Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 47
Offentligt
2933977_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på L 47
spørgsmål 8
I brev af 6. november 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
L 47
spørgsmål 8:
”Ministeren
svarer jf. L 47
svar på spørgsmål 1, at krisecentererklærin-
ger, der samtidigt indeholder oplysninger om barnet og barnets perspek-
tiv på baggrund af volden m.v., oftest vil kunne stå alene og danne
grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om fratagelse af rettighe-
der efter folkeskoleloven. Hvordan skal kommunen konkret kunne fore-
tage en afvejning mellem karakteren af volden og dennes betydning for
barnet samt hensynet til den anden forælders rettigheder, når der ikke
skal indhentes oplysninger fra politiet, sundhedsmyndigheder, børnehuse
eller andre relevante myndigheder, og hvordan sikres det, at alle parter
bliver hørt?”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 7, vil en afgørelse efter de nye
regler være er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som derfor er
underlagt forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og
begrundelsespligt mv. Der er derfor sikkerhed for, at den anden forælder
bliver hørt, ligesom kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst.
Kommunen vil i henhold til lovforslagets bemærkninger skulle træffe af-
gørelsen på baggrund af en eventuel udtalelse fra det relevante krisecen-
ter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale
myndigheder om vold i familien mv.
Kommunen vil konkret skulle foretage en afvejning mellem karakteren af
volden og dennes betydning for barnet samt hensynet til den anden for-
ælders rettigheder.
Efter omstændighederne er det derfor vigtigt, at kommunen indhenter
supplerende oplysninger til sagen fra f.eks. politiet og/eller de sociale
myndigheder for at vurdere karakteren af volden og dens betydning for
Børne- og Undervisningsministeriet
11. november 2024
Sagsnr.: 24/35319
L 47 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan kommunen kan afveje volden og dens betydning for barnet mod hensynet til den anden forælders rettigheder, når der ikke skal indhentes oplysninger fra politiet, sundhedsmyndigheder, børnehuse eller andre myndigheder
barnets sikkerhed og trivsel med fokus på barnets mulighed for sikker
skolegang.
Det skal i øvrigt igen understreges, at formålet med dette lovforslag er at
sikre, at børn, der allerede opholder sig på et krisecenter, kan komme i
skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed bliver nødvendigt at skifte
skole.
Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmålet om barnets ophold på
krisecenter, som er helt uafhængig af dette lovforslag. Spørgsmålet er
med andre ord, om børn, som har fået ophold på et krisecenter i medfør
af servicelovens § 109, skal sikres bedre adgang til skolegang eller ikke.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye