Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
3. december 2024
Folketingets Kulturudvalg har den 2. december 2024, efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 24 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, hvorefter L 50
ikke kan træde i kraft, før der er udarbejdet en uvildig undersøgelse og vurdering af an-
lægsprojektet på og omkring Nyborg Slot, f.eks. af sagkyndige med faglig indsigt på kul-
turarvsområdet tilknyttet Kulturarvsafdeling i Miljø-og Fødevareklagenævnet, og un-
dersøgelsens resultat har været forelagt Folketinget?
Svar:
Jeg henviser til det vedlagte udkast til
ændringsforslag til ”Forslag til lov om anlæg af
en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot” (L 50), hvoraf
det som ønsket
af spørgeren fremgår, at lovens ikrafttrædelse fastsættes af ministeren, idet der i be-
mærkningerne lægges vægt på, at der forinden skal ske en uvildig undersøgelse og vur-
dering af anlægsprojektet på og omkring Nyborg Slot.
Nyborg Slot-projektet er miljøkonsekvensvurderet efter lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (miljøvurderingsloven). Af miljøvurderingslo-
ven fremgår bl.a., at formålet med en miljøkonsekvensrapport er, at der under inddra-
gelse af offentligheden så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgø-
relse om projektet, tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på
miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed,
flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder,
landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæolo-
gisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffek-
tivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Det fremgår endvidere af miljø-
vurderingsloven, at de oplysninger, der fremhæves i miljøkonsekvensrapporten, skal
være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Det fremgår ligeledes af miljøvurde-
ringsloven, at bygherren skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvali-
ficerede og kompetente eksperter.
Dok. nr. 197675