Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 48
Offentligt
2933107_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på L 48
spørgsmål 1
I brev af 21. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Birgitte Bergman
(KF) stillet mig følgende spørgsmål:
L 48
spørgsmål 1:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at forenkle reglerne om 30-
timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældres
barsel uden at svække familiernes ret til at få et pasningstilbud på deltid,
når en af forældrene er på barsel?
Svar:
KL har i regi af samarbejdsprogrammet mellem regeringen og KL fore-
slået en række regelforenklinger på bl.a. dagtilbudsområdet for at under-
støtte, at kommunerne skal nedbringe udgifterne til administration. Et af
forslagene til at nedbringe administrationsniveauet er at ophæve dagtil-
budslovens § 27 b, som giver forældre, hvoraf en eller begge forældre af-
holder fravær i medfør af barselsloven, ret til en deltidsplads på 30 timer
om ugen mod en reduceret egenbetaling.
Det er regeringens opfattelse, at en beslutning om deltidspladser, herun-
der det specifikke antal timer, skal træffes lokalt af de enkelte kommunal-
bestyrelser, der kender de lokale behov, og ikke af Folketinget.
Forslaget om at ophæve § 27 b vil ikke ændre på, at kommunerne fortsat
vil kunne tilbyde deltidspladser efter lokale prioriteringer og behov med
nedsat forældrebetaling. Dette vil kunne gives til alle forældre i kommu-
nen, dvs. ikke nødvendigvis være bundet til en særskilt gruppe af familier
(på barsel med en søskende) eller et specifikt timetal (i det konkrete til-
fælde 30 timer).
Under førstebehandlingen af lovforslaget blev det rejst af flere partier, at
en ophævelse af dagtilbudslovens § 27 b potentielt kan forringe de på-
gældende forældres ret til en deltidsplads under barsel, og at bestemmel-
sen derfor ikke bør afskaffes.
Fjernelse af regler, der medfører administration i kommunerne, kræver
politiske prioriteringer, og regeringen har forsøgt at finde de rette balan-
cer.
Børne- og Undervisningsministeriet
7. november 2024
Sagsnr.: 24/33742
L 48 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om reglerne om 30-timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældres barsel
Det er ministeriets vurdering, at det ikke er muligt at forenkle de gæl-
dende regler, så kommunernes administration lettes, uden at det indebæ-
rer en risiko for, at forældrenes nuværende ret til en deltidsplads i forbin-
delse med afholdelse af fravær efter barselsloven forringes.
Jeg vil stille et ændringsforslag, som indebærer, at den del af lovforslaget,
der angår forældre på barsels ret til en deltidsplads 30 timer om ugen i et
dagtilbud, udgår af lovforslaget.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye