Sundhedsudvalget 2024-25
L 53
Offentligt
2958905_0001.png
18. december 2024
J.nr. 2024 - 8872
Til Folketinget
Sundhedsudvalget
Vedrørende L 53 - Forslag til Lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige
andre love. (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og
unge
tobak, nikotin og alkohol).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 44 af 17. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Matilde Roi Fischer
L 53 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 44: MFU spm. om provenuet ved nikotinafgiften, hvis en grænse for nikotinindholdet i nikotinposer medfører, at forbrugerne køber det samme antal dåser og derved reducerer deres samlede nikotinforbrug
2958905_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenuet ved nikotinafgiften vil være i forhold til i dag, så-
fremt indførslen af en grænse for nikotinindholdet i nikotinposer medfører, at forbru-
gerne køber det samme antal dåser og derved reducerer deres samlede nikotinforbrug, så-
ledes som den politiske aftale forudsætter? Der henvises til:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20241/lovforslag/l53/spm/39/svar/2096522/2950749.pdf.
Svar
Hvis det rent hypotetisk antages, at forbrugerne ved indførslen af en grænse for nikotin-
indholdet i nikotinposer, så hver pose højest må indeholde 9 mg nikotin, køber det
samme antal dåser som før indførslen af grænsen for nikotinindholdet, og det beregnings-
teknisk antages, at det gennemsnitlige nikotinindhold i en dåse nikotinposer i dag udgør
11 mg pr. pose, skønnes det at medføre et samlet mindreprovenu på ca. 75 mio. kr.
(2025-niveau) som følge af reducerede afgiftsindtægter.
En nikotingrænse på 9 mg nikotin vil medføre, at der skal betales ca. 5 kr. mindre i afgift
(inkl. moms) på en dåse nikotinposer, der i dag indeholder 20 poser med 11 mg nikotin
pr. pose. For nikotinposer der allerede i dag indeholder højest 9 mg nikotin pr. pose, vil
der skulle betales det samme i afgift. Den lavere pris pr. dåse må alt andet lige forventes at
medføre, at forbrugerne køber flere dåser med nikotinposer.
Som det fremgår af min besvarelse af SUU L 53
spm. 39, har Skatteministeriet ikke
grundlag for at vurdere, i hvilket omfang indførslen af en grænse for nikotinindholdet i
nikotinposer medfører, at forbrugerne køber det samme antal dåser og derved reducerer
deres samlede nikotinforbrug, og i hvilket omfang de opretholder deres samlede forbrug
af nikotin ved at købe flere dåser. Det er således heller ikke muligt at opgøre de prove-
numæssige konsekvenser af eventuelle adfærdsændringer.
Side 2 af 2