L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 38
Offentligt

Affaldsstatistik 2022

Revideret udgave

Miljøprojekt nr. 2274

August 2024

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Udgiver: Miljøstyrelsen

Redaktion: Miljøstyrelsen

ISBN: 978-87-7038-639-5

Rettelse fra ”Miljøprojekt nr. 2267” til ”Miljøprojekt nr. 2274” på forsiden.

Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at

det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøsty-

relsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Miljøstyrelsens affaldsstatisk hører under begrebet europæisk statistik, og Miljøstyrelsen er

derfor forpligtet til at overholde Europaparlamentets og Rådets forordning om europæiske sta-

tistikker, herunder at alle brugere skal behandles lige og at privilegerede brugere er velbegrun-

dede og meddeles offentligheden. Miljøstyrelsen har privilegerede brugere til affaldsstatistik-

ken.

Følgende modtager statistikken tidligst 72 timer før offentliggørelse:



Miljøministeriets Departement

Følgende modtager statistikken, når den er færdig:

I forbindelse med Miljøstyrelsens offentliggørelse af Affaldsstatistikken bringes en nyhed på

www.mst.dk. De aktører, der har valgt at modtage nyheder fra Miljøstyrelsen på affaldsområ-

det, får dermed mail om udgivelsen.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Indhold

Forord

2.1

2.2

2.3

2.3.1

2.4

2.5

3.1

3.1.1

3.2

3.2.1

3.3

3.3.1

3.4

3.4.1

3.5

3.5.1

3.5.2

3.5.3

3.5.4

4.1

4.2

5.1.1

Indledning

Dansk affaldsproduktion, behandling og fraktioner

Affaldsfraktioner

Farligt affald

Elektronikaffald

Batterier

Jordaffald

Bioaffald og slam

Affaldskilder i Danmark

Affald fra husholdninger

Behandling af affald fra husholdninger

Affald fra servicebranchen

Behandling af affald fra servicebranchen

Affald fra industrien

Behandling af affald fra industrien

Affald fra bygge- og anlægsbranchen

Behandling af affald fra bygge- og anlægsbranchen

Affald fra andet erhverv

El-, gas- og gjernvarmeforsyning

Landbrug, jagt og skovbrug

Rensningsanlæg

Andre kilder

Import og eksport af affald

Import af affald

Eksport af affald

Husholdnings- og husholdningslignende affald (Municipal Waste)

Behandling af husholdnings- og husholdningslignende affald

Bilag 1.Affaldsdatasystemet

Bilag 2.Kilde- og brancheopdeling

Bilag 3.Ny fraktion

Bilag 4.Farligt affald, EAK-koder

Bilag 5.Bygge- og anlægsaffald, EAK-koder

Bilag 6.El-, gas-, og fjernvarmeforsyning, EAK-koder

Bilag 7.Husholdnings- og husholdnings-lignende affald

Bilag 8.Redegørelse for reel genanvendelse på kommunalt niveau

(separat

dokument)

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Forord

Statistikken indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvor meget affald der er indsamlet i Dan-

mark i perioden 2018-2022, fordelt på affaldstyper og behandlingsformer. Affaldsinformatio-

nerne suppleres med detaljerede oplysninger om hvilke kilder, der har produceret affaldet.

Derudover præsenteres oplysninger vedrørende importerede og eksporterede affaldsmæng-

der. Alle tal fremvist i statistikken er afrundede værdier.

Miljøstyrelsen og kommunerne er sammen ansvarlige for kvalitetssikring af affaldsdata indbe-

rettet til ADS. I forbindelse med løbende kvalitetssikring, opdateres data også bagudrettet. Tal

for de foregående år, som fremgår af denne statistik, er derfor ikke nødvendigvis identiske

med de tal, der er opgivet i tidligere statistikker.

Hovedresultater i Affaldsstatistik 2022:



Den samlede andel affald indsamlet til genanvendelse

ligger på 49 % i 2022. Ande-

len af affald indsamlet til anden endelig materialenyttiggørelse er steget fra 24 % i

2021 til 25 % i 2022. Samtidig er andelen af affald til forbrænding faldet fra 23 % i

2021 til 22 % i 2022. Andelen af affald til deponi ligger på 3-4 % i årene 2018-2022

(Se kapitel 2).

Den samlede andel affald indsamlet til genanvendelse fra husholdninger ligger fortsat

på 55 % i 2022 (Se afsnit 3.1).

Bygge-anlægsbranchen stod for 43 % af al affald i 2022 (se kapitel 3).

Servicebranchens samlede andel affald indsamlet til genanvendelse er steget fra 59

% i 2021 til 60 % i 2022 (se afsnit 3.2).

Industrisektorens samlede andel affald indsamlet til genanvendelse er steget fra 71

% i 2021 til 74 % i 2022 (se afsnit 3.3).

Andelen af importeret affald til forbrænding på de danske forbrændingsanlæg er fal-

det fra 12 % i 2021 til 11 % i 2022 (se kapitel 4).

Den nationale reelle genanvendelsesprocent er steget fra 48 % i 2021 til 50 % i 2022

Mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald (Municipal Waste [MW])

per indbygger var i 2021 793 kg pr. indbygger. I 2022 er mængden af MW faldet til

746 kg/indbygger (se kapitel 5).



Eksklusiv jord. Dette gælder i hele statistikken, medmindre andet er nævnt.

OBS. Der er forskel på ”indsamlet til genanvendelse” og ”reelt genanvendt”. Indsamlet til genanvendelse

betyder alt det affald, der er indsamlet med henblik på at genanvende det; det er dog ikke ensbetydende

med, at det rent faktisk bliver genanvendt. Der kan være urenheder eller fejlsorteringer i den pågældende

fraktion og lignende, der gør, at den indsamlede mængde bliver mindre, når affaldet genanvendes. Reelt

genanvendt er den mængde af det indsamlede affald, der rent faktisk genanvendes.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

1. Indledning

Affaldsstatistik 2022 tager udgangspunkt i primært produceret affald i Danmark indberettet til

Affaldsdatasystemet (ADS) i perioden 2018 til 2022, medmindre andet er anført. Primært pro-

duceret affald betegner affald fra den, der har produceret affaldet. I modsætning hertil er der

sekundært affald, der stammer fra virksomheder, som modtager affald, f.eks. affaldsindsam-

lere eller virksomheder, der behandler affald. Læs mere om ADS, forskellen mellem primært

og sekundært affald, indsamling, kvalitetssikring og tilpasninger af affaldsdata i Bilag 1.

Affaldsdatamaterialet er i enkelte tilfælde blevet tilpasset og suppleret med data fra eksterne

kilder, f.eks. i forbindelse med opgørelsen af spildevandsslam, hvor der er suppleret med data

fra Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for udbringning af slam på marker. I andre tilfælde

sammenlignes data fra affaldsdatasystemet med data indberettet til Dansk Producentansvar

(DPA). Dette gør sig bl.a. gældende for mængden af WEEE og batterier (se afsnit 2.3.)

Rådata fra ADS, anvendt til udarbejdelsen af denne affaldsstatistik, kan findes på Miljøstyrel-

sens hjemmeside under Affaldsstatistik 2022

Statistikkens kapitler

Statistikkens kapitel 2 indeholder en beskrivelse af hvor meget affald, der blev indsamlet i

Danmark i 2022 fordelt på affaldstyper/fraktioner og behandlingsformer. I kapitel 3 er der op-

lysninger om hvilke kilder, der producerer affaldet. Kapitel 4 har fokus på importerede og ek-

sporterede affaldsmængder

og i

kapitel 5 er der oplysninger om husholdnings- og hushold-

ningslignende affald (Municipal Waste) samt Miljøstyrelsens opgørelse af den reelle genan-

vendelse, jf. affaldsrammedirektivet.

I bilagsmaterialet uddybes ADS-datamodellen over affaldsflow med primært og sekundært af-

fald samt indberetninger til Affaldsdatasystemet. Yderligere findes der kodebeskrivelser samt

en oversigt over, hvordan de forskellige opdelinger, f.eks., branche og fraktioner, er foretaget.

I ADS indberettes affaldstypen med de danske affaldsfraktionskoder

og de europæiske EAK-

koder

. I affaldsstatistikken er de præsenterede fraktioner defineret med udgangspunkt i en

kombination af affaldsfraktionskoder og EAK koder vist i Bilag 3.

Behandlingsformer

Når behandlingsformerne

forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, forbrænding,

deponering, særlig behandling, anden endelig materialenyttiggørelse

midlertidig oplagring

nævnes, menes der udelukkende at den pågældende affaldsmængde er indsamlet med hen-

blik på denne behandlingsform og ikke nødvendigvis reelt behandlet. Når det eksempelvis an-

gives at affald

genanvendes,

menes at affaldet er indsamlet til genanvendelse. Alt affald ind-

samlet til genanvendelse kan ikke blive fuldstændig reelt genanvendt, da en delmængde af af-

faldet har for lav kvalitet, til at det kan lade sig gøre; affaldet kan f.eks. være forurenet, beska-

diget eller indeholde kompositmaterialer, der ikke kan adskilles.

MST.dk - Rådata til affaldsstatistikker

Affaldsdatabekendtgørelsen (BEK nr. 2078 af 10/11/2021)

Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 2512 af 10/12/2021)

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

I kapitlet om husholdnings- og husholdningslignende affald er der dog også foretaget en be-

regning for netop den reelle genanvendelse på national og kommunalt niveau. Den reelle gen-

anvendelsesprocent for 2022 er beregnet ud fra en ny metode, der er anvendt fra 2020-stati-

stikken og frem. Derfor kan procenterne ikke sammenlignes med genanvendelsesprocenter,

som er opgjort før 2020-statistikken.

I Affaldsstatistikken aggregeres behandlingen af affaldet hovedsageligt i følgende tre behand-

lingsformer:



Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

Affaldsmængder noteret med behandlingsformen ’midlertidig oplagring’ er lagt sammen med

forbrænding, og mængderne med behandlingsformen ’særlig behandling’ er fordelt til hhv.

genanvendelse, forbrænding og deponering ud fra de europæiske nyttiggørelses- og bortskaf-

felseskoder. Fra 2018 har der været særskilte behandlingskoder for hhv. genanvendelse og

anden endelig materialenyttiggørelse, men da anvendelsen af disse behandlingskoder endnu

er fejlbehæftede

, har Miljøstyrelsen foretaget en aggregering af disse behandlingskoder ud

fra en faglig vurdering af affaldsbehandling af bygge- og anlægsaffald og restprodukter fra for-

brænding af affald. Anden endelig materialenyttiggørelse er mest relevant i sammenhæng

med bygge- og anlægsaffald, og da bygge- og anlægsaffald er en del af totalaffaldet, vises an-

den endelig materialenyttiggørelse også i Tabel 2.1, hvor primært totalaffald, fordelt på be-

handlingsformer, fremgår.

I forbindelse med udvikling af et nyt Affaldsdatasystem, som træder i kraft i januar 2025, sættes der sær-

ligt fokus på at optimere anvendelsen af b.la. behandlingskoder. Dermed forventes fejl i anvendelsen af

koder i indberetning af 2024-data og frem at falde, og statistikkerne for affaldsbehandling forventes frem-

adrettet i højre grad at afspejle virkeligheden.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

2. Dansk affaldsproduktion,

behandling og fraktioner

Den samlede danske affaldsproduktion er i 2022 opgjort til ca. 12,2 mio. ton. Som det fremgår

af Tabel 2.1 og figur 2.1 er den samlede affaldsproduktion faldet siden 2018, dog med et lille

opsving i 2021. Faldet er jævnt fordelt ud over de forskellige affaldsfraktioner. Årsagerne hertil

er formentlig økonomiske udfordringer i samfundet som følge af Covid-19 og Ruslands inva-

sion af Ukraine.

TABEL 2.1.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark opdelt på de behandlingsformer affaldet er

indsamlet til.

Genanvendelse

Ton

(1.000)

Procent

Anden endelig

materialenyttig-

gørelse*

Ton

(1.000)

Procent

Forbrænding

Ton

(1.000)

Procent

Deponering

Ton

(1.000)

Procent

Total

Ton

(1.000)

Procent

2018

2019

2020

2021

2022

5.970

6.009

5.713

6.072

5.954

48%

49%

47%

49%

3.018

2.889

2.993

3.040

3.064

24%

23%

25%

24%

25%

3.015

3.058

2.986

2.908

2.742

24%

25%

23%

22%

446

421

422

400

431

12.450

12.378

12.114

12.420

12.190

100%

Anden endelig materialenyttiggørelse

er betegnelsen for når affaldsmaterialer anvendes for sidste gang

til et nyttiggørende formål, hvor affaldsmaterialerne erstatter anvendelsen af nye materialer. Eksempler

kan være knust beton eller slagge til vejunderlag, støjvolde og anden infrastruktur.

Anden endelig materia-

lenyttiggørelse

adskiller sig fra

genanvendelse

idet affaldsmaterialer, der undergår anden endelig materia-

lenyttiggørelse, anvendes for sidste gang, i et nyttiggørende projekt, mens affald indsamlet til genanven-

delse omfatter, at materialer på ny vil indgå i et materialekredsløb i form af nye produkter.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

OBS. Grundet afrunding af tal, vil ikke alle kolonner summere til 100 pct.

FIGUR 2.1.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på behandlingsform, som affaldet er indsamlet til.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Andelen af den samlede danske affaldsproduktion til

genanvendelse

anden endelig materi-

alenyttiggørelse

er steget fra 72 % til 74 % i perioden 2018 - 2022. Andelen af affald til

genan-

vendelse

ligger mellem 47 – 49 % i perioden 2018 til 2022, imens andelen til

anden endelig

materialenyttiggørelse

ligger på et niveau mellem 23 % - 25 % i perioden 2018 til 2022. Ande-

len af affald til

forbrænding

er faldet med to procentpoint siden 2018. Det kan forklares med, at

mængder, der tidligere er blevet forbrændt, nu genanvendes eller anvendes til

anden endelig

materialenyttiggørelse.

Samtidig er den totale affaldsmængde steget, og stigningen ses i affald

indsamlet til

genanvendelse

anden endelig materialenyttiggørelse.

Andelen af affald til de-

ponering har stort set været konstant i perioden.

TABEL 2.2.

Affald (ekskl. jord) til forbrænding

Forbrænding af affald

Modtaget på danske anlæg

uden import

Modtaget på danske anlæg fra Import

Modtaget på danske anlæg ekskl. speci-

alanlæg

Modtaget på danske anlæg uden import

ekskl. specialanlæg

Primært produceret affald

Ton (1.000)

2018

3.925

3.377

549

3.514

3.127

2.994

2019

4.081

3.448

632

3.692

3.435

3.079

2020

3.831

3.179

653

3.426

3.409

3.031

2021

3.660

3.073

588

3.255

2.893

2.746

2022

3.678

3.146

532

3.277

2.933

2.800

Mængden indeholder primært produceret affald i Danmark til forbrænding, midlertidig oplagring og særlig

behandling (hvis anvendt i kombination med de europæiske behandlingsformer R1, R13 eller D10.

I Tabel 2.2 ses mængden af genereret affald til forbrænding og den samlede mængde affald

modtaget til forbrænding på danske forbrændingsanlæg. De modtagne mængder omfatter se-

kundære og primære affaldsmængder både med og uden mænger importeret til anlæggene.

Sekundære mængder er her interessante, da affald fra f.eks. midlertidig oplagring eller rejekt

fra sorterings- og genanvendelsesanlæg, som forbrændes, ellers ikke vil blive fremvist. Tabel

2.2 uddyber, hvor meget affald der forbrændes eksklusiv import og/eller forbrænding på speci-

alanlæg. Som det fremgår af anden nederste linje i tabellen, er der i perioden en faldende

mængde af affald modtaget på danske anlæg uden import og ekskl. specialanlæg.

Mængden af henholdsvis dansk affald og importeret affald på danske anlæg er faldet fra 2020

til 2021 og igen fra 2021 til 2022. Covid-19 pandemien har på mange måder haft stor indfly-

delse i 2020 og 2021. Ser man inden for Danmarks grænser, blev der især i 2020, under den

første nedlukning, ryddet op i de danske hjem, som aldrig før. Det skabte en stor mængde af-

fald fra husholdninger. Derimod havde industrien svært ved at skaffe ressourcer til deres pro-

duktion, og producerede derfor ikke så meget affald som i 2019. Manglen på ressourcer og

derved mindre affald, sås fortsat ind i 2021, hvor affald modtaget på danske anlæg faldt yderli-

gere. Selvom mængden af affald modtaget fra import er steget i 2020, må det formodes, at

mængden ville være steget endnu mere fra 2019 til 2020, end tilfældet er, hvis ikke Covid-19

havde indtruffet. Det ses ved det store fald, der er i affald modtaget fra import fra 2020 til 2021.

Det påpeges, at en række af de danske affaldsforbrændingsanlæg ligeledes modtager biomasse til for-

brænding, men da denne type biomasse i modsætning til biomasseaffald ikke anses som affald, indberet-

tes denne mængde ikke til ADS og er derfor ikke inkluderet i Tabel 2.2.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Faldet i import af affald er fortsat ind i 2022, hvilket muligvis kan skyldes Ruslands invasion af

Ukraine. Derved oplevede verden, der i forvejen var udfordret efter Covid-19, en forsynings-

knaphed og energikrise, der havde stor indvirkning på både produktion og samhandel mellem

landene.

TABEL 2.3.

Affald til deponi (ekskl. jord) angivet i vægt

Deponering af affald

Modtaget på danske anlæg

Primært produceret affald

Ton (1.000)

2018

391

446

2019

317

421

2020

290

422

2021

291

400

2022

286

431

Tabel 2.3 viser deponering af affald i Danmark. Rækken med mængder modtaget på danske

anlæg i Danmark omfatter både sekundære og primære mængder. Sekundære mængder er

her af interesse, da affald fra f.eks.

særlig behandling

eller

forbrænding,

som deponeres, ellers

ikke vil blive fremvist. Rækken med primært produceret affald inkluderer eksporterede mæng-

der. Der ses et fald i mængden af affald, der modtages på deponeringsanlæg fra 2018 til

2022. Ligeledes ses et fald i mængden af dansk affald indsamlet med henblik på deponering

fra 446.000 tons i 2018 til 431.000 tons i 2022.

Ligesom det er tilfældet på forbrændingsområdet, kan der være forskelle mellem den primære

danske affaldsgenerering gående til deponering, og den reelle mængde deponeret affald på

de danske deponeringsanlæg. Forskellen kan skyldes, at noget primært affald bliver indberet-

tet som deponeret, selvom det kun er midlertidigt oplagret eller eventuelt udsorteret til for-

brænding.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

2.1

Affaldsfraktioner

I Tabel 2.4 ses den samlede danske affaldsgenerering for både husholdninger og erhverv, for-

delt på indsamlede affaldsfraktioner

. I kapitel 3 vises affaldsfraktionerne opdelt efter hushold-

ning og erhvervskilder.

TABEL 2.4.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldsfraktioner.

Nye fraktioner

2018

Dagrenovation/Restaffald og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald

Papir inkl. aviser og emballage papir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Blandet emballage

Jern og metal

Tekstiler

Elektronik

Batterier

Haveaffald

Slam - Rensningsanlæg

Slam - Andet

Dæk

Blandet bygge- og anlægsaffald

Imprægneret træ

PVC

Gips

Deponeringsegnet

Restprodukter fra forbrænding

Organisk - andet

Andet affald

Total

1.263

1.350

284

269

368

146

370

998

3,5

936

3.808

110

154

579

860

379

12.450

2019

1.215

1.408

313

253

396

133

402

1.021

4,0

980

111

121

3.556

102

167

485

938

351

12.378

Ton (1.000)

2020

1.153

1.384

332

247

397

147

383

1.144

3,8

982

110

105

3.678

105

166

407

479

397

12.114

2021

1.032

1.400

358

219

402

148

374

1.210

998

109

3.653

113

122

183

503

669

421

12.420

2022

956

1.380

401

183

415

156

342

1.018

872

114

3.996

118

109

166

367

683

407

12.190

Affaldsfraktionerne i denne affaldsstatistik afviger i enkelte tilfælde fra de danske affaldsfraktioner (E- og

H-koder), som anvendes i forbindelse med ADS. Afvigelsen bunder primært i sammenlægninger af af-

faldsfraktioner til brug for denne affaldsstatistik. F.eks. er træaffald fra hhv. husholdninger og erhverv lagt

sammen til fraktionen

Træ.

Animalsk fæces, urin og gødning. Referer til animalske biprodukter, som affaldsrammedirektivet finder

anvendelse på, hvis det er klassificeret som affald og som er bestemt til biogas, kompostering, forbræn-

ding eller deponering.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Tabel 2.4 viser mængden af affald, der er indsamlet inden for de viste affaldsfraktioner (enten

særskilt eller kombineret). Tabellen viser således ikke den samlede mængde af de forskellige

affaldstyper, da f.eks. restaffald indeholder plast og madaffald, der ikke er blevet udsorteret

men indsamlet som restaffald. I Tabel 2.4 er der en række bredt definerede affaldsfraktioner

såsom

Forbrændingsegnet affald

Blandet bygge- og anlægsaffald,

der rummer mange for-

skellige affaldsmaterialer.

Forbrændingsegnet affald

samt

Dagrenovation/Restaffald og lign.

generelt tiltænkt affald gående til forbrænding, men fraktionerne indeholder også affaldsmate-

rialer, der ikke er korrekt sorteret som f.eks. papir og madaffald.

Blandet bygge- og anlægsaffald

omfatter mange forskellige affaldsmaterialer så som beton,

mursten og tegl. Bygge- og anlægsaffald kan dog også være placeret under andre affaldsfrak-

tioner f.eks. deponeringsegnet, forbrændingsegnet, træ, glas, gips, imprægneret træ og PVC.

En mere detaljeret gennemgang af bygge- og anlægsaffald er beskrevet i afsnit 3.4. I afsnittet

er affaldet fra bygge- og anlægsbranchen afgrænset efter bygge- og anlægsrelaterede EAK-

koder for at specificere affaldsfraktionen

Blandet bygge- og anlægsaffald

og for at få relevante

byggeaffaldsmængder med fra affaldsfraktionerne:

Deponeringsegnet, Forbrændingsegnet,

Træ, Glas, Gips, Imprægneret træ

PVC.

Fra 2018 til 2022 ses en relativt stor stigning i fraktionen

Madaffald

(H02/E02). Tidligere hed

koden

Organisk affald,

men den skiftede navn til

Madaffald

i 2018 og desuden blev

Organisk –

andet

oprettet som fraktionskode. Stigningen af madaffald skyldes primært, at der udsorteres

mere madaffald fra servicebranchen og husholdninger. Den øgede udsortering af madaffald

fra husholdninger stemmer godt overens med, at flere kommuner er begyndt at indsamle mad-

affald fra husholdninger i denne periode. Stigningen forventes at fortsætte i et par år, da der

fra 1. juli 2021 har været krav om, at der skal være henteordninger af særskilt madaffald fra

husholdninger i Danmark

. Stigning i

Organisk - andet

skyldes hovedsageligt, at biogasanlæg i

højere grad har indberettet denne fraktion til ADS samt evt. fejlregistreringer af madaffald.

Mængden af

dagrenovation/restaffald og lignende

er støt aftaget fra 2018 til 2022. Dette stem-

mer godt overens med, at de genanvendelige affaldsfraktioner såsom;

Madaffald, Emballage-

pap, Emballageglas, Emballagemetal og Emballageplast

er steget i samme periode. Der ud-

sorteres altså i stigende grad mere affald fra fraktionen

Dagrenovation/restaffald og lignende

til

de øvrige fraktioner.

I forbindelse med opgørelse af dagrenovation/restaffald skal det påpeges, at selvom

Dagreno-

vation/restaffald og lignende

er opgjort separat fra

Forbrændingsegnet affald

i Tabel 2.4, vil

der være en lille andel af det affald, som er registreret under

Forbrændingsegnet affald,

som

består af dagrenovationslignende affald.

Dagrenovation/restaffald og lignende

er primært ble-

vet anvendt til at betegne det affald, der er indsamlet fra husstandene, mens

Forbrændingseg-

net affald

hovedsageligt betegner mængden af småt brandbart fra genbrugspladserne.

Fraktionerne

Jern, Metal, Glas

Plast

kan også indeholde emballager, da disse fraktioner

ofte blandes, når de udsorteres. Samtidig er det en udfordring at skelne mellem hhv. en em-

ballagefraktion og den tilsvarende fraktion uden emballager ved indberetning af affaldsdata og

i kvalitetssikringen af data, hvorfor der er risiko for, at visse emballagefraktioner indberettes

forkert.

Restprodukter fra forbrænding

skal i forbindelse med den primært producerede affalds-

mængde udelukkende ses som restprodukter, såsom bundaske og flyveaske fra kul- eller bio-

brændselsfyrede kraftværker. Restprodukter fra affaldsforbrænding er sekundært produceret

affald og gengives ikke i Tabel 2.4, idet tabellen udelukkende omhandler den primært produ-

cerede affaldsmængde. Ud over affaldsfraktionen

Restprodukter fra forbrænding

vil særligt af-

faldsfraktionerne

Deponeringsegnet

Gips

ligeledes indeholde restprodukter fra kul-, gas- og

Affaldsbekendtgørelsen – BEK nr. 2512 af 10/12/2021 – § 20

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

biomassefyrede kraftværker. I afsnit 3.5.1 præciseres udviklingen for de vigtigste affalds-

mængder produceret i sektoren el-, gas- og fjernvarmeforsyning.

Affaldsfraktionen

Andet affald

rummer, som udgangspunkt, affaldstyper, som ikke kan place-

res under de øvrige affaldsfraktioner.

Andet affald

indeholder bl.a. kemikalieaffald og andet

farligt affald udsorteret til

Særlig behandling.

2.2

Farligt affald

Behandlingsformen af den samlede primære produktion af farligt affald i Danmark er præsen-

tereret i nedenstående tabel.

TABEL 2.5.

Fordeling af primært produceret farligt affald (ekskl. jord) opdelt på de behand-

lingsformer som affaldet er indsamlet til.

2018

Farligt affald

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

Genanvendelse

163

33%

208

39%

241

43%

158

35%

167

36%

Anden endelig ma-

terialenyttiggørelse

10%

Forbrænding

192

39%

186

35%

162

29%

178

39%

180

39%

Deponering

112

23%

19%

101

18%

16%

19%

Totalt

487

100%

527

100%

560

100%

450

100%

467

100%

Opgørelsen tæller den samlede primært producerede mængde, der er registreret under af-

faldsfraktionen

Farligt affald

, og/eller registreret med en EAK-kode

, der angiver, at det er

farligt affald. Det vil altså sige, at affaldet opgøres her, hvis affaldet er indberettet under den

danske fraktionskode E/H 26, uanset hvilken EAK kode det er kombineret med, eller affaldet

er indberettet med en EAK kode, der er registreret som værende farligt affald.

Det skal påpeges, at farligt affald fra den sekundære affaldsproduktion ikke er med i opgørel-

sen af det primært producerede farlige affald. Eksempler på sekundært farligt affald er restpro-

dukter efter forbrænding af affald eller eksporteret farligt affald.

Som det fremgår af Tabel 2.5, er mængden af udsorteret farligt affald steget fra 2018 frem til

2020, med et fald i 2021, for så igen at stige i 2022. Det bemærkes at andelen af det farlige

affald, der går til genanvendelse er steget fra 2018 til 2020 for så igen at falde i 2021 og stige

kun en lille smule igen i 2022.

Placeret under

Andet affald

Se beskrivelse af affaldskoder i Bilag 4.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 2.6.

Primær produktion af farligt affald (ekskl. jord) fordelt på affaldstype.

Farligt affald

Ton

2018

2.928

7.714

3.159

133

460

65.048

9.122

354

2.768

2.112

2.802

2.113

1.351

5.877

956

21.670

21.383

13.525

21.100

2019

3.663

3.302

2.436

100

446

54.725

9.628

388

2.600

2.268

1.652

1.165

5.239

5.925

745

22.236

20.629

19.263

20.797

2020

1.772

2.931

2.607

463

50.826

9.764

267

2.295

1.541

1.047

1.742

4.013

5.339

492

22.015

22.443

17.775

15.516

2021

1.171

6.676

2.216

541

46.776

10.823

216

1.938

2.685

870

1.359

4.122

4.114

569

22.178

18.229

14.368

14.316

2022

1.726

6.558

5.149

298

366

51.452

9.448

169

2.527

1.259

1.625

2.065

2.284

4.718

661

25.018

19.788

22.189

13.899

Affald fra brydning og bearbejdning af mineraler

Boremudder og andet boreaffald

Savsmuld, spåner mv. indeholdende farlige stof-

fer fra træforarbejdning og møbelfremstilling

Affald fra olieraffinering

Affald fra fremstilling, formulering og brug af syrer

og baser

Affald fra fremstilling og brug af salte samt metal-

oxider indeholdende cyanider og tungmetaller

Metalholdigt affald indeholdende kviksølvholdigt

affald

Affald indeholdende andre tungmetaller

Halogeneret organisk affald og andet affald fra

fremstilling af organisk-kemiske processer

Affald fra fremstilling af maling og lak

Affald fra den fotografiske industri

Syrer og baser fra kemisk overfladebehandling

Phosphateringsbade fra kemisk overfladebehand-

ling

Slam og filterkager fra kemisk overfladebehand-

ling

Andet farligt affald fra kemisk overfladebehand-

ling

Cyanidholdigt affald og andet affald fra hærdning

Halogenfrie skæreolier, emulsioner og opløsnin-

ger

Affald fra hydraulikolier

Motor- gear og smøreolieaffald

Bundolie fra skibe

Olie, slam og andet affald fra olieseparatorer

Andet olieaffald

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Kasserede organiske opløsnings- og kølemidler

Oliefiltre, bremse- og frostvæsker samt andet far-

ligt affald fra udtjente køretøjer

Elskrot indeholdende PCB

CFC-, HCFC- eller HFCholdigt elskrot

Andet elskrot

Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald

Kasserede kemikalier

Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvhol-

dige batterier

Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvhol-

dige batterier fra husholdninger

Beton, mursten, tegl og keramik indeholdende

farlige stoffer

Glas, plast og træ, som indeholder eller er forure-

net med farlige stoffer

Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede

produkter

Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre far-

lige stoffer

Asbest og andet isolationsmateriale

Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende

PCB

Andet farligt bygge- og anlægsaffald

Sygehus-, lægemiddel, tandpleje- og forsknings-

baseret affald

Opløsningsmidler, syrer, baser og fotokemikalier

fra husholdninger og service

Pesticider fra husholdninger og service

Maling- og farveaffald fra husholdninger og ser-

vice

Lægemidler fra husholdninger og service

Træ indeholdende farlige stoffer fra husholdnin-

ger og service

Andet

Totalt

1.366

2.378

1.455

11.487

21.672

1.593

12.316

7.042

6.548

4.436

23.996

19.794

111

15.213

15.175

12.452

6.500

1.800

243

8.166

1.524

54.441

72.744

487.097

1.078

2.935

984

10.527

29.728

737

7.636

8.279

7.621

5.738

31.889

25.725

292

19.413

6.462

31.222

6.987

2.034

274

8.195

1.319

61.716

78.529

526.554

1.334

2.938

1.864

13.684

29.350

772

7.636

11.473

6.910

5.373

49.390

53.535

154

15.574

9.940

33.266

7.780

2.259

354

9.156

1.847

38.945

93.227

559.738

1.230

2.634

6.381

16.035

2.348

7.611

9.752

4.714

4.890

46.386

14.843

152

6.267

5.456

17.657

8.034

2.553

345

9.130

1.859

43.436

84.891

449.946

2.755

2.630

6.857

23.168

396

7.675

12.679

5.397

5.550

47.879

15.485

395

9.556

6.263

12.099

8.191

2.470

287

7.062

1.091

41.493

75.919

466.539

EAK-koder, der er benyttet til affaldstype-grupperinger, kan findes i Bilag 4.

Andet

repræsenterer det resterende farlige affald, som ikke tilhører nogen af de ovennævnte kategorier.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Tabel 2.6 viser den totale mængde af primært produceret farligt affald i Danmark fordelt på et

detaljeret affaldstypeniveau baseret på EAK-koder. Præciseringen af affaldstyperne stiller i

nogle tilfælde store krav til affaldsaktørerne, der indberetter til ADS. Selv enkelte fejlindberet-

ninger f.eks. ved valg af forkert affaldskode kan skabe store variationer i fordelingen af de en-

kelte affaldstyper. Farligt affald, der er relateret til bygge- og anlægsaffald

, udgør 21 % af

den samlede mængde farligt affald i 2022.

2.3

Elektronikaffald

Elektronikaffald omfatter elektrisk og elektronisk udstyr samt dele herfra. I Danmark skal elek-

tronikaffald som udgangspunkt indberettes til både DPA

og ADS. De kollektive ordninger er

fritaget for indberetning til ADS.

TABEL 2.7.

Primært produceret elektronikaffald

Elektrisk og elektronisk affald op-

gjort i ADS

Stort udstyr

småt udstyr

Småt it- og teleudstyr

Skærme monitorer og udstyr med

skærme

Solcellepaneler

Lyskilder

Udstyr til temperaturudveksling

Blandet elektronik

Total

Ton

2018

22.029

22.349

5.198

5.626

323

11.030

8.964

75.528

2019

31.977

22.161

5.745

6.313

331

10.570

8.077

85.197

2020

36.363

26.914

3.446

7.405

16.687

6.737

97.685

2021

61.421

12.425

699

5.702

1.892

6.223

13.662

102.072

2022

27.313

24.499

1.810

3.212

155

19.572

4.799

81.409

Tabel 2.7 viser den indsamlede primære mængde elektronikaffald opgjort på baggrund af data

fra ADS. En række EAK-koder

kan relateres til elektronikaffald, selvom den danske fraktion,

som disse EAK-koder oftest er parret med, f.eks. er

Jern og metal, Andet affald

eller

Blandet

bygge- og anlægsaffald.

Dette gælder eksempelvis lysstofrør, der indberettes som

Farligt Af-

fald,

hvor EAK koden

20 01 21 Lysstofrør og Andet kviksølvholdigt affald

indikerer, at der er

tale om elektronikaffald.

Der ses en nogenlunde jævn stigning fra 2018 til 2021, denne stigning gælder særligt for elek-

tronikaffald fra private hustande, herunder

Stort udstyr

Udstyr til temperaturudveksling,

dog

ses et drop igen i 2022, hvor den samlede mængde falder til lige under 2019 niveauet.

Elektronikaffald opgjort af DPA

Dansk Producentansvar registrerer både markedsførte mængder af elektrisk og elektronisk

udstyr samt mængderne af elektronikaffald indsamlet af henholdsvis kollektive ordninger og

producenter med egne indsamlingsordninger. Tabel 2.8 og Tabel 2.9 viser indsamlede mæng-

der af elektronikaffald opgjort af DPA i henholdsvis 2018 og 2019 til 2022. Årstallene vises i

Farlige EAK-koder startende med 17.

DPA varetager det nationale producentregister og administrative opgaver forbundet med miljølovgivnin-

gens regler om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og biler.

Europæisk affaldskode, læs mere under bilag 1. De udvalgte kombinerede EAK-koder: 16 02 **; 17 04

11; 20 01 21; 20 01 23; 20 01 35; 20 01 36. EAK 17 04 11 består af kabler.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

forskellige tabeller, fordi der fra og med 2019 trådte en ny fraktionsdefinition i kraft, jf. elektro-

nikaffaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1276 af 06/06/2021, hhv. bilag 1 og 3.

TABEL 2.8.

Indsamlet elektronikaffald fra husholdninger og erhverv

Elektronikaffald opgjort af DPA

Store husholdningsprodukter

Små husholdningsprodukter

IT- og teleudstyr

Forbrugerudstyr og fotovoltaiske paneler

Lyskilder

Elektrisk og elektronisk værktøj

Legetøj og fritids- og sportsudstyr

Medicinsk udstyr

Overvågnings- og reguleringsinstrumenter

Automatiske dispensere

Total

(Kilde: Producentansvar.dk)

Ton

2018

36.806

7.213

9.534

8.963

2.861

3.341

1.052

186

1.201

71.169

TABEL 2.9.

Indsamlet elektronikaffald fra husholdninger og erhverv

Elektronikaffald opgjort af DPA

Stort udstyr

småt udstyr

Småt it- og teleudstyr

Skærme og monitorer

Solcellepaneler

Lyskilder

Udstyr til temperaturudveksling

Total

(Kilde: Producentansvar.dk)

Ton

2019

31.989

18.354

2.954

6.150

878

12.428

72.777

2020

34.216

16.887

4.861

6.984

794

14.867

78.640

2021

35.020

15.604

3.790

5.881

725

15.684

76.733

2022

33.562

12.784

2.740

5.209

104

571

15.698

73.943

Det ses af Tabel 2.8 og Tabel 2.9, at der i DPA sker en stigning fra 2018 til 2020 og så falder

mængden igen frem til 2022. Sammenlignes Tabel 2.7 og Tabel 2.9 fremgår det, at der i alle

årene er blevet indberettet mere elektronikaffald til ADS end DPA. Dette skyldes som tidligere

nævnt primært, at mængderne opgjort i ADS omfatter elektronikaffald indsamlet fra både hus-

holdninger og erhverv, hvor mængderne i DPA primært omfatter elektronikaffald fra hushold-

ninger.

Sammenligning af data for den indsamlede mængde af elektronikaffald

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 2.10.

Oversigt over markedsførte mængder af elektronik samt indsamlede mængder

af elektronikaffald.

Markedsførte og indsamlede

mængder af elektronik

Markedsført (gennemsnit af 3 foregå-

ende år) (DPA)

Indsamlet (DPA)

Indsamlet (ADS)

Indsamlingsprocenter for elektro-

nikaffald

Indsamlingsprocent (DPA)

Indsamlingsprocent (ADS)

Ton

2018

163.272

71.169

75.528

2019

171.547

72.777

85.197

2020

186.502

78.640

97.685

Procent

2018

40%

42%

2019

41%

48%

2020

39%

48%

2021

34%

45%

2022

28%

33%

2021

203.228

76.733

102.072

2022

227.564

70.413

81.409

Kilde: Producentansvar.dk (markedsførte mængder og indsamlede mængder indberettet til DPA)

Tabel 2.10 viser en oversigt over markedsførte mængder af elektronik samt indsamlede

mængder af elektronikaffald (WEEE) i årene 2018 til 2022. Forskellen i mængderne af ind-

samlet elektronikaffald indberettet til henholdsvis ADS og DPA ses tydeligt i denne tabel, og

skyldes som nævnt primært forskellen i indberetningsforpligtelser. De angivne indsamlingspro-

center beregnes på baggrund af den mængde elektronikaffald, der er indsamlet det pågæl-

dende år, som andel af den gennemsnitlige markedsførte mængde af elektronik for de tre fore-

gående år.

Tallene for 2018 og 2019 er tidligere blevet præsenteret i ”Handlingsplan for Cirkulær Øko-

nomi”

, dog med små afvigelser ift. mængderne angivet i Tabel 2.10. Dette skyldes, at der

både i ADS og DPA løbende udføres kvalitetssikring af data, og data derfor ligeledes ændrer

sig. Der kan derfor være mindre afvigelser i data alt efter, hvornår disse er hentet fra databa-

serne.

Data opgjort via ADS viser en stigning i indsamlet elektronikaffald fra 2018 til 2021, en stigning

der ikke i samme grad ses for data opgjort af DPA. For data fra DPA er der tværtimod sket et

fald fra 2020 til 2021 og igen et fald til 2022. Dette fald i mængden afspejles dog også klart i

ADS. Stigningen i ADS data kan skyldes, at der i perioden 2018 til 2020 kørte en forsøgsord-

ning, hvor kollektive ordninger, der normalt kun har pligt til at indberette elektronikaffald til

DPA, også indberettede til ADS. Denne ordning udløb i 2020, så da mængden af indsamlet

elektronikaffald blev opgjort for 2021 forventedes et fald i mængden indberettet til ADS. Dette

blev dog ikke tilfældet, tværtimod. Den øgede mængde af WEEE i både 2020 og 2021 kan til-

skrives Covid19, da mange i øget omfang har ryddet op i gemmerne og skilt sig af med gam-

mel elektronik samt indkøbt nyt. Det kan også forklare det fald i elektronikaffald der ses i 2022.

Handlingsplan for cirkulær økonomi, Miljøministeriet, 2021:

https://mim.dk/media/224184/handlingsplan-

for-cirkulaer-oekonomi.pdf

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 2.11.

Mængden af elektronikaffald sendt til forberedelse med henblik på genbrug eller

genanvendelse

Behandlingsformer af elektronik-

affald i 2022 opgjort af DPA

Sendt til

behand-

ling

Genbrug*

Ton

Genan-

vendt

Genan-

vendel-

sespro-

cent**

81%

82%

98%

82%

81%

80%

EU-mål***

Procent

Stort udstyr

Småt udstyr

Småt it- og telekommunikationsud-

styr

Skærme og monitorer

Solcelle paneler

Lyskilder

Udstyr til temperaturudveksling

(Kilde: DPA, producentansvar.dk).

33.562

12.784

2.740

5.209

104

571

15.698

895

737

174

875

338

26.377

9.707

2.065

4.241

463

12.280

80%

55%

70%

80%

*Miljøstyrelsen har afklaret med DPA, at der med "genbrug" menes forberedelse med henblik på genbrug.

**Andel af elektronik som er forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt ud af mængden sendt til

behandling. ***EU-mål er opgjort på andel reel genanvendt af det særskilt indsamlede affald. EU-mål dæk-

ker over de af EU bestemte målsætninger for genanvendelse inkl. forberedelse med henblik på genbrug af

elektronikaffald

Tabel 2.11 viser en oversigt over hvor meget elektronikaffald, inden for hver enkelt kategori,

der blev sendt til behandling, heraf mængderne til genbrug eller genanvendelse. Alle tal i

denne tabel stammer fra DPA. Genanvendelsesprocenterne beregnet i Tabel 2.11 angiver

hvor meget af det behandlede elektronikaffald inden for hver kategori, der enten blev genbrugt

eller genanvendt. Genanvendelsesprocenterne for de forskellige kategorier er holdt op mod

genanvendelsesmål fastlagt af EU.

Bemærk, at den her anvendte metode til at beregne genanvendelsesprocenter er forskellig fra

den metode, der anvendes til at beregne genanvendelsesprocenter af husholdnings- og hus-

holdningslignende affald på baggrund af data fra ADS (se kapitel 5).

2.3.1

Batterier

Batteriaffald opgjort i ADS

Nedenfor ses en opgørelse af primært produceret batteriaffald i perioden 2018-2022.

TABEL 2.12.

Primært produceret batteriaffald

Batterier opgjort i

ADS

Bærbare batterier

Bilbatterier

Industribatterier

Andre batterier

Total

Ton

2018

4.922

8.838

220

617

14.597

2019

5.160

11.703

343

17.220

2020

3.714

15.436

590

19.837

2021

2.870

10.947

209

1.774

15.801

2022

2.959

11.935

250

4.219

19.362

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Fra 2018 blev batteriaffald indberettet på en række nye fraktionskoder. I lighed med elektronik-

affald er disse affaldsfraktioner dog ikke de eneste, der kan indeholde batterier. Affaldsfraktio-

ner såsom

Jern og metal

samt

Andet affald

(f.eks. affald indeholdende farlige stoffer) kan ud

fra kombinationen med EAK-koder

også identificeres som batteriaffald. Der ses en gradvis

stigning i batteriaffald fra 2018 til 2020, for derefter at falde til 2021 og igen stige i 2022.

Batteriaffald opgjort af DPA

Dansk Producentansvar registrerer både markedsførte batterier og indsamlet batteriaffald.

Disse data anvendes af Miljøstyrelsen i forbindelse med indberetning til den europæiske stati-

stikbank Eurostat. De indsamlede mængder af batteriaffald, indberettet til DPA, ses i tabellen

nedenfor.

TABEL 2.13.

Indsamlet batteriaffald

Batterier opgjort af DPA

Bærbare batterier

Bilbatterier

Industribatterier

Ton

2018

1.978

13.523

8.991

24492

2019

2.249

12.320

7.796

22365

2020

2.655

8.327

5.047

16029

2021

2.621

5.626

8.939

17186

2022

2.578

7.010

339

9927

Total

(Kilde: Producentansvar.dk)

Sammenligning af data for den indsamlede mængde af batteriaffald

Tabel 2.14 viser en oversigt over mængden af markedsførte batterier og mængden af indsam-

let batteriaffald i årene 2018 til 2022. Der ses en tydelig forskel i mængden af indsamlet batte-

riaffald opgjort af henholdsvis ADS og DPA. Som beskrevet i afsnit 2.3.1 om elektronikaffald,

er der en forskel i, hvem der har pligt til at indberette til henholdsvis ADS og DPA. Forskellen i

mængderne af indsamlet batteriaffald tilskrives dette.

TABEL 2.14.

Markedsført mængde batterier samt indsamlet mængde batteriaffald.

Markedsførte og indsamlede mængder af

batterier

Markedsført, total* (gennemsnit af de sidste

3 år inkl. 2022)

Indsamlet, total (DPA)*

Indsamlet, total (ADS)

Indsamlingsprocenter for batterier

Indsamlingsprocent, total (DPA)

Indsamlingsprocent, total (ADS)

2018

28.027

24.492

14.597

2018

88%

53%

2019

28.886

22.365

17.220

2019

76%

59%

Ton

2020

28.720

16.029

19.837

Procent

2020

55%

68%

2021

29.037

17.186

15.801

2021

60%

55%

2022

32.751

9.927

19.362

2022

25%

48%

*Kilde: Producentansvar.dk (markedsførte mængder og indsamlede mængder indberettet til DPA)

Europæisk affaldskode, læs mere under Bilag 1. De udvalgte kombinerede EAK-koder: 16 06 **; 20 01

33; 20 01 34.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Det fremgår, at DPA til og med 2019 registrerede større mængder indsamlet batteriaffald end

ADS. I 2020 og 2021 er mængden registreret i DPA betydeligt lavere end de foregående år,

mens mængden registreret i ADS er steget. Det gælder dog ikke i 2021, hvor der i ADS er sket

et fald og en lille stigning i DPA, men i 2022 ses et stort fald i DPA og en stigning i ADS.

TABEL 2.15.

Batteriaffald indsamlet til genanvendelse, kategoriseret efter kemisk type.

Behandling af batteriaf-

fald i 2022 opgjort af

DPA

Knapceller (Hg)

Blysyre

NiCd

Andre

Kilde: DPA, Producentansvar.dk

Ton

Sendt til Be-

handling

4.548

2.493

Genan-

vendt

4.247

1.668

Procent

Genanvendt

93%

87%

67%

65%

75%

50%

EU-mål*

* EU-mål er opgjort på andel reel genanvendt af det særskilt indsamlede affald. EU-mål henviser til de af

EU bestemte målsætninger for genvinding af batterier, jf. direktivet 2006/66/EC om batterier og akkumula-

torer.

Tabel 2.15 viser en oversigt over hvor mange batterier inden for de forskellige kemiske kate-

gorier, der i 2022 er sendt til behandling, herunder genanvendelse. Bemærk, at DPA's metode

til at beregne genanvendelsesprocenter ikke er den samme som anvendes, når der beregnes

genanvendelsesprocenter fra ADS af husholdnings- og husholdningslignende affald i denne

statistik (se kapitel 5).

2.4

Jordaffald

I lighed med tidligere affaldsstatistikker er mængden af jordaffald opgjort separat fra det øvrige

primært producerede affald. Dette skyldes, at jordaffald er en stor del af bygge- og anlægspro-

jekter, som kan medføre enorme udslag i den totale affaldsmængde fra år til år. Sådanne ud-

slag risikerer at overskygge udviklingen af de øvrige affaldsfraktioner, og herved gøre det van-

skeligt at se såvel tendenser som udviklinger i mængden og behandlingsformer for andet end

jordaffald.

TABEL 2.16.

Primært produceret jordaffald fordelt på jordaffaldstype og behandlingsformer

jordaffaldet er indsamlet til.

Forurenet jord

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Anden ende-

lig materialenyt-

tiggørelse

Bortskaffelse

Total

Uforurenet

jord

2.027

835

2.861

71%

29%

100%

2.347

1.057

3.404

69%

31%

100%

2.050

599

2.649

77%

23%

100%

2.264

768

3.032

75%

25%

100%

2.948

475

3.423

86%

14%

100%

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Uforurenet jord er inklusiv lettere forurenet jord.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Anden ende-

lig materialenyt-

tiggørelse

Bortskaffelse

Total

3.437

454

3.891

88%

12%

100%

5.032

485

5.517

91%

100%

3.279

511

3.790

87%

13%

100%

4.165

801

4.966

84%

16%

100%

5.536

878

6.414

86%

14%

100%

Jord i alt

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Anden ende-

lig materialenyt-

tiggørelse

Bortskaffelse

Total

5.464

1.288

6.752

81%

19%

100%

7.378

1.542

8.921

83%

17%

100%

5.329

1.110

6.439

83%

17%

100%

6.429

1.569

7.998

80%

20%

100%

8.484

1.352

9.837

86%

14%

100%

Af Tabel 2.16 fremgår det, hvordan forurenet og uforurenet jord er behandlet. Med behandlin-

gen

Anden endelig materialenyttiggørelse

menes der jord, der anvendes til f.eks. støjvolde,

terrænregulering, anlægsprojekter, udbringning på landbrugsjorde til gavn for miljøet, landin-

vinding eller lignende nyttiggørelse af jorden. Med jord til

Bortskaffelse

menes der jord, der de-

poneres i deponeringsanlæg.

Samlet set har mængden af både forurenet og uforurenet jord været stigende gennem perio-

den. Stigningen i jordmængden skyldes til dels forbedrede indberetninger for jord, der i bygge-

og anlægsbranchen ikke tidligere har været betragtet som affald på linje med andet bygge- og

anlægsaffald.

Derudover skyldes svingningerne i perioden antageligt ændringer i byggeaktivitet, samt i typen

af bygge- og anlægsprojekter. Anlægsarbejder som metroarbejde genererer typisk mere jord-

affald end nybyggeri af ejendomme. Til gengæld er jorden sjældnere forurenet ved dybe un-

derjordiske anlægsprojekter. Dette giver variationer i forholdet mellem forurenet og uforurenet

jord. Hvorvidt jorden kan gå til anden endelig materialenyttiggørelse eller må bortskaffes, af-

hænger af, hvor langt væk jorden skal transporteres for at kunne nyttiggøres i f.eks. en støj-

vold eller til landvinding. Hvis der f.eks. ikke er behov for jord til støjvolde eller opfyldning på

Sjælland, kan det typisk ikke betale sig at transportere jorden til Fyn eller Jylland, selvom der

måtte være behov for jord der.

I øvrigt bemærkes det, at jord anvendt til daglig afdækning på deponier også figurerer som

bortskaffet, eftersom det ender på et deponeringsanlæg. Det kan diskuteres, om det i stedet

burde klassificeres som nyttiggørelse.

Mængden af forurenet jord til bortskaffelse har i perioden 2018 til 2022 i gennemsnit været ca.

745.000 tons om året. Mængden af uforurenet jord har i perioden været større end den forure-

nede mængde. Størstedelen af den uforurenede jord nyttiggøres; nemlig 84 % - 91 % i perio-

den 2018-2022, jf. Tabel 2.16.

2.5

Bioaffald og slam

Bioaffald består af bionedbrydeligt have- og parkaffald og mad- og køkkenaffald fra hushold-

ninger, kontorer, restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt

lignende affald fra fødevareforarbejdende virksomheder

1819

. Fraktionen

Organisk - andet

ind-

går ikke i opgørelsen af bioaffald, da denne fraktion primært består af animalsk fæces, urin og

gødning samt materialer uegnet til konsum eller forarbejdning. Det kan også være affald i form

Det europæiske affaldsdirektiv Direktiv 2008/98/EF

Direktiv 2018/851 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

af animalske og vegetabilske vævsdele, som ikke anses for mad samt haveaffald eller lig-

nende affald. Dette afsnit omhandler desuden slam. I de danske affaldsfraktionskoder er der

flere koder, der relaterer sig til bioaffald

TABEL 2.17.

Primært produceret bioaffald og slam.

Bioaffald og slam

Slam - Rensningsan-

læg

Slam - Andet

Madaffald

Haveaffald

Total

Ton (1.000)

2018

284

936

1.376

2019

111

121

313

980

1.526

2020

110

105

332

982

1.529

2021

109

358

998

1.558

2022

114

401

872

1.473

Tabel 2.17 viser ikke den samlede mængde bioaffald i Danmark, da noget bioaffald ikke ud-

sorteres, men indsamles som en del af dagrenovation (restaffald). Det gælder især madaffald,

hvor ikke alt udsorteres og derfor indsamles med restaffaldet og indberettes som

Dagrenova-

tion og lignende

i ADS. Tabellen viser de forskellige affaldsfraktioner, der samlet kan karakteri-

seres som bioaffald og slam. Mængden af særskilt indsamlet bioaffald er steget fra 2018 til

2022. Dog ses et fald i mængden af haveaffald i 2022. Der er ikke umiddelbart nogen forkla-

ring på faldet, dog kan noget af faldet skyldes eventuelle manglende indberetninger. Som det

fremgår af Tabel 2.18, genererede f.eks.

Forarbejdnings- og fremstillingssektoren

totalt

695.475 ton madaffald alene i 2022, hvor samme mængder ikke kan fremfindes i ADS. At

mængden ikke ses i ADS kan bl.a. skyldes, at madaffald kan indgå som delmængde af andre

affaldsfraktioner eller grundet manglende indberetninger fra biogasanlæg. Der har hidtil været

uklarhed om, hvorvidt biogasanlæg er juridisk forpligtet til at indberette til ADS. Miljøstyrelsen

har i foråret 2024 afklaret, at biogasanlæg skal foretage indberetning, såfremt de modtager af-

fald med henblik på biogasproduktion. På baggrund af afklaringen vil Miljøstyrelsen hånd-

hæve, at biogasanlæggene indberetter fra og med dataåret 2024, hvilken forventeligt vil blive

afspejlet i affaldsstatistikken for 2024.

EU-Kommissionen har i 2019 vedtaget retningslinjer om kontinuerlige målinger af medlems-

staternes madaffald (inkl. frivillige målinger af madspild). Reglerne indebærer, at samtlige EU-

lande hvert fjerde år skal foretage en detaljeret opgørelse af madaffald fra fem led i fødevare-

værdikæden, samt beregne mængden af madaffald i hvert af de mellemliggende år. De fem

led i fødevareværdikæden udgøres af: 1) primærproduktion, 2), forarbejdnings- og fremstil-

lingssektoren, 3) detailhandlen, 4) restaurationsbranchen og -tjenester samt 5) husholdninger.

Miljøstyrelsen har undersøgt mængden af madaffald, herunder madspild, gennem seks for-

skellige kortlægninger i perioden i 2018 - 2022

. I perioden er opgørelserne foretaget ud fra

de nye retningslinjer fra EU for alle led i forsyningskæden. Resultaterne af de fem opgørelser

for madaffald og madspild fra fødevareværdikæden vises i Tabel 2.18.

Affaldsdatabekendtgørelsen (BEK nr. 2078 af 10/11/2021), bilag 2

Overblik over links til diverse rapporter med kortlægninger over madaffald fra de forskellige sektorer

kan findes nederst på følgende side ved at folde ”kortlægninger af madaffald” ud: https://mst.dk/er-

hverv/groen-produktion-og-affald/affald-og-genanvendelse/affaldshaandtering/affaldsdata-og-affaldsdata-

systemet/find-affaldsstatistikker-og-kortlaegning

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 2.18.

Madaffald og madspild fordelt på de 5 led i fødevareværdikæden.

Madaffald og

madspild

2018

Affald

inkl. spild

59.332

Spild

2019

Affald

inkl. spild

Spild

2020

2021

Spild

2022

Affald inkl.

spild

116.629

Spild

Affald inkl. Affald inkl.

spild

66.452

57.985

Primærproduktion

Forarbejdnings- og

fremstillingssekto-

ren

Detailhandel, an-

den fødevaredistri-

bution

Restaurationsbran-

chen og –tjenester

44.000

42.984

529.000

385.000

596.599

607.693

695.475

457.172

99.210

95.858

99.500

99.791

100.355

71.000

42.000

62.544

72.081

75.634

42.000

Husholdninger

Total

461.392

507.000

235.000

509.865

1.497.958

1.286.487

1.344.550

Kilder:

”Madaffald fra primærproduktion samt forarbejdnings-og fremstillingssektoren”, Miljøstyrelsen

2021;

”Madaffald fra restaurationsbranchen og restaurationstjenester”, Miljøstyrelsen 2021;

”Madaffald

fra detailhandel og anden fødevaredistribution”, Miljøstyrelsen 2021;

Estimater indrapporteret til EU kom-

missionen (Kilde: ec.europa.eu tabel: ENV_WASFW);

”Affaldskortlægning af husstandsindsamlet affald”,

Miljøstyrelsen 2023;

Kortlægning af madaffald i primærproduktionen samt forarbejdnings- og fremstillings-

sektoren, Miljøstyrelsen 2024;

Kortlægning af madaffald og madspild i restaurationsbranchen og restau-

rationstjenester, Miljøstyrelsen 2024.

Der er historisk benyttet forskellige metoder til at kortlægge mængder af madaffald. Undersø-

gelser foretaget inden 2018 bør derfor ikke sammenlignes med de nye opgørelser foretaget fra

2018 og frem, da disse følger kommissionen

nye

krav til metode. Hver kortlægning, fra hver

sektor, anvender en kombination af data og forskellige metodiske greb, hvor nogle af disse be-

står af data fra Affaldsdatasystemet, produktionsstatistikker, interview, spørgeskemaer og ana-

lyser af affaldets sammensætning.

Som det fremgår af markeringerne (a-g) i Tabel 2.18, er det markeret, når data stammer fra en

detaljeret kortlægning, og når data er estimeret i de mellemliggende år på baggrund af socio-

økonomiske faktorer og den tidligere kortlægning. Estimeringen i de mellemliggende år er før-

ste gang beregnet for data fra 2020

, hvilket skyldes, at det herfra blev obligatorisk for Dan-

mark at indberette disse mængder til EU-Kommissionen. Ud over opgørelsen af madaffald har

Miljøstyrelsen også kortlagt mængden af madspild for de fem led i fødevareværdikæden. Dog

estimeres mængden af madspild ikke selvstændigt i de mellemliggende år.

Når udviklingen i madaffaldsmængderne for hvert led i fødevareværdikæden undersøges, er

det særlig interessant, at mængden af madaffald i primærproduktionen er næsten fordoblet i

2022 sammenlignet med 2018. I fremstilling- og forarbejdningssektoren er mængden ligeledes

steget meget, nemlig med 166.475 ton. Stigningen i de to led skyldes især en øgning i produk-

tion af sukkerroer og industrikartofler, og det forhold at produktionsrester af f.eks. brød og drik-

kevarer ikke tidligere blev anset som madaffald. Sådanne produktionsrester blev afsat som

Bilag IV KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2019/1597 af 3. maj 2019

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

minkfoder, men når det ikke kan anvendes som dyrefoder og i stedet bliver affaldsbehandlet,

hører det under EU´s definitionen for madaffald og skal derfor tælle med.

Første kortlægning for restaurationsbranchen- og tjenester blev foretaget i 2018, og udviklin-

gen i branchens omsætning blev anvendt som socioøkonomisk faktor til at estimere mængden

i 2020. Grundet Covid-19 og den tilhørende nedlukning, resulterer dette i et estimat i 2020,

som er lavere end den detaljerede måling i 2018. En ny kortlægning fra sektoren blev foreta-

get for 2022, og mængden af madaffald er kun steget en smule sammenlignet med 2018 og

mængden af madspild vurderes uændret.

Udviklingen i mængden af madaffald i detailhandlen og anden fødevaredistribution og hus-

holdninger kommenteres ikke her, eftersom det først er relevant, når der er lavet to detaljerede

kortlægninger for disse sektorer.

Da det for første gang i 2020 var obligatorisk at indrapportere madaffald til EU-Kommissionen

forventes det, at estimatberegningen af de danske madaffaldsmængder i de mellemliggende

år, vil forbedres i de følgende år.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

3. Affaldskilder i Danmark

Affaldskilder udgør i dette afsnit de primære affaldsproducenter i Danmark. Overordnet er

disse affaldsproducenter opdelt i to hovedkilder (hhv. Husholdninger og Erhverv, hvoraf Er-

hverv består af Servicebranchen, Industri, Bygge og anlæg samt Andet erhverv), hvilket præ-

senteres i Figur 3.1 og Tabel 3.2. Andet erhverv dækker affald fra: El-, gas- og fjernvarmefor-

syning, Landbrug, Jagt og skovbrug, Rensningsanlæg, Andre kilder samt Erhvervsaffald uden

branche. Bilag 2 uddyber hvordan kilderne er defineret ved at aggregere visse branchekoder.

I de efterfølgende afsnit gennemgås affaldsproduktionen for kilderne og, hvor muligt, under-

brancher af de enkelte kilder.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

FIGUR 3.1.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldskilde og behandlingsformer som affaldet er indsamlet til.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 3.1.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldskilde.

Total

Affaldskilder

2018

Husholdninger

Service

Industri

Bygge og anlæg

Andet erhverv

Total

3.312

1.676

977

4.800

1.683

12.448

2019

3.485

1.661

1.043

4.572

1.615

12.377

Ton (1.000)

2020

3.520

1.649

1.085

4.807

1.052

12.113

2021

3.384

1.659

1.144

5.052

1.181

12.420

2022

3.139

1.574

1.147

5.213

1.118

12.190

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 19.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldskilde og behandlingsformer affaldet er indsamlet til.

Genanvendelse

Kilder

2018

Husholdninger

Service

Industri

Bygge og anlæg

Andet erhverv

Total

48%

57%

69%

38%

56%

48%

Ton (1.000)

2019

51%

57%

73%

34%

61%

49%

2020

53%

60%

74%

32%

47%

2021

55%

59%

71%

36%

50%

49%

2022

55%

60%

74%

33%

60%

49%

Anden endelig materialenyttiggø-

relse

Ton (1.000)

2018

51%

34%

24%

2019

53%

27%

23%

2020

54%

35%

25%

2021

50%

33%

24%

2022

54%

18%

25%

2018

51%

40%

23%

24%

Forbrænding

Ton (1.000)

2019

48%

41%

20%

10%

25%

2020

46%

38%

20%

16%

25%

2021

43%

38%

18%

15%

23%

2022

43%

38%

20%

17%

22%

2018

Deponering

Ton (1.000)

2019

2020

2021

2022

Den samlede primært producerede affaldsmængde er faldet fra 2018 til 2022; den falder fra 2018 til 2020 for så at stige lidt i 2021 og igen falde i 2022. Dog er både

mængden fra

Bygge og anlæg

samt mængden fra

Industri

steget fra 2018 til 2022 (se

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.).

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

fremgår det, at kilden

Industri

indeholder den største procentvise andel af affald gående til genanvendelse i 2022 (74 %), men ser m

an på genanvendelse og anden endelig materialenyttiggørelse tilsammen, er det

Bygge og anlæg,

der har den største andel, nemlig 87 %. Det skyldes hovedsageligt

den store mængde byggeaffald og asfalt gående til anden endelig materialenyttiggørelse i bygge- og anlægsprojekter. For 2018 til 2022 fremgår det, at 51-54 % af

bygge- og anlægsaffaldet anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

Husholdninger

har den højeste andel af affald, der går til forbrænding, i forhold til de andre

kilder. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at siden 2018 er andelen af affald gående til genanvendelse fra

Husholdninger

steget, hvilket tilsvarende har betydet

en nedgang af andelen af affald til forbrænding på otte procentpoint i perioden 2018 til 2022.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

FIGUR 3.2.

Fordeling af primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på kilder.

Det bemærkes i

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.,

at kilden

Bygge og anlæg

genererer 43 %

af den samlede affaldsproduktion i 2022. Herefter kommer kilderne

Husholdninger, Service-

branchen, Andet Erhverv

Industri,

som udgør henholdsvis 26 %, 13 %, 9 % og 9 % af den

samlede primære affaldsproduktion i Danmark.

3.1

Affald fra husholdninger

Primært produceret affald fra

Husholdninger

er defineret som alt affald fra husholdninger, på

nær bygge- og anlægsaffald. Som beskrevet i forrige afsnit placeres alt bygge- og anlægsaf-

fald under kilden

Bygge og anlæg.

Husholdninger

defineres som helårs- og fritidsboliger samt beboelse i institutioner (dvs. villa,

rækkehuse, lejligheder, sommerhuse, kollegier, plejehjem og andre institutioner). Hushold-

ningsaffaldet udgøres af affald, der husstandsindsamles samt af den totale mængde affald,

eksklusiv bygge- og anlægsaffald, der afleveres til en genbrugsplads

. Ved en husholdning

forstås ikke boliger og beboelsesrum, der er beregnet til tidsbegrænset ophold som en del af

en erhvervsvirksomhed eller offentlig serviceydelse (f.eks. hoteller, skoler og kursusejen-

domme).

TABEL 20.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra husholdninger i Danmark opdelt på af-

faldsfraktioner

Husholdninger

2018

Dagrenovation og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald

Papir og emballage papir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

1.169

397

166

125

2019

1.123

416

151

155

116

Ton (1.000)

2020

1.054

458

182

144

134

2021

959

422

216

124

135

2022

875

393

230

111

134

En mindre andel af affaldet, der afleveres på en genbrugsstation, stammer fra erhvervsvirksomheder.

Andelen, som kan variere mellem genbrugsstationerne, vurderes til at være lav, hvorfor alt affald fra gen-

brugspladser anses for at være husholdningsaffald ekskl. bygge- og anlægsaffald.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Blandet emballage

Jern og metal

Tekstiler

Elektronik

Batterier

Haveaffald

Dæk

Imprægneret træ

PVC

Gips

Deponeringsegnet

Organisk - andet

Andet affald

Total

164

118

715

3.405

192

135

785

3.298

205

150

772

3.462

182

131

793

3.537

167

108

696

3.220

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

bemærkes et fald i fraktionerne dagrenovation og papir o

g en stigning i fraktionerne madaffald, emballage pap og andet pap samt plast og emballage

plast. Den primære årsag til faldet i affaldsfraktionen dagrenovation skal ses i sammenhæng

med et fokus på udsortering til genanvendelse. Det er også med til at forklare stigningen i den

separate indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner som f.eks. madaffald, plast, og pap.

Den udvikling forventes af fortsætte i de kommende år. Fraktionerne dagrenovation og for-

brændingsegnet er blandede fraktioner, der kan bestå af meget forskelligt affald, og som pri-

mært indsamles til forbrænding. Dagrenovation er restaffaldet fra husholdninger, altså det der

ikke udsorteres til særskilte fraktioner, men som indsamles blandet. En del af dagrenovation,

der er angivet i

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.,

stammer reelt fra servicebranchen, da n

oget affald fra mindre erhverv i nogle tilfælde ruteindsamles sammen med affald fra hushold-

ninger. Fraktionen forbrændingsegnet steg fra 2018 til 2020, men er igen faldet frem til 2022,

det antages bl.a. at skyldes den store masse-oprydning der skete i mange husstande mm.

samt et stort byggeboom, som følge af den første nedlukning under Covid-19.

Tabel 3.3 viser en forholdsvis stor stigning i blandet emballage fra 2018 til 2022. Årsagen kan

både findes i det faktum, at mere og mere emballage bliver indsamlet, men også, at flere kom-

muner er begyndt at indsamle forskellige emballagefraktioner i samme kammer. Nogle indbe-

rettere vælger at indberette som blandet emballage, hvor andre vælger at indberette, som den

fraktion, der er mest af.

Miljøstyrelsen har fået foretaget en ny national kortlægning af husstandsindsamlet affald for

dataåret 2021. En sådan kortlægning foretages bl.a. for at undersøge, hvor meget af de gen-

anvendelige fraktioner, som borgerne ikke udsorterer fra restaffaldet, samt at kortlægge

mængden af madaffald, der genereres fra husholdningerne. Kortlægningen

viser, at ca. 36

% af det husstandsindsamlede affald består af madaffald inkl. madspild, ca. 11 % er papir,

mens ca. 9 % består af hhv. plastik og glas. 62 % af affaldet udgøres af restaffald.

”Affaldskortlægning af husstandsindsamlet affald”, Miljøstyrelsen, nr. 2234, 2023

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

3.1.1

Behandling af affald fra husholdninger

TABEL 21.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra husholdninger fordelt på behandlingsfor-

mer, som affaldet er indsamlet til.

Husholdninger

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

Anden endelig

materialenyttig-

gørelse

Total

1.599

1.673

3.312

48%

51%

100%

1.782

1.667

3.485

51%

48%

100%

1.877

1.607

3.520

53%

46%

100%

1.865

1.462

3.384

55%

43%

99%

1.741

1.358

3.139

55%

43%

100%

Det ses i Tabel 3.4, at andelen af affald fra

Husholdninger,

der er indsamlet til genanvendelse i

2022, er steget med 8 procentpoint siden 2018. Den positive udvikling i genanvendelsen i peri-

oden 2018 til 2022 vedrører alt affald fra husholdninger. Andelen af primært produceret affald

fra

Husholdninger

til forbrænding er tilsvarende faldet 8 procent point.

3.2

Affald fra servicebranchen

Affaldsmængden fra servicebranchen var på ca. 1,6 mio. ton i 2022. Servicebranchen består

af både offentlige og private serviceerhverv, som igen består af forskellige ”grupperinger”. Ind-

beretningerne til ADS gør det muligt at opdele servicebranchen på et meget detaljeret niveau.

For ikke at miste overblikket er grupperingerne angivet i Tabel 3.5.

TABEL 22.

Primært produceret affald (ekskl. jord) gruppereret inden for servicebranchen

Ton (1.000)

2018

347

110

103

205

216

313

168

117

1.676

2019

356

109

200

210

106

337

167

1.661

2020

332

120

118

199

219

364

149

1.649

2021

351

116

216

226

370

155

1.659

2022

341

124

212

217

104

318

158

1.574

Servicebranchen – grupperinger

Detailhandel

Salg og reparation af køretøjer

Jernhandel

Engroshandel

Transport og godshåndtering

Hotel og restauranter

Kommunikation, kultur, finans og private tjenesteydel-

ser

Offentlig forvaltning, undervisning, sundheds- og so-

cial væsen

Uspecificeret serviceerhvervsaffald

Total

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Det fremgår af tabellen, at

Detailhandel,

samt

Kommunikation, kultur, finans og private tjene-

steydelser

udgør de største grupperinger inden for servicebranchen. De to grupperinger pro-

ducerede hver mellem 318.000 - 341.000 ton affald i 2022. De fleste af grupperingerne har en

nogenlunde stabil affaldsmængde i årene 2018 til 2022. Dog kan man se, at

jernhandel

svin-

ger lidt, men det er forventeligt. Jern er et tungt materiale og der skal derfor ikke mange vogn-

læs til, før end der er udsving i data. Ligeledes ses et forholdsvis stort fald i Hotel

og restau-

ranter

i 2020 og 201, hvilket må formodes at være en direkte årsag af Covid-19.

Det skal bemærkes, at en stor del af mængden i

Transport og godshåndtering

egentlig hører

til andre kilder, men da en del af indberetterne fejlagtigt angiver affaldstransportøren frem for

affaldsproducenten, vil det se ud som om, at affaldsmængderne hører til

Transport og gods-

håndtering.

Der arbejdes løbende i Affaldsdatasystemet på at kvalitetssikre data, så denne

type fejl elimineres. Det samme gælder til dels også for

Jernhandel,

hvor en del jernhandlere

ikke indberetter til ADS. Det betyder, at jernhandlerne fremstår som affaldsproducenter og der-

for registreres der en større mængde jern og metal i servicebranchen end der reelt genereres i

branchen.

TABEL 23.

Primært produceret affald (ekskl. jord) inden for servicebranchen fordelt på affalds-

fraktioner

Ton (1.000)

2018

546

125

238

211

118

130

1.659

2019

547

118

244

201

109

138

1.646

2020

491

100

243

247

118

143

1.638

2021

523

106

250

179

128

172

1.659

2022

504

131

266

150

107

110

1.573

Servicebranchen

Dagrenovation og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald*

Papir inkl. aviser og emballage papir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Blandet emballage

Jern og metal

Tekstiler

Elektronik

Batterier

Haveaffald

Slam - Rensningsanlæg

Slam - Andet

Dæk

Blandet bygge- og anlægsaffald

Imprægneret træ

PVC

Gips

Deponeringsegnet

Restprodukter fra forbrænding

Organisk - andet

Andet affald

Totalt

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Mængden af indsamlet affald fra servicebranchen kan med ADS også opdeles i forhold til ty-

pen af affald. Tabel 3.6 viser nogle af de væsentligste fraktioner af affald fra servicebranchen.

Forbrændingsegnet affald udgør 504.000 ton i 2022, hvilket er knap en 1/3 af den totale

mængde affald fra servicebranchen. Den indberettede mængde af dagrenovation og lignende

affald var i 2022 på ca. 47.000 ton og vurderes, som for de tidligere år, at være for lav. Det

skyldes, at en del dagrenovation og lignende affald fejlindberettes som forbrændingsegnet af-

fald, men det kan også skyldes, at en del af det dagrenovationslignende affald fra servicebran-

chen ruteindsamles sammen med dagrenovation fra husholdninger, og derfor registreres som

husholdningsaffald.

Tabel 3.6 viser, at der i 2020 og 2021 blev udsorteret en mindre mængde af madaffald sam-

menlignet med de forrige år. Det formodes at hænge sammen med generel nedgang i produk-

tionen på restauranter, caféer, kantiner mv. i 2020 og 2021 på grund af nedlukning som følge

af corona-krisen. Mængden for madaffald steg forventeligt igen i 2022, da der her ingen Covid-

19 restriktioner var. Generelt forventes den reelle mængde af madaffald fra servicebranchen

at være større end den registrerede, idet ikke alt madaffald udsorteres. En anseelig mængde

forventes derfor at havne i dagrenovation/restaffald. Det kan også tænkes, at en del madaffald

fejlregistreres under

Organisk – andet,

da der i denne fraktion ses en stigning fra 2018 til

2022.

3.2.1

Behandling af affald fra servicebranchen

TABEL 24.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra servicebranchen fordelt på behandlings-

form.

Service

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Genanven-

delse

Anden endelig

materialenyt-

tiggørelse

Forbrænding

958

57%

950

57%

988

60%

979

59%

951

60%

678

40%

677

41%

620

38%

637

38%

596

38%

Deponering

Total

1.676

100%

1.661

100%

1.649

100%

1.659

100%

1.574

100%

Affald indsamlet til genanvendelse fra servicebranchen har en stigende tendens fra 57 % i

2018 til 60 % i 2022, jf. Tabel 3.7. Stigningen i genanvendelsen skyldes især en bedre udsor-

tering af pap, madaffald samt jern og metal fra servicebranchen. Dette påvirker andelen til for-

brænding, der tilsvarende er faldet. Deponering er i perioden 2018 til 2022 faldet fra 2 % til 1

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

FIGUR 3.3.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fordelt på grupperinger inden for servicebranchen og til hvilken behandlingsform affaldet er indsamlet.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

I Figur 3.3 ses affald fra servicebranchen opdelt i grupperinger og overordnede behandlings-

former. I grupperingerne inden for servicebranchen ses forholdsvis store variationer i behand-

lingsform. Jernhandel har den højeste genanvendelsesprocent, med 93 % i 2022. Salg og re-

paration af køretøjer (der også omfatter autoværksteder og dækservice) har også en høj gen-

anvendelsesprocent på 82 % af det genererede affald. De høje procenter hænger sammen

med, at disse underbrancher primært indsamler jern og metal, egnet til genanvendelse.

Genanvendelsesprocenten for

uspecificeret serviceerhvervsaffald

er faldet fra 57 % i 2021 til

41 % i 2022. Genanvendelsesprocenten for

offentlig forvaltning, undervisning, sundheds- og

socialvæsen samt hotel og restauranter

ligger i 2022 på hhv. 45 % og 37%. For disse gruppe-

ringer er det kendetegnende, at meget af affaldet går til forbrænding (53 % til 63 %), og der er

derfor sandsynligvis et forbedringspotentiale for øget genanvendelse i disse brancher.

3.3

Affald fra industrien

Via ADS er det muligt at angive præcist, hvorfra industriens affald stammer.

TABEL 25.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i industrien fordelt på underbrancher

Industri

2018

I-1

I-2

I-3

I-4

I-5

I-6

I-7

I-8

I-9

I-10

I-11

I-12

I-13

I-14

I-15

I-16

I-17

I-18

I-19

I-20

Råstofindvinding

Fremstilling af fødevarer

Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter

Fremstilling af tekstil, beklædning og læder

Fremstilling af varer af træ, kork og strå undtagen

møbler

Fremstilling af papir og papirvarer

Trykning og reproduktion af indspillede medier

Fremstilling af koks og raffinerede mineraloliepro-

dukter

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præpara-

ter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineral-

ske produkter

Fremstilling af metal

Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og

udstyr

Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.

Fremstilling af transportmidler

Fremstilling af møbler

Anden fremstillingsvirksomhed

Reparation og installation af maskiner og udstyr

Total

NB. Afgrænsning af underbrancher findes i Bilag 2.

240

127

119

977

Ton (1.000)

2019

2020

2021

276

136

122

126

1.043

317

120

123

119

1.085

406

134

104

1.144

2022

411

127

109

1.147

Det fremgår af Tabel 3.8, at

fremstilling af fødevarer

er den mest affaldstunge industriproduk-

tion, og så alligevel formodes mængden at være underestimeret. Som det fremgår af afsnit

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

2.20 genererede ”forarbejdnings- og fremstillingssektoren” 695.475 ton madaffald inkl.

madspild alene i 2022, mens den samlede affaldsmængde fra fødevareindustrien ifølge tabel

3.8 blot er 411.000 ton i 2022. Fremadrettet vil Miljøstyrelsen arbejde på, at data fra forarbejd-

nings- og fremstillingssektoren indarbejdes i ADS. Andre store affaldsproducerende under-

brancher er jern- og metalvareindustrien, samt fremstilling af maskiner og udstyr. Affald fra re-

paration og installation af maskiner og udstyr er faldet fra 30.000 ton i 2018 til 16.000 ton i

2022.

TABEL 26.

Primært produceret affald (ekskl. jord) i industrien fordelt på affaldsfraktioner

Industri

Dagrenovation og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald

Papir inkl. aviser og emballage papir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Blandet emballage

Jern og metal

Elektronik

Køleskabe med freon

Batterier

Haveaffald

Slam - Rensningsanlæg

Slam - Andet

Dæk

Blandet bygge- og anlægsaffald

Imprægneret træ

PVC

Gips

Deponeringsegnet

Restprodukter fra forbrænding

Organisk - andet

Andet affald

Total

Ton (1.000)

2018

168

259

130

960

2019

158

250

151

125

1.025

2020

156

264

180

125

1.069

2021

144

247

311

135

1.144

2022

153

231

304

143

1.147

Tabel 3.9 viser, hvilke affaldsfraktioner industrien genererer. En endnu mere detaljeret opgø-

relse af industriens affaldsproduktion kan findes ved hjælp af det europæiske affaldskatalog

(EAK-koder). Opgørelser på EAK-niveau kan findes i rådata til denne statistik

De største enkeltfraktioner er

jern og metal, forbrændingsegnet affald

samt

Organisk – andet,

MST.dk - Rådata til affaldsstatistikker

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

som udgør hhv. 231.000 ton, 153.000 ton og 304.000 ton i 2022. Som det fremgår af afsnit 2.5

forventes mængden af madaffald ligeledes at være underestimeret for den totale industri, som

følge af at meget madaffald ikke udsorteres, men ender i restaffaldet. Desuden vil en betydelig

andel af mængden blive behandlet af biogasanlæg, som Miljøstyrelsen på nuværende tids-

punkt mangler visse indberetninger fra (som nævnt tidligere dæmmes der op for det fra indbe-

retning af 2024-data og frem). Derudover er definitionen på madaffald uklar og grænser til defi-

nitionen på biprodukter afhængig af endelig behandlingsform (eks. er en fødevare ikke madaf-

fald, hvis den anvendes til dyrefoder, men er madaffald hvis den bioforgasses).

Andre store affaldsfraktioner er

papir inkl. aviser og emballage papir, emballagepap og andet

pap

samt

andet affald. Papir inkl. aviser og emballagepapir

er faldet stødt siden 2018, hvilket

skyldes den stadigt stigende digitalisering i verden.

Emballage pap og andet pap

stiger en

anelse fra 2018 til 2022.

3.3.1

Behandling af affald fra industrien

Industrien har traditionelt haft en høj genanvendelsesprocent af sit producerede affald. I

1990’erne var genanvendelsesprocenten mellem 50 % og 60 %. I 00’erne var tallet mellem 60

% og 65 %.

TABEL 27.

Industriens primært producerede affald (ekskl. jord) fordelt på behandlingsform,

som affaldet er indsamlet til.

Industri

2018

2019

2020

2021

2022

Ton

Procent

(1.000)

Genanvendelse

Anden endelig

materialenyttiggø-

relse

Forbrænding

Deponering

Total

672

225

977

69%

23%

100%

759

211

1.043

73%

20%

100%

800

213

1.085

74%

20%

100%

815

210

1.144

71%

18%

100%

852

225

1.147

74%

20%

100%

Tabel 3.10 viser, hvorledes behandlingen af industriens affald har været i perioden 2018-2022.

Behandlingstyperne i industrien er på tværs af årene relativt stabile.

Andelen af affaldsmængder til

genanvendelse

anden endelig materialenyttiggørelse

fra in-

dustrien er kun præget af mindre variationer gennem perioden fra 2018 til 2022, hvor niveauet

i 2022 ligger på 75 %. I årene før 2018 var

anden endelig materialenyttiggørelse

en del af gen-

anvendelsesmængden, og de meget lave procenter i denne behandlingskategori tyder på, at

kategoriseringen af denne behandlingsform fortsat ikke er slået igennem her. Affald til anden

endelig materialenyttiggørelse

fra industrien er restprodukter fra forbrænding, der nyttiggøres

til opfyldning og lign. Hvis man ser på hvordan behandlingsformerne generelt fordeler sig in-

den for industriens underbrancher i 2022, kan det opsummeres således:

Underbrancher hvor over 70 % af affaldet er indsamlet til genanvendelse:



Fremstilling af fødevarer

Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter

Trykning og reproduktion af indspillede medier

Fremstilling af metal

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark



Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr

Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.

Fremstilling af transportmidler

Underbrancher hvor over 30 % af affaldet er indsamlet til forbrænding:



Fremstilling af tekstil, beklædning og læder

Fremstilling af varer af træ, kork og strå undtagen møbler

Fremstilling af papir og papirvarer

Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af møbler

Anden fremstillingsvirksomhed

Underbrancher hvor over 25 % af affaldet er indsamlet til deponering:



Nogle underbrancher er relativt små, og variationer vil derfor fremstå procentvis store. I listen

ses det, at

Trykning og reproduktion af indspillede medier

er en af de underbranche i indu-

strien, som har den højeste genanvendelsesprocent, mens

Fremstilling af koks og raffinerede

mineralolieprodukter

er en af de underbrancher, der forbrænder den største andel af deres af-

fald og

Reparation og installation af maskiner og udstyr

er en af de underbrancher, som sen-

der mest affald til deponering.

3.4

Affald fra bygge- og anlægsbranchen

Bygge- og anlægsbranchen står for ca. 43 % af det indsamlede affald i Danmark med en af-

faldsgenerering i 2022 på ca. 5,2 millioner ton. Hvis man medtager jord (beskrevet særskilt i

afsnit 2.4), er mængden på lidt over 14 millioner ton i 2022.

FIGUR 3.4.

Generering af affald indenfor bygge- og anlægsvirksomhed (ekskl. jord) og den

økonomiske brutto tilvækst (BVT) for bygge- og anlægssektoren i perioden 2007-2022. Angi-

vet som indeks med 2007=100.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Mængden af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter følger typisk byggeaktiviteten, som igen af-

hænger af de økonomiske konjunkturer. Dette ses af Figur 3.4, hvor udviklingen i bygge- og

anlægsaffald er angivet som indeks i forhold til den økonomiske udvikling for bygge- og an-

lægsbranchen.

Affald fra bygge- og anlægsbranchen opdeles i Tabel 3.11 grupperet efter EAK-koder (se Bilag

5), der er mere specifikke end affaldsfraktionerne. Dette gøres, da størstedelen af affaldet fra

bygge- og anlægssektoren indberettes med fraktionskoden

blandet bygge- og anlægsaffald,

der er meget overordnet. Derudover genererer bygge- og anlægssektoren også andre typer

affald end bygge- og anlægsaffald, bl.a. husholdningslignende affald såsom dagrenova-

tion/restaffald.

TABEL 28.

Primært produceret bygge- og anlægsaffald (ekskl. jord) fordelt på EAK-grupperin-

ger

Bygge og anlæg

2018

Beton

Mursten

Tegl og keramik

Blandinger eller separerede fraktioner af beton,

mursten, tegl og keramik

Træ

Glas

Plast

Asfalt og kultjæreholdigt affald

Aluminium, kobber, bronze og messing

Jern og stål

Bly, zink, tin, blandet metal og andet metal

Kabler

Ballast fra banespor

Isolationsmaterialer

Asbestholdige byggematerialer

Gipsbaserede byggematerialer forurenet med

farlige stoffer

Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende

PCB

Blandet bygnings- og nedrivningsaffald

Dagrenovation og dagrenovationslignende affald

Klapmateriale

Imprægneret træ

Andet affald fra byggeri- og anlægsaktiviteter

Total

1.093

212

106

519

155

1.214

313

183

384

215

4.800

2019

1.240

198

517

150

952

326

442

238

4.572

Ton (1.000)

2020

1.175

217

123

628

172

903

371

110

444

319

4.807

2021

1.232

258

624

205

982

519

103

442

231

5.052

2022

1.107

176

686

180

1.112

362

427

102

427

194

5.213

*Andet affald fra bygge og anlægsaktiviteter udgøres af det affald fra Bygge- og anlægsbranchen, som

ikke er registreret under de øvrige EAK-grupperinger.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Det fremgår af Tabel 3.11, at

Beton

samt

Asfalt og kultjæreholdigt affald

udgør langt de største

affaldsmængder. Tilsammen udgør de ca. 43 % af den samlede mængde, mens

Blandet byg-

nings- og nedrivningsaffald,

Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl

og keramik

står for ca. 21 % i 2022. Visse grupperinger samler flere EAK-koder, hvor nogle

angiver farligt affald, f.eks. i grupperingen

Asfalt og kultjæreholdigt affald

Gipsbaserede

byggematerialer.

Her kan specifikke mængder for enkelte EAK-koder trækkes fra affaldsstati-

stikkens rådata.

Visse typer bygge- og anlægsaffald varierer fra år til år på grund af store anlægsprojekter.

Dette ses f.eks. ved en stor mængde affald indrapporteret som

Ballast fra banespor

i 2018 og

igen i 2022, der primært skyldes anlæggelse af jernbaner og andet sporarbejde.

3.4.1

Behandling af affald fra bygge- og anlægsbranchen

Bygge- og anlægsaffald har historisk været angivet med en høj genanvendelsesprocent, hvil-

ket i vidt omfang skyldes, at

anden endelig materialenyttiggørelse

er blevet opgjort som en del

af genanvendelsesmængderne. Med

anden endelig materialenyttiggørelse

menes der, at af-

faldsmaterialer anvendes f.eks. i nedknust form under veje og under ad interim veje på bygge-

pladser. Fra og med 2018 opgøres

anden endelig materialenyttiggørelse

for sig selv, hvorved

genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffaldet bliver mindre og dermed ikke er sam-

menlignelig med de foregående år. Da denne opdeling endnu ikke benyttes konsekvent af ind-

beretterne

, har Miljøstyrelsen siden 2018 vurderet, at bygge- og anlægsaffald af eksempelvis

typerne sten, keramik og klapmateriale, der er indberettet til genanvendelse, burde være ind-

berettet som

anden endelig materiale nyttiggørelse.

Miljøstyrelsen har derfor ændret behand-

lingsformen hertil. Mængderne i

anden endelig materialenyttiggørelse

omfatter genbrugsbal-

last, genbrugsstabil, knust asfalt og knust beton, der anvendes til bærelag ved vejanlæg, plad-

ser og lignende, hvor man ellers ville have anvendt jomfruelige materialer.

TABEL 29.

Primært produceret bygge- og anlægsaffald (ekskl. jord) fordelt på behandlings-

form, som affaldet er indsamlet til.

Bygge og anlæg

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Genanvendelse

Anden endelig ma-

terialenyttiggørelse

Forbrænding

Deponering

Total

1.806

2.447

285

262

4.800

38%

51%

100%

1.533

2.443

337

260

4.572

34%

53%

100%

1.552

2.605

381

269

4.807

32%

54%

100%

1.817

2.547

423

265

5.052

36%

50%

100%

1.739

2.839

377

258

5.213

33%

54%

100%

Tabel 3.12 viser, at 54 % af bygge- og anlægsaffaldet blev behandlet med

anden endelig ma-

terialenyttiggørelse

i 2022. Mængden til

genanvendelse

inkl.

anden endelig materialenyttiggø-

relse

for bygge- og anlægsaffald har holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau i perioden 2018-

2022. Andelen til

forbrænding

deponering

har ligeledes været forholdsvis stabil i perioden.

3.5

Affald fra andet erhverv

Affaldskilden

Andet erhverv

er en gruppering af affaldskilderne

El-, gas- og fjernvarmeforsy-

ning, Landbrug, jagt og skovbrug, Rensningsanlæg, Affald fra andre kilder

Erhvervsaffald

I forbindelse med udvikling af et nyt Affaldsdatasystem, som træder i kraft i januar 2025, sættes der

særligt fokus på at optimere anvendelsen af b.la. behandlingskoden

anden endelig materialenyttiggørelse.

Dermed forventes fejl i anvendelsen af koden i indberetning af 2024-data og frem at falde, og statistik-

kerne for affaldsbehandling forventes fremadrettet i højre grad at afspejle virkeligheden.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

uden branche.

Fra 2018 og frem er

Erhvervsaffald uden branche

blevet knyttet til en branche-

kode med udgangspunkt i CVR-nr., hvis der ikke er et p-nummer. Det betyder, at der fra 2018

og frem ikke er noget affald fra denne kilde, hvorfor der i modsætning til før 2018 ikke er noget

særskilt afsnit herfor.

TABEL 30.

Primært produceret affald fra affaldskilden Andet erhverv.

Affaldskilder – andet erhverv

El-, gas- og fjernvarmeforsyning

Landbrug, jagt og skovbrug

Rensningsanlæg

Andre kilder

Total

Ton (1.000)

2018

639

818

123

103

1.683

2019

519

841

139

117

1.615

2020

430

370

142

109

1.052

2021

506

403

129

142

1.181

2022

370

418

130

199

1.118

Af Tabel 3.13 fremgår det, at affaldsmængden fra

El-, gas- og fjernvarmeforsyning

falder over

årene 2018 til 2022, kun med en lille stigning i 2021, det samme gør sig gældende for

Land-

brug, jagt og skovbrug,

der i perioden 2018 til 2020 falder drastisk, for så igen at stige lidt frem

til 2022. Affaldsmængden fra

Rensningsanlæg

er svagt stigende i perioden og

Affald fra andre

kilder

stiger til næsten det dobbelte. I de følgende afsnit uddybes affald fra de nævnte affalds-

kilder. Samlet set falder affaldsmængden for

Andet erhverv

i perioden 2018-2022.

3.5.1

El-, gas- og gjernvarmeforsyning

Energianlæg genererer affald i forbindelse med produktion af varme og elektricitet. Det drejer

sig om slagge og flyveaske, men også om affald, især gipsaffald, fra rensningen af den røg-

gas, der bliver udledt fra energianlæggene. Dertil kommer, at energianlæggene også produce-

rer andre typer produktionsaffald, såsom olieaffald, transformatorer og metalaffald. Desuden

genererer administrationen på anlæggene almindeligt husholdningslignende affald.

Energiproduktion baseret på kul genererer forholdsvis store affaldsmængder; ca. 1/6 af

brændselsforbruget ender som affald; mindre forbrug af kul, som brændsel, mindsker affalds-

produktion. Anvendelsen af naturgas som brændsel resulterer i en lavere affaldsproduktion, og

selv om biomassebaserede brændsler også skaber affald, så er denne brændselstype mindre

affaldstung end kul. Ændringen i brændselssammensætningen de sidste 25 år har betydet, at

affaldsmængden fra Danmarks energianlæg er faldet til under det halve. Den samlede

mængde primær affald fra kilden

El, gas og fjernvarmeforsyning

var i 2022 på i alt 370.000

ton.

TABEL 314.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra el-, gas- og fjernvarmeforsyning.

El-, gas- og fjernvarmeforsyning

Bundaske, slagge og kedelstøv

Flyveaske stammende fra kul

Flyveaske fra kombineret forbrænding

Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ

Flyveaske fra forbrænding eller pyrolyse af affald

Calciumbaseret affald fra røggasafsvovling

Andet affald fra røggasrensning

Sand fra fluid bed-forbrænding

Ton (1.000)

2018

189

328

2019

188

222

2020

175

144

2021

183

2022

175

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Affald fra brændselsoplagring og -behandling til kulkraftværker

Andet affald*

Total

øvrige EAK-grupperinger

639

519

430

506

370

Andet affald fra El-, gas- og fjernvarmeforsyning udgøres af det affald, som ikke er registreret under de

Tabel 3.14 viser, at hovedparten af primæraffaldet fra energianlæggene er bundaske, slagge

og kedelstøv

samt flyveaske stammende fra kul

. Især affaldsmængderne fra flyveaske

stammende fra kul er faldet som følge af udfasning af energiproduktion med kul som brænd-

sel. Siden 2018 har mængden af

andet affald fra røggasrensning

været lav. Dette skyldes, at

mængderne indrapporteres som

calciumbaseret affald fra røggasafsvovling

i stedet. Den pri-

mære mængde indeholder som udgangspunkt ikke affald fra affaldsforbrændingsanlæg, da

deres affald stammer fra allerede produceret affald, og dermed vil fremgå som sekundært.

Derudover har tidligere udgivelser angivet affald fra affaldsforbrændingsanlæggene under kil-

den

affald fra andre kilder.

Fra og med 2020 statistikken er affald fra affaldsforbrændingsan-

læggene (affaldsproducenter med branchekoden 38 21 20) tilføjet til kilden El, gas og fjernvar-

meforsyning, da affaldsforbrændingsanlæg i Danmark producerer el og varme. Affald fra an-

læg, der modtager affald som en del af deres brændselssammensætning, vil I ADS blive note-

ret som sekundært, på trods af at en del af brændslet består af kul og biomasse. Fra og med

2020 statistikken er det fremvist sekundært affald. For at minimere risikoen for dobbeltmæng-

der i sekundært affald er der frasorteret affaldsmængder, som er flyttet internt mellem samme

type affaldsbehandlere. På trods af dette, anses sekundære affaldsmængder stadig som rela-

tivt usikre. Med det in mente indgår de sekundære mængder altså ikke i totalmængden på

370.000 ton. Udvalgte EAK-grupperinger af sekundært affald

fra El, gas og fjernvarmeforsy-

ningen

ses af Tabel 3.15.

TABEL 32.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra el, gas og fjernvarmeforsyning.

Udvalgt sekundært affald fra el-, gas- og fjern-

varme-

forsyning

Bundaske, slagge og kedelstøv

Flyveaske fra forbrænding eller pyrolyse af affald

Andet affald fra røggasrensning

Total

Ton (1.000)

2018

501

525

2019

532

506

2020

573

544

2021

435

548

2022

647

417

TABEL 33.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra kilden el, gas og fjernvarmeforsyning for-

delt på år og behandlingsformer.

El-, gas- og

fjernvarme-

forsyning

Genanven-

delse

Anden ende-

lig materiale-

nyttiggørelse

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

568

89%

443

12%

85%

365

13%

85%

103

392

20%

77%

155

204

42%

55%

Europæisk affaldskatalog-kode (EAK) 10 01 01, 10 01 15, 19 01 22 og 19 01 12, se Bilag 6.

Europæisk affaldskatalog-kode (EAK) 10 01 02, se Bilag 6

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Forbrænding

Deponering

Total

639

100%

519

100%

430

100%

506

100%

370

100%

Tabel 3.16 viser, hvordan det primære affald fra

El-, gas- og fjernvarmeforsyningen

behandles.

Slagge og flyveaske fra denne branche anvendes bl.a. til nyttiggørende opfyldning og til vejun-

derlag. Behandlinger som dette betragtes som

anden endelig materialenyttiggørelse.

3.5.2

Landbrug, jagt og skovbrug

Affald fra landbrugs-, jagt- og skovbrugsaktiviteter udgør i alt ca. 418.000 ton i 2022.

TABEL 34.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra landbrug, jagt og skovbrug fordelt på af-

faldsfraktioner

Landbrug, jagt og skovbrug

2018

Dagrenovation og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald

Papir inkl. aviser og emballage papir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Blandet emballage

Jern og metal

Elektronik

Batterier

Haveaffald

Slam - Rensningsanlæg

Slam - Andet

Dæk

Blandet bygge- og anlægsaffald

Imprægneret træ

PVC

Gips

Deponeringsegnet

Restprodukter fra forbrænding

Organisk – andet

Andet affald

Total

719

817

2019

738

840

Ton (1.000)

2020

261

364

2021

304

403

2022

321

418

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

I 2022 var hovedparten af det genererede affald (Tabel 3.17):

Organisk - andet

med 321.000

ton,

forbrændingsegnet med

51.000 ton,

haveaffald

med 21.000 ton

. Faldet i

organisk - andet

2020 skyldes færre indberettede mængder fra biogasanlæggene.

Eftersom

organisk –andet

er en for-

holdsvis ny fraktion, kan man ligeledes forvente udsving i mængderne i forbindelse med oplæ-

ring i brug af koden. Mængden af

madaffald

er sandsynlig underestimeret, idet mængden af

madaffald fra primærproduktionen blev kortlagt til 116.629

i 2022 hvilket peger på mang-

lende indberetninger til ADS eller at mængden blandes med andre fraktioner. Eksempelvis kan

rester af mælk blive bortskaffet med gylle.

TABEL 35.

Primært produceret affald (ekskl. jord) inden for landbrug, jagt og skovbrug fordelt

på behandlingsformer.

Landbrug, jagt og

skovbrug

Anden endelig ma-

terialenyttiggørelse

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

Total

2018

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

735

818

90%

10%

100%

746

841

89%

11%

100%

271

370

73%

25%

100%

310

403

77%

23%

100%

327

418

78%

21%

100%

Tabel 3.18 viser, at mellem 73 % og 90 % af affaldet fra landbrugs-, jagt- og skovbrugsaktivite-

ter blev genanvendt i perioden 2018 til 2022. En stor del af organisk affald fra landbrug bliver

dog genanvendt hos landmanden selv og ikke indberettet til ADS. Der stor usikkerhed tilknyttet

genanvendelsesprocenten og mængderne i Tabel 3.18, som formentligt er højere.

3.5.3

Rensningsanlæg

Spildevandsselskabernes rensningsanlæg genererer primært slam som affald jf. Tabel 3.19 i

forbindelse med rensningen. Derudover produceres der sand og ristestof (affald, der frasies

spildevandet før rensning, f.eks. toiletpapir og vatpinde), og rensningsanlæggene producerer

også andre typer af produktionsaffald f.eks. almindeligt husholdningslignende affald. Mæng-

den af slam fra rensningsanlæg var i 2022 på 87.000 ton. Før slammet kan nyttiggøres eller

bortskaffes, skal det normalt forbehandles, hvilket sker ved afvanding, bioforgasning eller

slammineralisering. Afhængig af koncentrationen af tungmetaller og organiske miljøfremmede

stoffer i slammet kan slammet herefter blive endeligt håndteret. Det sker enten ved, at slam-

met bringes ud på landbrugsjord og anvendes som gødning, komposteres, forbrændes med

energiudnyttelse eller, mere sjældent, køres til et deponeringsanlæg. Slammets tørstofprocent

afhænger af, hvilken forbehandling, det modtager inden slutdisponeringen. For at gøre slam-

tallene sammenlignelige opgøres alle mængder i tørstof.

TABEL 36.

Affald fra rensningsanlæg fordelt på år og affaldstype

Rensningsanlæg

2018

Slam - Rensningsanlæg

Slam - Andet

2019

111

Ton (1.000)

2020

110

2021

2022

Madaffald fra primærproduktion samt forarbejdnings- og fremstillingssektoren, Miljøstyrelsen 2024

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Andet affald

Total

117

136

140

129

130

OBS. Slammængderne er angivet i tørstof og summeret med ”andet affald”, som ikke er angivet i tørstof.

NB. Slam, der genanvendes på landbrugsjorde, er data fra Landbrugsstyrelsens Leverandørregister fra

rensningsanlæg med 25 % som tørstofprocent i 2020-2022 og med 33% tørstofprocent 2018-2019.

TABEL 37.

Affald fra rensningsanlæg fordelt på år og behandlingsform

Slam - Rens-

ningsanlæg

Genanvendelse på

landbrugsjord

Kompostering og

anden genanven-

delse

Forbrænding

Deponering

Total

2018

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

93%

100%

100

106

94%

100%

105

94%

100%

95%

100%

93%

100%

Tabel 3.20 viser, at størstedelen af spildevandsslammet fra rensningsanlæg genanvendes på

landsbrugsjord, hvor det anvendes som gødning. Forbrænding med energiudnyttelse af affald

fra rensningsanlæg ligger i perioden 2018 til 2022 rimelig stabilt på 2 % til 3 %. Den samlede

andel spildevandsslam, der genanvendes er på 93 % i 2018 og stiger med 2 procentpoint frem

til 2021 og falder så igen med 2 procentpoint til 2022, så den igen ender på 93 %.

Til sammenligning med ovenstående tal har Konkurrence- og forbrugerstyrelsen ved den se-

neste benchmarking af spildevandsanlæg

opgjort følgende mængder for 2020: Genanven-

delse på landbrugsjord 75.691 ton, kompostering 12.678 ton, og samlet forbrænding og depo-

nering 34.755 ton. Konkurrence- og forbrugerstyrelsens tal til genanvendelse på landbrugsjord

er lavere end Tabel 3.20, og Konkurrence- og forbrugerstyrelsens summængde til forbrænding

og deponering er højere end i Tabel 3.20. Dette kan skyldes måden, data indberettes og be-

regnes i ADS. Miljøstyrelsen vil undersøge forskellene i opgørelsesmetoder med henblik på at

øge kvalitetssikringen af data.

3.5.4

Andre kilder

Kilden

andre kilder

består af to underbrancher, dels

vandforsyning

og dels

indsamling, be-

handling og bortskaffelse af affald.

Tidligere har affald fra producenter med branchekoden 38

21 20 hørt under statistikkens underbranche

indsamling, behandling og bortskaffelse af affald,

men indgår nu under kilden

El, gas, og fjernvarme,

da den dækker bortskaffelse af affald med

energiproduktion. Primære mængder og behandling af affaldet fra disse to underbrancher ses

i Tabel 3.21

TABEL 38.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra ”Andre kilder” – behandlingsform.

Indsamling og behandling af og bortskaffelse af affald

Andre kilder

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

39%

58%

45%

49%

40%

55%

48%

50%

45%

41%

14%

Benchmarking af spildevandsanlæg 2022, bilag 1: Data til brug for fastsættelse af individuelle effektivi-

seringskrav

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Total

100

100%

113

100%

104

100%

136

100%

195

100%

Vandforsyning

Andre kilder

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

Total

66%

20%

14%

100%

61%

26%

13%

100%

58%

21%

100%

78%

12%

10%

100%

57%

18%

25%

100%

Ud over affald fra skibsophuggere og produkthandlere omfatter underbranchen

indsamling,

behandling og bortskaffelse af affald

også affaldsmængder, som oprindeligt stammer fra pri-

mære affaldskilder, såsom

servicebranchen, husholdninger

eller

industri.

Årsagen til, at der

genereres primært affald fra underbranchen

indsamling, behandling og bortskaffelse af affald,

skyldes til dels manglende indberetning fra disse affaldsbehandlere vedrørende mængder, de

har indsamlet eller modtaget fra de oprindelige affaldsproducenter. Den manglende indberet-

ning for affaldsbehandlere gør, at mængderne fremgår som primære frem for sekundære for

denne underbranche. Miljøstyrelsen har særligt fra 2023 haft fokus på korrekt indberetning og

kvalitetssikring af data. F.eks. foretages der nu i stigende grad håndhævelse af rettidig og kor-

rekt indberetning, samtidig med at der optimeres på fejlsøgninger i datasæt. I forbindelse med

udvikling af et nyt Affaldsdatasystem, som træder i kraft i januar 2025, sættes der yderligere

særligt fokus på at optimere indberetningerne, bl.a. ved at gøre indberetningsmulighederne

mere intuitive og generelt forbedre formidlingen af kodeanvendelser o.l.

Det forventes dermed, at en større del af de primære affaldsmængder på længere sigt vil blive

registreret under de retmæssige kilder, hvormed de bliver sekundære mængder

TABEL 39.

Primært produceret affald (ekskl. jord) fra ”Andre kilder” – affaldsfraktioner.

Andre kilder

2018

Dagrenovation og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald

Papir inkl. aviser og emballage papir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Jern og metal

Blandet emballage

Elektronik

Køleskabe med freon

Batterier

Haveaffald

Slam - Rensningsanlæg

2019

Ton (1.000)

2020

2021

2022

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Slam - Andet

PVC

Gips

Deponeringsegnet

Restprodukter fra forbrænding

Andet affald

Total

103

117

109

142

199

Som det er præsenteret i Tabel 3.22 udgør

forbrændingsegnet affald

samt

Jern og metal

mængdemæssigt de største affaldsfraktioner under kilden

andre kilder.

Variationerne i mæng-

den af jern og metal antages at skyldes svingninger i stålpriserne. En væsentlig andel af

mængden placeret under

jern og metal

stammer fra skibsophuggere og produkthandlere.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

4. Import og eksport af affald

Tal for import og eksport af affald baseres i dette afsnit alene på data fra Affaldsdatasystemet

(ADS)

. Den generelle udvikling af import og eksport af affald er præsenteret i Figur 4.1 og

Tabel 4.1.

FIGUR 4,1.

Import og eksport af affald

TABEL 40.

Import og eksport af affald

Import/Eksport

Import

Eksport

2018

Ton (1.000)

975

2.374

2019

Ton (1.000)

1.168

2.140

2020

Ton (1.000)

1.217

2.289

2021

Ton (1.000)

1.354

2.550

2022

Ton (1.000)

1.673

2.749

Det ses af tabel 4.1, at importen af affald er stigende i hele perioden fra 2018 til 2022. I det føl-

gende vil tendenserne indenfor import-området blive yderligere belyst via henholdsvis affalds-

fraktioner, lande og behandlingsformer uddybet vha. nyttiggørelses (R)- og bortskaffelses (D)-

koderne

4.1

Import af affald

TABEL 412.

Import af affald fordelt på affaldsfraktion.

Import

Dagrenovation og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald

2018

Ton

(1.000)

448

2019

Ton

(1.000)

524

2020

Ton

(1.000)

557

2021

Ton

(1.000)

496

2022

Ton

(1.000)

431

Data indeholder både anmeldepligtigt affald (farligt affald, blandet affald, orangelistet affald og ulistet

affald) og ikke anmeldepligtigt affald (grønlistet), jf. EU’s transportforordning.

Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 2512 af 10/12/2021)

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Papir inkl. aviser og emballage papir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Blandet emballage

Jern og metal

Tekstiler

Elektronik

Batterier

Haveaffald

Slam - Rensningsanlæg

Slam - Andet

Dæk

Blandet bygge- og anlægsaffald

Gips

Imprægneret træ

PVC

Deponeringsegnet

Restprodukter fra forbrænding

Organisk - andet

Andet affald

163

103

975

201

111

1.168

212

105

1.217

340

164

1.354

354

170

112

363

1.673

Forurenet jord

Uforurenet jord

Total

Mængden af importeret affald er stigende i hele perioden 2018 til 2022. I Tabel 4.2 ses, at ud-

viklingen i mængden overvejende skyldes en stigning i importen af

andet affald, jern og metal

samt organisk - andet.

Lagring hos indberetterne begrunder til dels variationen af import af

restprodukter fra forbrænding,

men skyldes også reel stigning i importen. Den store stigning i

Andet affald

skyldes en reel stigning i importen heraf. Ligeledes skyldes stigningen i

Dagreno-

vation og lignende

fra 0 ton i 2021 til 96.000 ton i 2022, en reel stigning i importen. Den impor-

terede affaldsmængde af

restprodukter fra energianlæg

består af flyveaske, som nyttiggøres i

Danmark. Den store mængde af importeret forbrændingsegnet affald til de danske affaldsfor-

brændingsanlæg kan bl.a. sammenkobles til den danske stigning i genanvendelsen, især af

affald fra husholdninger, som i en årrække har resulteret i en nedgang af nationale affalds-

mængder gående til forbrænding. Dette har betydet, at de danske forbrændingsanlæg har

øget deres overskudskapacitet og dermed deres mulighed for import. Det fremgår af tabellen,

at både

forurenet

uforurenet

jord er 0 ton i 2022, dette er udelukkende et udtryk for, hvilke

indberetninger der kommer ind i ADS, der kan derfor reelt set godt være sket import af dette,

blot uden indberetning til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem.

For specificering, se bilag 3.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 42.

Import af affald til forbrænding til affaldsforbrændingsanlæg ekskl. specialanlæg.

Import af forbrændingsegnet

affald

Tyskland

Storbritannien

Irland

Norge

Sverige

Italien

Island

Total

2018

148

139

292

2019

165

163

380

2020

173

393

2021

187

382

2022

108

114

358

Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000)

Tabel 4.3 viser at Danmark især importerer affald til forbrænding

34 35

fra Storbritannien, Tysk-

land og Italien. I forhold til import fra Storbritannien ses en nedadgående udvikling indtil 2021.

Dette skyldes bl.a., at Storbritannien har øget sin behandlingskapacitet af husholdningsaffald

og at de generelle markedsforhold har ændret sig som følge af Brexit, dog ses det, at der sker

en stigning igen i 2022 for netop Storbritannien og et fald i import fra Tyskland.

TABEL 43.

Import af alt affald til Danmark fordelt på eksportlande

Import af alt

affald

Tyskland

Storbritannien

Italien

Norge

Sverige

Nederlandene

Øvrige

Total

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2022

Ton

(1.000)

Pro-

cent

274

246

106

116

164

975

28%

25%

11%

12%

17%

100%

340

244

107

192

132

1.168

29%

21%

16%

11%

100%

364

160

108

184

223

1.217

30%

13%

15%

18%

100%

443

205

134

261

141

1.354

33%

15%

10%

19%

10%

100%

360

237

338

271

263

107

1.673

22%

14%

20%

16%

100%

I Tabel 4.4 præsenteres de lande, som Danmark samlet set importerer mest affald fra, dette

uafhængigt at behandlingsform eller affaldstype. Tabel 4.4 viser, at niveauet for importeret af-

fald er steget i perioden 2018 til 2022.

TABEL 445.

Import af affald fordelt på bortskaffelse og nyttiggørelse.

Import -

behand-

ling

Bortskaf-

felse

2018

Ton

(1.000)

Pro-

cent

2019

Ton

(1.000)

106

Pro-

cent

2020

Ton

Pro-

(1.000) cent

2021

Ton

Pro-

(1.000) cent

2022

Ton

Pro-

(1.000) cent

De danske forbrændingsanlæg, som henholdsvis består af dedikerede (22 anlæg) og multifyrede (4 an-

læg). De anlæg, der enten håndterer særligt affald ved forbrænding (f.eks. Fortum (forhenværende Eko-

Kem)), eller som bruger det som brændsel i deres produktion (f.eks. Aalborg Portland), er således ikke

medtaget. Affaldet består af RDF-affald, jvf. også note 56.

RDF-affald (Refuse-derived fuel), hvor blandet affald fra industri, servicebranchen, byggeri og hushold-

ninger bliver grovsorteret for genanvendelige materialer, især metal og glas, ligesom affaldet bliver dehy-

dreret.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Nyttiggø-

relse

Total

886

975

91%

100%

1.062

1.168

91%

100%

1.127

1.217

93%

100%

1.262

1.354

93%

100%

1.601

1.673

96%

100%

NB. Bortskaffelse- og nyttiggørelsesmængderne udgør summen af affald indberettet med henholdsvis D

og R-koder.

Tabel 4.5 viser, at importeret affald, der blev bortskaffet i Danmark, var 9 % i 2018 og 4% i

2022. Tilsvarende var nyttiggørelsen af det importerede affald steget 91 % i 2018 og 96 % i

2022.

TABEL 45.

Import af affald til Danmark fordelt på bortskaffelsesmetode (D-koder).

2018

Import –

Bortskaffelse

D8 - Biologisk

behandling

D10 - Forbræn-

ding på landjor-

den

Andet

Total

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

97%

100%

2019

Ton

(1.000

)

106

Pro-

cent

79%

20%

100%

2020

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

99%

100%

2021

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

95%

100%

2022

Ton

(1.000

)

Pro-

cent

100%

Importeret affald med specifikke D-koder til bortskaffelse fremvises i Tabel 4.6. Som det ses af

denne tabel bortskaffes importeret affald primært ved D10 -

forbrænding uden energiudnyt-

telse,

det er oftest i forbindelse med bortskaffelse af farligt affald.

TABEL 46.

Import af affald fordelt på nyttiggørelsesmetode (R-koder).

Import –

Nyttiggørelse

R1 - Energiudnyt-

telse

R3 - Genvinding af

organiske stoffer

R4 - Genvinding af

metaller

R5 - Genvinding af

andre uorganiske

stoffer

R6 - Regenerering

af syrer eller baser

R8 - Nyttiggørelse

af komp. fra kataly-

satorer

R9 - Regenerering

af olie

R10 - Spredning på

jorden med positiv

virkning

R11 - Anvendelse

af affald fra R1 til

R10

2018

Ton

(1.00

465

138

157

Pro-

cent

53%

16%

18%

2019

Ton

(1.00

549

173

128

Pro-

cent

52%

16%

12%

2020

Ton

(1.00

576

182

180

Pro-

cent

51%

16%

2021

Ton

(1.00

500

305

149

Pro-

cent

40%

24%

12%

2022

Ton

(1.00

460

186

257

259

100

Pro-

cent

29%

12%

16%

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

R12 - Udveksling af

affald

R13 - Oplagring af

affald

Total

886

100%

1.062

100%

1.127

100%

1.262

100%

307

1.601

19%

100%

Tabel 4.7 viser, at der er siden 2018 generelt er sket en stigning af affald til R1,

forbrænding i

forbindelse med energiproduktion,

dvs. import af forbrændingsegnet affald til de danske for-

brændingsanlæg, dog falder mængden igen i 2021 og igen i 2022.

4.2

Eksport af affald

TABEL 47.

Eksport af affald fordelt på affaldsfraktion

2018

Eksport

Dagrenovation og lignende

Forbrændingsegnet affald

Madaffald*

Papir inkl. aviser og emballage pa-

pir

Emballage pap og andet pap

Emballage glas

Glas

Emballage træ

Træ

Emballage plast

Plast

Emballage metal

Blandet emballage

Jern og metal

Tekstiler

Elektronik

Batterier

Haveaffald

Slam - Rensningsanlæg

Slam - Andet

Dæk

Blandet bygge- og anlægsaffald

Imprægneret træ

PVC

Gips

Deponeringsegnet

Restprodukter fra forbrænding

Andet affald

Andet - organisk

Forurenet jord

Uforurenet jord

Total

Ton

(1.000)

164

329

1.209

103

140

2.367

2019

Ton

(1.000)

146

342

1.093

141

2.137

2020

Ton

(1.000)

119

339

112

1.195

146

2.285

2021

Ton

(1.000)

109

363

147

1.394

180

2.549

2022

Ton

(1.000)

114

344

165

1.511

101

166

2.749

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Eksport af affald er præsenteret på affaldsfraktionsniveau i Tabel 4.8. Eksporten er overve-

jende domineret af affaldstyper, der bruges som genanvendelige materialer til produktion, især

papir og pap samt jern og metal. Eksporten af disse affaldstyper afspejler også, at Danmark

ikke har noget stålværk, der genanvender skrot, ligesom vi kun har få og forholdsvis små pa-

pir- og papfabrikker. Det ses, at eksporten er steget siden 2019.

TABEL 48.

Eksport af affald fra Danmark fordelt på importlande.

2018

Eksport

Tyskland

Nederlandene

Norge

Sverige

Tyrkiet

Øvrige og EU

Total

Ton

(1.000

)

675

214

246

537

423

280

2.374

Pro-

cent

28%

10%

23%

18%

12%

100%

2019

Ton

(1.000

)

705

162

206

397

384

285

2.140

Pro-

cent

33%

10%

19%

18%

13%

100%

2020

Ton

(1.000

)

647

122

216

437

443

425

2.289

Pro-

cent

28%

19%

100%

2021

Ton

(1.000

)

918

205

166

408

272

581

2.550

Pro-

cent

36%

16%

11%

23%

100%

2022

Ton

(1.000

)

863

131

270

372

644

464

2.744

Pro-

cent

31%

10%

14%

23%

17%

100%

Tabel 4.9 viser, at der eksporteres mest affald til Tyskland. Mængden til Tyrkiet samt Øvrige

og EU udgør de næststørste eksportmængder i 2022.

TABEL 49.

Eksport af affald fordelt på behandlingsform

2018

Eksport

Bort-

skaf-

felse

Nyttig-

gørelse

Total

Ton

(1.000)

137

2.238

2.374

Pro-

cent

94%

100%

2019

Ton

(1.000)

113

2.027

2.140

Pro-

cent

95%

100%

2020

Ton

(1.000)

114

2.176

2.289

Pro-

cent

95%

100%

2021

Ton

(1.000)

2.473

2.550

Pro-

cent

97%

100%

2022

Ton

(1.000)

136

2.614

2.749

Pro-

cent

95%

100%

I forhold til behandlingen af det eksporterede affald, fremgår det af Tabel 4.10, at fra 2018 til

2021 falder mængden, der bortskaffes, fra 6 % til 3 %, men stiger så igen i 2022 til 5 %. Til-

svarende stiger mængden til nyttiggørelse fra 94 % i 2018 til 97 % i 2021, for så at falde igen i

2022 til 95%.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 4.11.

Eksport af affald fordelt på bortskaffelsesmetoder, som affaldet er eksporteret

med henblik på.

Eksport - Bort-

skaffelse

D1 - Deponering

D3 - Indsprøjt-

ning i dybtlig-

gende formatio-

ner

D5 - Deponering

i specielt dep.an-

læg

D9 - Fysisk-ke-

misk behandling

D10 - Forbræn-

ding på landjor-

den

D12 - Permanent

oplagring

D15 - Oplagring

af affald

Total

2018

Ton

(1.000)

104

Pro-

cent

76%

2019

Ton

(1.000)

Pro-

cent

77%

2020

Ton

(1.000)

Pro-

cent

81%

2021

Ton

(1.000)

Pro-

cent

87%

2022

Ton

(1.000)

113

Pro-

cent

83%

15%

11%

137

100%

113

100%

114

100%

136

100%

Ved bortskaffelse er der hovedsageligt tale om farligt affald, slam samt slagger fra hovedsage-

ligt kraftværker og forbrændingsanlæg, som eksporteres til Tyskland og Norge

. Eksporteret

affald til bortskaffelse er uddybet i Tabel 4.11. I tabellen bemærkes nogle udsving i enkelte af

de bortskaffelsesmetoder, som affaldet eksporteres med henblik på, bl.a.

D1 - deponering, D9

- fysisk-kemisk behandling

D12 - permanent oplagring. D1 - deponering

kan skyldes, at der

frem til og med 2021 er en stigende mængde

restprodukter fra forbrænding,

der er blevet ek-

sporteret og derefter sker der et fald til 2022 i denne mængde. De resterende stigninger og

fald vil primært skyldes en ændret brug af koderne i indberetningerne.

Miljøstyrelsen har i en udtalelse af 7. juli 2015 meddelt, at alkalisk affald, der anvendes af NOAH på

Langøya i Norge til neutralisering af affaldssyre, fremover kan klassificeres som nyttiggørelse og ikke

som bortskaffelse.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

TABEL 50.

Eksport af affald til Danmark fordelt på nyttiggørelsesmetode, som affaldet er ek-

sporteret med henblik på.

Eksport - Nyttiggø-

relse

R1 - Energiudnyttelse

R2 - Genindvinding af

opløsningsmidler

R3 - Genvinding af or-

ganiske stoffer

R4 - Genvinding af me-

taller

R5 - Genvinding af an-

dre uorganiske stoffer

R9 - Regenerering af

olie

R10 - Spredning på jor-

den med positiv virkning

R11 - Anvendelse af af-

fald

R12 - Udveksling af af-

fald

R13 - Oplagring af af-

fald

Total

2018

Ton

(1.000)

124

686

145

1.189

2.236

Pro-

cent

31%

53%

100%

2019

Ton

(1.000)

109

684

118

1.027

2.027

Pro-

cent

34%

51%

100%

2020

Ton

(1.000)

102

830

109

1.040

2.175

Pro-

cent

38%

48%

100%

2021

Ton

(1.000)

160

996

110

1.063

112

2.473

Pro-

cent

40%

43%

100%

2022

Ton

(1.000)

1.162

101

981

173

2.614

Pro-

cent

44%

38%

100%

Eksporteret affald til nyttiggørelse uddybes her i Tabel 4.12. Som det ses, anvendes hovedsa-

geligt behandlingsformerne

R3-genvinding af organiske stoffer, R4-genvinding af metaller, og

R12-udveksling af affald,

hvilket hænger godt sammen med den store eksport af træ, pap, pa-

pir og jern og metal. I anvendelsen af R1, ses en stigende tendens til at anvende denne kode.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

5. Husholdnings- og

husholdningslignende

affald (Municipal Waste)

Husholdnings- og husholdningslignende affald, også kaldet Municipal Waste (MW), defineres

ud fra affaldsrammedirektivet (2018/851). Overordnet defineres MW som affald fra husholdnin-

ger og affald fra andre kilder, der med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt

med affald fra husholdninger, dog med visse undtagelser. MW er som udgangspunkt affald,

der er opført i bilag 2 EAK-underkapitel 15 01 og EAK-kapitel 20 i affaldsbekendtgørelsen

med undtagelse af EAK-koderne 20 02 02, 20 03 04 og 20 03 06. Miljøstyrelsen viser data

vedrørende Municipal Waste inklusiv have-park-affald.

Ifølge definitionen på Municipal Waste medtages affald af følgende type ikke:

- Affald fra større handels- og industrivirksomheder, der ikke ligner affald fra husholdninger

(f.eks. papir fra papirindustrien, jern og metal fra jernfremstillingsvirksomheder)

- Affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, byggeri og nedrivning, septiktanke, spilde-

vandsledninger og spildevandsbehandling og udrangerede køretøjer.

Det vurderes, at 90 % af det, der er indberettet til ADS som

dagrenovationslignende

for-

brændingsegnet affald

fra brancherne:

Industri, bygge og anlæg,

samt

andet erhverv

i opgø-

relsen, er opstået i forbindelse med produktion og andre ikke-husholdningslignende aktiviteter.

Disse mængder medgår derfor ligeledes ikke i nedenstående opgørelse af husholdnings- og

husholdningslignende affald. Mindre gør-det-selv- samt bygge- og nedrivningsaktiviteter i pri-

vate husstande anses som affald fra byggeri og nedrivning. Af denne grund inkluderes im-

prægneret træ ikke som MW. Bemærk derfor, at mængden af affald fra kilden

husholdninger,

afsnit 3.1, ikke er direkte sammenlignelig med opgørelsen af MW grundet en mere uddybet

begrænsning af data. Ligeledes fremgår mængderne MW ikke i afsnit 3.2, 3.3, 3.4, 3.5, da det

udgør en mere detaljeret delmængde. Dette er illustreret i

Figur 5.1

Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 2512 af 10/12/2021

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

FIGUR 5.1.

Municipal Waste bestanddele med udgangspunkt i affaldstyper (mørkegrøn boks)

TABEL 51.

Primær produktion af husholdnings- og husholdningslignende affald.

Municipal Waste

2019

Blandet husholdningsaffald og lignende affald

Haveaffald

Papir og pap samt papir- og pap emballage

Storskrald

Madaffald

Træ og træemballage

Glas og glasemballage

Metaller og metalemballage

Plast og plastemballage

Kasseret elektronisk udstyr

Andet

Blandet emballage

Lægemidler, opløsningsmidler, kemikalier og

maling

Olie og fedt

Batterier

Tøj og tekstiler

Total

1.794

964

580

408

248

205

133

137

4.717

Ton (1.000)

2020

1.742

935

568

376

278

223

150

159

100

4.734

2021

1.621

971

574

364

314

196

148

119

109

4.653

2022

1.581

847

555

317

338

192

154

119

118

4.423

Det ses af Tabel 5.1, at husholdnings- og husholdningslignende affald hovedsageligt indsam-

les som

blandet husholdningsaffald og erhvervsaffald

(restaffald); lige knap 36 % i 2022. Ind-

samlingen af

bionedbrydeligt køkken- og kantineaffald

(madaffald),

plast og plastemballage

samt

glas og

glasemballage er steget støt over de seneste par år. Stigningen skyldes bl.a., at

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

flere kommuner gradvis har indført separate indsamlingsordninger for madaffald og

plast og

plastemballage

samt at udsortering i de eksisterende ordninger kan være forbedret.

Husholdnings- og husholdningslignende affald udgør totalt 36 % af den samlede primære

affaldsproduktion i Danmark i 2022. Der ses et fald i haveaffald fra 2021 til 2022, hvilket der

ikke er en egentligt forklaring på. Forventeligt skyldes det manglende indberetninger.

Miljøstyrelsen har igangsat en særlig håndhævelsesindsats overfor virksomheder, der ikke

indberetter, selvom de er forpligtede til det.

FIGUR 5.2.

Husholdnings- og husholdningslignende affald opdelt efter kilde og affaldstype

Det fremgår af Figur 5.2, at olie

og fedt, papir og pap

samt

andet

hovedsageligt stammer fra

erhverv, mens

haveaffald, glas og glasemballage, træ og træemballage, batterier, blandet em-

ballage

madaffald

hovedsageligt stammer fra husholdninger. Det skal holdes in mente, at

husholdningslignende affald, der bliver afleveret på genbrugspladser af virksomheder, stadig

noteres som husholdningsaffald. I den europæiske affaldsliste er der ikke separate koder for

papir og pap, men jf. afsnit 3.1 og 3.2 ses det, at mest pap stammer fra servicebranchen,

mens mest papir stammer fra husholdningerne

TABEL 52.

Husholdnings- og husholdningslignende affald pr. indbygger.

Husholdnings- og husholdningslignende affald

Kg/indbygger

2019

809

2020

811

2021

793

2022

746

Tabel 5.2. viser hvor meget husholdnings- og husholdningslignende affald, der er genereret pr.

indbygger i Danmark. Sammenlignet med andre europæiske lande er mængden af hushold-

nings- og husholdningslignende affald pr. indbygger i Danmark høj

. Det kan til dels skyldes,

at det er svært at sammenligne data på tværs af Europa, da en sammenligning kræver, at alle

de europæiske lande definerer, indsamler og indrapporterer data om husholdnings- og hus-

holdningslignende affald på samme måde. Det danske affaldsdatasystem (ADS) er desuden

veludbygget og bygger primært på datamålinger hos danske affaldsaktører, hvorimod flere

europæiske lande foretager stikprøver og estimerer mængderne. I kraft af det reviderede

affaldsdirektiv vil der fra 2020 blive anvendt en fælles definition i hele EU, hvormed en

opgørelse af mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald på tværs af EU-

Eurostat,

https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/env_wasmun/default/table?lang=en

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

medlemslande, forventes at blive mere sammenlignelig. Dog forventes mængden af

husholdnings- og husholdningslignende affald pr. indbygger i Danmark fortsat at være høj

sammenlignet med andre europæiske lande, da Danmark er et velstående land med

tilsvarende højt forbrug og langt de fleste andre EU lande har ikke et lige så detaljeret system

som vores. Det er alt sammen med til at påvirke mængden af husholdnings- og husholdnings-

lignende affald pr. indbygger. I 2020 blev der, grundet Covid-19 nedlukningen, ryddet op og

smidt meget ud i de danske hjem, hvorfor mængden af husholdnings- og

husholdningslignende affald var på sit højeste niveau i 2020. Efterfølgene faldt

affaldsmængden naturligt i 2021, da især husholdingerne ikke kunne producere den samme

affaldsmængde som i 2020. I 2022 faldt mængden pr. indbygger yderligere. Det skyldtes bl.a.

det store fald i haveaffald samt et forholdsvis stort fald i storskrald. Energikrisen, der rammer

grundet Ruslands invadering af Ukraine, kan have en medvirkende årsag til faldet i storskrald,

da mange husstande ikke har helt det samme økonomiske råderum som før, hvorfor der ikke

smides væk og købes nyt, som tidligere.

5.1.1

Behandling af husholdnings- og husholdningslignende affald

MW udgør en stor del (36 %) af den danske affaldsmængde (ekskl. jord). Jf.

affaldsrammedirektivet er totalmængden og behandlingen af husholdnings- og

husholdningslignende affald en parameter som medlemslandene bliver målt og sammenlignet

på.

I dette kapitel vil både behandlingen, som affaldet oprindeligt er indsamlet til, samt den reelle

behandling, fremgå.

TABEL 53.

Reelle behandlingsmængder

Genanvendelse*

Husholdnings- og

husholdningslignende

affald

Indsamlet

Ton

2019

2020

2021

2022

2.440

2.541

2.594

2.470

Procent

52%

54%

56%

Reelt gen-

anvendt

Procent

47%

44%

48%

50%

Forbrænding

Indsamlet

Ton

2.231

2.145

2.002

1.890

Procent

47%

45%

43%

Reelt for-

brændt

Procent

51%

54%

50%

48%

Deponering

Indsamlet

Ton

Procent

Reelt de-

poneret

Procent

Total

Indsamlet

Ton

4.717

4.734

4.653

4.423

Genanvendelse inkluderer både genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug

Af Tabel 5.3 ses hvilken behandling husholdnings- og husholdningslignende affald er blevet

indsamlet til fra 2019 til 2022, samt den reelle behandling af affaldet. I perioden 2019 til 2022

er husholdnings- og husholdningslignende affald indsamlet til genanvendelse steget fra 42 %

til 56 %, mens mængden indsamlet til forbrænding tilsvarende er faldet fra 57 % til 43 %.

Mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald indsamlet til deponering er stabil

på 1 % i perioden. Det ses ydermere, at den reelle genanvendelse er steget fra 47% i 2019 til

50% i 2022 og reel forbrænding er faldet fra 47% i 2021 til 43% i 2022 og tilsidst ses det, at

reel deponering af steget fra 1% i 2019 til 2% i 2022.

Fra indsamling til den endelige behandling af affald (beregningspunkt jf. affaldsdirektivet

), vil

noget affald undervejs blive frasorteret og sendt til andre behandlinger end det, som det blev

Direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald samt direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om æn-

dring af direktiv 2008/98/EF om affald. Artikel 11, stk. 1, litra c

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

indsamlet til. Det kan f.eks. være fejlsorteringer ved indsamlingsleddet, korrekt sorteret affald,

der alligevel ikke kan genanvendes pga. kvalitetskrav, eller affald der er sammensat af

forskellige materialer og i oparbejdningsprocessen udsorteres ift. materialetype. Det er en stor

udfordring at følge affald fra det indsamles ved husstanden eller virksomheden til, at dette

affald oparbejdes på et genanvendelsesanlæg eller på anden vis behandles. Det skyldes bl.a.,

at affald ofte blandes på tværs af kilderne i indsamlings-, sorterings- og

oparbejdningsprocessen – samt at meget affald eksporteres grundet manglende

behandlingskapacitet i Danmark.

I Affaldsstatistik 2019 estimerede Miljøstyrelsen, hvor meget affald der i 2019 reelt blev

genanvendt ift. beregningspunkterne

, baseret på estimerede gennemsnitlige tabsrater for

hver affaldsstrøm. En tabsrate beskriver, hvor stor en andel af en given affaldstype, der går

tabt inden affald modtages til slutbehandling. Tabsraterne blev estimeret ud fra faglig litteratur

og vidensindsamling fra nogle få anlæg for hver affaldsstrøm og blev lagt til grund for

affaldsstrømmen generelt i hele landet. De estimerede gennemsnitlige tabsrater blev ganget

på de primære affaldsmængder, der er indsamlet til genanvendelse.

Fra og med Affaldsstatistik 2020 har Miljøstyrelsen indført en ny metode til beregning af reel

genanvendelse. Simpelt beskrevet beregner den nye metode den reelle genanvendelse, som

mængden af indrapporteret slutbehandlet affald i ADS (det sidste datapunkt i ADS-værdikæ-

den) til genanvendelse et givent år, som en andel af den indsamlede primære affaldsmængde

indrapporteret til ADS samme år. Dermed opnås en dynamisk model, som ser på reelle indbe-

retninger på alle danske anlæg og beregner en national slutbehandlingsrate for de enkelte af-

faldsstrømme baseret på reelle data. Dette adskiller sig altså fra den tidligere beregning af reel

genanvendelse, der var baseret på faste estimerede tabsrater. Metoden er fortsat under

udvikling og forventes forbedret henover de kommende år, herunder bl.a. en forbedring af

beregningen af behandlet eksporteret affald. Som noget nyt har Miljøstyrelsen udarbejdet en

uddybning af beregningsmetoden (se bilag 8), der redegør for hvordan reel genanvendelse

beregnes på national og kommunalt niveau. Bilag 8 er et selvstændigt bilag, der er publiceret

med nærværende affaldsstatistik.

TABEL 54.

Reel genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug af husholdnings- og

husholdningslignende affald.

Husholdnings- og husholdningslig-

nende affald 2022

Indsamlet til genanvendelse

Reel genanvendelse beregnet med den

nye metode

Reel genanvendelse: EU målsætning 2025

Reel genanvendelse: Pejlemærker 2025

Total

56%

50%

55%

Husholdnings- Haveaffald

affald ekskl. ha-

fra hus-

veaffald

holdninger

43%

42%

50%

93%

83%

75%

Husholdningslig-

nende affald fra

erhverv

56%

46%

55%

Som udgangspunkt er husholdnings- og husholdningslignende affald altid eksklusiv

byggeaffald, men inklusiv haveaffald. Dog fremvises genanvendelsesprocenterne for

husholdninger i Tabel 5.4 både med og uden haveaffald, da erfaring viser, at netop mængden

af haveaffald i kommunerne varierer grundet forskelle i sammensætningen af boliger (andel af

hhv. etageboliger, rækkehuse, parcelhuse) og fordi den reelle genanvendelse af haveaffald er

meget høj.

På trods af at den reelle genanvendelse af haveaffald er høj, ses det af Tabel 5.4, at tabet

mellem indsamlet til genanvendelse og reel genanvendelse af husholdninsaffald ekskl.

haveaffald kun er på 1 procentpoint. Umiddelbart kan det synes bemærkelsesværdigt, at tabet

Direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald samt direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om æn-

dring af direktiv 2008/98/EF om affald. Artikel 11, stk. 1, litra c

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

ikke er større, når det er eksklusiv haveaffald, men det skyldes tilførelsen af genanvendeligt

affald, der er indsamlet som ikke-genanvendeligt i f.eks. restaffaldet. Metal, der er frasorteret

restaffald og tilført mængden af metal der genanvendes, tæller altså med i den reelle

genanvendelse, men tæller ikke med i mængden af affald indsamlet til genanvendelse. Det

samme gør sig gældende for f.eks. metal udsorteret fra slaggen efter forbrænding. Her vil det

også bidrage til en øget genanvendelsesprocent i forhold til den indsamlede mængde. Træ er

ligeledes en af de fraktioner, der bliver tilført efter opgørelsen af den indsamlede mængde.

I Tabel 5.4 sammenlignes der ydermere med pejlemærkerne fra Handlingsplan for cirkulær

økonomi

og EU-målet for reel genanvendelse af Municipal Waste i 2025.

TABEL 55.

Reel genanvendelse* pr. kommune.

Kommune

Husholdnings-

affald pr. ind-

bygger (kg)

Hushold-

ningsaffald

(ekskl. have-

affald) reel

genanvendt

(%)

43%

23%

31%

46%

74%

38%

42%

28%

22%

58%

72%

51%

25%

49%

20%

47%

14%

30%

63%

48%

20%

50%

65%

56%

46%

50%

34%

94%

Husholdnings-

og hushold-

ningslignende

affald, reelt

genanvendt

(%)

51%

45%

44%

50%

69%

47%

50%

43%

39%

63%

71%

52%

44%

57%

34%

59%

26%

43%

65%

60%

39%

51%

62%

53%

61%

27%

62%

Haveaffald fra

husholdninger,

reelt genan-

vendt (%)

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midt-

fyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

418

421

328

407

162

542

409

433

355

406

246

814

329

442

491

311

240

468

469

393

201

421

444

537

322

594

523

233

89%

88%

77%

89%

87%

89%

Hushold-

ningslig-

nende er-

hvervsaf-

fald, reelt

genanvendt

(%)

54%

26%

49%

62%

40%

52%

41%

44%

50%

53%

32%

42%

45%

41%

56%

51%

41%

46%

59%

57%

41%

40%

43%

47%

41%

29%

Handlingsplan for cirkulær økonomi, Miljøministeriet, 2021:

https://mim.dk/media/224184/handlingsplan-

for-cirkulaer-oekonomi.pdf

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taar-

bæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-

Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

530

484

401

414

278

418

531

327

412

272

400

395

435

340

443

537

350

376

304

446

554

344

453

638

337

282

400

630

305

402

792

450

433

478

420

635

282

424

480

413

403

417

411

201

511

58%

42%

48%

45%

88%

55%

44%

43%

41%

15%

48%

17%

65%

34%

22%

56%

51%

62%

26%

49%

43%

56%

57%

71%

43%

93%

31%

37%

25%

20%

45%

32%

52%

33%

55%

53%

18%

24%

54%

44%

55%

23%

48%

97%

63%

64%

55%

52%

44%

68%

57%

50%

52%

53%

46%

56%

31%

59%

43%

52%

61%

34%

64%

32%

59%

41%

61%

55%

60%

47%

36%

33%

53%

33%

46%

52%

26%

56%

47%

57%

59%

27%

44%

61%

50%

53%

45%

48%

76%

57%

89%

87%

89%

88%

89%

24%

89%

88%

89%

88%

89%

38%

58%

45%

36%

34%

46%

42%

44%

40%

63%

66%

56%

30%

39%

49%

45%

52%

44%

58%

37%

61%

32%

55%

28%

39%

41%

18%

42%

63%

43%

66%

41%

31%

42%

51%

43%

40%

49%

57%

43%

35%

54%

35%

15%

38%

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmer-

lands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Århus

407

418

431

344

416

410

309

372

425

168

405

624

461

308

529

402

791

441

412

458

537

462

130

355

34%

53%

42%

52%

47%

57%

33%

49%

23%

40%

26%

23%

14%

47%

42%

51%

40%

35%

62%

47%

13%

32%

53%

33%

46%

55%

49%

59%

57%

61%

46%

49%

44%

57%

29%

46%

34%

56%

52%

54%

49%

47%

61%

53%

22%

29%

56%

50%

89%

88%

89%

88%

89%

72%

89%

88%

77%

89%

44%

33%

40%

48%

52%

27%

34%

55%

38%

37%

68%

47%

57%

41%

58%

50%

42%

38%

29%

24%

40%

45%

46%

* Reel genanvendelse inkluderer både reel genanvendelse og reelt forberedt med henblik på

genbrug.

Af Handlingsplan for cirkulær økonomi fremgår det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af

den årlige affaldstatistik vil blive opgjort genanvendelse pr. kommune for hhv.

husholdningsaffald, haveaffald fra husholdninger og husholdningslignende erhvervsaffald.

Endvidere vil mængden af husholdningaffald pr. indbygger også blive opgjort. Denne

opgørelse fremgår i Tabel 5.5, hvor reel genanvendelse er beregnet med den nye metode.

Mængderne, der ligger til grund for kommunernes genanvendelsestal, kan trækkes fra

rådata

og desuden ses i den dynamiske tabel 3 i bilag 8. Endvidere forklares det i bilag 8,

hvordan reel genanvendelse for den enkelte kommune er beregnet. Opgørelsen af reel genan-

vendelse på kommuneniveau er på et højere detaljeniveau og dermed kan selv mindre ud-

sving i affaldsmængder potentielt påvirke genanvendelsesprocenterne. Det øger vigtigheden

af kvalitetssikring af affaldsdata. Miljøstyrelsen har øget fokus på kvalitetssikring af Municipal

Waste data for at tilstræbe færre usikkerheder i den estimerede reelle genanvendelse på kom-

muneniveau.

MST.dk - Rådata til affaldsstatistikker

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 1. Affaldsdatasystemet

De data, der ligger til grund for denne rapport, er indsamlet via Miljøstyrelsens Affaldsdatasy-

stem. Her gives et overblik over hvordan Affaldsdatasystemet er opbygget og hvilke data, sy-

stemet indhenter.

Bilag 1.1

Hvem skal indberette

Alle indsamlere, modtagere, eksportører og importører af affald er forpligtet til at indberette af-

faldsdata til systemet. Alle indberetninger skal indeholde oplysninger om, hvor affaldet stam-

mer fra og eksportører skal oplyse, hvem modtageren af affaldet er. For affald, der stammer

fra virksomheder og offentlige institutioner, skal virksomhedens/institutionens CVR og P-num-

mer angives som producent. Ligeledes skal CVR og P-nummer for den modtagende virksom-

hed angives.

Bilag 1.2

Princippet i datamodellen

På figur B1 herunder er princippet for indberetning til Affaldsdatasystemet vist. Affaldsprodu-

centerne skal ikke indberette til systemet, medmindre de eksporterer affald, eller hvis de be-

handler deres eget affald. Indsamlere af affald skal altid angive, hvor affaldet stammer fra, og

hvor affaldet afleveres. Modtageanlæg skal angive, hvem de modtager affaldet fra. Hvis et

modtageanlæg modtager affald fra en indsamler, skal modtageanlægget indberette indsamle-

ren som affaldsproducenten. Hvis modtageanlægget modtager affald direkte fra den oprinde-

lige affaldsproducent, skal modtageanlægget indberette denne som affaldsproducent i sin ind-

beretning.

FIGUR B1.

Diagram over affaldsflow (sorte pile) og indberetninger til Affaldsdatasystemet (sti-

plede pile).

Bilag 1.3

Primære og sekundære mængder

Det samme læs affald kan potentielt blive indberettet flere gange til systemet, eksempelvis når

både indsamleren registrerer, at denne har indsamlet et læs affald, og når modtageanlægget

registrerer, at de har modtaget det samme læs affald fra indsamleren. Dette skal der naturlig-

vis tages højde for, når den primære mængde (netto-affaldsproduktionen) skal gøres op. Der-

for får alle p-numre på de virksomheder, der har foretaget en indberetning til systemet, en

markering som ”affaldsaktør”. P-numre på virksomheder, der bliver angivet som modtagere af

affald, bliver ligeledes markeret som ”affaldsaktør”. Affald, der angives som produceret af en

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

”affaldsaktør”, regnes automatisk som sekundært affald og tæller ikke med i opgørelsen af den

primært producerede mængde. Affald fra virksomheder, der udelukkende eksporterer affald og

ikke indsamler eller modtager affald, regnes dog med i den primære mængde.

Bilag 1.4



Hvilke data skal indberettes?

En indberetning skal indeholde følgende oplysninger:

Mængden af affald

Affaldsfraktion (udgøres af 42 husholdningsaffaldskoder og 44 erhvervsaffaldsko-

der)

og EAK-kode



Behandling (bestående 8 danske behandlingskoder, 13 EU nyttiggørelseskoder (R-

koder) og 15 EU bortskaffelseskoder (D-koder) i dataperioden)

. For de aktører der

ikke selv behandler affaldet, men f.eks. kun indsamler eller eksporterer affald, skal

den forventede behandling af affaldet angives.

Slutbehandling. Aktørerne skal angive om de slutbehandler affaldet. Ved slutbehandling for-

stås at affaldet bringes ud af affaldsstrømmen. Det kan bl.a. ske ved forbrænding, deponering,

genanvendelse eller eksport.

Bilag 1.5

Hvordan fordeles affaldsmængderne på brancher?

Oplysningerne i CVR-registret bruges til bestemmelse af affaldsproducentens branchetilhørs-

forhold efter Danske Branchekode 07 inddelingen og dens geografiske placering. Miljøstyrel-

sen har for overblikkets skyld samlet de forskellige brancher i nogle overordnede grupperinger.

Bilag 1.6

Tilsyn med indberetninger

Reglerne om Affaldsdatasystemet blev i slutningen af 2012 beskrevet i sin egen særskilte be-

kendtgørelse, og som senest er opdateret i 2021. I bekendtgørelsen er det beskrevet, at virk-

somheder, der undlader at indberette rettidigt eller i rette form, kan straffes med bøde. Med

bekendtgørelsen blev tilsynsforpligtelsen flyttet fra kommunerne til Miljøstyrelsen.

Bilag 1.7

Kvalitetssikring af affaldsdata

De indberettede affaldsdata kvalitetssikres i flere omgange. Indberetningsskabeloner og auto-

matisk gyldighedskontrol af bl.a. P-numre er med til at sikre validerede og standardiserede af-

faldsdata, før en indberetning kan gennemføres. Kvalitetssikringen efter indberetningen foku-

serer på udsving af affaldsdata og generelle fejlindberetninger. Den individuelle indberetter

kontaktes, når der identificeres problemstillinger ved indrapporteringen, som efterfølgende bli-

ver rettet, hvis der er tale om fejl. Den individuelle kontakt minimerer risikoen for gentagelse af

samme problemstilling.

For at sikre endnu højere datakvalitet er der udarbejdet vejledninger til bl.a. primært kodevalg,

og der gennem-føres løbende informationsmøder i samarbejde med indberetterne og kommu-

nerne. Dette har til formål at forbedre indberetningerne, så det efterfølgende kvalitetssikrings-

arbejde lettes og datakvaliteten højnes. I forbindelse med udvikling af et nyt affaldsdatasy-

stem, som træder i kraft i januar 2025, er der stort fokus på at gøre indberetningsmetoderne

mere intuitive samt generelt af forbedre formidlingen af hvordan f.eks. affalds- og behandlings-

koder benyttes korrekt.

Årets kvalitetssikring har udover forbedrede affaldsdata for 2022 også resulteret i forbedrede

affaldsdata for årene 2018-2021. Kvalitetssikringsprocessen påvirker således også data fra

tidligere indberetningsår.

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (BEK nr. 2078 af 10/11/2021)

Bekendtgørelse om affald (BEK nr. 2512 af 10/12/2021)

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 1.8

Metadata og tilpasninger

Til at danne datagrundlag for denne Affaldsstatistik er der blevet lavet rådataudtræk fra Af-

faldsdatasystemet (ADS). For alle afsnit i statistikken, med undtagelse af afsnittene om jord og

import og eksport, er der udtrukket data for primære mængder eksklusive mængderne fra im-

porteret affald og jordaffald. Importerede affalds-mængder fortæller ikke noget om selve af-

faldsproduktionen i Danmark, og derfor indgår mængderne kun i afsnittet omkring import.

Mængderne for jordaffald er for volatile til reelt at kunne sige noget om udviklingen i den sam-

lede affaldsproduktion. Jordaffald er derfor ligeledes holdt i et afsnit for sig selv.

Sondringen mellem primært og sekundært produceret affald afgøres udelukkende ud fra, hvor-

vidt producenten er affaldsaktør, dvs. selv foretager indberetning til ADS fra det respektive p-

nummer. Såfremt producenten af affaldet ikke selv indberetter til ADS, er der tale om primære

mængder, og omvendt hvis producenten selv indberetter, er de mængder producenten produ-

cerer dermed sekundære. For at undgå dobbelttælling bruges derfor kun primære mængder til

statistikken med undtagelse af afsnittet om import og eksport.

Selve fundamentet for statistikken udgøres af rådata fra ADS, dog er det nødvendigt at lave

visse tilpasninger, for at data på et mere detaljeret plan afspejler virkeligheden i så stor ud-

strækning som muligt. Kvalitetssikring af affaldsdata er højt prioriteret i Miljøstyrelsen, og det

forventes derfor, at størstedelen af tilpasningerne frem-over bliver integreret i databasen i

ADS, dette bl.a. i forbindelse med at der udvikles et nyt ADS, som træder i kraft i januar 2025.

I Affaldsstatistikken er nogle af affaldsfraktionerne aggregeret med det formål at gøre det let-

tere for læseren at danne sig et overblik, og samtidig udgør nogle af fraktionerne mængde-

mæssigt en meget lille andel af den samlede affaldsproduktion, se bilag 4. Yderligere er be-

handlingsformerne deponering og afgiftsfritaget deponering lagt sammen. Det samme gør sig

gældende for behandlingsformerne forbrænding og afgiftsfritaget forbrænding.

Foruden aggregeringen af affaldsfraktionerne er NACE-koderne tillige blevet aggregeret på

både et overordnet samt på et mere detaljeret niveau. Opdelingen af NACE-koderne er foreta-

get af Miljøstyrelsen ud fra den opdeling, der er mest hensigtsmæssig i forhold til affaldspro-

duktionen, se bilag 3. Dertil er der foretaget tilpasninger af data, således at den oprindelige

NACE-kode i få tilfælde er ændret for at give det mest retvisende billede af affaldskilderne.

I de tilfælde, hvor der ikke er angivet et P-nummer for producenten, og det drejer sig om er-

hvervsaffald, er der dermed heller ikke angivet en NACE-kode, og affaldet vil derfor ikke auto-

matisk blive placeret under en branche. Det er der taget højde for i statistikken, og alt er-

hvervsaffald er derfor blevet henført til en relevant branche, i det omfang det har været muligt.

Nogle aktører indberetter affald fra både et deponeringsanlæg og en genbrugsplads på

samme p-nummer. I dette tilfælde vil affaldet fra genbrugspladsen blive til sekundære mæng-

der og vil derfor ikke umiddelbart indgå i udtrækket for primære mængder. Der er derfor lavet

tilpasninger, så mængderne bliver gjort primære og omvendt i modsatte tilfælde.

Ved indberetning af import/eksport af affald har det tidligere været muligt at angive mere end

én EAK-kode per linje. For at skabe samhørighed med resten af rapporten er import og ek-

sport afsnittet tilpasset, sådan at kun en EAK-kode er valgt. Ved manglende eller fejlagtige

indberetninger er der under specifikke affaldsfraktioner og brancher i nogle tilfælde blevet til-

lagt affaldsmængder, såfremt Miljøstyrelsen har fået bekræftelse på manglende indberetning

af mængder. I få tilfælde er dette sket alene ud fra Miljøstyrelsens vurdering.

Alt bygge- og anlægsaffald er henført bygge- og anlægsbranchen, det gælder også bygge- og

anlægsaffald stammende fra husholdninger.

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 2. Kilde- og

brancheopdeling

Ny aggregeret branche

Husholdninger

Overordnet afgrænsning

Affald med fraktionskoder startende med H, samt affald, hvor produ-

cent er genbrugsstationer. Ekskl. affald hvis EAK-kode starter med 17 i

kombination med fraktionskode H24 og H25

Service

Al affald med producent NACE-koder startende med 45-99 ekskl. Af-

fald med fraktionskoden E35 og ekskl. affald med EAK 10 13 13. Der-

udover tilføjes

affald med fraktionskoder startende med E, kombineret med produ-

cent-typen ”kommune” ekskl. affald med fraktionskoden E35

Industri

Bygge og anlæg

Affald hvis producents NACE-kode starter med 05–33

EAK-kode startende med 17, eller affald med fraktionskoderne

"H24","E24","E34","H25","E25", samt affald hvis producents NACE

kode starter med 41, 42 eller 43

El-, gas-, og fjernvarmefor-

syning

Affald hvis producents NACE kode starter 35, 45-99, eller affald hvis

producent har NACE-koden 38 21 20, samt affald med kommune som

producent i kombination med fraktionskoden E35

Landbrug, jagt og skov-

brug

Andre kilder

Erhvervsaffald uden bran-

che

Affald hvis producent NACE-kode starter med 01,02 samt 03

Affald hvis producent NACE-kode starter med 36,38 og 39, samt affald

med producenttypen kommune i kombination med fraktionskoden E35

Affald med manglende producent p-nummer i kombination med affald

med fraktionskoder startende med E, og med producent-typen ”Offent-

lig eller privat virksomhed uden P-nummer", Privatadresse eller Matri-

kelnummer”. Affald uden NACE-kode er tilføjet.

Servicebranchen

Salg og reparation af køretøjer

Jernhandel (fircifret NACE-kode)

Engroshandel undtagen jernhandel (46.77)

Detailhandel

Transport og godshåndtering

Hotel og restauranter

Kommunikation, kultur, finans og private tjeneste ydelser

Offentlig forvaltning, undervisning, sundheds- og social

væsen

Uspecificeret serviceerhvervsaffald

Hvor producent starter med disse

NACE-koder

46.77

49, 50, 51, 52 og 53

55 og 56

58, 59, 60, 61,62, 63, 64, 65, 66, 68, 69,

70, 71,72, 73, 74, 75, 77, 78, 79, 80, 81,

82, 90,91, 92, 93, 94, 95, 96 og 99

84, 85, 86, 87 og 88

Øvrige NACE-koder (45-98)

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Industribranchen

I-1

I-2

I-3

I-4

I-5

I-6

I-7

I-8

I-9

I-

Råstofindvinding

Fremstilling af fødevarer

Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter

Fremstilling af tekstil, beklædning og læder

Fremstilling af varer af træ, kork og strå undtagen møbler

Fremstilling af papir og papirvarer

Trykning og reproduktion af indspillede medier

Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produk-

ter

Fremstilling af metal

Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr

Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.

Fremstilling af transportmidler

Fremstilling af møbler

Anden fremstillingsvirksomhed

Reparation og installation af maskiner og udstyr

Hvor producent starter med

disse NACE-koder

5,6,7,8,9

11 og 12

13-15

26 og 27

29 og 30

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 3. Ny fraktion

I ADS indberettes affaldstypen med de danske fraktionskoder og de europæiske EAK-koder. I

affaldsstatistikken er de præsenterede fraktioner defineret med udgangspunkt i en kombina-

tion af fraktionskoder og EAK-koder. Afgrænsningen er foretaget med henblik på at inkludere

alle relevante indberetninger og opnå den fulde mængde samt at tag

Ny fraktion

Batterier

Blandet bygge- og anlægsaffald

Blandet emballage

Dagrenovation og lignende

Deponeringsegnet

Dæk

Elektronik

Emballage glas

Emballage metal

Emballage pap og andet pap

Emballage plast

Emballage træ

Forbrændingsegnet affald

Gips

Glas

Haveaffald

Imprægneret træ

Jern og metal

Organisk affald til og med 2017, madaffald

fra 2018

Organisk - andet

Papir inkl. aviser og emballage papir

Plast

PVC

Restprodukter fra forbrænding

Slam - Andet

Tekstiler

Træ

Andet affald

Slam - Rensningsanlæg

Uforurenet jord

Forurenet jord

Overordnet afgrænsning

H22, E22, H48, E48, H49, E49, H50 og E50

H24, E24, H25, E25 og E34

ekskl. EAK 17 05 03, 17 05 04 og 20 02 02

H36 og E36, samt H29 og E31 i kombination med EAK

15 01 05.

H01 og E01 ekskl. EAK 17 05 03, 17 05 04 og 20 02 02

H04 og E04

H31 og E33

H23, E23, H18, E18, H40 – H47 og E40 - E47

H11 og E11

H12 og E12

H06, E06, H10 og E10

H13 og E13

H30 og E32

H03, E03 og H27

H28 og E30

H07 og E07

H17 og E17

H16 og E16

H19 og E19

H02 og E02

H38 og E38

H05, E05, H09 og E09

H08 og E08

H14 og E14

E35

E26, E27, E28 og E37

E39 og H39, samt H29 og E31 i kombination med enten

EAK 20 01 10 eller 20 01 11.

H15 og E15

H26, E29, H29, E31 ekskl. H29 og E31 i kombination

med enten EAK 20 01 10, 20 01 11 eller

15 01 06. Ekskl. EAK 17 05 03, 17 05 04 og 20 02 02

Affald med EAK 17 05 04 og 20 02 02

Affald med EAK17 05 03

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 4. Farligt affald, EAK-

koder

Farligt affald

Affald fra brydning og bearbejdning af mineraler

Boremudder og andet boreaffald

Savsmuld, spåner mv. indeholdende farlige stoffer fra

træforarbejdning og møbelfremstilling

Affald fra olieraffinering

Affald fra fremstilling, formulering og brug af syrer og

baser

Affald fra fremstilling og brug af salte samt metaloxider

indeholdende cyanider og tungmetaller

Metal holddigt affald indeholdende kviksølvholdigt af-

fald

Affald indeholdende andre tungmetaller

Halogeneret organisk affald og andet affald fra fremstil-

ling af organisk-kemiske processer

Affald fra fremstilling af maling og lak

Affald fra den fotografiske industri

Syrer og baser fra kemisk overfladebehandling

Phosphateringsbade fra kemisk overfladebehandling

Slam og filterkager fra kemisk overfladebehandling

Andet farligt affald fra kemisk overfladebehandling

Cyanidholdigt affald og andet affald fra hærdning

Halogenfrie skæreolier, emulsioner og opløsninger

Affald fra hydraulikolier

Motor- gear og smøreolieaffald

Bundolie fra skibe

Olie, slam og andet affald fra olieseparatorer

Andet olieaffald

Kasserede organiske opløsnings- og kølemidler

Oliefiltre, bremse- og frostvæsker samt andet farligt af-

fald fra udtjente køretøjer

Elskrot indeholdende PCB

CFC-, HCFC eller HFC holddigt elskrot

Andet elskrot

Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald

Kasserede kemikalier

Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvholdige

batterier

Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvholdige

batterier fra husholdninger

Andre batterier

Beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige

stoffer

Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet

med farlige stoffer

Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede pro-

dukter

Overordnet EAK-kode afgrænsning

Alle koder startende med 01 01 xx, 01 03 xx

og 01 04 xx

Alle koder startende med 01 05 xx

03 01 04

Alle koder startende med 05 01 xx

Alle koder startende med 06 01 xx og 06 02

06 03 11, 06 03 13 og 06 03 15

06 04 04

06 04 05

Alle koder startende med 07 01 xx, 07 04 xx,

07 05 xx, 07 06 xx og 07 07 xx

Alle koder startende med 08 01 xx, 08 03 xx

og 08 04 xx

Alle koder startende med 09 01 xx

11 01 05, 11 01 06 og 11 01 07

11 01 08

11 01 09 og 11 01 10

11 01 11, 11 01 12, 11 01 13, 11 01 15, 11 01

16, 11 01 98 og 11 01 99

11 03 01 og 11 03 02

12 01 07 og 12 01 09

Alle koder startende med 13 01 xx

Alle koder startende med 13 02 xx

Alle koder startende med 13 04 xx

Alle koder startende med 13 05 xx

Alle koder startende med 13 03 xx, 13 07 xx

og 13 08 xx

Alle koder startende med 14 06 xx

Koder startende med 16 01 xx undtagen 16 01

16 02 09 og 16 02 10

16 02 11 og 20 01 23

16 02 13, 16 02 14, 16 02 15, 16 02 16 , 20 01

35 og 20 01 36

20 01 21

16 05 06, 16 05 07, 16 05 08 og 16 05 09

16 06 01, 16 06 02 og 16 06 03

20 01 33

16 06 04 og 20 01 34

17 01 06

17 02 04

17 03 01, 17 03 02, 17 03 03

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre farlige

stoffer

Asbest og andet isolationsmateriale

Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB

Andet farligt bygge- og anlægsaffald

Sygehus-, lægemiddel, tandpleje- og forskningsbaseret

affald

Opløsningsmidler, syrer, baser og fotokemikalier fra

husholdninger og service

Pesticider fra husholdninger og service

Maling- og farveaffald fra husholdninger og service

Lægemidler fra husholdninger og service

Træ indeholdende farlige stoffer fra husholdninger og

service

Andet

17 04 10

Aller koder startende med 17 06 xx

17 09 02

Alle koder startende med 17 xx xx undtagen

17 01 06, 17 02 04, 17 03 01, 17 03 02, 17 03

03, 17 04 10, 17 06 xx og 17 09 02

Alle koder startende med 18 01 xx og 18 02 xx

20 01 13, 20 01 14, 20 01 15 og 20 01 17

20 01 19

20 01 27 og 20 01 28

20 01 31 og 20 01 32

20 01 37

Øvrige EAK-koder benyttet ved farligt affald

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 5. Bygge- og

anlægsaffald, EAK-

koder

Bygge og anlæg

Beton

Mursten

Tegl og keramik

Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mur-

sten, tegl og keramik

Træ

Glas

Plast

Asfalt og kultjæreholdigt affald

Aluminium, kobber, bronze og messing

Jern og stål

Bly, zink, tin, blandet metal og andet metal

Kabler

Ballast fra banespor

Isolationsmaterialer

Asbestholdige byggematerialer

Gipsbaserede byggematerialer

Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB

Blandet bygnings- og nedrivningsaffald

Dagrenovation og dagrenovationslignende affald

Andet affald fra byggeri- og anlægsaktiviteter

Overordnet EAK-kode afgrænsning

17 01 01

17 01 02

17 01 03

17 01 06 og 17 01 07

17 02 01, 19 12 06, 19 12 07, 20 01 37 og 20

01 38

17 02 02 og 20 01 02

17 02 03 og 20 01 39

17 03 01, 17 03 02 og 17 03 03

17 04 01 og 17 04 02

17 04 05, 19 10 01, 19 12 02 og 20 01 40

17 04 03, 17 04 04, 17 04 06, 17 04 07, 17

04 09 og 19 12 03

17 04 10 og 17 04 11

17 05 07 og 17 05 08

17 06 01, 17 06 03 og 17 06 04

17 06 05 og 17 06 06

17 08 01 og 17 08 02

17 09 02

17 09 04

20 03 01

Øvrige EAK-koder benyttet ved bygge og an-

læg

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 6. El-, gas-, og

fjernvarmeforsyning,

EAK-koder

Afgrænsningen af EAK-koder for El-, gas- og fjernvarme-forsyning er opdateret i 2021, hvor

visse 19 xx xx koder er tilføjet. Kapitlet er derfor ikke direkte sammenligneligt med Affaldsstati-

stikker udgivet før 2021.

El-, gas- og fjernvarmeforsyning - Grupperinger

Bundaske, slagge og kedelstøv

Flyveaske stammende fra kul

Flyveaske fra kombineret forbrænding

Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ

Flyveaske fra forbrænding eller pyrolyse af affald

Calciumbaseret affald fra røggasafsvovling

Andet affald fra røggasrensning

Sand fra fluid bed forbrænding

Affald fra brændselsoplagring og -behandling til kulfy-

rede kraftværker

Andet affald

Overordnet EAK-kode afgrænsning

10 01 01, 19 01 11, 10 01 15 og 19 01 12

10 01 02

10 01 16 og 10 01 17

10 01 03

19 01 12 og 19 01 14

10 01 05 og 10 01 07

19 01 05, 19 01 07, 10 01 18 og 10 01 19

10 01 24 og 19 01 19

10 01 25

Øvrige EAK-koder benyttet ved branchen El, gas

og fjernvarme

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Bilag 7. Husholdnings- og

husholdnings-

lignende affald

I kapitel 5 om husholdnings- og husholdningslignende affald er EAK-koderne grupperet i føl-

gende kategorier.

EAK-koder

20 03 01 ; 20 03 99 ; 20 01 99

20 03 07

20 02 01

20 01 08

15 01 01 ; 20 01 01

20 01 40 ; 15 01 04 ; 15 01 11

20 01 02 ; 15 01 07

20 01 39 ; 15 01 02 ;15 01 09

15 01 06

20 01 38 ; 15 01 03

20 01 35 ; 20 01 36 ; 20 01 21

20 01 33 ; 20 01 34

20 01 25; 20 01 26

20 01 10 ; 20 01 11

20 01 13 ; 20 01 14; 20 01 15; 20 01

17 ; 20 01 19; 20 01 27 ; 20 01 28

Gruppering

Blandet husholdnings affald og affald fra

servicebranchen(restaffaldet)

Storskrald

Haveaffald

Madaffald

Papir og pap samt papir- og pap embal-

lage

Metaller og metalemballage

Glas og glasemballage

Plast og plastemballage

Blandet emballage

Træ og træemballage

Kasseret elektronisk udstyr

Batterier

Olie og fedt

Tøj og tekstiler

Lægemidler, opløsningsmidler, kemikalier

og maling

Tidligere tabsra-

ter

25%

15%

13%

54%

13%

35% ( 0% for 20

01 23 og 20 01

21)

28 % for 15 01

05; 0% for 15 01

10 og 20 02 03; 0

% for 20 03 03 og

20 03 02

15 01 05 ; 15 01 10 ; 20 02 03; 20 03

03 ; 20 03 02

Andet

Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022

L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark L 38 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om affaldsstrømmene i Danmark

Affaldsstatistik 2022

Statistikken indeholder en detaljeret beskrivelse af hvor meget affald, der blev produ-

ceret i Danmark i perioden 2018-2022, fordelt på affaldstyper og behandlingsformer

som affaldet er indsamlet til. Denne information er suppleret med detaljerede oplys-

ninger om hvilke kilder, der producer affaldet. Endvidere præsenteres oplysninger

vedr. importerede og eksporterede mængder. Til sidst i statistikken præsenteres en

status på Municipal Waste (husholdnings- og husholdningslignende affald).

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C