionshol-

dervirksomhed

Udvalget har overvejet, om der bør ske en udvidelse af den geografiske afgrænsning af beskik-

kelse som auktionsleder, således at beskikkelse meddeles for et større område end én eller flere

retskredse.

Efter auktionslederlovens § 3, stk. 3, meddeles en auktionslederbeskikkelse som anført ovenfor

for et nærmere betegnet område – i praksis en retskreds – inden for hvilket auktionslederen er

berettiget og forpligtet til at afholde auktion.

En sådan geografisk afgrænsning begrænser som udgangspunkt auktionslederen i at afholde

auktioner uden for den retskreds, vedkommende er beskikket i, ligesom den geografiske af-

grænsning indebærer en begrænsning for så vidt angår f.eks. auktionsholderes mulighed for at

antage en auktionsleder, der er beskikket i en anden retskreds end den, hvorfra auktionsholder-

virksomheden drives. Der er retskredse, hvor der (endnu) ikke er beskikket en auktionsleder.

Det indebærer, at rekvirenter og auktionsholdere, der driver virksomhed i sådanne retskredse,

må antage auktionsledere i andre retskredse til at afholde deres auktioner. De nævnte forhold

taler efter udvalgets opfattelse for, at den geografiske afgrænsning af beskikkelsen udvides.

Ved overvejelser om en udvidelse af den geografiske afgrænsning af beskikkelse som auktions-

leder til at gælde et større område må hensynet til et effektivt tilsyn imidlertid også indgå.

Den geografiske afgrænsning skal således ses i sammenhæng med, at den stedlige fogedret

fører tilsyn med auktionslederens virksomhed i overensstemmelse med § 1 i bekendtgørelse nr.

295 af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionslederen, og at fogedretten ikke har kom-

petence uden for egen retskreds.

På baggrund af en afvejning af ulemperne ved de begrænsninger, som den geografiske afgræns-

ning medfører for auktionsledere, auktionsrekvirenter og auktionsholdere, over for særligt hen-

synet til fogedretternes mulighed for at føre et effektivt tilsyn med auktionslederne, foreslår

udvalget, at beskikkelse fortsat meddeles for én retskreds, inden for hvilken auktionslederen er

forpligtet

til at forestå afholdelsen af auktioner. Det indebærer, at auktionslederen fortsat ikke

kan nægte at forestå afholdelse af auktioner for auktionsholdere/rekvirenter, der fremsætter an-

modning herom, i den retskreds, som auktionslederen er beskikket i. Herved sikres auktions-

holderes/rekvirenters adgang til at få bortsolgt deres genstande på auktion.

Med henblik på ikke unødigt at begrænse henholdsvis auktionslederes og auktionsholderes

virksomhedsudøvelse foreslås det endvidere, at auktionsledere fremover skal være

berettiget

til

også at forestå afholdelsen af auktioner uden for den retskreds, vedkommende er beskikket i.

Det indebærer f.eks., at en auktionsholder/rekvirent, der ønsker at forestå afholdelse af en auk-

tion på Sjælland, kan vælge at anmode en auktionsleder beskikket i en jysk retskreds om at

forestå afholdelsen af auktionen.

Det vil på samme måde som hidtil være fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er

beskikket, der fører tilsyn med auktionslederen. For så vidt angår de tvistspørgsmål, der kan

opstå under afholdelsen af en auktion, og som kan indbringes for fogedretten, vil det efter for-

slaget være fogedretten i den retskreds, hvor auktionen afholdes, som skal afgøre tvisten, uanset

om auktionslederen måtte være beskikket i en anden retskreds.

Som det fremgår under pkt. 4.1 ovenfor, beskikker Justitsministeriet – ud over beskikkelse i en

retskreds – også auktionsledere til konkrete auktionsholdervirksomheder. Denne praksis ud-

springer af cirkulæreskrivelse nr. 11230 af 29. maj 1987 om beskikkelse af auktionsledere.

Udvalget foreslår, at der fremover indføres en hjemmel i auktionslederloven til, at justitsmini-

steren eller den, justitsministeren bemyndiger hertil, efter ansøgning kan beskikke en person,

der opfylder de personlige betingelser for at opnå beskikkelse, og som på grund af drift af en

auktionsholdervirksomhed kan dokumentere et konkret behov herfor, til som auktionsleder at

forestå afholdelsen af auktioner i auktionsholdervirksomheden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 i udkastet til en ny auktionslederlov.

4.2.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige

Udvalget foreslår, at Justitsministeriet skal kunne nægte en ansøger beskikkelse som auktions-

leder, hvis ansøgeren er dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af

stillingen eller hvervet.

Udvalget har i den sammenhæng overvejet, om der – ved siden af bestemmelsen i straffelovens

§ 78, stk. 2 – er behov for at indføre en

særskilt

bestemmelse om betydningen af strafbare

forhold i auktionslederloven.

Som anført under pkt. 4.1.3 ovenfor, antages det i teorien, at der normalt må stilles krav om, at

specialloven udtrykkeligt henviser til straffelovens § 78, stk. 2, for at en virksomhed, som kræ-

ver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, er omfattet af bestemmelsen. Som videre

anført indeholder auktionslederloven i dag ikke en henvisning til straffelovens § 78.

For at imødegå enhver tvivl om, hvorvidt auktionsledervirksomhed er omfattet af straffelovens

§ 78, stk. 2, forslår udvalget, at der indføres en særskilt bestemmelse herom.

Det foreslås således, at der indsættes en bestemmelse i auktionslederloven om, at beskikkelse

som auktionsleder kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrun-

der en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsledervirksomhed, jf. straf-

felovens § 78, stk. 2.

Hvorvidt det pågældende strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af ad-

gangen til at udøve auktionsledervirksomhed, må først og fremmest afhænge af, om forholdet

indebærer en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af

auktionsledervirksomhed. Der må herved tages bl.a. hensyn til de omstændigheder, hvorunder

forholdet blev begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, den pågældendes personlige

forhold på gerningstidspunktet og nu, om der er tale om førstegangskriminalitet, og til, hvor

lang tid der er gået siden den pågældende lovovertrædelse. Personer dømt for berigelseskrimi-

nalitet og personer dømt for overtrædelser af lovgivningen om bogføring eller af moms- eller

skattelovgivningen vil som udgangspunkt ikke kunne meddeles beskikkelse.

Nægtelse af beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse skal efter anmodning fra ansøgeren

indbringes for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Som anført oven for under pkt. 4.1.3 indeholder en række love, herunder f.eks. retsplejeloven

for så vidt angår advokatbeskikkelser, inkassoloven får så vidt angår autorisation til inkas-

sovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt mv., hjemmel

til at nægte at meddele beskikkelse eller autorisation, hvis ansøgeren har betydelig forfalden

gæld til det offentlige.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om der bør indføres en tilsvarende hjemmel i auk-

tionslederloven.

I lyset af, at hvervet som auktionsleder udøves på grundlag af autorisation mv. (beskikkelse),

og at oparbejdelsen af restancer til det offentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslår

udvalget, at der indsættes en tilsvarende hjemmel i auktionslederloven.

Det foreslås herefter, at beskikkelse kan nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det

offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.

På samme måde som på øvrige områder, hvor betydelig forfalden gæld til det offentlige kan

være til hinder for en beskikkelse eller autorisation, bør navnlig

gæld i form af skatterestancer

og manglende momsbetaling kunne begrunde, at auktionslederbeskikkelse ikke meddeles. Det

er en forudsætning for at nægte beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktions-

virksomhed. Nægtes beskikkelse af denne grund, forhindrer dette ikke ansøgeren i at arbejde

inden for erhvervet, blot det sker for en auktionsleder, der har den fornødne beskikkelse. Be-

stemmelsen tilsigter at ramme manglende betalingsvilje, og en person har derfor mulighed for

at undgå et afslag på sin ansøgning ved at indgå en afdragsaftale med de myndigheder, der har

et økonomisk krav mod vedkommende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6 i udkastet til en ny auktionslederlov.

4.2.4 Bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelse, herunder pligtig afgangsalder

Udvalget finder, at det bør fremgå klart af loven, i hvilke situationer der kan ske tilbagekaldelse

af en auktionslederbeskikkelse, herunder om de tilfælde, hvor beskikkelsen automatisk bortfal-

der, f.eks. når betingelserne for beskikkelse ikke længere er opfyldt.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om det er hensigtsmæssigt og i øvrigt i overensstem-

melse med lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling at opretholde en pligtig afgangs-

alder for auktionsledere. Efter gældende ret bortfalder en auktionsleders beskikkelse således

med udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Af en redegørelse udarbejdet af Justitsministeriet i 2008 om regler inden for ministeriets område

om pligtig afgangsalder fremgår, at der efter ministeriets opfattelse ikke kan peges på en særlig

begrundelse for at opretholde en aldersgrænse for auktionsledere, samt at ministeriet i praksis

imødekommer ansøgninger om forlængelse af beskikkelse som auktionsleder, hvis den pågæl-

dende ansøger om forlængelse, og den stedlige fogedret ikke udtaler sig imod, at beskikkelsen

forlængelsen, jf. nærmere under pkt. 4.1.4 ovenfor.

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der i forhold til beskikkelse af auktionsledere

ikke bør lægges vægt på alder, og udvalget foreslår derfor, at der i stedet indsættes en bemyn-

digelsesbestemmelse i loven om, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om varighe-

den af en meddelt beskikkelse i henhold til loven. Udvalget foreslår i den forbindelse – i over-

ensstemmelse med, hvad der gælder for beneficerede advokater – at der i medfør af bemyndi-

gelsesbestemmelsen fastsættes regler om, at en beskikkelse meddeles for en periode på 10 år,

og at en meddelt beskikkelse forlænges efter ansøgning for en ny 10-årig periode uden genop-

slag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Måtte en auktionsleder på grund af

f.eks. alderssvækkelse ikke længere vurderes egnet til at lede frivillige offentlige auktioner, skal

beskikkelsen således kunne nægtes forlænget.

Udvalget foreslår, at en ansøgning om forlængelse skal indgives senest 1 år inden udløbet af en

meddelt beskikkelse. En ansøgning, som er indgivet senere end 1 år inden udløbet af den med-

delte beskikkelse, kan behandles, hvis fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.

Udvalget foreslår endvidere, at der indføres en overgangsordning for auktionsledere, som er

meddelt beskikkelse inden den nye ordning træder i kraft. Overgangsordningen vil indebære,

at auktionsledere, der er beskikket inden lovens ikrafttræden, og som fylder 70 år, efter ansøg-

ning kan få forlænget beskikkelsen for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet, medmin-

dre særlige grunde taler herimod. Ansøgning herom skal indgives inden udgangen af den må-

ned, hvor pågældende fylder 69 år, og kan tidligst indgives 2 måneder før. Såfremt den beskik-

kede auktionsleder er fyldt 69 år inden ordningen træder i kraft, skal vedkommende indgive

ansøgning om forlængelse inden for en nærmere fastsat frist. Manglende ansøgning medfører,

at beskikkelse bortfalder ved udgangen af den måned, hvori auktionslederen fylder 70 år.

Udvalget bemærker herved i øvrigt, at justitsministeren efter den gældende bestemmelse i auk-

tionslederlovens § 3, stk. 5, der foreslås videreført, kan tilbagekalde en auktionslederbeskik-

kelse efter forud indhentet erklæring fra fogedretten. Dette gælder også i tilfælde af f.eks. al-

derssvækkelse.

Justitsministeren bør efter udvalgets opfattelse endvidere kunne tilbagekalde en beskikkelse,

hvis auktionslederen af andre grunde vurderes ikke at være egnet, f.eks. hvis der er indgivet

flere (berettigede) klager mod auktionslederen, der har givet anledning til påtaler.

Udvalget har videre overvejet, hvorvidt uudnyttede beskikkelser eventuelt skal bortfalde eller

skal kunne tilbagekaldes. Det er efter udvalgets opfattelse således af væsentlig betydning, at en

beskikket auktionsleder har et indgående kendskab til auktioner samt de retsregler, der gælder

herfor, hvilket sikres bl.a. gennem jævnlig afholdelse af auktioner. Udvalget foreslår på den

baggrund, at justitsministeren efter underretning fra tilsynsmyndigheden (den stedlige fogedret)

kan

tilbagekalde en auktionslederbeskikkelse efter forudgående høring, hvis beskikkelsen ikke

har været udnyttet i fem på hinanden følgende år.

Som det fremgår under pkt. 4.2.1 ovenfor, foreslår udvalget, at en ansøger skal opfylde betin-

gelserne om at være myndig, ikke under værgemål eller samværgemål og ikke være under re-

konstruktionsbehandling eller konkurs for at blive beskikket som auktionsleder. Udvalget fin-

der, at de nævnte betingelser er så grundlæggende, at betingelserne vedvarende skal være op-

fyldt. Udvalget foreslår på den baggrund, at hvis en beskikket auktionsleders situation efterføl-

gende ændres, således at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at blive be-

skikket, f.eks. fordi vedkommende erklæres konkurs, så bør beskikkelsen automatisk bortfalde.

Det er under pkt. 4.2.3 ovenfor foreslået, at beskikkelse som auktionsleder kan nægtes en an-

søger, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller

derover.

Med samme begrundelse – hensynet til i videst muligt omfang at minimere oparbejdelsen af

restancer til det offentlige – foreslår udvalget, at en beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis auk-

tionslederen i forbindelse med sin auktionsledervirksomhed oparbejder gæld til det offentlige.

Tilbagekaldelse af en allerede meddelt beskikkelse på baggrund af oparbejdede offentlige re-

stancer er – i lyset af almindelige indrettelsessynspunkter – så indgribende for den pågældende,

at der må stilles skærpede krav til gældens størrelse (i forhold til kravene for at nægte beskik-

kelse).

Udvalget foreslår på den baggrund, at en auktionslederbeskikkelse kan tilbagekaldes, hvis den

beskikkede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Udvalget finder,

at der inden en eventuel tilbagekaldelse på grund af forfalden gæld til det offentlige af den

angivne størrelse bør gives den pågældende et varsel herom, således at vedkommende får mu-

lighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist.

Det er en forudsætning for at tilbagekalde

beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed.

Det bemærkes, at beløbsgrænsen på 100.000 kr., der er vejledende, svarer til beløbsgrænsen for

at tilbagekalde autorisationer, bevillinger mv. på andre områder, herunder f.eks. retsplejelovens

regel om tilbagekaldelse af advokatbeskikkelser, inkassolovens regel om tilbagekaldelse af au-

torisation til at drive inkassovirksomhed mv.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7 i udkastet til en ny auktionslederlov.

4.2.5 Auktionslederfuldmægtige

Udvalget finder, at fogedretten – på samme måde som i dag – konkret bør kunne tillade, at

afholdelsen af auktioner forestås af en auktionslederfuldmægtig. Det gælder f.eks. i tilfælde,

hvor en auktionsleder forestår afholdelsen af et betydeligt antal auktioner årligt, eller ved auk-

tionslederens midlertidige fravær.

Med henblik på at sikre, at rekvirenter og auktionsholdervirksomheder har en rimelig adgang

til at få afholdt auktioner af en auktionsleder (eller en anden hertil bemyndiget person), samt at

auktioner ikke (unødigt) må aflyses, foreslår udvalget, at fogedretten efter indstilling fra en

auktionsleder, der kan dokumentere et konkret behov herfor, kan autorisere en eller flere fuld-

mægtige til at forestå afholdelsen af auktion på auktionslederens vegne og under auktionslede-

rens ansvar.

Der bør efter udvalgets opfattelse derimod ikke være mulighed for, at en auktionslederfuld-

mægtig kan fortsætte sit virke som fuldmægtig under en auktionsleder i tilfælde af dennes fra-

vær på grund af f.eks. jobskifte, dødsfald mv., da fuldmægtigen som nævnt optræder på auk-

tionslederens vegne og under auktionslederens ansvar.

Det bør nærmere af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgå, i hvilke tilfælde

der kan dokumenteres et behov herfor. Der bør – ud over den situation, hvor en auktionsleder

forestår afholdelsen af mange auktioner – navnlig ske autorisation af en fuldmægtig ved en

auktionsleders korterevarende fravær f.eks. på grund af forbigående sygdom. Der bør ikke be-

skikkes flere auktionslederfuldmægtige under den enkelte auktionsleder, end hvad der skønnes

rimeligt ud fra det konkret dokumenterede behov. Der kan endvidere være anledning til at be-

grænse antallet af fuldmægtige for at sikre, at auktionslederens tilsyn med de pågældende føres

på en forsvarlig måde.

Udvalget foreslår som nævnt, at retten til at autorisere fuldmægtige skal henhøre under foged-

retterne, idet de lokale fogedretter i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed ofte har et

nærmere kendskab til de enkelte auktionsledere, omfanget af disses auktionsledervirksomhed

mv.

Auktionslederfuldmægtige bør efter udvalgets opfattelse opfylde samme betingelser som auk-

tionsledere, jf. oven for under pkt. 4.2.1. Dette krav skal sikre, at auktioner, uanset om de fore-

stås af auktionslederen selv eller af en fuldmægtig, finder sted under betryggende forhold. Ud-

valget er i den forbindelse opmærksom på, at en fuldmægtig ikke nødvendigvis vil have relevant

uddannelse, erhvervserfaring el.lign., og der vil derfor også kunne gøres undtagelse fra kvalifi-

kationskravet. Det forudsættes i den forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en kon-

kret vurdering af, om den pågældende er egnet til at blive autoriseret som auktionslederfuld-

mægtig, selv om kvalifikationskravet ikke er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8 i udkastet til en ny auktionslederlov.

5. Vederlag og inddrivelse

5.1 Gældende ret

En auktionsleder oppebærer vederlag for varetagelsen af sit hverv.

Efter auktionslederlovens § 4, stk. 1, fastsætter justitsministeren regler om vederlag til auk-

tionslederen for afholdelse af auktion og om godtgørelse for udgifter i forbindelse med auktio-

nens afholdelse.

Efter auktionslederlovens § 4, stk. 2, er det tilladt for en auktionsleder at virke som inkassator

ved de af ham afholdte auktioner samt at drive virksomhed som auktionsholder i overensstem-

melse med næringslovens regler.

5.1.1 Sondringen mellem begreberne ”inkassator” og ”auktionsleder”

I 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 4, stk. 2, fremgår det bl.a., at det forud-

sættes, at virksomheden som auktionsleder og inkassator i vidt omfang vil blive forenede, idet

det vil være naturligt for auktionsrekvirenter at overlade inkassationen til den person, der på

statens vegne skal være til stede ved auktionen. Der blev i den forbindelse henvist til den inkas-

satorvirksomhed, der forud for lovens gennemførelse var varetaget af fuldmægtige ved under-

retterne, jf. pkt. 3.1 ovenfor.

Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-

tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 40 og 41, fremgår følgende om sondringen mellem auktions-

leder og inkassator i auktionslederlovens § 4, stk. 2:

”Inkassator ved auktion har til opgave at få inddrevet købesummen med omkost-

ninger og moms hos auktionskøberne, hvad enten det har været frivillig auktion

eller tvangsauktion.

…

Rekvirenten kan selv være inkassator (UfR 1896.704 H jfr. 1895.205 og jm skr. Nr.

130 18. 7. 1935) eller overlade det til auktionsholder eller advokat, men kun auk-

tionslederen har pligt til at have en sikkerhedsstillelse ved både frivillig auktion og

tvangsauktion.

Auktionslederloven giver inkassator ret til at foretage opråb og meddele hammer-

slag (§ 13, stk. 2) og pligt til at underskrive auktionsvilkårene og auktionskataloget

(In. II § 6, stk. 3 og 8). Nærmere regler om inkassator ved tvangsauktioner findes i

IN. III § 2, der svarer til rpl. §§ 546 og 553.

…

I 1935 fandt man ikke anledning til at foreslå lovregler for auktionslederes inkas-

soarbejde, der må betragtes som almindelig forretningsvirksomhed og er overladt

til den frie konkurrence. Tiden siden har vist holdbarheden i den betragtning.”

Foruden i auktionslederlovens § 4, stk. 2, er sondringen mellem auktionsleder og inkassator

anvendt i auktionslederlovens § 13, stk. 2, 2. pkt., om auktionens afholdelse og auktionslede-

rinstruksens § 6, stk. 3, og § 11 om henholdsvis auktionskataloget og afregning til rekvirenten.

Efter auktionslederlovens § 13, stk. 2, 2. pkt., har inkassator, for så vidt auktionslederen ikke

tillige er inkassator, ret til at foretage opråbet og meddele hammerslag. Af ”Auktionslederloven

med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave,

1980, side 92, fremgår om sondringen endvidere:

”Da rekvirent og inkassator som dennes repræsentant har afgørende interesse i auk-

tionens udfald med hensyn til både buddets størrelse og køberens betalingsevne,

hvis der gives kredit, har loven tilladt, at inkassator, selvom han ikke er auktionsle-

der, foretager opråb og meddeler hammerslag, men auktionslederen kan ikke på-

lægge inkassator opråbene, hvis inkassator ikke selv ønsker det. Kun hvis rekviren-

ten er sin egen inkassator, kan han foretage opråb. Auktionslederen er berettiget til

at nægte inkassators medhjælper, f.eks. en politibetjent, at foretage opråb, men der-

imod kunne inkassators autoriserede advokatfuldmægtig ikke afvises, når advoka-

ten var inkassator (jm utr. Skr. 4.1.1939, sag 1938-782 i D.A. 1938-39, a. 5, omtalt

ad § 7).

Foretages opråbet af en anden end auktionslederen selv, skal det fremgå af auk-

tionsbogen jf. In. II, § 13, stk. 1.

Både ved frivillig auktion og ved tvangsauktion er der brug for inkassator til ind-

kassering af købesum + omkostninger samt moms, hvis ikke alt sælges mod kontant

betaling. Ved tvangsauktion over løsøre antages det, at rekvirenten selv kan være

inkassator (Frost s. 173, støttet på UfR 1896.704 H, jf. 1895.205), når han under-

kaster sig de en inkassator påhvilende forpligtelser. Ved frivillig auktion er der min-

dre betænkelighed ved, at rekvirenten selv er inkassator, når blot auktionslederen

er sikret sine krav, medens momstilsvar påhviler inkassator.”

Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 6, stk. 3, underskrives auktionsvilkårene af den, der

rekvirerer auktionen, eller af inkassator. Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V.

Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 140, fremgår bl.a.

følgende herom (dagældende § 5, stk. 3, i auktionslederinstruksens afsnit II):

”Normalt findes kun auktionslederens underskrift under vilkårene. I de fleste til-

fælde er han tillige inkassator, men er en anden end auktionslederen inkassator,

underskriver inkassatoren. Er rekvirenten sin egen inkassator, er det hans under-

skrift, der kræves. Kun det første katalog kræver egenhændig underskrift under vil-

kårene, medens det trykte katalog har trykte navne som underskrift.”

Det følger endelig af auktionslederinstruksens afsnit II, § 11, at auktionslederen, når han tillige

påtager sig inkassation, og hvis ikke andet er aftalt, inden 14 dage efter auktionen eller den

fastsatte kredittids udløb skal aflægge regnskab til rekvirenten over auktionsbeløbet og udbetale

auktionsprovenuet til rekvirenten. Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt

Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 149, fremgår endvidere bl.a.,

at ”kun når auktionslederen tillige er inkassator, bliver der tale om afregning af købesum til

rekvirenten; ellers er der kun regnskab over omkostninger”.

5.1.2 Vederlag og godtgørelse til auktionsleder

Reglerne om auktionslederes vederlag og godtgørelse er i medfør af auktionslederlovens § 4,

stk. 1, fastsat ved bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstil-

lelse, vederlag m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 1. november 2004 (her-

efter bekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal en auktionsrekvirent betale auktionslederen vederlag for

afholdelse af auktionen med 1 pct. af budsummen med tillæg af dels de omkostninger, som

køberen skal betale i henhold til auktionsvilkårene, dels de forpligtelser, som køberen skal over-

tage uden for budsummen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Periodiske ydelser medregnes med

ydelsernes samlede værdi for den aftalte løbetid, dog højst for de første 10 år efter auktionen.

Periodiske ydelser kan i auktionsmæssig sammenhæng f.eks. være bortauktionering af en lejeret

til en sommerhusgrund, hvor køberen skal erlægge årlig leje til grundejeren.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at auktionslederens samlede vederlag på hver-

dage fra kl. 06.00 til kl. 17.00 højst kan udgøre 800 kr. for hver påbegyndt time, som auktionen

varer. Vederlaget udgør dog altid mindst 1.600 kr. For en aflyst auktion betales 800 kr. Uden

for det i 1. pkt. nævnte tidsrum forhøjes vederlaget med 100 pct.

En auktionsleder er endvidere berettiget til at forlange godtgørelse efter regning for de udgifter,

der er foranlediget af auktionen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Herunder kan auktionslederen,

såfremt han benytter eget befordringsmiddel, kræve godtgørelse i overensstemmelse med de

regler, der er fastsat af finansministeren om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmid-

del på tjenesterejser.

5.1.3 Forhøjelse af taksten baseret på pris- og lønstigning

Den seneste regulering af taksten for auktionslederes vederlag i 2004 var baseret på en frem-

skrivning på baggrund af den generelle pris- og lønstigning.

Med henblik på udvalgets vurdering af, om der igen bør ske en forhøjelse af taksten for auk-

tionslederes vederlag samt størrelsen af en sådan eventuel forhøjelse, har Justitsministeriet med

udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens fastprisberegner og med udgangspunkt i den gene-

relle pris- og lønstigning fra 2004 og frem lavet en fremskrivning af auktionslederes maksi-

mumvederlag. En fremskrivning af beløbet på 800 kr. til 2022-niveau giver således et resultat

på ca. 1.000 kr.

Justitsministeriets beregninger er vedlagt som bilag 1 til betænkningen.

Med henblik på udvalgets overvejelser er endvidere udviklingen i vederlæggelse af beskikkede

advokater i straffesager undersøgt nærmere.

Taksten for vederlag til bl.a. offentlige forsvarere i straffesager er i medfør af retsplejelovens §

334, stk. 7, fastsat ved bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2019 om takster for vederlag

til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater m.v.

Det følger af § 1, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse, at fastsættelsen af vederlag til bl.a. offentlige

forsvarere skal ske på baggrund af en grundtakst pr. time på 1.775 kr.

Grundtaksten reguleres en gang årligt den 1. januar med den fastsatte sats for den generelle

pris- og lønstigning. Grundtaksten pr. time udgør i dag 1.810 kr., jf. bekendtgørelse nr. 2174 af

25. november 2021

Det var i lovforslaget til lovændringen, der bl.a. indebar ændringer i fastsættelse af salær til

forsvarere i straffesager, jf. lovforslag nr. L 105 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyr-

delse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (Udeblivelses-

domme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), forudsat, at

landsretterne kan fastsætte eventuelle vejledende retningslinjer for salærets størrelse i forskel-

lige typer af sager med udgangspunkt i den fastsatte grundtakst pr. time, f.eks. takster for grund-

lovsforhør, fristforlængelser, herunder på skriftligt grundlag, fængselsbesøg og retsmøder un-

der sagens forberedelse samt afhøringer hos politiet, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,

lovforslag nr. L 105, side 24.

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret har med udgangspunkt heri fastsat en række vejle-

dende takster for salærer til bl.a. forsvarere i straffesager med udgangspunkt i den fastsatte

grundtakst pr. time.

5.2 Udvalgets overvejelser

5.2.1 Inddrivelse af auktionsprovenu

Udvalget foreslår fastsat i auktionslederloven, at auktionslederen eller auktionsholderen efter

nærmere aftale varetager inddrivelsen i forbindelse med auktionen.

Da auktionslederen i praksis varetager de opgaver, som en inkassator efter auktionslederlov-

givningen kan varetage, finder udvalget endvidere, at sondringen mellem auktionsleder og

inkassator helt bør udgå af lovgivningen på området, således at enhver omtale af inkassator

udgår.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10 i udkastet til en ny auktionslederlov.

5.2.2 Auktionslederes vederlag

Udvalget foreslår, at reglerne om auktionslederes vederlag som hidtil bør fastsættes på bekendt-

gørelsesniveau, således at vederlaget løbende kan justeres i takt med den generelle pris- og

lønudvikling.

Udvalget har overvejet, om auktionslederes vederlag fortsat bør beregnes på baggrund af en vis

procentdel af budsummen med tillæg af omkostninger, dog således at vederlaget ikke kan over-

stige et bestemt beløb (en maksimumtakst).

Udvalget finder, at vederlæggelsen af auktionsledere ikke bør overstige, hvad der må anses for

rimeligt, idet auktionsrekvirenter i modsat fald vil afholde sig fra at afsætte deres effekter ved

frivillig offentlig auktion.

Ved fastsættelsen af procentsatsen bør efter udvalgets opfattelse indgå bl.a. omfanget af den

tid, der for en auktionsleder er forbundet med afholdelsen af en auktion. Der kan efter udvalgets

opfattelse endvidere skeles til størrelsen af det auktionssalær, en auktionsholdervirksomhed

normalt beregner sig, og som ofte vil fremgå af auktionsvilkårene. I praksis beregner auktions-

holdervirksomheder sig ofte et auktionssalær på 25 pct. af budsummen.

Udvalget foreslår efter en samlet vurdering, at et vederlag for auktionslederens arbejde i for-

bindelse med auktionens afholdelse på 2,5 pct. af budsummen med tillæg af de omkostninger,

som køberen skal betale i henhold til auktionsvilkårene, og de forpligtelser, som køberen skal

overtage uden for budsummen, må anses for rimeligt. Forslaget medfører, at procentsatsen for-

højes fra 1 pct. af budsummen med tillæg af omkostninger til 2,5 pct. af budsummen med

nævnte tillæg.

Udvalget foreslår endvidere, at periodiske ydelser fortsat medregnes med ydelsernes samlede

værdi for den aftalte løbetid, dog højst 10 år efter auktionen.

Udvalget finder samtidig, at der fortsat bør gælde en minimumsvederlæggelse samt betaling for

en aflyst auktion. Der vil således altid være et vist arbejde for en auktionsleder forbundet med

at forestå afholdelsen af en auktion, uanset at der på auktionen alene bortauktioneres få gen-

stande af begrænset værdi.

I lyset af, at maksimumtaksterne for vederlag til auktionsledere ikke er blevet forhøjet siden

2004, finder udvalget, at disse – i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling –

bør forhøjes til 1.000 kr. for hver påbegyndt time, dog minimum 2.000 kr., jf. herved det som

bilag optrykte notat fra Justitsministeriet om pris- og lønudviklingen siden 2004, samt at der

fremadrettet bør ske en årlig regulering af taksterne.

For så vidt angår det tidsrum, normalvederlaget gælder, finder udvalget, at det ændres fra ”på

hverdage fra kl. 06.00 til kl. 17.00” til ”på hverdage fra kl. 08.00 til kl. 17.00” svarende til

almindelig arbejdstid. Uden for dette tidsrum foreslås det, at vederlaget som i dag forhøjes med

100 pct.

For så vidt angår minimumsvederlaget og vederlaget for en aflyst auktion bør dette efter udval-

gets opfattelse fastsættes til henholdsvis 2.000 kr. og 1.000 kr.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9 i udkastet til en ny auktionslederlov.

5.2.3 Godtgørelse til auktionsledere

Ud over vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med at forestå afholdelsen af en

auktion bør auktionsrekvirenten efter udvalgets opfattelse også godtgøre auktionslederen de

nødvendige udgifter, som denne har afholdt i anledning af auktionen, herunder f.eks. transpor-

tomkostninger til og fra auktionsstedet.

Med henblik på at sikre, at auktionsrekvirenten ikke kommer til at betale for udgifter, der ikke

har været nødvendige for auktionens afholdelse, bør det efter udvalgets opfattelse endvidere

påhvile auktionslederen på rekvirentens forespørgsel at fremvise fornøden dokumentation for

udgiftens afholdelse, og i anledning af tvist om nødvendigheden af en udgifts afholdelse, må

auktionslederen redegøre herfor over for rekvirenten.

Med henblik på at sikre, at auktionsrekvirenten, uanset om denne er forbruger eller erhvervs-

drivende, på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med auktionslederen har et overblik over de

med en auktion forbundne omkostninger, foreslår udvalget, at auktionslederen forud for afta-

lens indgåelse skal oplyse auktionsrekvirenten om de forventede udgifter ved auktionen, såle-

des at rekvirenten ikke efter auktionens afholdelse overraskes over eventuelle ”ekstra” udgifter,

vedkommende skal betale til auktionslederen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9 i udkastet til en ny auktionslederlov.

6. Sikkerhedsstillelse

6.1 Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 5, stk. 1, er en auktionsleder forpligtet til at stille sikkerhed for sin

eventuelle erstatningspligt over for rekvirenter og auktionskøbere.

Om baggrunden for, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse, fremgår af 1935-lovbemærknin-

gerne, at auktionsledere i henhold til loven får en offentlig beskikkelse, der fremtræder som en

garanti for lovligheden af den pågældendes virksomhed. Baggrunden herfor er navnlig hensynet

til beskyttelse af rekvirenten, der overlader genstande i auktionslederens varetægt med henblik

på salg på auktion. Auktionslederen kan f.eks. ifalde et erstatningsansvar over for rekvirenten

for forkert beskrivelse af auktionsgenstanden i auktionskataloget, i det omfang de almindelige

erstatningsretlige betingelser er opfyldt. I ”Auktionslederloven med kommentarer ved V.

Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 43, peges der som

eksempel på tilfælde, hvor auktionslederen har angivet sølvting som sølvplet. Herudover vil

auktionslederen også kunne ifalde et erstatningsansvar ved fortabelse af genstanden, mens

denne er i auktionslederens besiddelse.

Auktionslederen kan imidlertid også ifalde erstatningsansvar over for en auktionskøber, herun-

der f.eks. i tilfælde, hvor auktionskøberen har erhvervet en stjålen genstand eller en genstand

købt med ejendomsforhold, der efterfølgende må tilbageleveres til den oprindelige ejer.

Nærmere regler om sikkerhedsstillelsens art og størrelse er i medfør af auktionslederlovens §

5, stk. 2, fastsat ved bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstil-

lelse, vederlag m.m. med senere ændringer (herefter bekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal sikkerheden som regel udgøre 10.000 kr.

Det følger dog af cirkulæreskrivelse nr. 17135 af 17. juli 1992 til samtlige fogedretter om stør-

relsen af auktionslederes sikkerhedsstillelse, at det er Justitsministeriets opfattelse, at en sikker-

hedsstillelse på ikke under 500.000 kr. i almindelighed vil være påkrævet, jf. bekendtgørelsens

§ 1, stk. 7, der omtales nedenfor.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan sikkerhedsstillelsen bestå i:

a) Forsikringsbreve fra selskaber, hvis formål er at tegne kautionsforsikring, når det på-

gældende selskab har opnået Finansministeriets anerkendelse af, at dets forsikrings-

breve kan antages som sikkerhed for eksekutorer eller auktionsledere.

b) Danske statsobligationer, af staten garanterede obligationer, Nationalbankens obligatio-

ner og Nationalbankaktier samt sådanne på Københavns Børs noterede værdipapirer,

hvori umyndiges midler anordningsmæssigt kan anbringes. Kursværdien af de nævnte

værdipapirer beregnes i overensstemmelse med de for Statens Kassebetjente regler, jf.

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 327 af 8. december 1934.

c) Garanti af en dansk bank.

Sikkerheden kan i øvrigt bestå i sådanne værdipapirer, som af Justitsministeriet godkendes som

sikkerhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Af cirkulære nr. 107 af 29. april 1961 om sikkerhedsstillelse for auktionsledere, der er medlem-

mer af Foreningen af auktionsledere i Danmark (nu Auktionslederforeningen) fremgår, at for-

eningen efter forhandling med Justitsministeriet har truffet aftale med Dansk Kautionsforsik-

ringsaktieselskab og forsikringsaktieselskabet Hånd i Hånd om, at disse selskaber fremtidig

som selvskyldnerkautionister indestår Justitsministeriet for den sikkerhedsstillelse, der påhviler

foreningens enkelte medlemmer i deres egenskab af auktionsledere. Det fremgår af cirkulæret

endvidere, at denne forsikring trådte i kraft den 1. maj 1961, ligesom der i cirkulæret er anført

visse nærmere bestemmelser angående forsikringsdækningen.

Det fremgår af ”Auktioner og auktionsledelse” af Jørgen Jacobsen, 1997, 1. udgave, side 29, at

de seneste forhandlinger mellem Auktionslederforeningen og Justitsministeriet fandt sted i

1996, i hvilken forbindelse dækningsbeløbet blev forhøjet til 600.000 kr. pr. auktionsleder.

Auktionslederforeningen har oplyst, at foreningen i dag anvender forsikringsselskabet Tryg Ga-

ranti (tidligere Dansk Kaution) i forbindelse med sikkerhedsstillelsen. Kopi af forsikringspoli-

cen er vedlagt som bilag [X] til betænkningen.

Forsikringsbreve og bankgarantibreve deponeres hos vedkommende fogedret, jf. bekendtgørel-

sens § 1, stk. 5. Heraf fremgår endvidere, at fogedretten ikke bør modtage værdipapirer til egen

opbevaring, men sådanne papirer skal af auktionslederen deponeres i bank eller sparekasse mod

recepisse (kvittering), der tages i forvaring af fogedretten, og som skal indeholde bestemmelse

om, at udlevering kun må finde sted med fogedrettens påtegnede tilladelse.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 6, skal fogedretten ved sikkerhedsstillelse i form af tegning af

forsikring eller bankgaranti påse, at forsikrings- eller garantidokumentet klausuleres således, at

forsikringen eller garantien ikke kan hæves eller ændres uden samtykke fra fogedretten, at der

fra forsikringsselskabet eller banken ufortøvet vil være at sende meddelelse til fogedretten, så-

fremt forsikringspræmien eller garantivederlaget ikke rettidigt betales eller anden mislighol-

delse finder sted, samt at forsikringen eller garantien forbliver i kraft indtil 1 måned efter, at der

er tilsendt fogedretten meddelelse om misligholdelsen.

Såfremt det under hensyn til omfanget af auktionslederens virksomhed eller på grund af andre

omstændigheder må anses for påkrævet, at den stillede sikkerhed forhøjes, skal vedkommende

fogedret gøre indstilling til Justitsministeriet herom. Ligeledes kan den stillede sikkerhed ned-

sættes, når omstændighederne taler derfor, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 7.

Endelig følger det af bekendtgørelsens § 1, stk. 8, at sikkerheden frigives efter fogedrettens

bestemmelse, når auktionslederens beskikkelse er ophørt, og to måneder er forløbet efter udlø-

bet af kredittiden for den sidst afholdte auktion og det godtgøres, at samtlige rekvirenter er

fyldestgjort for deres krav. Endvidere skal auktionslederen, før sikkerheden frigives, på tro og

love erklære, at der ikke af auktionskøbere er rejst erstatningskrav, som ikke er afgjort.

I praksis meddeles en beskikkelse som auktionsleder ikke af Justitsministeriet, før fornøden

sikkerhed er stillet.

6.1.1 Andre områder, hvor der er fastsat regler om sikkerhedsstillelse

Udvalget har til brug for overvejelserne om auktionslederes sikkerhedsstillelse gennemgået

navnlig dødsboskiftelovens regler om bobestyreres sikkerhedsstillelse for boets eventuelle tab.

Dødsboskiftelovens § 39 fastsætter kravene til en bobestyrers forsikringsforhold. Bestemmel-

sen gælder både autoriserede og testamentsindsatte bobestyrere.

Efter dødsboskiftelovens § 39, stk. 1, skal bobestyreren for det første tegne en sædvanlig kau-

tionsforsikring inden boets udlevering eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Udgif-

ten til kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Har bobestyreren ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække

tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal bobestyreren efter dødsboskif-

telovens § 39, stk. 2, inden boets udlevering endvidere tegne en sådan forsikring, hvis størrelse

godkendes af skifteretten. Skifteretten kan bestemme, at udgiften til særskilt ansvarsforsikring

skal afholdes som boudgift. Skifteretten kan efter dødsboskiftelovens § 39, stk. 3, til enhver tid

stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

De nærmere regler om bobestyreres forsikringsforhold er fastsat i kapitel 3 om forsikringsfor-

hold i bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere.

Det følger af § 11 i nævnte bekendtgørelsen bl.a., at den sikkerhed, der skal stilles efter døds-

boskiftelovens § 39, stk. 1, skal dække ethvert tab, som bobestyreren måtte påføre boet eller

andre i forbindelse med bobehandlingen, bortset fra tab som dækkes af ansvarsforsikringen.

Størrelsen af sikkerheden fastsættes af skifteretten efter samråd med bobestyreren og under

hensyn til boets forhold, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt.

Videre følger det af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, 1. pkt., at sikkerhed, der stilles på anden

måde end ved tegning af en kautionsforsikring, skal godkendes af skifteretten, som tillige efter

indstilling fra bobestyreren bestemmer, hvori sikkerheden skal bestå, samt hvorledes den skal

anbringes og klausuleres.

Efter bekendtgørelsens § 15, 1. pkt., skal policerne for kautionsforsikringer udformes således,

at forsikringen ikke kan ændres eller opsiges uden skifterettens samtykke. Forsikringsselskabet

underretter skifteretten med mindst en måneds varsel, hvis forsikringen ophører på grund af

misligholdelse, og policerne opbevares i skifteretten, jf. § 15, 3. og 4. pkt.

Bobestyreren er efter bekendtgørelsens § 16 forpligtet til straks at underrette skifteretten, hvis

behovet for forsikringsdækning eller sikkerhedsstillelse ændrer sig.

Bestemmelse om ophør af forsikringsdækning og frigivelse af sikkerhedsstillelse træffes af

skifteretten, når det godtgøres, at samtlige i boet interesserede og det offentlige for afgifternes

vedkommende er fyldestgjort for deres krav, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1. Efter frigivelsen

sender skifteretten de policer, der er nævnt i § 15, stk. 1, til forsikringsselskabet, jf. § 17, stk. 2.

6.2 Udvalgets overvejelser

Efter udvalgets opfattelse bør auktionslederen fortsat være forpligtet til at stille sikkerhed for

det tab, en auktionsrekvirent eller auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens an-

svarspådragende adfærd eller den pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs mv.

Udvalget lægger herved vægt på de opgaver og den funktion, som en auktionsleder efter lov-

givningen varetager, herunder at auktionslederen udøver sin virksomhed i henhold til offentlig

beskikkelse. Det bør derfor sikres, at rekvirenter og auktionskøbere ikke lider et økonomisk tab.

Udvalget foreslår imidlertid, at auktionslederlovgivningens regler om sikkerhedsstillelse for-

enkles væsentligt, herunder i forhold til de former for sikkerhed, der kan stilles, og således at

der ved bestemmelsernes nærmere udformning tages udgangspunkt i sammenlignelig lovgiv-

ning, herunder navnlig dødsboskiftelovens regler om bobestyreres sikkerhedsstillelse. Det fo-

reslås i den forbindelse endvidere, at reglerne om auktionslederes sikkerhedsstillelse hovedsa-

gelig fastlægges på bekendtgørelsesniveau, idet der vurderes at være tale om regler på et sådant

detaljeringsniveau, at reguleringen ikke bør ske på lovniveau.

I bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er i dag opregnet de forskellige former for sikkerhed, der kan

stilles. Efter udvalgets opfattelse er det ikke afgørende, hvilken form for sikkerhed der stilles,

idet sikkerheden blot i fornødent omfang skal dække rekvirenters og auktionskøberes eventuelle

krav mod auktionslederen.

Udvalget foreslår på den baggrund, at den positive opregning af sikkerhedsformer i bekendtgø-

relsen udgår. Det indebærer, at det er op til den enkelte auktionsleder at bestemme, hvordan den

pågældende vil sikre sig imod eventuelle krav, herunder f.eks. ved tegning af en individuel

forsikring eller en kollektiv forsikring i fællesskab med andre auktionsledere. Herved sikres det

også, at en auktionsleder vil kunne benytte sig af nye sikkerhedsformer, som måtte opstå frem-

over.

Udvalget foreslår endvidere, at sikkerhed, der stilles på anden måde end ved tegning af forsik-

ring, skal godkendes af fogedretten efter indstilling fra auktionslederen om, hvordan sikkerhe-

den skal bestå, samt hvordan sikkerheden skal anbringes og klausuleres. Bevis for, at sikkerhe-

den er stillet, skal indsendes til fogedretten.

Det foreslås i auktionslederloven således fastsat, at auktionslederen skal tegne forsikring eller

stille anden form for sikkerhed for auktionslederens eventuelle erstatningspligt over for auk-

tionsrekvirenter og auktionskøbere. Beskikkelsen kan først meddeles, når denne sikkerhed er

stillet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovudkastets § 11, hvoraf bl.a. fremgår, at sikker-

heden skal omfatte

ethvert

krav, som rekvirenter og auktionskøbere måtte have som følge af

auktionslederens uagtsomme handlinger eller undladelser, forudsat at de almindelige erstat-

ningsbetingelser er opfyldt. Sikkerheden skal således omfatte det tab, en auktionsrekvirent eller

auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende adfærd eller den

pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs mv.

For så vidt angår krav til størrelsen af sikkerheden bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger

om, at det nuværende krav på minimum 600.000 kr. skulle være utilstrækkelig til at dække

eventuelle erstatningskrav. På den baggrund foreslås den nuværende størrelse af sikkerheden

opretholdt. Udvalget forudsætter dog herved, at beskikkelsesmyndigheden løbende, f.eks. hvert

3. år, vurderer, om der er behov for en forhøjelse af sikkerheden.

Fogedrettens adgang til konkret at kræve sikkerheden enten forhøjet eller nedsat bør efter ud-

valgets opfattelse i øvrigt opretholdes. Det kan således ikke udelukkes, at omfanget af en kon-

kret auktionsleders virksomhed nødvendiggør ændringer i sikkerhedens størrelse.

Med henblik på, at fogedretten kan foretage en vurdering af, om sikkerheden til enhver tid er

tilstrækkelig, bør auktionslederen efter udvalgets opfattelse være forpligtet til at underrette fo-

gedretten, hvis behovet for sikkerhedsstillelse ændrer sig.

For at sikre, at der i forhold til sikkerhed i form af en forsikringsordning ikke sker ændringer i

forsikringsdækningen, foreslår udvalget, at forsikringspolicen skal udformes således, at forsik-

ringen ikke efterfølgende kan ændres eller opsiges uden fogedrettens samtykke. Det foreslås

endvidere, at forsikringsselskabet skal underrette fogedretten med mindst en måneds varsel,

hvis forsikringen ophører på grund af misligholdelse, og at policen på forlangende skal forevi-

ses fogedretten.

Hvis en auktionsleders beskikkelse bortfalder eller tilbagekaldes, jf. pkt. 4.1.5 ovenfor og den

foreslåede § 7 i udkastet til en ny auktionslederlov, må auktionslederen ikke længere forestå

afholdelsen af auktioner, og sikkerheden bør derfor frigives. Der kan dog være situationer, hvor

sikkerheden bør opretholdes i et vist tidsrum, efter at beskikkelsen er bortfaldet eller tilbage-

kaldt, f.eks. hvis auktionslederen har givet auktionskøbere kredit. Det foreslås på den baggrund,

at sikkerheden efter fogedrettens bestemmelse herom frigives, når auktionslederens beskikkelse

er bortfaldet eller tilbagekaldt, og der for kreditkøb er forløbet to måneder fra auktionslederens

seneste auktion.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om frigivelsen skal betinges af, at auktionslederen

over for fogedretten – f.eks. ved at fremlægge dokumentation – godtgør, at samtlige rekvirenter

og auktionskøbere er fyldestgjort for deres krav. Den nuværende ordning, hvorefter auktions-

leder er forpligtet til over for fogedretten at

erklære,

at rekvirenter og auktionskøbere er fyl-

destgjort for deres krav, hvilken erklæring afgives under strafansvar, ses imidlertid ikke at have

givet anledning til problemer i praksis, hvorfor den nuværende ordning foreslås opretholdt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11 i udkastet til en ny auktionslederlov.

7. Pligt til at bogføre og til at føre auktionsbog

7.1 Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 6, stk. 1, skal auktionslederen føre autoriserede bøger efter reglerne

i lov nr. 98 af 10. maj 1912 om bogføring (nu lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med

senere ændringer).

Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-

tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 46, fremgår, at baggrunden for auktionslederes pligt til at

føre auktionsbog dels er betinget af ordenshensyn, dels skal tjene som bevis for, hvad der er

foregået ved auktionen, herunder i relation til indsigelser og protester.

For så vidt auktionslederen tillige påtager sig inkassationen, skal hovedbogen indeholde forteg-

nelse over auktionssælgere og auktionskøbere, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 9, stk. 2.

Heraf følger det endvidere, at bogen skal føres således, at den til enhver tid udviser, hvilke

beløb der er afregnet eller betalt.

Herudover skal auktionslederen føre en af fogedretten autoriseret auktionsbog, jf. auktionsle-

derlovens § 6, stk. 2, om hvis førelse justitsministeren fastsætter nærmere regler. Når auktions-

bogen er udskrevet, skal den afleveres til fogedretten.

Justitsministeren har i auktionslederinstruksens afsnit II, § 13, fastsat nærmere regler herom.

Efter bestemmelsens stk. 1 skal der i auktionsbogen, der skal være til stede på auktionsstedet,

for hver auktion indføres en kort angivelse af tid og sted for auktionens afholdelse, rekvirentens

navn og oplysning om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller hans fuld-

mægtig. Hvis opråbet i henhold til auktionslederlovens § 13, stk. 2, foretages af en særlig inkas-

sator, angives dennes navn. Auktionskataloget fremlægges derefter som bilag til auktionsbogen

med angivelse af dets nummer. I auktionsbogen indføres endvidere for hver auktion totalbeløbet

af de solgte genstandes budsum samt de af hensyn til gebyrberegningen nødvendige oplysnin-

ger. Er der ved samme auktion sket salg, for hvilke gebyr beregnes efter forskellige satser,

anføres totalsummen for hvert af disse.

Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 13, stk. 2, skal der gøres bemærkning i auktionsbogen,

hvis der indtræder noget særligt under auktionen, navnlig når der fremsættes protest mod salg.

Auktionsbogen underskrives af auktionslederen snarest efter auktionens afholdelse, jf. auk-

tionslederinstruksens afsnit II, § 13, stk. 3, ligesom auktionsbogen autoriseres af fogedretten og

afleveres til retten, når den er udskrevet, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 13, stk. 4.

Det fremgår endvidere af auktionslederinstruksens afsnit II, § 11, stk. 2, at auktionslederen er

pligtig at efterkomme bestillinger fra rekvirenten på udskrift af auktionsbogen og attestation af

auktionsregning.

Af auktionslederlovens § 18 følger det, at udskrift af auktionsbogen samt attestation af auk-

tionsregning meddeles af auktionslederen mod et af justitsministeren fastsat vederlag, for så

vidt vedkommende er i besiddelse af auktionsbogen eller auktionskataloget, ellers af fogedret-

ten.

I bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstillelse, vederlag m.m.

med senere ændringer er der fastsat nærmere regler om auktionslederens vederlag i den forbin-

delse. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, tilkommer der for udfærdigelse af afskrifter, udskrifter

eller fotokopier af auktionsbogen og auktionskataloget auktionslederen 10 kr. for første påbe-

gyndte side og 5 kr. for hver påbegyndt følgende side. For attestation af en auktionsregning

tilkommer der auktionslederen 10 kr., jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

7.1.1 Bogføringsloven samt elektronisk bogføring

Som anført ovenfor, henvises der i auktionslederlovens § 6, stk. 1, om førelsen af autoriserede

bøger til bogføringslovens regler.

Efter bogføringslovens § 1, stk. 1, gælder loven for erhvervsdrivende virksomheder etableret

her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves

her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet.

En virksomhed er erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter, når den yder varer, rettig-

heder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, jf. bog-

føringslovens § 2, stk. 1.

Bogføringsloven omfatter således alle erhvervsdrivende virksomheder, herunder personligt

ejede virksomheder.

Da auktionsledervirksomhed udgør erhvervsmæssig virksomhed, er sådan virksomhed omfattet

af reglerne i bogføringsloven, uanset om der særskilt henvises til bogføringsloven i auktionsle-

derloven.

Bogføringsloven indeholder bl.a. krav om, at alle transaktioner, herunder f.eks. køb, salg, lø-

nafregning mv., registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang, jf. § 7, stk.

1, 1. pkt. Efter stk. 2 skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som

transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde

oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i

bogføringen.

Bogføringen skal endvidere tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med ”god bogfø-

ringsskik”, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsma-

terialet på betryggende vis i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbe-

varingen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og

entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.

For så vidt angår muligheden for at foretage

elektronisk

bogføring følger det af bogføringslo-

vens § 12, stk. 2, at regnskabsmateriale kan opbevares i elektronisk form her i landet eller i

udlandet, hvis den bogføringspligtige 1) opbevarer regnskabsmaterialet i overensstemmelse

med denne lov, 2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til dette her i landet,

3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede systemer mv. og eventuelle nødvendige ad-

gangskoder mv. her i landet og 4) sørger for, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift eller

stilles til rådighed i et anerkendt filformat.

Det fremgår således forudsætningsvist af bogføringsloven, at bogføringen kan foretages elek-

tronisk. Endvidere fremgår det direkte af bogføringslovens § 12, stk. 2, at regnskabsmaterialet

kan opbevares i elektronisk form.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., kan en offentlig myndighed, i det omfang den i

henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regn-

skabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødven-

digt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til rådighed, når myndigheden anmoder

herom.

7.2 Udvalgets overvejelser

Som det fremgår ovenfor, er auktionsledervirksomhed omfattet af reglerne i bogføringsloven,

uanset om der i auktionslederloven særskilt henvises hertil. Henvisningen til bogføringslovens

regler i auktionslederlovens § 6, stk. 1, vurderes derfor uden selvstændigt indhold og kan udgå.

Udvalget finder endvidere, at reglerne om auktionslederes pligt til at føre auktionsbog samt

reglerne om indholdet af auktionsbogen for overskuelighedens skyld fremover bør fremgå di-

rekte af loven og ikke, som tilfældet er i dag, dels af auktionslederloven og dels af auktionsle-

derinstruksen.

Med henblik på sikre, at der foreligger dokumentation for afholdte auktioner samt det på disse

passerede, herunder særligt for så vidt angår eventuelle tvister, finder udvalget, at auktionsle-

deren fortsat skal være forpligtet til at føre en auktionsbog. De nugældende bestemmelser herom

bør dog opdateres, således at det bl.a. sikres, at auktionsbogen kan føres elektronisk, og at der

fortsat kan føres tilsyn med, at auktionsbogen føres.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at auktionsbogen skal indeholde oplysning om tid og sted

for auktionens afholdelse, oplysning om auktionsrekvirent, auktionskøber, den opnåede

budsum samt om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Er auk-

tionen afholdt af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal endvidere

indeholde oplysning om eventuelle tvister under auktionen.

Ud over at sikre navnlig politiets mulighed for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket

salg af stjålne genstande, må forslaget efter udvalgets opfattelse antages også at have en præ-

ventiv effekt, idet en auktionsrekvirent sandsynligvis vil være mindre tilbøjelig til at afsætte

stjålne genstande på auktion, hvis der er krav i lovgivningen om, at den pågældendes personop-

lysninger fremgår af auktionsbogen.

Forslaget om, at auktionsbogen tillige skal indeholde oplysning om auktionskøber, beror på, at

det efter udvalgets opfattelse ved f.eks. salg af stjålne genstande er væsentligt, at også køberen

nemt kan identificeres.

Justitsministeriet har på udvalgets forespørgsel oplyst, at persondataretlige regler ikke er til

hinder for at indføre krav i auktionslederlovgivningen om, at auktionsbogen skal indeholde op-

lysning om auktionsrekvirent og -køber, samt opbevaring af sådanne personoplysninger i et vist

tidsrum. Behandlingen af personoplysningerne er således nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse, herunder efterforskning og opklaring af visse formueforbry-

delser.

For at sikre, at forslaget om at indføre krav om opbevaring af personoplysninger er proportio-

nalt, har udvalget overvejet, hvilke oplysninger om auktionsrekvirent og -køber der konkret

skal fremgå af auktionsbogen, og hvor længe. Efter udvalgets opfattelse bør oplysningerne være

tilstrækkelige til, at politiet efterfølgende kan identificere de pågældende, det vil sige navnlig

oplysning om navn, adresse, CPR-nr., kontaktoplysninger mv. Oplysningerne bør efter udval-

gets opfattelse opbevares i minimum 3 år med henblik på politiets mulighed for at foretage

nødvendige efterforskningsskridt.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 5.1.1 om vederlag og inddrivelse, finder udvalget, at son-

dringen mellem ”auktionsleder” og ”inkassator” bør udgå af lovgivningen på området. Det in-

debærer i denne sammenhæng, at det altid vil være auktionslederen (og ikke en eventuel inkas-

sator), som skal sikre, at der føres auktionsbog.

For så vidt angår auktionsbogens opbevaring foreslås det i auktionslederloven fastsat, at auk-

tionsbogen skal opbevares i 3 år, og at auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter

reglerne i bogføringsloven. Det indebærer bl.a., at auktionslederen skal sikre, at auktionsbogen

opbevares på betryggende vis i hele opbevaringsperioden, og at opbevaringen skal ske på en

måde, som i hele perioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende

materiale (bogføringslovens § 10, stk. 1).

Som anført ovenfor, kan en offentlig myndighed efter bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., i

det omfang den i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den bogførings-

pligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad

der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til rådighed, når myndig-

heden anmoder herom.

Med henblik på at undgå henvisninger til specialbestemmelser i andre love, som eventuelt æn-

dres efterfølgende, foreslår udvalget, at der indsættes en bestemmelse i auktionslederloven,

hvorefter fogedretten – til brug for rettens tilsyn med auktionslederen – kan kræve indsigt i

auktionslederens regnskabsmateriale, herunder bl.a. auktionsbogen og auktionskataloget, og så-

ledes at auktionslederen efter anmodning vederlagsfrit skal stille alt, hvad der er nødvendigt til

fremfinding og læsning af materialet, til rådighed for fogedretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., og er efter ud-

valgets opfattelse nødvendig for, at fogedretterne kan føre det fornødne tilsyn med auktionsle-

deren, herunder auktionsbøgernes tilstrækkelige førelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 16 i udkastet til en ny auktionslederlov.

8. Auktionslederens undersøgelsespligt

8.1 Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 8 er auktionslederen pålagt en undersøgelsespligt. Auktionslederen

skal således påse, at der ikke foreligger omstændigheder, som tyder på manglende lovlig ad-

komst til det, der skal bortsælges ved auktion, ligesom auktionslederen skal påse, at bortsalget

ikke kommer i strid med næringslovgivningen eller andre lovregler.

Reglen i auktionslederlovens § 8 skal ses i sammenhæng med bl.a. dansk rets almindelige prin-

cipper om vindikation, hvorefter en person, der har mistet en genstand, i nogle tilfælde vil kunne

kræve den tilbageleveret også fra en aftaleerhverver i god tro (f.eks. i tilfælde af tyveri).

Justitsministeren har i auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, fastsat nærmere regler om auk-

tionslederens undersøgelsespligt. Auktionslederinstruksen er udstedt med hjemmel i auktions-

lederlovens § 20.

Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 1, skal auktionslederen inden berammelse af

en auktion give agt på omstændigheder, der er egnede til at vække mistanke om sælgerens man-

gel på lovlig adkomst til salgsgenstandene, og auktionslederen kan afkræve rekvirenten bevis

for lovlig adkomst. Opstår der begrundet mistanke om strafbart forhold, skal auktionslederen

straks underrette politiet, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 1, 2. pkt. Den nævnte

underretningspligt skal ses i lyset af bl.a. risikoen for at ifalde et strafansvar efter straffelovens

§ 290 om hæleri.

Efter straffelovens § 290, stk. 1, straffes for hæleri den, der uberettiget modtager eller skaffer

sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberet-

tiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efter-

følgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.

Hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 290, stk. 1.

Straffen for hæleri kan dog stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed

navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge

af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straf-

felovens § 290, stk. 2.

Bestemmelsen kriminaliserer således visse handlinger med hensyn til udbytte af en strafbar

lovovertrædelse, hvis det fornødne forsæt er til stede. I forsætskravet ligger, at gerningsmanden

i almindelighed skal have viden eller bestemt formodning om, at den pågældende befatter sig

med udbyttet fra et strafbart forhold, hvorimod der ikke stilles krav om, at den pågældende har

nærmere kendskab til arten af det eller de strafbare forhold. Kravet om forsæt anses endvidere

for opfyldt, når en person, der oprindelig var i god tro, efter at have erhvervet eller på anden

måde befattet sig med et udbytte, som stammer fra en forbrydelse, bliver klar over denne sam-

menhæng, og den pågældende på trods af denne viden fortsat disponerer over udbyttet.

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet tidligere i en konkret sag har suspenderet

en auktionsleders beskikkelse som følge af en sigtelse for hæleri af særlig grov beskaffenhed

under henvisning til bl.a. auktionslederlovens § 8, stk. 1, og til, at en sigtelse for hæleri ikke

umiddelbart vurderes at være foreneligt med hvervet som auktionsleder. Beskikkelsen blev sus-

penderet, indtil den verserende sag var endeligt afgjort.

I auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 6, fremhæves endvidere en række lovregler, som

auktionslederen skal være opmærksom på, jf. nærmere nedenfor under pkt. 8.1.1.

I øvrige tilfælde kan auktionslederen kun nægte medvirken til bortsalg, når der ikke på forlan-

gende stilles sikkerhed for samtlige omkostninger, jf. auktionslederlovens § 8, stk. 3.

8.1.1 Øvrig lovgivning

Som anført ovenfor, skal en auktionsleder efter auktionslederlovens § 8, stk. 1, påse, at der ikke

handles i strid med andre lovregler. I auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 6, er opregnet

en række lovregler, som auktionslederen skal være opmærksom på.

En auktionsleder har således efter gældende ret pligt til at påse, at bortsalget for det første ikke

sker i strid med tobaksafgiftslovens § 28, stk. 4, 1. pkt.

Efter § 28, stk. 4, 1. pkt., i tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018 om

tobaksafgifter, som ændret ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, er auktionssalg med afgifts-

pligtige varer forbudt bortset fra tvangsauktioner eller tilfælde, hvor auktion er foreskrevet ved

lov. Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at ministeriet ikke er bekendt med tilfælde,

hvor auktion over tobaksafgiftspligtige varer er foreskrevet ved lov, men at salg af beslaglagte

varer mv. efter toldlovens §§ 34 og 35 samt § 83, stk. 3, skal ske ved offentlig auktion. Det

indebærer, at hvis de omhandlede beslaglagte varer skulle være afgiftspligtige tobaksvarer, skal

salget heraf ske ved offentlig auktion.

Undtagelsen om tvangsauktioner og tilfælde, hvor der er særskilt hjemmel i loven, blev indført

ved lov nr. 68 af 25. marts 1955 om tobaksafgifter. Tidligere var al auktionshandel med tobaks-

varer forbudt. Af bemærkningerne til den tidligere lov (nr. 46 af 18. februar 1922 om tobaksaf-

gifter), jf. Rigsdagstidende 1921-22, tillæg A, spalte 3492, fremgår, at forbuddet mod auktions-

handel med tobaksvarer, såvel ufortoldede som fortoldede, ubeskattede som beskattede, burde

gennemføres for samtlige tobaksvarer, idet auktionshandel efter hele sit væsen blev anset for at

være i modstrid med de begrænsninger, stempelafgiften og omsætningsafgiften medførte for

handelen med de således beskattede varer.

En auktionsleder har efter gældende ret endvidere pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid

med spiritusafgiftslovens § 27 a, stk. 2, hvorefter auktionssalg af spiritus kun må finde sted

efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen (i dag Skatteforvaltningen).

Endelig har en auktionsleder efter gældende ret pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid med

våbenlovens § 2, stk. 2.

Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012 om våben og eksplo-

sivstoffer m.v. (våbenloven) med senere ændringer, er det forbudt uden tilladelse fra justitsmi-

nisteren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve genstande eller

stoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1 (om hvilke våben, der er omfattet af våbenlovens

forbud mod indførelse eller fremstilling), eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande

eller stoffer. I tilfælde, hvor der efter stk. 1 gælder krav om tilladelse mv. for at erhverve eller

besidde genstande eller stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre besiddelsen af

disse, medmindre erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse mv., jf. § 2,

stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Med hjemmel i våbenloven har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1444 af 1. decem-

ber 2016 om våben og ammunition. I bekendtgørelsen er der fastsat regler om bl.a. overdragelse

eller overladelse til andre af våben, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1. Det følger

således af bekendtgørelsens § 20, stk. 1, at genstande eller stoffer, der er omfattet af dette for-

bud, kun må overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser

fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transporttilladelse eller

– for skytteforeninger – politiets godkendelse.

Endvidere er der i bekendtgørelsens § 42 fastsat regler om erhvervsdrivendes indhentelse af

tilladelse fra politiet til med henblik på videresalg at erhverve og besidde våben og ammunition

mv.

Reglerne om knive og blankvåben mv. var tidligere indeholdt i våbenloven, våbenbekendtgø-

relsen mv. Ved lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben m.v. blev lovgivningen

vedrørende knive imidlertid samlet i en ny selvstændig lov med tilhørende administrative for-

skrifter.

Efter knivlovens § 2, stk. 1, kræver det tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller

anvende en lang række knive og blankvåben, herunder f.eks. skarpe eller spidse våben, hvis

klinge overstiger 12 cm, springknive og springstiletter, kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og

lign.

Af knivlovens § 2, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at knive og blankvåben mv. kun må overdrages

eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra

politiet.

Det bemærkes endelig, at der efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, nr. 7, gælder en række

nærmere regler om auktionslederes undersøgelsespligt i forhold til brugte cykler og cykeldele.

8.1.2 Hvidvasklovgivning

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at auktionsledere indtil den 10. januar 2020 ikke generelt var om-

fattet af hvidvasklovgivningen. Auktionsledere var dog, ligesom det er tilfældet i dag, forpligtet

til at overholde kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5, hvorefter auktionsledere ikke må mod-

tage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller

som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Den 10. januar 2020 trådte en ændring til hvidvaskloven i kraft, jf. lov nr. 553 af 7. maj 2019

om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed. Loven gennemfører dele af 5.

hvidvaskdirektiv og dele af den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiativer

til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Efter hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22, er virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt op-

bevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, hvor værdien af transaktionen

eller en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover, fremover om-

fattet af loven. Det gælder bl.a. gallerier og auktionshuse.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at en auktionsleder erhvervsmæssigt

formidler

handel med

bl.a. kunstværker og således er omfattet af loven, forudsat at de øvrige betingelser i bestemmel-

sen er opfyldt.

Det indebærer, at auktionsledere ved ovennævnte aktiviteter skal overholde hvidvasklovens

regler om kundekendskabsprocedurer, kontrol og risikovurdering, underretning til Hvidvaskse-

kretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) mv.

Ved begrebet ”erhvervsmæssig” forstås, at aktiviteten udbydes til tredjemand, eller at aktivite-

ten i øvrigt antager et sådant omfang, at der er tale om en ikke ubetydelig del af auktionslederens

omsætning. En auktionsleders øvrige aktiviteter er således ikke omfattet af hvidvasklovens reg-

ler. Salg af løsøregenstande, der ikke er kunstværker i bestemmelsens forstand, er ikke omfattet.

Det samme gælder for så vidt angår erhvervsmæssig opbevaring, handel med eller formidling

af kunstværker til en værdi under 50.000 kr.

Begrebet ”kunstværk” skal forstås i overensstemmelse med momslovens § 69, stk. 4 om bl.a.

kunstgenstande. Kunstværker er således f.eks. malerier, kollager og lignende tegninger, pastel-

ler og skulpturer udført af kunstneren i hånden samt originale stik, tryk og litografier.

I tilfælde, hvor en auktionsleders aktiviteter er omfattet af hvidvaskloven, skal auktionslederen

gennemføre kundekendskabsprocedurer. Vurderes værdien af en genstand, der ønskes solgt på

auktion, at være på 50.000 kr. eller derover, skal der ske legitimation af auktionsrekvirenten. I

vurderingen medregnes auktionslederens salær ikke. Hvis hammerslaget over en genstand og

salær til auktionslederen samlet udgør 50.000 kr. eller derover, skal der ske legitimation af

auktionskøber. Sådan legitimering skal ske, inden kunstgenstanden udleveres.

Hvilke identitetsoplysninger, der skal indhentes og kontrolleres, afhænger af, om den pågæl-

dende auktionsrekvirent eller auktionskøber er en virksomhed eller en privatperson. For privat-

personer skal navn og CPR-nummer noteres. Personer uden dansk CPR-nummer skal oplyse

fødselsdato og levere kopi af legitimation, f.eks. pas. For virksomheder skal navn og CVR-

nummer noteres og udskrift fra CVR-registeret, herunder oplysninger om legale og reelle ejere,

opbevares. For udenlandske virksomheder skal tilsvarende udenlandsk registreringsnummer

noteres, ligesom ejerforholdene skal klarlægges, f.eks. ved at indhente stiftelsesdokumenter,

vedtægter, ejerbog mv., og legitimation af de reelle ejere.

På baggrund af de gennemførte kundekendskabsprocedurer skal auktionslederen foretage en

risikovurdering af forholdet til den pågældende auktionsrekvirent eller auktionskøber og risi-

koen for hvidvask. Vurderes der konkret at være en høj risiko for hvidvask, kan det f.eks. med-

føre, at forholdet skal undersøges nærmere.

Hvis en auktionsleder bliver opmærksom på usædvanlige forhold hos en auktionsrekvirent eller

auktionskøber, har auktionslederen en undersøgelsespligt. Resultatet af de gennemførte under-

søgelser skal noteres og opbevares i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør. Notatet

skal omfatte oplysninger om auktionsrekvirenten eller -køberen, aktiviteten og en konklusion.

Der skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet, såfremt auktionslederen er vidende om, har

mistanke eller rimelig grund til at formode, at midler eller en aktivitet er eller har haft tilknyt-

ning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn fører tilsyn med de omfattede virksomheder og personer,

herunder at gallerier, auktionshuse og auktionsledere overholder reglerne.

8.1.3 Iagttagelse af undersøgelsespligten i praksis

Udvalget har til brug for sine overvejelser om auktionslederens undersøgelsespligt og det nær-

mere indhold heraf holdt et møde med Auktionslederforeningen ved formand, Frederik Bruun

Rasmussen, og næstformand, Mogens Broe-Andersen, om, hvordan foreningens medlemmer i

dag iagttager de pligter, der påhviler dem efter auktionslederlovens § 8.

Auktionslederforeningen oplyste i den forbindelse, at foreningens medlemmer typisk ikke –

først og fremmest på grund af manglende mulighed herfor – foretager konkrete undersøgelser,

men at de forholder sig kritisk til, hvem der er auktionsholder og rekvirent/sælger, hvilke vare-

typer der sælges mv. Om baggrunden herfor oplyste Auktionslederforeningen, at foreningens

medlemmer ikke i dag har de fornødne værktøjer til at foretage konkrete undersøgelser, herun-

der f.eks. adgang til et offentligt kosterregister.

8.1.4 Politiets kosterdatabase

Udvalget har til brug for sine overvejelser tilvejebragt oplysninger om den kosterdatabase, po-

litiet fører, samt oplysninger om, hvordan stjålne genstande registreres.

Oplysninger om stjålne og bortkomne genstande registreres i forskellige systemer hos politiet

– politiets sagsbehandlingssystem og kosterdatabasen. Systemerne er ikke integrerede, og sø-

gemulighederne er som følge heraf begrænsede, hvilket gør det vanskeligt at sammenstille data

fra forskellige systemer. Begge systemer skal således anvendes, idet stjålne genstande først er

søgbare i politiets sagsbehandlingssystem, når der generes en kosterrapport. Herefter vil koster-

rapporten automatisk kunne fremsøges via politiets analyseplatform. Dermed er stjålne gen-

stande søgbare i både kosterdatabasen og via analyseplatformen. Herudover registreres stjålne

genstande på de enkelte sager, der således ikke kan fremfindes ved at søge på genstande, men

kun ved at søge på sagen.

Bortkomne og stjålne genstande registreres af politikredsene i Rigspolitiets kosterdatabase.

Genstandene registreres dog alene, hvis de er forsynet med et individuelt nummer, idet vare-

og typenummer ikke er tilstrækkeligt. Med henblik på identifikation er det således nødvendigt

at fremskaffe individuelt nummer eller mærke eller gøre brug af billeder. Endvidere bliver gen-

stande med særlige kendetegn og ikke-almindelige mærker registreret.

Er der tale om bortkomne genstande af særlig høj værdi eller genstande, der er bortkommet i

forbindelse med alvorlige forbrydelser, kan registrering i kosterdatabasen ske, selv om indivi-

duelle oplysninger om nummer og mærke mangler. I disse tilfælde skal registreringen indeholde

oplysninger om sagens beskaffenhed.

Efterlysninger fra udlandet modtages i Rigspolitiets kommunikationscenter og registreres der-

fra i kosterdatabasen.

Betalingskort, f.eks. Dankort, VISA/Dankort, MasterCard mv., bliver som udgangspunkt ikke

registreret i kosterdatabasen, medmindre efterlysningen har forbindelse til en alvorlig forbry-

delse.

Potentielt stjålne eller bortkomne genstande i politiets eller erhvervsdrivendes besiddelse kan

fremlyses i kosterdatabasen af politikredsene. Hvis en fremlyst genstand er eller bliver efterlyst,

bliver der givet underretning til den politikreds, der har foretaget fremlysningen. Fremlysninger

slettes automatisk efter 1 år.

Efterlyste og fremlyste genstande, der er registreret i kosterdatabasen, bliver ved kosternes ud-

levering slettet af politikredsene. Efterlyste genstande, som ikke er slettet, forbliver i databasen

i indtil 5 år, hvorefter de slettes. Politikredsene kan dog bestemme, at sletning ikke skal ske,

f.eks. som følge af efterlysningens forbindelse til en alvorlig forbrydelse.

I dag modtager politiet langt færre kosterlister fra de forurettede end tidligere. Rigspolitiet vur-

derer, at årsagen hertil er, at listen til forsikringsselskaberne er blevet digital. Tidligere var listen

fysisk og indeholdt en kopi adresseret til politiet. Dette har efter Rigspolitiets opfattelse med-

ført, at politiet i dag registrerer færre stjålne genstande.

Det er ifølge Rigspolitiet ikke muligt at give eksterne, herunder f.eks. auktionsledere, adgang

til den eksisterende kosterdatabase.

8.1.5 Private kosterregistre

Udvalget har til brug for overvejelserne endvidere undersøgt, om der i dag eksisterer (private)

registre over stjålne genstande.

I den forbindelse kan f.eks. nævnes ”The Art Loss Register”. The Art Loss Register er – ifølge

virksomhedens egen hjemmeside – verdens største database over stjålen kunst, antikviteter,

smykker mv., hvor personer mod betaling kan få adgang til at kontrollere, om en given genstand

er meldt stjålet af ejeren. Alternativt kan der betales for, at databasen automatisk, f.eks. forud

for en auktion, kontrollerer, om kunstgenstande, der ønskes solgt på auktionen, er meldt stjålne.

Det pågældende private register, der indeholder registrering af ca. 500.000 genstande, er imid-

lertid – på samme måde som andre tilsvarende private registre – ufuldstændigt, og ifølge op-

lysning fra Bruun Rasmussen Auktioner indeholder registeret kun i meget begrænset omfang

danske kunstgenstande mv. Genstande registreres mod betaling, og det er ydermere relativt

kostbart at benytte registeret. Af registrets hjemmeside fremgår i den forbindelse, at der kan

købes adgang til f.eks. 25 søgninger til en pris af £ 600 (ca. 5.200 kr.), mens én søgning koster

£ 70 (ca. 600 kr.). Bruun Rasmussen Auktioner har i relation hertil oplyst, at det vil koste virk-

somheden et sekscifret beløb årligt at foretage en automatisk søgning i registret af de genstande,

der sælges af auktionsvirksomheden på dennes frivillige offentlige auktioner.

8.2 Udvalgets overvejelser

Udvalget bemærker indledningsvis, at det fremgår af kommissoriet, at der fra såvel politisk

hold som branchens side løbende har været interesse for at se på, om regelsættene, herunder

auktionslederloven og de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, bør juste-

res, bl.a. med henblik på at sikre kontrollen med handel med brugte genstande og hindre vide-

resalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande.

Baggrunden for nedsættelsen af udvalget har således for så vidt angår auktionsområdet bl.a.

været at sikre, at der ikke bortsælges stjålne genstande på auktioner.

Antallet af indbrud i privat beboelse (bortset fra fritidsboliger) i Danmark udgjorde i 2018 ca.

29.000 og i 2019 ca. 24.500, hvormed antallet af indbrud i Danmark forholdsmæssigt væsentligt

overstiger antallet af indbrud i landene omkring os. Af samme grund har der fra politisk side

gennem en længere årrække været fokus på området, og straffen for navnlig indbrud er i den

forbindelse blevet skærpet.

Af rapporten ”Det danske hælermarked 2014-2019” (september 2020), der er udarbejdet af

Center for Kriminalitetsanalyse for Det Kriminalpræventive Råd, fremgår bl.a., at der i 2019

samlet set blev stjålet ca. 1,3 mio. genstande (ekskl. dagligvarer) med en erstatningsværdi på

ca. 3,2 mia. kr. I rapporten estimeres det, at ca. 60 % af tyvekosterne, dvs. ca. 750.000 gen-

stande, videreoverdrages, hvoraf ca. 150.000 genstande går til udlandet, mens ca. 600.000 gen-

stande ender på det danske hælermarked. I 2019 var – ved indbrud i privat beboelse – de mest

populære tyvekoster inden for kategorierne ”smykker” (smykker, ure, sølvtøj), ”hus” (desig-

nermøbler, boliginteriør, værktøj) og elektronik (computere, tablets, smartphones mv.) Ifølge

rapporten har de populære hælervarer en vis værdi, og de er nemme at afsætte. I rapporten

anslås det, at ca. 250.000 danskere, svarende til ca. 5 % af den danske befolkning, lejlighedsvis

aftager stjålne varer (såkaldte ”lejlighedshælere”).

Efter udvalgets opfattelse er den undersøgelsespligt, som påhviler auktionslederen, væsentlig i

forhold til at modvirke salg af stjålne genstande samt genstande, der – i visse tilfælde uden

fornøden tilladelse – ikke må sælges på auktion, og det foreslås på den baggrund, at undersø-

gelsespligten opretholdes.

For så vidt angår sidstnævnte genstande finder udvalget således, at auktionslederen fortsat skal

være forpligtet til at sikre, at det forud for auktionens afholdelse undersøges, om bortsalg af

indleverede genstande på auktion indebærer overtrædelse af anden lovgivning. Det medfører,

at auktionslederen f.eks. skal sikre, at det påses, at bortsalg ikke er i strid med de i pkt. 8.1.1

nævnte regler, hvilke regler forskriver bl.a., at auktionssalg af en række genstande, herunder

bl.a. tobaksvarer, spiritus samt våben, eksplosivstoffer, knive mv., er forbudt eller kræver særlig

tilladelse fra en offentlig myndighed.

Udvalget lægger herved vægt på, at der for så vidt angår salg af tobaksvarer og spiritus – i

lyset af, at sådanne varer er afgiftsbelagte – gør sig særlige hensyn gældende, herunder f.eks.

hensynet til, at de pågældende varer ikke sælges til en højere eller lavere pris, end det er fore-

skrevet i lovgivningen, og at afgiften på varerne betales (rettidigt). Udvalget tillægger det også

betydning, at der for så vidt angår våben og eksplosivstoffer mv. er tale om farlige genstande,

som det er ulovligt at besidde uden særskilt tilladelse.

Udvalget finder endvidere, at auktionslederen ved mistanke om manglende adkomst til at råde

over genstande, der indleveres til auktion, fortsat skal være forpligtet til at afvise at sælge gen-

standene, indtil der er opnået den fornødne sikkerhed for, at der foreligger lovlig adkomst til at

råde over pågældende genstande.

I den forbindelse bemærker udvalget også, at auktionsledere fra den 10. januar 2020 ved udø-

velsen af visse erhvervsmæssige aktiviteter, herunder formidling af kunstværker over en vis

værdi, skal foretage kundekendskabsprocedurer, kontrol og risikovurderinger mv. i overens-

stemmelse med hvidvasklovens regler. Der henvises herom til pkt. 8.1.2 ovenfor.

Udvalget er fuldt ud opmærksom på, at auktionslederens mulighed for i praksis at fastslå, hvor-

vidt en genstand, der ønskes solgt på en offentlig frivillig auktion, er stjålet, i dag er yderst

begrænset og således først og fremmest beror på auktionslederens eventuelle mistanke baseret

på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.

Udvalget foreslår derfor heller ikke som sådan en skærpelse af den undersøgelsespligt, som

påhviler auktionslederen i dag, og som må stå i et rimeligt forhold til værdien af den genstand,

auktionsrekvirenten ønsker solgt. Udvalget bemærker i den forbindelse, at kravene til undersø-

gelsespligten således naturligvis skærpes, når der er tale om værdifulde og/eller sjældne gen-

stande, i hvilken forbindelse der kan være en særlig anledning for auktionslederen til at anstille

nærmere undersøgelser, f.eks. ved at anmode om fremlæggelse af relevant dokumentation for

så vidt angår rekvirentens lovlige adkomst til at råde over genstanden.

Derimod foreslår udvalget, at auktionslederens mulighed for i praksis at leve op til forpligtelsen

forbedres.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om auktionsledere for at opfylde undersøgelsespligten

bør være forpligtet til at kontrollere, om genstande, der ønskes solgt på auktion, er registreret i

tilgængelige private databaser over stjålne genstande, f.eks. The Art Loss Register.

Imod en sådan forpligtelse taler, at det er relativt bekosteligt at opnå adgang til sådanne registre,

jf. pkt. 8.1.5 ovenfor. Hertil kommer, at sådanne (internationale) databaser, herunder The Art

Loss Register, ofte kun i begrænset omfang indeholder oplysninger om danske antikvitets- og

kunstgenstande.

Udvalget vurderer på den baggrund, at indførelse af en egentlig pligt for auktionsledere til inden

afholdelsen af en auktion at gennemgå sådanne private registre kun i yderst begrænset omfang

vil være egnet til at forhindre salg af stjålne genstande. Noget andet er, at det ved en eventuel

senere vurdering af, om en auktionsleder konkret har levet op til den undersøgelsespligt, som

påhviler vedkommende, navnlig ved salg af særligt kostbare kunstværker, antikviteter, smykker

mv. kan indgå som et moment, om auktionslederen har foretaget relevante søgninger i registre

af den omhandlede karakter.

Som anført ovenfor, registreres i dag oplysninger om stjålne og bortkomne genstande i forskel-

lige ikke-integrerede it-systemer hos politiet. Søgemulighederne er som følge heraf begrænset,

og eksterne brugere som f.eks. auktionsledere har ingen adgang til Rigspolitiets kostedatabase.

Udvalget foreslår på den baggrund, at der etableres et elektronisk søgbart register over stjålne

genstande, hvortil bl.a. professionelle handlende med brugte genstande, herunder auktionsle-

dere, samt forsikringsselskaber gives adgang. Efter udvalgets opfattelse vil etableringen af et

sådant register, der skal afløse Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, kunne bidrage til at

minimere salget af stjålne genstande.