Skatteudvalget 2024-25
L 29
Offentligt
2933357_0001.png
8. november 2024
J.nr. 2024 - 5307
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 29 - Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skattefor-
valtningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatte-
forvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og moderni-
sering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos
visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af
kildeskat m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 1. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Per Hvas
 L 29 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om Advokatsamfundets høringssvar, der udtrykker bekymring for, om no-cure-no-pay-aftaler bliver blandet sammen med ulovlige underhåndsaftaler
2933357_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren besvare den kritik, der fremføres i Advokatsamfundets høringssvar, der
udtrykker bekymring for, om lovlige ”No cure, no pay”-aftaler
med lovforslaget bliver
blandet sammen med ulovlige underhåndsaftaler?
Svar
Høringsudkastet af lovforslaget indeholdt en beskrivelse af »no cure - no pay«-aftaler,
som på baggrund af de modtagne høringssvar er justeret i det fremsatte lovforslag, så det
nu fremgår tydeligere, at det afgørende er, om der anmodes om omkostningsgodtgørelse
for et beløb, der ikke svarer til det, den skatte- eller afgiftspligtige har aftalt med sin rådgi-
ver og reelt hæfter for, jf. det oversendte høringsskema, SAU L 29 bilag 1.
Hvis den skatte- eller afgiftspligtige og rådgiveren har indgået en »no cure - no pay«-aftale,
men som grundlag for ansøgning om omkostningsgodtgørelse henviser til, at der er ind-
gået en aftale om bistand, hvor honoraret er baseret på almindelige afregningsmetoder, og
regningen fra rådgiveren er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, vil der efter
lovforslaget kunne straffes for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse, når
handlingen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at det er klart, at der ikke kan blive tale om om-
kostningsgodtgørelse, når der ikke er et honorarkrav fra rådgiveren. Der synes således at
være en fælles forståelse af, at der ikke er grundlag for udbetaling af omkostningsgodtgø-
relse, når der ikke er et honorarkrav, som den skatte- eller afgiftspligtige reelt hæfter for.
Side 2 af 2