Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 51) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren angive, hvor mange ukrainske mænd i den militærduelige alder, der
opholder sig i Danmark?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Værnepligtsalder
i Ukraine
Ifølge artikel 15, stk. 1, i den ukrainske lov om værnepligt og militærtjeneste
skal alle mandlige ukrainske statsborgere, som er helbredsmæssigt egnede
(kvindelige statsborgere kan deltage frivilligt) mellem 18- 25 år aftjene vær-
nepligt. På grund af den væbnede aggression fra Den Russiske Føderation
og indførelsen af krigsretstilstand i Ukraine, har Ukraine dog suspenderet
værnepligten.
Mobilisering af ukrainere til militærtjeneste
Som hovedregel er alle mænd mellem 18 og 60 år mobiliseringspligtige, og
det gælder også for visse kategorier af kvinder. Dette fremgår blandt andet
af Udlændingestyrelsens
rapport Ukraine
–
Mobilisation
fra april d.å.
Der gælder dog særlige regler for mænd i værnepligtsalderen mellem 18 og
25 år. Som nævnt ovenfor er den almindelige værnepligt under krigsretstil-
standen suspenderet. Derfor mobiliseres mænd i alderen 18-25 år ikke,
medmindre de har fuldført militærtjeneste før den 24. februar 2022 og er
registreret som reservister. Disse personer kan dog alligevel indkaldes til
militærtjeneste, såfremt de selv giver samtykke hertil.
Der findes en række undtagelser til mobiliseringspligten i Ukraine. Blandt
andet er man undtaget mobilisering, hvis man har tre eller flere børn under
18 år, hvis man er blevet for syg til at aftjene militærtjeneste, eller hvis man
Side
1/2
5. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 16311
2858331