Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9870
Den 7. november 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser) stillet den 22. oktober 2024 af Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 6 til L 38
”Vil
ministeren oversende et notat om affaldsstrømmene i Danmark, hvor det fremgår klart, hvor
meget af f.eks. den sorterede pap og plast, som bliver genbrugt, og hvor det foregår?”
Svar
Der lægges til grund, at der ønskes information om mængden af affald fra Danmark, samt hvordan det
behandles, og i hvilket omfang det eksporteres samt mængden af affald, der udsorteres til
genanvendelse.
Af Miljøstyrelsens Affaldsstatistik fra 2022 fremgår det bl.a., at 129.000 tons plastikaffald (inkl.
plastikemballage) og 425.000 tons papaffald (inkl. papemballage) blev udsorteret til genanvendelse i
2022 (jf. 2.4 på side 12).
Af statistikken fremgår endvidere, at der i 2022 blev importeret 21.000 tons og eksporteret 99.000
tons plastikaffald (inkl. plastikemballage) til genanvendelse. Det fremgår ligeledes, at der i 2022 blev
importeret 17.000 tons og eksporteret 344.000 tons papaffald (inkl. papemballage) til genanvendelse
(jf. tabel 4.1.2 på side 50 og tabel 4.7 på side 54).
./.
Jeg vedlægger den seneste udgave af Miljøstyrelsens årlige Affaldsstatistik fra 2022, hvor der kan
findes information om øvrige affaldsfraktioner.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk