L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvad det vil koste at medtage iværksættere i selskaber købt af børsnoterede virksomheder i overgangsordningen

Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt

Skatteudvalget 2024-25

L 28 - endeligt svar på spørgsmål 48

Offentligt

16. december 2024

J.nr. 2024 - 2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af ”Aftale om Iværksætterpakken”).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 48 af 12. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvad det vil koste at medtage iværksættere i selskaber købt af børsnoterede virksomheder i overgangsordningen

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Eske Gunge af 12. december 2024, jf. L 28

–

bilag 42? Der ønskes herunder redegjort for, hvor meget det vil koste, hvis de i henven-

delsen omtalte iværksættere

–

også dem, der er kommet på børsen via opkøb af børsnote-

rede selskaber

–

omfattes af overgangsordningen samt hvor meget det vil koste at udvide

overgangsordningen tilbage til 1. januar 2015.

Svar

Det er i henvendelsen fra Eske Gunge foreslået, at forslaget om at give selskabsaktionæ-

rer mulighed for at vælge realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier tilbage i tid

fra og med 1. januar 2018 udvides yderligere.

Eske Gunge foreslår, at overgangsordningen skal omfatte den situation, hvor et dansk

unoteret selskab opkøbes af et børsnoteret selskab i Danmark eller udlandet, og det dan-

ske holdingselskab betales i aktier i det børsnoterede selskab. Holdingselskabet kan i den

forbindelse blive porteføljeaktionær i det børsnoterede selskab.

Hertil foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet fremrykkes yderligere, så muligheden for

valg af realisationsprincippet gælder fra 1. januar 2015.

Kommentar vedr. at fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar 2015

Det lægges til grund, at der spørges til de økonomiske konsekvenser ved at ændre virk-

ningsperioden for det fremsatte ændringsforslag til L 28. Ændringsforslaget indebærer, at

muligheden for at vælge realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier får tilbagevir-

kende kraft fra 1. januar 2018 for selskabsaktionærer, som ejede aktier i selskabet mindst

30 dage før selskabet første gang blev børsnoteret. Det lægges til grund, at der spørges til

de økonomiske konsekvenser ved at ændre virkningstidspunktet til 1. januar 2015.

Skatteministeriet har ikke umiddelbart adgang til detaljerede oplysninger om fordelingen

af selskabers danske og udenlandske porteføljeaktier hhv. før og efter disse er børsnote-

rede. På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at en fremrykning af virk-

ningstidspunktet, fra 1. januar 2018 til 1. januar 2015, vil indebære et yderligere mindre-

provenu på ca. 55 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Heraf vedrører ca. 30 mio. kr. udbe-

taling af nedsatte skattebeløb, mens ca. 25 mio. kr. vedrører beregnede rentetilskrivninger

af nedsatte skattebeløb.

En ændring af virkningstidspunktet indebærer derudover, at selskaber, som er pålagt skat

i perioden med lagerbeskatning, vil få en rentetilskrivning ifm. udbetaling af det nedsatte

skattebeløb. Det indebærer samtidig, at selskaber, som ikke har betalt lagerskatten, vil få

eftergivet de renter, der er påløbet den skyldte lagerskat.

Hertil kommer administrative omkostninger i Skatteforvaltningen, udover de skønnede

administrative omkostninger på ca. 30 mio. kr. ved at lade forslaget have virkning fra 1.

januar 2018. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den nævnte udvidelse af

Side 2 af 3

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvad det vil koste at medtage iværksættere i selskaber købt af børsnoterede virksomheder i overgangsordningen

virkningsperioden vil medføre yderligere administrative omkostninger for Skattestyrelsen

på ca. 13 mio. kr., hvorved de samlede administrative omkostninger vil beløbe sig til ca.

43 mio. kr.

Jeg har oversendt et supplerende ændringsforslag om, at forslaget om tilbagevirkende

kraft af midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier tillæg-

ges virkning fra 1. januar 2015. Forslaget er delvist finansieret ved, at den aftalte forhø-

jelse af progressionsgrænsen indfases. Den aftalte forhøjelse er fuldt indfaset for ind-

komståret 2027.

Kommentar vedr. henvendelse fra Eske Gunge

Forslaget fra Eske Gunge indebærer en udvidelse af den kreds af selskaber, der omfattes

af overgangsordningen. Den foreslåede udvidelse indebærer, at selskabsaktionærer i dan-

ske unoterede selskaber, som er opkøbt af et børsnoteret selskab i Danmark eller i udlan-

det, mod betaling af aktier i det børsnoterede selskab, og hvor selskabet er børsnoteret i

den periode, der omfattes af en overgangsordning, vil kunne vælge realisationsbeskatning

af de modtagne porteføljeaktier. Dette vil gælde uanset størrelsen på de nævnte selskaber,

og uanset årsagen til opkøbet.

Det bemærkes, at også selskaber, som ikke umiddelbart har været ramt af lagerbeskatnin-

gen som følge af udsving i aktiekursen omkring et årsskifte, vil have fordel af at vælge re-

alisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft. Det kan således indebære en rentegevinst

for selskaberne, hvis de vælger realisationsbeskatning frem for lagerbeskatningen.

Skatteministeriet har ikke umiddelbart adgang til en opgørelse over aktiehandler, der vil

være omfattet af den skitserede udvidede overgangsordning. Det vurderes dog, at forsla-

get potentielt kan omfatte flere selskaber og derfor ikke alene vil være afgrænset til iværk-

sættere, men også større selskaber, hvor en væsentlig beholdningsværdi af de relevante

porteføljeaktier kan være placeret. En provenuvurdering vil være behæftet med betydelig

usikkerhed og vil være særdeles følsom overfor opkøb fra konkrete noteringer i de en-

kelte år.

På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at en udvidelse af afgrænsningen

vil indebære et yderligere mindreprovenu på ca. 65 mio. kr. Heraf vedrører 45 mio. kr.

udbetaling af nedsat skattebeløb, mens 20 mio. kr. vedrører beregnede rentetilskrivninger

af nedsatte skattebeløb. Hertil kommer yderligere administrative konsekvenser i Skatte-

forvaltningen.

Side 3 af 3