Fremsat 03-10-2024
Sat på dagsorden til 1. behandling 07-11-2024
Ministerområde:
Kulturministeriet
Formålet er at sikre hjemmelsgrundlaget for, at anlægsprojektet ved Nyborg Slot kan gennemføres, samt at miljøgodkende projektet på baggrund af forudgående miljøundersøgelser. Det foreslås, at kulturministeren får bemyndigelse til at gennemføre anlægsprojektet. Det foreslås herudover, at specifikke regler i kultur-, plan-, natur- og miljølovgivning fraviges og at afskære klageadgange, så afgørelserne i stedet skal påklages til kulturministeren. Lovforslaget betyder, at kulturministeren får ansvaret og kompetencen til at gennemføre anlægsprojektet i sin helhed. Der skal ikke søges dispensation/tilladelse til anlægsprojektet efter de regler, der fraviges med loven. I stedet vil det være kulturministerens ansvar at varetage hensynene bag de fravegne regler ved projektets gennemførelse.